Black Music Matters

13 sange, du skal høre for at forstå den sorte frihedskamp

Black Music Matters

13 sange, du skal høre for at forstå den sorte frihedskamp

Scroll for at læse

"Put your fists up in the air, show black love."

Citatet stammer fra Beyoncés nyeste single, 'Black Parade'. Den udkom med (sædvanlig) god timing, mens demonstrationer mod racisme og politivold skød op over hele landet efter George Floyds død under en anholdelse.

Beyoncé gør som mange sorte musikere før hende: Bruger musikken til at kommentere på racedebatten og inspirere til nye diskussioner.

Vi spurgte lektor i musikvidenskab Erik Steinskog og professor i amerikansk racehistorie og politisk historie Jørn Brøndal om at udvælge musik, som har haft særlig betydning i den sorte frihedskamp.

Beyoncé

Formation

2016

"My daddy Alabama, momma Louisiana. You mix that negro with that Creole make a Texas bamma. I like my baby hair, with baby hair and afros. I like my negro nose with Jackson Five nostrils."

Det gik viralt. Beyoncé lå på taget af en politibil, der druknede blandt oversvømmede huse. Det var slutscenen i musikvideoen til 'Formation'.

Nummeret blev hurtigt et soundtrack til de protester, der især var vokset frem i sorte boligområder efter orkanen Katrinas ødelæggelser i New Orleans.

Fra start til slut synger Beyoncé om frihed kontra undertrykkelse, og modsætningerne gennemsyrer alt i musikvideoen: Musik, tekst, referencer, visuel stil, frisure og påklædning. Hun hylder "negro nose" og "baby hair and afro", men frigørelsen er altid halv, aldrig hel. På grund af de sortes historie i USA med slaveri og undertrykkelse.

Antallet af visninger på YouTube eksploderede og skabte debat.

Det var dog intet sammenlignet med hendes Super Bowl-optræden to dage efter udgivelsen. For Beyoncés lædertøj, bevægelser og dansernes baretter var en hilsen til det militante oprørsparti fra 1960'erne, De Sorte Pantere.

"Orkanen Katrina var en naturkatastrofe, men endte som et menneskeskabt problem". Sådan beskrev daværende præsident, Barack Obama, orkanen ti år efter, da han besøgte New Orleans på årsdagen.

Orkanen påvirkede især boligområder i New Orleans, Louisiana, med en overvejende sort befolkning, der i forvejen var fattige. Huse, parker og veje druknede under vandmasserne, og flere tusind mennesker mistede livet.

Der var delte meninger om, hvorvidt samme ulykker var sket, hvis byens demografi havde været anderledes.

Det illustrerede blandt andet en afstemning fortaget af ABC News og Washington Post kort tid efter orkanen.

Hele 71 procent af sorte mente, at New Orleans havde været bedre forberedt, hvis det havde været en rigere by med flere hvide. 69 procent af hvide mente ikke, at race og fattigdom spillede en rolle.

Janelle Monáe

Hell you Talmbout

2015

"Emmett Till, say his name. Emmett Till, say his name. Emmett Till, say his name."

105 gange synger Janelle Monáe 'sig hans navn' eller 'sig hendes navn', mens hun remser en liste af navne på sorte amerikanere, som gennem årene er blevet dræbt.

Nummeret udkom i 2015. Samme år blev 1.134 unge, sorte mænd dræbt af politiet. Deres risiko var ni gange højere end for unge, hvide mænd.

Emmett Till er et af de 18 navne, Janelle Monáe råber op.

Han var en 14-årig skoledreng, som i 1955 blev tæsket, skudt og smidt i en flod, fordi han efter sigende havde piftet efter en hvid kvinde. Ingen blev dømt i sagen.

Og det var bestemt ikke unormalt.

Spørgsmålet, sangen stiller, er, om det er blevet bedre?

