Blottet til lyst

Dansk pornos historie fra biografer til webcams.

Blottet til lyst

Dansk pornos historie fra biografer til webcams.

  • 4. mar. 2015
Scroll for at læse

Stuepigens bagdel stritter lige op i luften, da skuespilleren Bent Warburg kommer ind i rummet iført hvid karatedragt.

Kvinden, spillet af Anne Bie, ligger, så vi kan se hendes behårede køn, men ansigt er gemt i puderne på sengen. Warburg nærmer sig interesseret med sit snoede og glinsende overskæg.

Med ordene ’Se, dette er så første del af Citron Børges kursus for nye stuepiger - kridt støvlerne’ trænger han ind i hende bagfra.

Scenen er fra pornofilmen 'Agent 69 Jensen i Skorpionens tegn'.

I 1977 bliver den set af næsten 450.000 betalende biografgæster, kun overgået af ’Olsen Banden derudaf’. Det var under pornoens storhedstid, da op mod hver 10. film i biograferne var af den mere eller mindre frække slags.

I dag er den hårde porno væk fra biograferne, men pornofilm er ikke blevet mindre populære af den grund, tværtimod. Syv ud af 10 danskere mellem 20-40 år ser porno og for de 14-18-årige er det ni ud af 10.

Men hvordan nåede vi dertil? Det hele startede i slutningen af 1960’erne.

I 1966 snurrer smalfilmskameraet lystigt på et kontor i det indre København. Foran poserer en ung kvinde ved navn Vibeke. Kameraet hviler i hånden på Ole Ege, en ung mand, der siden midten af 1950’erne har fotograferet kvinder uden tøj på.

Hans erfaringer skal gøre ham til en af de første store producenter af dansk porno. Vibeke er smuk, solbrændt og hendes hår er kulsort. Også det krusede hår under armene og mellem hendes ben.

Ole Eges film og fotos er eftertragtede. De sælger så godt, at han har kunnet købe sig en sportsvogn og et hus i Gentofte.

Billederne og filmene er ulovlige, men det er ved at ændre sig. Tekstpornografi er allerede frigivet, og nu diskuterer politikerne om billedpornografien skal gå samme vej.

Blandt kritikerne er højesteretsdommer Jørgen Trolle, der advarer politikerne, om hvad legaliseringen af billedpornografi vil medføre:

- Man risikerer at se billeder, der viser at kvinder tager mænds lem i munden og slikker på dem.

Trolles advarsel bliver overhørt. I 1969 frigiver Danmark som det første land i verden billedpornografien.

Men han får ret i sin forudsigelse. I årene efter, eksploderer porno i København. Pornobiografer og butikker, der sælger frække hæfter og film, skyder op, så hurtigt som ejerne kan nå at flytte ind. Epicenteret for porno-jordskælvet er bydelen Vesterbro.

- København bliver faktisk i en kort årrække verdens porno-centrum, på samme måde som Danmark var central for stumfilmen i 1910'erne, siger Morten Thing, der er kulturhistoriker og forfatter til 'Pornografiens historie i Danmark'.

Kai Bo Rasmussen er en af de unge mænd, der prøver lykken som pornobaron på Vesterbro.

Han er kendt som Røde Kai på grund af sit røde hår og skæg og lever at køre taxa for Codan Bilen med base på Halmtorvet. Efter en god vagt kan han lægge 60-70 kroner i lommen, men der er mange flere penge at hente i pornobranchen på dette tidspunkt.

Turister på Vesterbro betaler gode penge for at se andre mennesker dyrke sex på scene i såkaldte live shows. Og det vil han være en del af.

I første omgang har Røde Kai ikke nogen modeller, at vise frem, når han holder live show. Han lokker derimod en flok turister ned i en cykelkælder, hvor de mod klækkelig betaling får lov at se en knitrende pornofilm og lovning på at se et par dyrke sex.

Parret kommer bare ikke, og Kai og hans kumpaner forsvinder ud i nattelivet med turisternes penge.

Men det synes han alligevel bliver for tarveligt, og inden længe bliver han en stor kanon med eget liveshow i Istedgade 30. Stedet hedder ’Keyhole Club’, og her kan gæsterne opleve pornofilm, striptease, lesbisk show og samleje på scenen.

- Det var sgu flot, husker Kai Bo Rasmussen.

- Et rigtig lækkert show.

Og ikke nok med det: De betalende gæster lægger 100 kroner per næse, så på en god dag kan Kai tjene omkring 10.000 kroner til sig selv.

