Det er det beløb, som familien Chistesen indtil videre har betalt for at hjælpe datteren på 15 år.

Regningen ville familien være sluppet for, hvis det offentlige havde fungeret, mener de.

Flere familier betaler selv for at få udredt deres børn for diagnoser og for psykiatrisk behandling.

Det er langt fra kun højtlønnede, der køber sig til hjælp.

Mikael Møller Chistesen er sygeplejerske, mens hans hustru, der gerne vil være anonym, er jordemoder.

- Vi er begge offentligt ansatte og er født med stor tillid til det offentlige, fortæller Mikael Møller Chistesen.

Derfor var det også naturligt, at deres datter begyndte i den lokale folkeskole tæt på deres hjem.

Da datteren var 6-7 år og begyndt i skolen bemærkede forældreparret Chistesen, at hun havde usædvanlige interesser og evner.

Hun gik op i fortovsfliser, som hun delte op i kategorier efter farve og alder.

Samtidig fandt hun ud af, at elevatorer fungerede på tre forskellige måder: ved hydraulik, wire eller kædetræk.

I 2. klasse skrev hun et teaterstykke i tre akter. Der var roller til alle i klassen, men det gik ikke godt med at fremføre stykket. De andre piger ville ikke instrueres i, hvad de skulle sige.

Mens det faglige var let, var det sociale svært.

En dag legede tre børn trampeleg, hvor de trampede på hende. Hun kom hjem med fodaftryk på hele kroppen. Da hendes mor spurgte, hvorfor hun ikke havde sagt fra, var svaret, at det havde været sjovt, fordi de andre grinede.

Datteren inddelte de andre elever i rød, gul og grøn, efter om de var farlige og til at stole på.

I frikvarterer gemte hun sig i skabet til skoletasker, i reolen med blyanter eller i busken ved fodboldbanen, hvor hun græd. Hun stoppede med at gemme sig på toilettet efter den dag, hvor døren gik i baglås.

Om morgenen fortalte datteren ofte, at hun havde ondt i maven og hovedet og gerne ville blive hjemme. Forældrene fulgte hende til skole og fortæller i dag, at hun dagligt græd højere og højere, så det til sidst lød som et skrig, mens de nærmede sig skolen.

Stadig flere børn mistrives i Danmark.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at omkring hvert syvende barn har været i behandling for en psykisk sygdom som fx ADHD, angst eller depression inden de fylder 18 år.

Men vejen til hjælp kan være lang.

For halvdelen af børnene går der mindst fem år fra bekymrede forældre henvender sig til det offentlige til barnet bliver undersøgt i psykiatrien og får diagnoserne ADHD og autisme.

Det var resultatet i en videnskabelig artikel fra Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Nordjylland, der byggede på samtaler med 244 forældre.

Forældrene Chistesen ville gerne vide, hvad der var galt, og hvordan de kunne hjælpe deres datter.

I de mindste klasser holdt de møder med skolen og pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) i kommunen, som kan henvise til børnepsykiatrien.

I første klasse beskrev klasselæreren, at datteren havde et utilregneligt følelsesregister og dagligt blev frustreret, ked af det og udviste angst. I et mødereferat stod:

Siden fulgte gode perioder og dårlige, hvor datteren græd og havde selvdestruktive tanker.

I 2. klasse i september 2015 skrev psykologen i PPR, at forældrene gerne ville have, at datteren blev undersøgt på psykiatrisk, men ”min anbefaling er, at vi ser tiden an.”

Psykologen beskrev, at skolen havde gode erfaringer med at trøste datteren, og at der var færre og mindre voldsomme følelsesudbrud.

For at få hjælp var familien Chistesen begyndt at købe timer hos en børnepsykolog.

Og det blev til en lang stribe regninger de følgende år.

I alt fik datteren 68 konsultationer hos en psykolog fra april 2014 til oktober 2018.


Flere forældre køber psykiatrisk behandling og udredning til deres børn, oplyser Sundhed Danmark, der er organisation for den private sundhedsbranche. Samme oplevelse har de tre største psykiatriske klinikker i Danmark: Skovhus, Hejmdal og PP Clinic, som har udvidet de senere år.

For eksempel har Hejmdal alene over 50 psykologer og psykiatere tilknyttet sine afdelinger på Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense.

Mere end hver femte børne- og ungdomspsykiater arbejder i dag i det private, mens det var hver niende i år 2000, viser en særopgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.

Selvom familien Chistesens datter gik til psykolog, oplevede forældrene, at hun stadig ikke trives i folkeskolen.

Forældrene blev ved med at betale for konsultationerne.

- Vi får ikke hjælp fra det offentlige, så må det koste, hvad det koster. Når vi kigger på et barn, der er forpint og havde selvmordstanker, så er der ikke andre muligheder end at prøve noget, siger Mikael Møller Chistesen.

Den private psykolog mistænkte, at datteren kunne have ADHD, autisme og angst.

Men Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunen mente stadig ikke, at hun skulle henvises til psykiatrien. I en mail fra 26. januar 2016 beskrev PPR, at hun er inde i ”en positiv udvikling og profiterer af skolens tilgang”.

PPR havde observerede datteren i et par timer og skrev:

Den praktiserende læge mente dog, at der var behov for at få hende undersøgt i psykiatrien og henviste til børne og ungdomspsykiatrisk center i Region Hovedstaden.

I diagnosen står, at datteren på 9 år havde en blandet adfærds og følelsesmæssig forstyrrelse og alvorlig nedsat social funktionsevne. Den betegnelse dækker fx over mangel på kammerater, ude af stand til at overskue nye sociale situationer eller gå̊ i skole.

