Mændene der
plyndrede
Europa

Vi har samlet de fældende beviser og dokumenter

SKAT blev snydt til at udbetale 12,7 milliarder kroner til formodede svindlere i det, der er blevet kendt som udbytteskatte-skandalen.

Men nu viser det sig, at den danske sag kun er en lille del af et meget større kup.

DR kan i samarbejde med medier fra hele Europa dokumentere, hvordan statskasserne i en hel række lande har mistet mere end 410 milliarder kroner til mennesker, der har fusket med udbytteskat på alle mulige måder.

I land efter land har de samme mennesker, selskaber og banker krævet udbytteskat tilbage, som de aldrig havde betalt.

Det værste er, at skattefidusen også er blevet brugt til at få den samme skat retur to eller flere gange. I begge tilfælde er der altså trukket penge direkte ud af statskasserne.

Tabet er større, end nogen har kunnet forestille sig.

Her kan du se, hvem der gjorde det, hvordan og i hvilket omfang. Vi har samlet de fældende beviser og dokumenter.

Hvad er der sket?

Et netværk af hundredvis af bankfolk, aktiehandlere og advokater fra toppen af den internationale finansverden har i årevis systematisk tømt flere europæiske statskasser for milliarder og atter milliarder af kroner. Det har stået på siden årtusindskiftet, og måske foregår det stadig nogle steder i Europa. I flere lande er problemet stadig ukendt i offentligheden.

Det er sket gennem en særlig form for aktiehandler, som får det til at se ud som om, flere personer har krav på at få tilbagebetalt en skat, der kun er indbetalt til skattemyndighederne én gang. På den måde er statskasserne i mange lande blevet lænset for store beløb.

Først nu står det klart, at det er de samme personer, selskaber og banker, der har brugt varianter af samme trick til at trække penge ud af statskasserne i mange lande.

Både nationale myndigheder og medierne i Europa har hidtil troet, at de enkelte lande var ramt af hver deres problemer med udbytteskat.

Når det lykkes at se mønstret nu, er det fordi DR, Politiken og 17 andre medier har arbejdet sammen på tværs af 12 lande. Sammen har de gennemtrawlet et meget stort materiale af interne mails, handelspapirer, afhøringsrapporter og andre papirer, der dokumenterer sagen.

Samtidig har flere insidere og whistleblowere fortalt journalisterne, hvordan spekulation og bedrageri med udbytteskat var blevet en industri for toppen af finansverdenen. Flere af kilderne er nu vidner i kriminalsager om bedrageri med udbytteskat mod Tyskland.

Billederne nedenfor viser tre af de centrale insidere og whistleblowere.

Øverst: insideren, en centralt placeret advokat, der har rådgivet den internationale finansverden om udbytteskatte-fidusen.

Midt: Anonym whistleblower og tidligere jurist i den schweiziske bank Sarasin.

Nederst: Frank Tipo, whistleblower og tidligere skattechef i HypoVereinsbank/Unicredit.


Samtidig står det nu for første gang klart, at nogle af verdens allerstørste banker har spillet en central rolle, nogle gange som medspillere i andres handler, og andre gange som centrale ’gamemasters’ i spillet om udbytteskatte-milliarderne.

Læs mere om det internationale journalistsamarbejde i regi af ‘Correctiv’ her.

Hvad går udbytteskatte-fidusen ud på?

De bagmænd, der står bag det gigantiske kup, har grundlæggende brugt den samme fidus, men tilpasset den til de enkelte lande. Det kan for eksempel foregå sådan her:

Fidusen bruges også af banker, selskaber, fonde eller personer, der ‘bare’ vil undgå at betale udbytteskat af deres aktier.

Hvilke lande er ramt?

I Belgien, Østrig, Norge, Schweiz, Tyskland og Danmark er der blevet trukket udbytteskat ud af statskassen af folk, der aldrig har betalt den.

I Frankrig, Spanien og Italien er spekulation med udbytteskat blevet brugt til at undgå at betale skat.

Allerværst er Danmark og Tyskland blevet ramt, hvor den samme udbytteskat er blevet trukket mange gange ud statskassen.

Hvor hårdt er Danmark ramt?

Danmark er formentlig det land, der er blevet hårdest ramt i forhold til sit befolkningstal.

Ifølge Skatteministeriet har Danmark mistet i alt 12,7 milliarder kroner fra 2012 til 2015.

