Historien om Volkswagen: Hitler og hippier

Bilfirmaet, der i disse dage har verdens øjne rettet imod sig, var næppe blevet en realitet uden Hitler.

Historien om Volkswagen: Hitler og hippier

Bilfirmaet, der i disse dage har verdens øjne rettet imod sig, var næppe blevet en realitet uden Hitler.

  • 23. sep. 2015
Scroll for at læse

Adolf Hitler er begejstret.

Hans løfte om at kunne give alle tyskere en bil, de har råd til, er nu kommet et skridt nærmere. Nu er det slut med at se mod USA og Henry Fords masseproduktion af prisvenlige biler. Tyskland kan også.

Vi befinder os i Wolfsburg 160 kilometer udenfor Berlin i sommeren 1938. Fabrikken, der skal lave det tyske folks bil, åbner , og det er Hitler, der holder åbningstalen.

Med stolthed præsenterer han resultatet af flere års forberedelser. Bilen har plads til hele den tyske kernefamilie og med en pris på 1000 rigsmark er den til at betale sig fra. Med de nyetablerede motorveje er vejen ud i Hitlers Tredje Rige åbnet.

Det er hele den nazistiske drøm manifesteret i et stykke automekanik.

Folkevognen er en realitet. Volkswagen er født.

I dag er det de færreste, der forbinder det tyske bilfirma Volkswagen med Hitlers propaganda og politik. Siden afslutningen af 2. Verdenskrig har bilmærket gået sin sejrsgang over det meste af verden, og firmaet er nærmest blevet synonym med tysk grundighed og soliditet.

Derfor har de sidste dages massive fokus på bilproducentens bevidste svindel med den software, der bruges i udledningstest, ramt bilgiganten ekstra hårdt.

Lige i kernen af alt det, firmaet har stået for siden 2. Verdenskrig, og den troværdighed, firmaet har bygget sit fundament på.

I 1934 mødes Adolf Hitler med bilkonstruktøren Ferdinand Porsche i Berlin. Hitler vil have en bil, der er billig og driftsikker, og som har plads til den tyske kernefamilie bestående af to voksne og tre børn. Det har han lovet sit folk i en tale i Berlin tidligere på året.

Porsche har arbejdet i den tyske bilindustri siden århundredeskiftet. Hans store drøm har været at skabe en lille og let sportsvogn, men efter mere end 30 år i branchen er det endnu ikke lykkedes ham at nå i mål med den drøm.

Den mulighed giver Hitler ham nu.

Ideen om en vogn til hele folket er et centralt element i Hitlers propagandistiske vision om et mægtig og velstående Tyskland, der fuldt ud kan måle sig med USA, fortæller historiker fra Københavns Universitet Allan Borup, der har Tyskland i det 20. århundrede som sit speciale.

- I nazisternes race-utopia skulle indbyggernes – Volksgenossens – ønsker om forbrugsgoder og udfoldelsesmuligheder opfyldes. Her bliver bilen en vigtig brik.

- Bilen kan give tyskerne mulighed for at bevæge sig rundt i hele det tyske rige. Og bilproduktionen kan gøre Tyskland til et stærkt og industrialiseret land, der for længst har lagt nederlaget efter 1. Verdenskrig bag sig.

Hitlers plan er på samme tid, at folkevognen skal samle det tyske folk om et fælles mål. Derfor sætter han en storstilet kampagne i gang, der skal få tyskerne til at spare op til vognen. Sparemærker for fem mark om ugen, og vognen er din efter fire år.

I sin villa i Stuttgart præsenterer Porsche i juli 1935 de færdige tegninger på prototypen for Hitler og 28 indbudte gæster fra Tysklands Automobilindustris Rigsforbund, RDA.

Igennem flere tests bliver prototypen forfinet, og året efter begynder prøvekørslen af Hitlers autovision. Og prøverne går godt. Så godt at Hitler allerede i 1937 kan runge budskabet om ”Schaft den deutschen Volkswagen!” – ”producer den tyske folkevogn!” ud i en tale i Leipzig.

2. Verdenskrig skaber en brat opbremsning for Hitlers folkevogn. Militæret skal bruge køretøjer, så de mange tyskere, der har samlet sparemærker i massevis for at spare op til den rummelige sportsvogn, må se deres drøm om en bil forsvinde som dug for solen.

Volkswagen-fabrikken i Wolfsburg får ikke sendt mere end 630 civile biler ud af døren, mens nazisterne er ved magten i Tyskland.

Det får englænderne midlertidig ændret på allerede få dage efter krigens afslutning. Wolfburg med Volkswagen-fabrikken ligger i den engelske zone, og englænderne beslutter sig for at genåbne fabrikken og sætte gang i produktionen af folkevognen på ny.