I nyere tid er man begyndt at dokumentere politiets handlinger. Efter den sorte teenager Michael Brown blev skudt i Ferguson i 2014, begyndte en række politikredse at bære kropskameraer.

Senest har kameraerne været centrale i sagen om Rayshard Brooks, der blev skudt af politiet ved en Wendy’s restaurant i Atlanta - få uger efter George Floyds død, som kickstartede Black Lives Matter-bevægelsen.

Erykah Badu

Amerykahn Promise

2008


"Promise to you baby, I'll love you tooth for tooth and eye for eye."

Tekst kan ikke stå alene i frihedssange.

Valget af instrumenter, rytme, toner - ja, hele musikken - er med til at skabe en frihedssang.

Et kongeeksempel på det er 'Amerykhan Promise'. Her dunker R&B, 70'er-soul og hiphop sammen og sender på den måde musikalske referencer til tidligere tiders sort frihedskamp.

Også på sit albumcover trækker Erykah Badu på fortiden. For hendes afbildede afrokrøller gemmer på symboler, som en knytnæve i vejret, lænker, håndjern, noder, boomblastere og en silhuet på jorden efter et lig.

Barack Obama blev USA's første sorte præsident samme år, som nummeret blev udgivet.

I sin tid som nationens frontfigur gennemførte han en sundhedsreform, der fik kælenavnet Obamacare. Den nye reform skulle forsikre borgere og mindske udgifterne.

Men 27 millioner amerikanere står stadigvæk uden sundhedsforsikring - og det gælder især sorte.

Public Enemy

911 is a joke

1990

"Thinkin' you are first when you really are tenth. You better wake up and smell the real flavor. Cause 911 is a fake life saver."

Rap fortalte om livet i de sorte boligområder og blev et udtryk for hverdagen og dens kampe.

Op gennem 1990'erne blev rappens lyd mere politisk end tidligere, og New York-gruppen Public Enemy var blandt de største provokatører.

'911 is a joke' var en direkte kommentar i debatten om, i hvilken grad beredskabsenhederne var længere tid om at komme ud til sorte samfund end hvide.

'911 is a joke' gav ekko i South Central Los Angeles to år efter, den skabte røre i New York.

Her brændte, plyndrede og hærgede folkemængder butikker, fordi en sort mand var blevet gennemtævet af fire politibetjente, og en amatørfotograf havde fanget det hele på bånd.

Manden hed Rodney King. Han havde kørt for hurtigt, kørt over for rødt og var beruset. Da politiet nåede ham, tæskede de ham i godt 15 minutter.

Rodney King endte med kraniebrud, brækkede knogler og permanent skade på hjernen. Juryen frifandt betjentene i ti ud af 11 anklagepunkter.

Få timer efter dommen blev de første butikker brændt af. Hele 97 procent af befolkningen i South Central var sorte eller latino. Hver tredje beboer var under fattigdomsgrænsen, og Rodney King var langt fra den første sorte, der havde fået bank af politiet.

Protesterne udviklede sig over fem dage og resulterede i slåskampe, 862 nedbrændte bygninger og tusindvis af plyndrede forretninger. Urolighederne stoppede først, da nationalgarden blev sat ind.

Protesterne endte med dødsfald og flere tusinde sårede og anholdte. Det var de værste protester siden Martin Luther Kings død.

Stevie Wonder

Happy Birthday

1980


"I just never understood. How a man who died for good. Could not have a day that would. Be set aside for his recognition."

Fødselsdagssangen var et oprør pakket godt ind i sløjfe og flag.

Frihedskæmperen Martin Luther King var blevet dræbt 12 år inden, og sorte amerikanere krævede at få en helligdag i hans navn. 'Happy Birthday' var et pres på kongressen om at indføre helligdagen.

Seks år senere blev den første Martin Luther King Day afholdt.

Martin Luther King stod forrest i demonstrationer, på talerstole og i racedebatten.

Han havde især fokus på to centrale kampe: Raceadskillelse og sortes stemmeret. I 1964 ophørte raceadskillelsen, og året efter fik sorte stemmeret i hele landet.