Det er lige så mange penge som 50.000 almindelige danskere med en gennemsnitlig indkomst indbetaler på et helt år. Eller næsten lige så stort et beløb, som alle boligejere betaler i ejendomsværdiskat tilsammen.

Det er også mere end rigeligt til at finansiere to supersygehuse.

Hvor store beløb taler vi om?

I Belgien, Danmark, Østrig, Norge, Schweiz og Tyskland bekræfter myndighederne, at de har været udsat for ’CumEx’, altså den værste udgave af skattefidusen, hvor den samme skat i værste tilfælde sendes ’retur’ flere gange til folk, der aldrig har betalt den.

Dokumenter og insidere afslører, at også Spanien og Finland som minimum er forsøgt svindlet på denne måde.

Finlands skattemyndigheder mener ikke selv, de har været ramt, og spanske myndigheder har ingen kommentarer. I begge lande er det muligt at benytte den mildere form af svindlen ’Cum-Cum’, hvor pengene kun bliver trukket én gang op af statskassen.

Frankrig, Italien og Holland har alle været ramt af Cum-Cum i milliardklassen.

Lægger man alle de estimater sammen, som eksperter og kilder i de enkelte lande når frem til, så kan Europas statskasser samlet have tabt 55 milliarder euro – altså over 410 milliarder kroner – på de forskellige variationer af spekulation og svindel med udbytteskat.

Kun lande, hvor det har været muligt at lave et estimat, er med. Og i en del lande, har det kun været muligt at få tal fra en bestemt periode. Det samlede reelle tab kan altså meget vel være betydeligt højere.

Hvem står bag?

Bagmændene skal findes blandt de allerstørste spillere i den internationale finansverden, de fleste med base i London, Europas finanshovedstad.

Bankerne


Frem til omkring 2009 var det en ret snæver flok af mennesker fra en lille håndfuld internationale bankgiganter, der kendte fidusen. Men den har spredt sig til store dele af finansindustrien.

De enorme summer er trukket op af skattekasserne med hjælp fra nogle af verdens største banker:

Nogle banker leverede for eksempel kapital eller var depotbank for de aktier, der blev handlet med. Andre indtog mere centrale roller.

Nogle af de mest aktive var investeringsbankerne Barclays og Macquaire Bank, hvor udbytteskatte-fidusen skete med godkendelse fra bankens øverste ledelse.

Dokumentet her viser, at ledelsen i banken Barclays godkendte, at banken lavede udbytteskatte-fidusen i Tyskland i 2007.

Læs hele dokumentet her.

I dokumentet her fra 2010 bliver Macquaire-bankens øverste chef, Nicholas Moore, orienteret om udbytteskatte-fidusen.

Læs hele dokumentet her.



Hvad siger bankerne selv


Deutsche Bank erkender, at banken gennem kunder var involveret i spekulation med udbytteskat i Tyskland.

Macquarie erkender at have medvirket til spekulation med udbytteskat gennem flere år, indtil det i 2011 blev opdaget og stoppet af de tyske myndigheder. Bankens forsvar er, at den havde hyret eksterne advokater, der overfor banken vurderede, at det var lovligt. Og at mange andre banker også gjorde det.

State Street, BNP Paribas og Investec ønsker ikke at kommentere sagen.

Barclays erkender, at banken igennem flere år har trukket udbytteskat ud af Tyskland. Banken skriver til DR, at den nu har lukket den afdeling der organiserede transaktionerne.

J P Morgan, Santander, Morgan Stanley og Merill Lynch har ikke svaret på gentagne henvendelser.

Ingen af bankerne har ønsket at stille op til interview med DR.

Nicolas Moore er mangeårig CEO i den australske bank Macquarie. Når han går af til november, tager Shemara Wikramanayake over. Begge har personligt godkendt handler, der alene har det formål at trække udbytteskat op af Tysklands statskasse.


Selvstændige finansselskaber


Siden 2009 er udbytteskatte-fidusen i stigende grad blevet udført af fem finansselskaber i London stiftet af tidligere aktiehandlere fra de store banker:.

Disse fem firmanavne dukker op igen og igen: Balance Capital, Zeta Financial Partners, EQI og Duet Asset Management og ikke mindst Solo Capital, der er ejet af Sanjay Shah - den hovedmistænkte i den danske sag om svindel med 12,7 milliarder kroner

Ingen af ejerne af de fem firmaer har ønsket at lade sig interviewe af DR. Flere af dem er under efterforskning af europæiske myndigheder.



