Af Annegerd Lerche Kristiansen
21. april 2018


Emma gider ikke. Det føles komplet åndssvagt, det her. Latterligt!

Hun sidder op ad en tynd træstamme. På et rensdyrskind. I februar! Det er meningen, hun skal nyde det. Lytte til bølgerne, når de slår mod stranden foran hende, følge fuglene med blikket. Bare slappe af i sit eget selskab, bare sanse.

Som om. Emma er allerede kold, selvom hun kun har siddet her i omkring fem minutters tid. Præcist hvor lang tid, der egentlig er gået, ved hun ikke, for hun har fået taget sit ur og telefon fra sig. Det er en del af projektet. At miste tidsfornemmelsen.

Hun må først vende tilbage til lejren og de andre, når der er gået en halv time. Eller, undskyld, hvad hun forestiller sig må være en halv time.

Så nu sidder hun her. Knækker små kviste af en gren og kaster dem fra sig. Himler en enkelt gang med øjnene. Mugger.

17-årige Emma Damgaard er på mobil-afvænning. Digital detox, hedder det. Det er derfor, hun sidder her for sig selv på rensdyrskindet ved stranden i Odsherred. Hun skal være her, på detoxen, i 24 timer. Hendes mobiltelefon er låst inde i en metalboks.

For Emma bruger for meget tid på den. Det mener både hendes veninder og mor, der har tilmeldt hende detoxen. Op til otte timer om dagen bruger hun på sin mobil. På en normal dag sender hun mellem 600 og 1.000 snapchat-beskeder afsted. Det svarer til et snap hvert 86. sekund eller knap 42 beskeder i timen.

Og Emma er langt fra den eneste unge, der bruger lang tid på mobilen.

To uger før den digitale detox, sidder Emma hjemme i sin seng i Middelfart. Hun er i gang med lektierne – eller i gang og i gang. Lige nu sidder hun og snapper med sine veninder. Sådan plejer det også at være.

Når jeg laver lektier, så går jeg ind på mit værelse. Så åbner jeg bogen, læser en halv side, får skrevet en halv side og tænker: “Okay, det er kedeligt.” Så tjekker jeg mobilen, og så er der måske nogen, der har skrevet: “Aj, hallo Emma, skal vi ikke lige...” eller: “Aj, du skal lige høre det her.” Så går der hurtigt en time med det.

Som regel ender det med, at Emma får læst for lidt. Omkring en fire sider. Og kun til et af fagene. Hun ved godt, at hun burde lægge mobilen ind i stuen, så hun kan koncentrere sig, men det eneste, hun så kan tænke, er på alt det sjove, hun garanteret går glip af. Men hun synes selv, det er træls, at hun skal være så afhængig af telefonen.

Snapchat-ordbog for gamle mennesker over 30

(I andre må gerne scrolle videre)


Snap

Et billede, som du kan sende til en eller flere af dine kontakter. Når alle modtagere har set billedet, bliver det slettet.


Video

Du kan også sende video til dine kontakter. Det særlige er, at videoen kun kan vare op til 10 sekunder og slettes, når alle modtagere har set den.


Story

Lægger man et foto eller en video på featuren Stories, kan alle ens kontakter se det. Billedet forsvinder efter 24 timer.


Snapstreak

Foran ild-ikonet står et tal, der viser hvor man dage i træk, man har snappet med sin kontakt. Går der 24 timer uden en snap, forsvinder snapstreaken.

Men faktisk er det ikke lektielæsningen, der er det største problem for Emma. Det er, når hun ligger i sin seng om aftenen og snapper løs med sine venner.

Som regel begynder hun for alvor at snappe frem og tilbage ved en ottetiden, og ofte bliver klokken halv et og nogle gange halv to før hun lægger sig til at sove. Det er svært at lægge telefonen fra sig, når alle ens venner er vågne lige på den anden side af skærmen.

For det er ikke kun Emma, der er afhængig af sin telefon og Snapchat. Det er de næsten alle sammen i hendes vennekreds.

For lidt tid siden, der virkede Snapchat ikke i en to timers tid. Folk var helt ude af den, og man tænkte: “Åh nej, hvis det aldrig kommer igen, så dør mit liv.” Hele ens liv ligger virkelig på den app der. Det er virkelig forfærdeligt, at det kan det. Men sådan er det. Og sådan er der virkelig mange, der har det.

Det er også derfor, hun har indvilget i at tage på detox. For at blive bedre til at styre brugen af mobilen. Drømmen er at kunne lægge den fra sig klokken halv elleve om aftenen. Så vil Emma kunne få syv timers søvn i stedet for de fem timer, det ofte bliver til.

Tilbage på den digitale detox har Emma overlevet de tredive minutter alene på den øde og vindblæste strand.

I starten var det slemt. Ikke at skulle noget. Det er faktisk det værste, hun ved, ikke at lave noget. Emma skal helst være igang hele tiden, ellers bliver hun stresset i sit hoved, siger hun.

Heldigvis løste det sig. Hun faldt i søvn.

Nu er hun tilbage i lejren, tilbage ved det store telt med brændeovnen i midten, som hun lige nu er ved at kløve brænde til. Begejstringen er umiddelbart til at overse. Det var den også, da hun og de fire andre digitale detoxere var ude at gå i skoven for at lede efter spiselige ting. Vandmynte, roden af en dunhammer, grannåle.