King blev myrdet i 1968 af en snigskytte, og det udløste demonstrationer, som dem vi i dag ser efter Floyds død over hele USA.

Marvin Gaye

What’s going on?

1971


"Picket lines and picket signs. Don't punish me with brutality. Talk to me, so you can see. Oh, what's going on"

Virkeligheden stødte sammen med hippiekulturen. Vietnamkrigen delte nationen, borgerrettighedsbevægelsen havde mistet pusten, og unge blev dræbt af politifolk på universiteterne.

Det fik Marvin Gaye og et hold sangskrivere til at stille USA et spørgsmål. "Hvad er det lige, der sker her?"

For "alt for mange græder" og "alt for mange dør", som første vers fortæller.

To kvinder kigger ud af det, der engang var et vindue. Gardinerne er flossede, glasset er knust, og ydermuren er spækket med skudhuller.

Foto: Jack Thornell/AP/Ritzau Scanpix



Billedet blev taget efter politiet havde skudt mod et kollegie på Jackson State University i sydstaten Mississippi.

Politiet var blevet kaldt ud, da en gruppe sorte studerende kastede sten efter hvide forbikørende, fordi de havde hørt rygter om, at en lokal bogerrettighedsaktivist var blevet myrdet. Det viste sig at være løgn. Han levede endnu. Universitetet var udpræget for sorte, og to blev dræbt af skuddene.

Ti dage tidligere var nationalgarden rykket ud til Kent State University i nordstaten Ohio.

En gruppe studerende protesterede mod Vietnamkrigen, men det endte i skudregn og fire dræbte. Primært hvide gik på universitetet og var med til demonstrationen.

Den ene hændelse trak en række forsider, og den anden blev omtalt i enkelte medier. Begge var grufulde hændelser men på samme tid et billede på forskellen mellem et sort og hvidt universitet i hver sin ende af landet.

James Brown

Say it Loud, I’m black and i’m proud

1968

"Now we demand a chance to do things for ourselves. We tired of beatin' our heads against the wall."

Det handlede om at være sort og stolt af det.

James Brown havde før sunget samme budskab men knapt så direkte. Den klare udmelding kom i en tid, hvor 'Black Power' var blevet en politisk ideologi.

Nummeret samlede for en stund borgerrettighedsgruppen, da den udkom, fire måneder efter at Martin Luther King var blevet myrdet.

Borgerrettighedsbevægelsen var en nogenlunde samlet front i starten af 1960'erne. Den havde et fælles mål. Men i sidste halvdel af 1960'erne begyndte kampen at dele sig.

Martin Luther King prædikede for, at sorte skulle blive en del af samfundet på lige fod med hvide. Helt centralt for ham var, at frihed skulle ske uden vold.

Parallelt talte Malcolm X om sort nationalisme, og at vold kunne blive nødvendigt for at opnå frihed. Kort fortalt mente han, at sorte skulle skabe deres eget samfund i stedet for at integrere sig i "det hvide" Amerika.

Malcolm X var medlem af sekten Nation of Islam, der tog skarpt afstand fra USA og hvide. Derfor måtte medlemmer heller ikke være en del af Nation of Islam og USA på samme tid. Den regel fik betydning for Malcolm X. Han kunne ikke holde sig ude af politiske debatter og meldte sig til sidst ud af bevægelsen.

Malcolm X skiftede holdning og ville nu forsøge at samarbejde med borgerrettighedsbevægelsen og kæmpe for alles rettigheder. Helt klar blev han dog aldrig om, hvorvidt sorte skulle blive en del af "det hvide USA" eller skabe sit eget

En eftermiddag i 1965 blev han myrdet. Efter sigende af medlemmer af Nation of Islam. Sekten havde chikaneret Malcolm X og hans familie i tiden op til.

Ideen om 'Black Power' levede dog videre.