Advokater


Nogle af verdens største advokatfirmaer er involveret.
Vidner fortæller, hvordan man i bankerne gik på ’shopping’ hos forskellige advokater, indtil nogen ville levere en juridisk vurdering, der kunne blåstemple handlerne.

Den tyske advokat Hanno Berger er en af de hovedanklagede i en tysk retssag mod finansfolk, der er anklaget for at have trukket milliarder af euro ud af den tyske statskasse ved hjælp af udbytteskatte-fidusen. Han mener ikke selv, han har gjort noget ulovligt.

Kunne svindlen mod Danmark have været undgået?

Længe inden plyndringen af den danske statskasse, havde flere af hovedpersonerne trukket udbytteskat ud af andre lande – og var i nogle tilfælde også blevet opdaget der. Men der var ingen kommunikation mellem de europæiske myndigheder og ingen advarede Danmark.

Havde de tyske myndigheder delt deres viden med andre lande, kunne milliardtab på skattefidusen måske være undgået i Danmark, Norge, Belgien og Østrig. De tyske skattemyndigheder skriver kort til DR, at de har fulgt de gældende regler.

Danmarks egne kontrolsystemer svigtede også. SKAT kontrollerede nemlig ikke, om dem, der ville have penge ’tilbage’, rent faktisk havde betalt skatten i første omgang.

Efter gentagne sparerunder i SKAT lå ansvaret for at kontrollere udbetalingerne af de mange milliarder hos en enkelt mand, der optrådte anonymt som 'Sven' i en DR dokumentar. Ingen reagerede på, at der fossede udbytteskat ud af Danmark fra 2012 til 2015.

Hvordan fungerede netværket?

En stribe af hovedaktørerne mødtes ifølge flere kilder på den indiske restaurant Cinnamon Club i den mondæne del af London. Her kunne man på uformel vis udveksle tips og kontakter på tværs af lande, hedgefonde, banker og advokatkontorer.

DR har været i kontakt med en stribe af aktørerne fra Cinnamon Club og deres advokater, men ingen har ønsket at kommentere eller stille op til interview.

Hvor er pengene nu?

Pengene er fordelt mellem bagmændene i finansverdenen, inklusiv de store banker, der har tjent enorme summer på at lokke udbytteskat ud af statskasserne. Også advokater, aktiehandlere og andre har fået deres del af kagen.

Nogle banker har betalt en del af gevinsten tilbage til landenes skattevæsener, når de er blevet opdaget.

En del af de danske udbytteskatte-millarder er gået til enkeltmands-pensionsopsparinger i USA og skuffeselskaber i Malaysia.

De danske skattepenge er desuden havnet hos den britiske finansmand Sanjay Shah og hans selskaber i Dubai, hvor han bruger mange penge på ekstrem luksus. Sanjay Shah ejede i 2014 ejendomme i Dubai for omkring 360 millioner kroner.

Dansk politi har beslaglagt cirka to milliarder kroner fra den tyske bank Varengold og flere ejendomme i London, som Shah ejede.

Shah er efterlyst af flere lande.

Shah prøver at få de penge tilbage, som Danmark har beslaglagt. Han fastholder, at han bare udnyttede et hul i loven, og at advokater havde fortalt ham, at det var lovligt, selvom han fik skat ‘tilbage’, som han ikke havde betalt.

Får vi pengene tilbage?

Danmark kan få nogle af de 12,7 milliarder tilbage på to måder: Ved en civilsag, som Skattestyrelsen står for. Eller ved en straffesag, som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), også kaldet bagmandspolitiet, står for.

Om det lykkes, får vi først svar på om flere år.

De milliarder, som Bagmandspolitiet har beslaglagt, kan vi først få til Danmark, hvis en domstol afgør, at ejerne ikke har ret til pengene. Skulle Danmark vinde de sager, skal vi dele pengene med det land, hvor de er beslaglagt.

Skattestyrelsen har anlagt erstatningssager for 12,7 milliarder kroner. De har stævnet de selskaber, som SKAT konkret har sendt pengene til – også selv om, at selskaberne måske bare er et led i en længere kæde.

Danmark har lige nu 140 sager mod amerikanske pensionsfonde ved amerikanske domstole. Tilsvarende sager er under forberedelse i Malaysia, England, Luxembourg og Canada.

Kan de ansvarlige komme i fængsel?