KØ FORAN KB HALLEN Købehavns status som pornoens hovedstad bliver slået fast, da der for første gang bliver afholdt sexmesse i KB Hallen i 1969. Udenfor er der en 800 meter lang kø

Året er 1999 og en lastbil læsser tusindvis af videokassetter med pornofilm af på en gårdsplads i Kerteminde på Fyn. Gårdspladsen tilhører Barny Nygaard, direktør for B.N. Agentur.

Han har fem sælgere ansat, der kører land og rige rundt for at sælge pornofilmene i pornobutikker, videoforretninger, kiosker og på tankstationer. Da det går bedst, sælger de flere hundrede tusinde pornofilm på video og DVD hvert år.

Men de fleste er fra udenlandske producenter.

På en del af de videobånd kan man opleve den unge kvinde Nanna Grønnevik. Hun optræder under sit kunstnernavn, Dina Jewel. Hun laver også film i udlandet, og er ikke begejstret for de film, der bliver optaget i Danmark.

- Dansk porno var bunden af bunden, fortæller hun i dag.

Dansk porno var bunden af bunden.
NANNA GRØNNEVIK

I Danmark er filmene ofte af tvivlsom kvalitet med ringe produktionsforhold, hvilket en af Nanna Grønneviks første film vidner om.

Filmen starter på Nordens Plads på Frederiksberg. Et håndholdt kamera panorerer fra gadeskiltet og op på højhuset Domus Vista. Fedtpletter træder frem på kameralinsen i modlyset. Sceneskift til et lille værelse med skrivebord og sofa, hvor to unge mennesker sætter sig.

Væggene er mint-grønne, det samme er skrivebordet. Der ligger et brev til de unge, som kvinden læser op:

- Hvis I skal lave det frække, så husk lagenet - og ingen spermklatter på tæppet.

- Så lad os da gå i gang, siger fyren.

Og det gør de så.

De kornede videobilleder og den mildest talt simple scenografi står i skarp kontrast til nogle af de film, Dina Jewel laver i udlandet senere hen. Her er der tale om spillefilmslignende produktioner, der blevet optaget over flere uger.

Selvom pengene i den danske del af branchen tilsyneladende ikke er store, så vokser Hr. og Fru Danmarks interesse for porno.

En række programmer i tv fortæller om og debatterer porno. En af de pornoskuespillere, der krydser grænsen og bliver kendt i den bredere offentlighed er Lasse Helmer Sørensen. Han er hovedpersonen i DR-programmet 'Porno-Lasse - så længe jeg synes det er sjovt' i 1997.

Han er med i en lang række pornofilm dengang, både danske og udenlandske, og tænker tilbage på det som en sjov tid.

- Jeg blev meget hurtigt en form for førsteelsker i den skandinaviske pornobranche, siger han.

- Jeg synes det var ret fedt.

Der er dog også dårlige oplevelser. Lasse Helmer Sørensen husker en situation, hvor en af de kvindelige modeller begynder at græde under optagelserne – fordi det gør ondt på hende efter mange timers optagelse.

Men fotografen vil have optagelsen til at fortsætte.

- Fotografen ville have mere og mere. Og han begyndte at argumentere for, at hun jo havde skrevet kontrakt og alt muligt. Men jeg ville sgu ikke mere.

Episoden ender med, at de tre bliver enige om, at filme resten scenen i en anden stilling, der ikke gør ondt.
I 1990’erne bliver det også lettere at få adgang til pornoen. Når de lokale tv-programmer hører op sent om aftenen, kan borgerne i hovedstadsområdet se hårde pornofilm på Kanal København. Og via parabolmodtagere kan man se sexfilm på talrige tyske kanaler.

Samtidig går nogle af dansk films største personligheder med ambitioner på pornoens vegn. I 1997 stifter Lars von Trier og Peter Aalbæk Jensens filmselskab, Zentropa, underselskabet Puzzy Power.

Det skal lave porno til et hidtil totalt overset kundesegment. Kvinderne.

- Tiden er inde til at erkende, at kvinden kan og vil mere, end det hidtil har været almindeligt anerkendt, at kvinder kan og vil, når vi taler om seksualitet og pornografi, står der i det manifest, der skal lægge grunden for en ny slags porno.

Året efter kommer filmen ‘Constance'.

Den kvindelige hovedrolle spilles af Katja Kean, der har indspillet en række store pornofilm i USA. På settet arbejder filmfolk, der er vant til at arbejde på fiktionsfilm med et stort budget.