Sam Cooke

A change is gonna come

1964

"It's been a long, a long time coming. But I know a change's gonna come, oh, yes, it will."

Hvis borgerrettighedsbevægelsen skulle have en nationalsang, ville 'A change is gonna come' ikke være noget dårligt bud.

Sam Cooke synger om situationer med raceadskillelse - fra barneleg ved søen til en aften i biografen. Men han fornemmer, at noget er ved at ændre sig til det bedre.

Sangen er klædt i sejrstoner fra cello, basun, valdhorn, strygere og trommer. Det lyder næsten som om, Sam Cooke har fået håb i sigte.

En julidag i 1964 fik sorte amerikanere på papiret samme rettigheder som hvide.

Godt 11 måneder tidligere havde præsident John F. Kennedy lovet sorte lige muligheder. Efter en snørklet vej gennem systemet blev borgerrettighedsloven underskrevet, og Sam Cooke fik sin forandring.

'A change is gonna come' har siden listet sig ind i store begivenheder. En af de helt store var, da Barack Obama refererede til sangen i sin sejrstale som præsident.

John Coltrane

Alabama

1963


En novemberaften blæste jazzmusikeren John Coltrane toner ud af sin saxofon. Ingen tekst, kun musik.

Men vreden, sorgen og frustrationen er ikke til at gå fejl af.

Inspirationen til nummeret var drabet på fire sorte piger i en kirke i Birmingham, Alabama. Ku Klux Klan stod bag angrebet.

Kirken var et sted, hvor unge, sorte borgeraktivister mødtes.

De fire piger var alle under 15 år og blot de seneste ofre for Ku Klux Klan.

Birmingham var kendt som 'Det nye syden', der skulle rejse sig efter den amerikanske borgerkrig. Men på samme tid var byen berygtet for episoder med bombeangreb på sorte.

Borgerrettighedsbevægelsen var i sine ungdomsår, og kampgejsten var at spore over alt. Det var også den gejst, der stødte sammen med vrede i 'Alabama' og som har gjort, at det nummer stadig bliver spillet på årsdagen for drabet på de fire piger.

I 2001 blev et tidligere medlem af Ku Klux Klan dømt for mordet.

Max Roach

Triptych: Prayer, Protest, Peace

1960


1960'erne var et vildt årti. Ikke bare i racedebatten men også i musikken.

Hele jazzalbummet 'We insist! Freedom Now Suit' handler om uretfærdighed og drømmen om lighed.

'Triptych: Prayer, Protest, Peace' er delt op i tre afsnit, som hver sætter lyd på forskellige stadier af frihedskampen under overskrifterne bøn, protest og fred.

Protester dominerede 1960'erne.

Selv om raceadskillelse siden 1946 havde været forbudt i busser og tog mellem delstater, havde sydstaterne endnu ikke helt vænnet sig til det. Den lov overholdt man ikke.

En gruppe sorte og hvide aktivister ville derfor i protest rejse fra nord til syd med bus.

Vi er i 1961, og det er seks år siden, at Rosa Parks blev arresteret for ikke at ville rejste sig fra sit bussæde, så en hvid passager kunne få plads. Hun var den tredje sorte person, det var sket for.

De 13 aktivister ville tage busser fra Washington D.C. til sydstaten Louisiana. 1.800 kilometer. Det er en smule længere end fra Skagen til Torino i Norditalien i bil.

Mindst et sort-hvidt par skulle sidde sammen i hver bus, mens andre sorte satte sig foran og hvide bagerst.

De nåede aldrig deres mål, da de undervejs blev angrebet med mursten, knive og brandbomber. Busser blev forsøgt brændt af, og Ku Klux Klan stod blandt andet bag et overfald i Alabama.

For en 62-årig professor blev turen et vendepunkt i hans liv. Han fik så voldsomme tæsk, at han fik en hjerneblødning og sad i kørestol resten af livet.

Der var endnu langt til Triptych’s sidste stadie; "peace".