Foreløbigt er en straffesag i gang i Tyskland, mens der stadig efterforskes mod de formodede bagmænd i blandt andet Danmark, Belgien og Østrig.

Bagmandspolitiet kalder efterforskningen for den mest hemmelige nogensinde. Danmark samarbejder nu med politiet i seks forskellige lande samt en forbindelsesofficer i USA.

Tyskland har flere sager i gang: I Frankfurt er der rejst tiltale mod seks personer, blandt dem er tidligere medarbejdere fra storbanken HypoVereinsbank og skatteadvokaten Hanno Berger. I Køln er endnu en kriminalsag på vej mod en lang række formodede bagmænd, heriblandt medarbejdere og topfolk i nogle af verdens største banker, Banco Santander og Macquaire.

I Danmark er en række personer udstyret med forsvarsadvokat, fordi de er under efterforskning. Ingen er endnu formelt sigtede. Det kan blive svært at få flere af de mistænkte dømt, fordi de befinder sig i Dubai, der ikke har en udleveringsaftale med Danmark. Det gælder blandt andre den hovedmistænkte, Sanjay Shah.

Hvad siger finansverdenen selv?

Flere store banker har erkendt, at metoden ikke var lovlig og har betalt store beløb tilbage i skat eller vedstået sig bøder. Det gælder blandt andet Deutsche Bank og HypoVereinsbank.

HypoVereinsbank skriver i sin halvårsrapport fra 30. juni 2018, at handlerne var ulovlige, men mener — som beskrevet nedenfor — at ansvaret ligger hos nogle få ansatte.

Læs uddrag af rapporten her.



Alligevel argumenterer nogle stadig for, at metoden er lovlig, fordi man blot udnytter et hul i loven.

Andre mener, at SKATs krav om tilbagebetaling er urimeligt og bygger på en misforståelse af, hvordan den moderne globale finansverden fungerer. Det gælder blandt andet de amerikanske rigmænd, der via deres personlige enmands-pensionsfonde har deltaget i svindlen mod Danmark.

I mailen her klager en advokat på vegne af nogle amerikanske rigmænd til SKAT over et tilbagebetalingskrav på grund af udbytteskat. Han forklarer blandt andet, hvordan pensionsfondene investerer med ‘gratis penge’.

Læs hele klagen her.

Hvad er #CumExFiles?

Sagen bliver på de sociale medier tagget med #CumExFiles. Det gør den, fordi fidusen med at få udbytteskat retur flere gange i den internationale finansverden er kendt som ’cum ex’.

’Cum’ og ‘Ex’ er latin og betyder ’med’ og ’uden’ – fordi handlerne foregår med og uden udbytte – før og efter udbyttedagen.

Når der på de sociale medier bliver tagget med #CumExFiles, henviser det til sagens omkring 180.000 sider med dokumenter fra en lang række kilder. Interne notater fra banker og advokatfirmaer, juridiske dokumenter, skemaer med konkrete handler, emails, kontoudtog og afhøringer af whistleblowere og insidere.

Materialet omfatter konfiskerede mails fra nogle af verdens største banker, interne godkendelsesdokumenter, udskrifter af telefonaflytninger af de involverede og omfattende afhøringer af de formodede bagmænd.

Når skandalen er kommet for en dag, skyldes det, at DR og den tyske researchorganisation Correctiv sammen besluttede at starte et tværeuropæisk samarbejde. Med tiden er flere og flere medier koblet på samarbejdet, heriblandt danske Politiken.

I alt har 19 medier fra 12 lande arbejdet sammen om projekt #CumExFiles for at samle puslespillet om udbytteskatten og de mange personer og selskaber, der går igen i sager på tværs af Europas grænser.

De 19 medier er Correctiv, Republik, Panorama, Zeit, Zeit Online, NDR Info, DR, Politiken, El Confidencial, Reuters, Le Monde, YLE, Follow the Money, Sveriges Television SVT, TT News Agency, Addendum, NEWS, De TIJD, La Republica.

Dokumentaren Mændene der plyndrede Europa kan streames på dr.tv fra klokken 22.15 den 18. oktober.

Læs mere på CumEx-Files.com

Credit


Tekst: Tanja Nyrup Madsen og Thomas Græsbøll Svaneborg


Design og grafik: Simone Cecilie Møller


Kode: Johannes Wehner


Tekstredigering: Kim Schou og Annegerd Lerche Kristiansen


Redaktør for digitale fortællinger : Kim Schou