Filmene sælger godt på video og dvd, men det bliver ikke starten på en ny dansk pornobølge. For i telefonselskabernes kobberkabler sitrer en ny måde at kommunikere på.

Internettet vinder for alvor udbredelse i de danske hjem omkring år 2000, og det får afgørende indflydelse på pornoen.

Amatør, anal, asiatisk, store bryster, blondiner, blowjobs. Der er utallige kategorier at vælge imellem på pornosiden redtube.com.

Sidens arkiv tæller i titusindvis af videoer, og hvis ikke man finder, det man søger efter her, findes der tonsvis af andre sider med samme koncept.

De fleste af online-filmene følger en standardiseret drejebog, der minder om den, der allerede blev slået fast dengang 1970’ernes pornobaroner lavede smalfilm. En snert af handling, der i nogen grad forklarer, hvorfor der nu skal dyrkes sex og så bliver der knaldet.

Men nu er alt tilgængeligt kvit og frit, og det er et problem for pornobranchen. I takt med, at internettet når selv den mindste flække, og at hastighederne stiger, oplever branchen et gevaldigt fald i omsætningen.

Hos den store pornodistributør B.N. Agentur i Kerteminde har Barnys søn Troels, der er i dag er direktør, oplevet, hvordan gratissiderne har ædt omsætningen.

- Hvorfor skulle man betale for noget, man kan få gratis? Den unge generation køber jo ikke en dvd. De har slet ikke en dvd-afspiller, siger han.

Men rundt omkring bag skærmene er der fortsat mennesker, der tjener penge på at vise sig selv frem, mens de har sex.

PORNOMESSE 30 år efter den første messe, er der stadigvæk sexmesser i København. Hiv i billedet ovenfor for at se forskellen på en sexmesse i 1969 og 1997 (Foto: Unsal Turan & Per Helmer/Scanpix)

To af dem er Katja Mille Sørensen og Jakob Wrist fra Herning, der siden 2009 har solgte direkte shows, eller chats, som det hedder, til fremmede pornobrugere.

Det koster 33 kroner og 95 øre i minuttet at kigge med, når parret dyrker sex.

- Det er et ekstra krydderi til vores sexliv, forklarer Katja Mille Sørensen.

De to er i stald hos Denice Klarskov, på hjemmesiden DK Webcam. Klarskov er en af de få, der udgør den danske pornobranche i dag.

Hun har selv en karriere bag sig som pornomodel og driver nu et produktionsselskab, der blandt andet lægger serverplads til et utal af kvinder og par, der sælger retten til at kigge med i intime situationer over internettet.

Det, Herning-parret laver, når webkameraet snurrer, og en internetsurfer i den anden ende kigger med, minder på mange måder om det, der udfoldede sig i de interimistiske liveshows på Vesterbro i 1970'erne: Der bliver onaneret, suttet, slikket og bollet.

Men her er ikke længere nogen Røde Kai eller andre bagmænd til at dele kagen med.

Tilbage i 1968 havde man ikke regnet med, at pornoen ville ende med at fylde så meget, som den gør. Tværtimod.

Da den konservative justitsminister Knud Thestrup talte for legaliseringen af billedpornografien i 1968, var hans håb, at interessen for pornoen ville forsvinde, når det ikke længere var forbudt.

- Der er ikke på nogen måde tale om, at man ønsker at bidrage til en yderligere udbredelse af pornografien, men man håber tværtimod ad frigivelsens vej at kunne medvirke til, at publikums interesse for dette underlødige materiale bliver mindre.

Credit


Tekst: Jakob Skaaning


Video: Troels Trier og Stine Thomsen

Redaktør: Hans Christian Kromann

Topbillede: Finn Heidelberg, Polfoto.

Kilder: Teksten er blevet til gennem interviews med forhenværende og nuværende skuespillere, samt et udvalg af bøger, opslagsværker og hjemmesider. ('Ole Ege: Tabu – fra forbud til frihed', 'Søren E. Jensen: Røde Kai og hans kriminelle karriere', 'Jon Nordstrøm m.fl: Dansk porno / Danish Porn', 'Morten Thing: Pornografiens historie i Danmark', 'Hanne Fabricius: Istedgade – porten til Vesterbro', 'Jack Stevensen: Scandinavian Blue. The Erotic Cinema of Sweden and Denmark in the 1960s and 1970s.', 'Ekko #24').