Louis Armstrong

Black and Blue

1947

"How would it end ain't got a friend. My only sin is in my skin. What did I do to be so black and blue?"

Originalen var fra 1929, men Louis Armstrong satte nye følelser på i sin version 20 år efter.

Med sin ikoniske brummen malede han USA's kontraster og beskrev, hvordan man som sort ser sig selv, og hvordan resten af samfundet ser på en.

USA havde få år inden fejret afslutningen på Anden Verdenskrig.

Under krigen måtte sorte og hvide soldater ikke kæmpe sammen, og det gav ikke helt mening.

For hvordan kan en nation gå i krig mod nazismen, og på samme tid gå ind for raceadskillelse i sit eget land og militær?

Opdelingen var kutyme, selv når sårede soldater skulle have blodtransfusioner. Hvide og sorte måtte ikke få blod fra hinanden.

Det fik den anerkendte forsker Charles R. Drew, der selv var sort, til at trække sig. Han stod i spidsen for at udvikle en blodbank til soldaterne, men han nægtede at rette sig ind efter praksis.

Raceadskillelsen i det amerikanske militær ophørte i 1948, da en ny præsident kom til.

Billie Holiday

Strange Fruit

1939

"Black bodies swinging in the southern breeze. Strange fruit hanging from the poplar trees."

Det var helt nyt. Aldrig havde nogen været så eksplicit om sortes rettigheder.

Kombinationen af tekst, toner og Billie Holidays røst gav nummeret 'Strange Fruit' status som en af de første udødelige protestsange.

Sorte mennesker hængende fra træer med et reb om halsen og dinglende fødder.

Det var den mærkelige frugt.

Efter slaveriet blev ophævet, fortsatte man systematisk undertrykkelse af sorte i Syden. Man indførte de såkaldte Jim Crow-love, som holdt sorte uden for det politiske liv, gav dem begrænset stemmeret, var adskilt fra hvide og kunne risikere terror, vold og lynchning.

Politi og dommere i delstaterne havde en tendens til at vende det blinde øje til lynchning, og skulle sager om lynchning komme for en dommer, gik morderne næsten altid fri.

Lynchning kunne blive udløst af alt fra en mistanke om voldtægt af en hvid kvinde til "mangel på respekt".

På grund af manglende dokumentation kan man ikke med sikkerhed sige, hvor mange der blev udsat for lynchning. Indtil videre lyder et skøn på minimum 4.743 mennesker mellem 1882 og 1968. Ud af dem var 3.446 sorte amerikanere.

Jim Crow-lovene gjorde livet sværere for sorte end for hvide. Alligevel ville præsidenten Franklin D. Roosevelt ikke gribe ind.

'Strange Fruit' var en direkte kommentar til præsidentens valg.

Beyoncé

Black Parade

2020

"Being black, maybe that's the reason why they always mad, yeah, they always mad."

Den 19. juni udgav Beyoncé et nyt nummer. 'Black Parade'.

Det udkom på Freedom Day også kendt som Juneteenth. Mindedagen for ophøret af slaveri i hele USA.

Sangen hylder og refererer sort kultur, stolthed og personer.

Hun runder blandt andet Malcom X og Martin Luther King, og som den selverklærede feminist, hun er, ærer hun også kvinderne: "I can't forget my history, it's her story."

Og så skruer hun helt op:

"Put your fists up in the air, show black love. Motherland drip on me, motherland, motherland drip on me."

Credit


Tekst: Sophie Bavnhøj


Design: Emil Thorbjörnsson


Udvikling: Johannes Wehner


Redaktør for digitale fortællinger: Kim Schou


Fotos: Atlantic, Bad Boy, Colourbox, Def Jam, Scanpix, Sony Music, Wikimedia Commons, Wondaland Arts Society


Kilder: Erik Steinskog, lektor i musikvidenskab Københavns Universitet, Jørn Brøndal, professor i amerikanske studier Syddansk Universitet.


Publiceret: 14/7 2020