På detoxen er der foruden Emma fire andre unge med et lidt for tæt forhold til deres telefoner. En af dem er Emmas veninde Mathilde, de tre andre er unge fyre fra Odsherred. Derudover er der tre instruktører, som forsøger at lære de fem teenagere at begå sig i naturen.

For de unge skal selv sørge for at få lavet aftensmaden, kløve brændet til brændeovnen og den slags ting. Ellers bliver der ikke noget aftensmad og ingen varme i teltet. Det er for at aktivere dem, give deres tasteglade fingre noget andet at give sig til og lære dem, at der faktisk findes et liv væk fra iPhonen.

Det lykkes. Lige nu, for eksempel, efter brændet er savet, sidder Emma i teltet sammen med de fire andre og drikker pulverkakao uden at tænke det mindste på telefonen. Hun tænker i stedet på at gøre oprør. På at skide på naturen og gå de fem kilometer, der er til den nærmeste brugs med bland-selv-slik.

Så kan de voksne beholde deres dunhammerrødder, og hvad de ellers har, for sig selv. Emma er ikke interesseret.

Instruktøren Ann-Mai kommer desværre i vejen, inden Emma og de andre når afsted mod brugsen.

Det er ikke gåture efter bland-selv-slik, der er meningen med den digitale detox, forklarer hun. De må klare sig med de peanuts og den chokolade, som Ann-Mai har taget med og gemt til nødsituationer som denne.

Emma er slukøret, men accepterer mut en plade Marabou mælkechokolade.

Da den er spist, går hun og de andre ned til stranden. De tænder et bål, sidder sammen og snakker.

– Åååårh, hvor skal vi på McDonalds og spise en Team Box, når vi er færdige i morgen, siger en af drengene, der ved bålet.

De andre nikker. Chili cheese tops er sådan cirka det bedste i verden, er der enighed om. Den der smag af ost. Og chili. Og friture. Uhm.

Og så ligger der endda en McDonalds tæt på togstationen i Holbæk. Så kan Emma og Mathilde tage toget til Middelfart bagefter. Det er en done deal, er de fem enige om.

“Det bliver såååå godt,” sukker Emma. Hun savner faktisk slet ikke sin telefon lige nu.

Emma er tilbage i gymnasiet. Det er tre uger siden, den digitale detox sluttede, og det endte faktisk med at være en rigtig god oplevelse sådan at være uden sin telefon, synes Emma.

De fik lavet aftensmad over bål. Bagefter ristede de skumfiduser og trykkede mariekiks om dem, som de spiste. Til sidst lå de fem unge og snakkede, inden de dejsede om. Det gik hurtigt uden en mobiltelefon i hænderne. Hvem skulle have troet, det kunne være så nemt at falde i søvn?

Faktisk har det også hjulpet lidt på mobilforbruget. Emma hiver ikke telefonen så meget frem i timerne længere. Hun gør det til gengæld stadig, når hun læser lektier. Det føles umuligt helt at lade være, men hun har skåret ned på det.

Det bedste er dog, at hun ind imellem lægger mobilen fra sig allerede klokken halv elleve om aftenen. Så scorer hun lige syv timers søvn. Det er nyt, og det føles helt fantastisk, når det sker.

Så altså, detoxen var turen alene på stranden, brændekløvningen, madlavningen, kulden og alt det andet værd.

Også selvom hun snød.

For Emma kunne ikke bære ikke at være aktiv på Snapchat i 24 timer. Alle hendes omkring 75 streaks ville ryge. Også den på 833. Hver dag i mere end to år har hun sendt en snap frem og tilbage med en veninde.

Hvad havde de egentlig regnet med? At hun bare ville give det op?

I stedet gav hun sit password til en veninde, som sørgede for at sende snaps afsted til vennerne.

For der er noget, som voksne ikke særlig tit forstår, og som en digital detox heller ikke kan lave om på. Og det er, at Snapchat – i hvert fald for Emma – er en måde at vide, at man stadig har venner.

At man stadig er social og vellidt. Også selvom man ikke ses med så mange i en temmelig travl gymnasiehverdag. Det er ikke bare ligegyldige selfies sendt til vennerne.

– Når du går på gymnasiet, har du travlt, og du føler måske, at du ikke snakker med så mange. Snapchat gør, at man ved, man stadig har venner, at man er social, også selvom man ikke ses med folk, siger Emma.

Det er også derfor, streaks’ne er så vigtige, forklarer hun.

Og så er det vel egentlig naturligt nok at blive ved. At pleje sine venskaber.

Sådan ser Emma i hvert fald på det. Så kan hun godt skrue lidt ned for det, men droppe Snapchat?

Det kommer aldrig til at ske.



Credit


Tekst: Annegerd Lerche Kristiansen


Foto: Mikkel Bøgh Ulriksen


Kode: Johannes Wehner


Grafik: Emil Thorbjörnsson og Simone Cecilie Møller


Redaktør for digitale fortællinger: Kim Schou



Kilder: DR Medieforskning, Danmarks Statistik og Kantar Gallup.

Du kan se mere til Emma Damgaard i 'Temalørdag: DR2 tager en kold tyrker', der bliver sendt i aften klokken 20.00 på DR2.