Familien Chistesen mente, at deres datter ville trives bedre på en specialskole.

Men få år forinden, havde et næsten enigt folketing vedtaget en inklusionsreform.

Målet med reformen var, at 96 procent af børnene skulle rummes i almindelige skoleklasser.

Kommuner gjorde forskellige ting for at få manøvren til at lykkedes.

På nogle folkeskoler skulle den enkelte skole selv betale en del eller hele udgiften til specialundervisning af sit eget budget, hvis skolen vurderer, at en elev har behov for særlig støtte.

Kommunen mente, at familien Chistesens datter efter diagnosen godt kunne rummes i den almindelig folkeskole og fik ifølge familien tilbudt en støttepædagog en halv time om ugen.

- Det indtryk, vi får alle vegne er, at det er økonomien, der styrer og ikke barnets behov, siger Mikael Møller Chistesen.

Familien mistede tilliden til folkeskolen og skiftede til en privatskole.

Skiftet til privatskole betød nye regninger, der skulle betales hver måned.


Forældrene Chistesen havde håbet, at datteren ville få det bedre på den lille privatskole, men hun trivedes ikke.

I 6. klasse undersøgte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), om hun havde behov for en specialskole. Da datteren ikke magtede at deltage i en samtale med PPR, skulle hun i stedet skrive et brev.

I brevet står, at hun har haft en stemme i hovedet, som sagde, at ”jeg skulle slå mig selv ihjel.”

Hun skrev også om at være frustreret, når andre elever ikke følger spillereglerne.

Brevet blev sendt til kommunen februar 2019 sammen med en ny udredning.

Familien Chistesen havde af egen lomme betalt for at få datteren vurderet hos en privat klinik.

Når forældrene selv betalte, kunne de få en grundigere udredning end i det offentlige. De fik flere test, og det var samme læge, som undersøgte datteren og nåede frem til diagnosen.

Det er let at finde forældre, der selv betaler for psykolog eller psykiater til deres børn.

DR lavede et opslag til Facebookgruppen #Enmillionstemmer, der er en folkebevægelse, som kæmper for bedre forhold for handicappede og psykisk syge.

På to uger henvendte 255 forældre sig. Mange var utilfredse:

Datteren får diagnosen Aspergers

31. januar 2019 diagnosticerede privathospitalet, at familien Chistesens datter har Aspergers syndrom, svært forhøjede kognitive vanskeligheder og dårligt selvværd.

Kommunen godkender, at hun i 7. klasse begynder på en specialskole for børn med autisme.

- Lettelsen, da hun kom på specialskole og fungerede var enorm. Det var en sten i maven, som ikke var der mere, fortæller Mikael Møller Chistesen.

Forældrene fortæller, at datteren er glad for at være på specialskolen, hvor hun har venner. Hun døjer dog stadig med angst. Dårlige oplevelser gennem skoletiden har også præget hende.




Gennem årene har udgifterne betydet, at familien har opgivet større rejser og holdt sommerferie i sommerhus eller hos deres forældre. De har droppet dyre fødselsdagsgaver, og bilen har rundet de 16 år og trænger til at blive skiftet.

Havde de kendt regningen fra begyndelsen, ville de stadig have gjort det samme i dag, fortæller Mikael Møller Chistesen.

- Vi ser vores datter lide og løber panden mod en mur, når vi har prøvet de offentlige tilbud. Vi kan ikke se vores barn have det så dårligt og så ikke gøre, hvad der står i vores magt. Havde vi ikke haft udgift til en udredning, så var vores datter måske slet ikke kommet på en specialskole, eller det var først sket efter en indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Vores grundfrygt var, at hun fik det værre og forsøgte selvmord eller selvskade. Det måtte vi stoppe for enhver pris.

I januar fremlagde Sundhedsstyrelsen en 10-års plan, som skal gøre behandlingen bedre og hurtigere i det offentlige.

En central anbefaling er, at der opbygges et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af høj kvalitet. I tilbuddet skal der være mulighed for udredning og lettere behandling. Kommuner og psykiatrien skal samarbejde om tilbuddet.

I foråret skal partierne i Folketinget forhandle om 10-års planen.

Sådan gjorde vi

For at kunne dokumentere familien Chistesens historie har DR set korrespondance med PPR, alle regninger, diagnoser fra udredninger og datterens brev til PPR.

I alt har DR set dokumentation på udgifter for 163.419 kroner. Oveni fortæller familien, at de har købt en kugledyne til 6.500 kroner, som også er beskrevet i mødereferater, og der er også 3500 udgifter til kurser, som forældre på grund af bankskifte ikke kan finde.

Mikael Møller Chistesen har valgt at stå frem.

Familien ønsker ikke at hænge en bestemt kommune ud, da de mener, at det er et landsdækkende problem, at den offentlige psykiatri ikke fungerer.

Næstformand i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab er enig i, at den offentlige psykiatri ikke fungerer optimalt i hele landet, og Sundhedsstyrelsen foreslår i deres 10 års plan flere ting for at rette problemerne op.

DR fik 255 henvendelser på Facebookgruppen #Enmillionstemmer stemmer og bringer flere kommentarer, hvor DR også har set dokumentation for, at forældrene selv har betalt for hjælp.

Se mere om forældre, der selv betaler i 21 Søndag.

Credit


Tekst og research: Kåre Kildall Rysgaard og Casper Lykkegaard

Grafik: Signe Heiredal

Kode: Jonas Halgren Nielsen


Publiceret 13. februar 2022