Et liv fyldt med konflikter blandet med omfattende corona-restriktioner er en sprængfarlig kombination for dem, der lever i voldelige forhold.

Da Danmark lukkede ned den 11. marts på grund af coronapandemien, forvandlede hverdagen sig til et sandt mareridt for flere kvinder og mænd, der pludselig skulle være mere hjemme med en voldelig partner.

Det mareridt er nu på vej til endnu engang at blive virkelighed i takt med, at samfundet på ny lukkes ned i flere danske kommuner.

- Samfundet bruger social isolation som virkemiddel, og det betyder, at vi isolerer voldsofferet sammen med voldsudøveren. Det er meget problematisk, siger Sine Gregersen, sekretariatschef hos Lev Uden Vold.

Organisationen er Danmarks nationale enhed, der arbejder for at sikre mere og bedre hjælp til mennesker, som oplever vold i nære relationer.

Flere henvendelser til krisehotlines

Mange kriseorganisationer vurderer, at corona-nedlukningen i foråret gjorde voldelige parforhold værre, og har øget antallet af kvinder og mænd, der har oplevet partnervold, betydeligt.

Lev Uden Vold har oplevet en markant stigning i antal henvendelser til deres hotline, både ved nedlukningen af samfundet i marts, men også hen over sommeren og indtil nu.

I gennemsnit er henvendelserne til deres hotline steget med 77 procent i forhold til sidste år, til 13 henvendelser dagligt, siden nedlukningen i marts til og med november.

Det var blandt andet derfor, at det ved nedlukningen i foråret blev besluttet at fremrykke en del af finanslovens 55 millioner kroner til kvindekrisecenterpladser, så der hurtigt kunne oprettes nødpladser på krisecentrene.

I finansloven for 2020 blev der også afsat 75 millioner kroner fra 2021 og frem til pladser på krisecentrene. Derudover er der sat 48 millioner kroner af til voldsrådgivning til voldsramte personer fra organisationer og kommuner. Desuden blev der fundet en pose penge til tættere samarbejde med politiet i forhold til tidlig indsats mod vold i hjemmet.

- Der er ingen tvivl om, at der sker en række vigtige løft på voldsområdet, men der er heller ingen tvivl om, at vi ikke er i mål endnu. Vold ødelægger mennesker, og man skal altid kunne komme væk fra en voldelig partner, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

Corona er skyld i mere vold

Og under corona har det i høj grad været et behov at komme væk fra hjemmet. Henvendelserne til centrenes krisehotlines under corona drejer sig nemlig i højere grad end tidligere om akutte henvisninger til nødpladser.

- Meget af volden er efter nedlukningen blevet mere massiv og mere livsfarlig. Desuden har mange oplevet, at psykisk vold udviklet sig til også at være fysisk vold, siger Trine Schaldemose, vicedirektør ved Mødrehjælpen, der ligesom Lev Uden Vold har oplevet en stigning i henvendelser.

Krisecentrene siger samstemmende, at ikke alene henvender flere sig for at få hjælp, men volden, de bliver udsat for, er også blevet værre.

- Under corona er der kommet øget pres på familierne, og det har haft betydning for, at volden er eskaleret. Vold handler meget om kontrol, så når man mister kontrollen udefra, så prøver man at få mere kontrol derhjemme, siger Lisbeth Jessen, der er direktør i Danner, som er et kvinde- og krisecenter drevet af frivillige.

Kvinderne er dog ikke alene i statistikkerne om vold i hjemmet. Mandecentret, der er en landsdækkende organisation, der rådgiver mænd, der blandt andet er udsat for vold i familien, har også oplevet en stigning i antal henvendelser fra mænd til deres hotline. Her berettes der også om både fysisk og psykisk vold i hjemmet.

Og det er ikke alene hos de danske krisehotlines, at volden i coronaens skygge, kan mærkes. Politiet oplever det også i deres daglige arbejde. Der har nemlig været flere anmeldelser om blandt andet husspektakler og psykisk vold i nære relationer, siden nedlukningen i foråret.

- Tallene for husspektakler afspejler et øget konfliktniveau i hjemmene, fordi der er kommet en stigning hen over foråret og sommeren, og det har smittet af på politiets arbejde. Om det har relation til COVID-19 er naturligvis svært at svare på, men når folk er mere isolerede hjemme, er der en øget risiko for flere konflikter i nære relationer, siger Claus Birkelyng, som er politiinspektør og chef for forebyggelsescentret ved Rigspolitiet.

Vigtigt med åbne institutioner

I takt med, at samfundet åbnede mere op i løbet af efteråret, forventede kvindekriseorganisationerne, at henvendelserne ville falde igen. Det er dog ikke det billede, der møder dem, da der igennem efteråret fortsat har været en stigning i henvendelser i forhold til 2019. Men én ting er de alle enige om.

Nu, når der kommer endnu en nedlukning i mange danske kommuner, så skal vi være bedre forberedt, end vi var i foråret. For omfanget og grovheden af volden vil stige på ny, når voldsofferet igen bliver isoleret med voldsudøveren.

- Det er vigtigt, at vi får nedbrudt tabuiseringen af vold i nære relationer ved at tale om den. Vi skal interessere os for hinanden og hjælpe hinanden, så det er nemmere for mennesker, der lever med vold, at række ud efter hjælp, siger Sine Gregersen, sekretariatschef hos Lev Uden Vold.

Hos Mødrehjælpen har man nogle helt konkrete bud på, hvad der kan være med til at give voldsofre et pusterum midt i en krisetid.

- Det er vigtigt, at der er nogle instanser, der ikke lukker ned. Sundhedsplejersken skal stadig komme ud i hjemmene, daginstitutioner og skoler skal holde åbent, for det er her, vi kan spotte volden, og der er nogle voksne, der kan underrette, siger Trine Schaldemose, vicedirektør ved Mødrehjælpen.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er enig med kriseorganisationerne i, at man skal holde skarpt øje med det hjemlige miljø i familierne i tider med større nedlukninger i samfundet. Hun vurderer dog også, at det kan blive svært.

- Vi skal gøre, hvad vi kan, for at holde smitteudviklingen under kontrol. Men jeg er helt enig i, at det er et afgørende fokus at have, når Danmark igen kommer i en tilsvarende situation, siger hun.