TVANGSARBEJDERE Da de allierede beslaglagde Volkswagen-fabrikken i Wolfsburg i 1945, var over halvdelen af de ’ansatte’ tvangsarbejdere. Heriblandt var fanger fra flere kz-lejre.

I 1949 overgår ejerskabet af Volkswagen-fabrikken til Vesttyskland, og som årene går, begynder den lille, runde sportsvogn, der herhjemme får kælenavnet ’Boblen’, at sprede sig udenfor Vesttyskland. Ti år efter krigens afslutning, i 1955, runder Volkswagen bil nummer 1 million.

- Volkswagen bliver en kernesten i det velstandssamfund, som Vestyskland får bygget op efter 2. Verdenskrig. Tyskland bliver et produktionssamfund, der hjælper landet med at komme ovenpå efter den hulkindethed, der har kendetegnet landet siden tiden efter 1. Verdenskrig, fortæller historiker Allan Borup.

Vi er i 1970erne, og Hitlers drøm om Det Tredje Rige er langt væk. Det ikonske VW-logo er malet over med et fredstegn. Ja, faktisk er hele bilen farvelagt med psykedeliske blomster i alverdens farver. Ned langs siden er der skrevet ’Flower Power’ og ’Make Love Not War’.

Det er en noget anderledes virkelighed, som hippierne bringer Volkswagen ind i i slutningen af 1960’erne, end den Hitler forestillede sig tre årtier tidligere.

Det er især Volkswagen Type 2, som hippierne tager til sig. I danske folkemunde er den bedre kendt som Rugbrødet, og den er for eftertiden blevet synonym med hippiernes glade 60’ere og 70’ere.

Med sin rummelighed er folkevognsrugbrødet den perfekte bil til den omvandrende tilværelse, mange hippier fører. Her er plads til både peace, love and harmony.

Derudover er Rugbrødet billigt, let at reparere, og det kører langt på literen i forhold til andre biler. Hitlers vision om en billig og driftsikker bil passer perfekt til hippiernes ønsker.

Som en tidligere hippie, Bob Thurmond, husker det:

- Du kunne sagtens både sove og bo i den, hvis det var nødvendigt. Du kunne feste i den, og du kunne køre til stranden i den. Den passede til den omstrejfende livsstil. Og så var der hele den kollektive livsstil. Der var plads til alle i den bil.

Mens hippierne spreder kærlighed og god karma, udvider Volkswagen familien med flere bilmodeller. Successen når et midlertidigt toppunkt, da Volkswagen Type 1 i 1972 overhaler Ford-modellen ’Ford T’ som den mest producerede bil på verdensplan. 16 millioner ’Bobler’ er produceret og solgt.

Hitlers drøm om at lave en bil, der fuldt ud kan måle sig med den amerikanske bilpioners, er gået i opfyldelse.

- På mange måder er det interessant, at det bliver forbundsrepublikken, der ender med at leve op til Hitlers løfte om forbrugsgoder og udfoldelsesmuligheder.

- Det bliver forbundsrepublikken, der giver den almindelige tysker en bil, som både giver bedre fritidsmuligheder og som signalerer succes til de misundelige naboer, siger Allan Borup.

Ifølge historikeren er Volkswagen på mange måder blevet billedet på Tyskland efter 2. Verdenskrig. Også med firmaets villighed til at gøre op med sit fortid og komme videre.

- Volkswagen har jo fødderne solidt plantet i en nazistisk fortid, men det har firmaet ladet afdække af anerkendte historikere og dermed forsøgt at gøre op med, siger Allan Borup.

70 år efter at Hitler lovede det tyske folk en bil, der kunne føre dem ud i Det Tredje Rige, ryger den sidste Boble af produktionsbåndet i Mexico. Da produktionen stopper i 2003 har Volkswagen produceret over 21 millioner eksemplarer af den bil, der i den grad er blevet synonym med Tysklands historie fra mellemkrigstiden op til begyndelsen af det 21. århundrede.

Igennem de over syv årtier, er Volkswagen vokset til en af de største bilproducenter i verden med fabrikker verden over, og flere gange er en bil af mærket Volkswagen blevet kåret til verdens mest solgte bil. Senest har giganten med deres Volkswagens up! givet forbrugerne en bil, som de fleste har råd til.

Hitler drømte om en bil til det tyske folk. Siden er Volkswagen blevet leverandør af biler for folk i hele verden.

I hvert fald lidt endnu.

Credit


Tekst: Karen Lerbech, DR Historie

Research: Astrid Kaalund, Niels Hein, Karen Lerbech

Redaktør: Hans Christian Kromann


Topbillede: Hugo Jaeger

Kilder: Historiske billeder og film, Hitlers taler, artikler fra Illustreret Videnskab, Der Spiegel Online, German Studies Review og Der Tagesspiegel. Samt Bogen '
Volkswagen From Hitler to Hippies: The Volkswagen Bus in America' af David Burnett.