Batterisyre i blodet

Elbiler er ikke kun for miljøbevidste mænd. Den sidste bastion blev indtaget, da en elbil stillede op til Danmarks Hurtigste Bil.

Batterisyre i blodet

Elbiler er ikke kun for miljøbevidste mænd. Den sidste bastion blev indtaget, da en elbil stillede op til Danmarks Hurtigste Bil.

  • Af Pelle Lykkebo Mørk og Betina Garcia
  • 29. juli 2017
Scroll for at læse

Bagdækkene ser næsten overdimensioneret ud på den hjemmebyggede TC-X, mens de spinner hårdt mod asfalten.

Lysegrå dækrøg indhyller bilen og fylder kabinen med røg.

Men motorstøjen fra de 1.000 hestekræfter udebliver, og for første gang skal publikummet på tribunen ikke lede efter ørepropper eller høreværn.

Vi er i Padborg til konkurrencen Danmarks Hurtigste Bil - bilverdens svar på Roskilde Festival.

Her kan alle med kærlighed for fart, brændte dæk og store fælge få lov til at udleve deres drømme i skøn forening med fadøl, letpåklædte kvinder og hurtige beats med 8.000 andre deltagere.

Og en enkelt elbil.

I deltagerområdet, kaldet ’pitten’, møder vi Team True Cousins.

De to fætre Glenn Nielsen og Hans-Henrik Thomsen har gennem de seneste ni år arbejdet med elektricitet og forsøgt at skubbe grænserne for, hvad der er muligt i kombinationen mellem racerløb og el.

Nu stiller de op ved Danmark Hurtigste Bil (DHB) med deres hjemmebyggede racerbil TC-X og motorcyklen Silver Bullitt, som begge udelukkende kører på batterier.

Glenn er iført en krokodilleskinds-cowboyhat, spejlreflekskamera og bevæbnet med en halvliters dåse Masterbrew, mens han viser bilens litiumbatterier frem for en gruppe unge mænd.

Han er hjernen bag det meste af den teknik, der sidder i holdets køretøjer, mens Hans-Henrik tager sig af praktiske opgaver som sponsorater og økonomi.

- Glenn er et unikum indenfor teknik. Hvis der er noget, som ikke kan lade sig gøre, så skal han nok få det til at ske på den ene eller anden måde, siger Hans-Henrik, der bærer holdets logo på både kasket og t-shirt.

Udover Glenn og Hans-Henrik består holdet også af Tobias, der bærer titlen som kok og jyde, Benedicte, der fungerer som mekaniker, samt jan, en erfaren dragracer og ven af holdet og Hans-Henriks italienske kæreste, Cinzia.

Når de ikke kører ræs eller skruer på bil og motorcykel, nyder de nattelivet på pladsen sammen med de andre deltagere:

Centralnerven ved DHB er Udstillergaden, som adskiller de to pitområder, hvor deltagerne og deres biler er camperet.

I hvide udstillingstelte bliver der reklameret for både fælgrens og fagforeninger, mens gadens kulinariske udvalg lader noget tilbage at ønske, hvis man har en plan om at holde palæo-diæten hjemmefra.

Bag udstillergaden løber drag race-banen parallelt adskilt af tribuner med plads til omkring hundrede mennesker, der fra et par meters højde kan følge med i konkurrencen om at være den hurtigste bil i landet.

Drag race har været det bærende element siden Danmarks Hurtigste Bil første gang løb af stablen på Flyvestation Vandel i 1998.

I alt sin enkelthed handler det om at køre hurtigere end sin direkte modstander på en lige strækning. I Padborg Park er banen 201 meter lang og hedder i drag-verden en 1/8 mile.

Bilerne konkurrerer i forskellige klasser fra tunede Peugeot 106’ere til den øverste klasse, ’Extreme street,’ som True Cousins' elbil stiller op i.

Det er her man finder de største og hurtigste biler.

I pitten hos Team True Cousins bliver der fra lørdagens morgenstund gjort klar til løbet. Der testes dæktryk, batterierne efterspændes og deres ladning kontrolleres.

Glenn bevæger sig let ind under bilen, og man kan se, han er vant til at ligge og arbejde helt fladt på ryggen.

- Benedicte, kan du ikke give mig noget gaffatape?, råber han nede fra bilens bund, hvor han prøver at lukke nogle riller til for at undgå dækrøg inde i bilen.

Som så mange andre dele til bilen, er gaffatapen også særligt importeret fra USA.

Lørdagens løb viser sig at blive mere spændende, end de to fætre havde sat næsen op efter.

I drag racing kører man først en kvalifikationsrunde. Herefter parrer man modstanderne i en finalerunde, hvor den hurtigste bil møder den langsomste, mens nummer to møder den næst langsomste og så fremdeles.

True Cousins rekord er på 5.129 sekunder, men forholdene på Padborg Park er ikke gode nok til komme i nærheden af rekordtider.

Dørene på bilen åbner vertikalt som på en Lamborghini og på trods af, at Glenn er en velvoksen mand, glider han elegant ind i bilen, der med et indvendigt styrtbur har en klaustrofobisk lille kabine, hvor han næsten ligger vandret, når først han er på plads.

En røgsky står omkring bilen kort før start, da Glenn skyder bilen et par meter frem, hvorefter han med åbne døre lukker dækrøg ud af kabinen.

Alle får én chance for at varme deres dæk op med hjulspind for at sikre greb i banen, inden de skal være klar ved startlinjen. En såkaldt "burnout".

Herefter er det alvor.

Med et kort og højt hvin fra bagdækkene piler den lavt profilerede sorte racer lydløst afsted langs asfalten.

201 meter senere siger de røde tal på lystavlen
6,04 sekunder.

– Det var var bedre end forventet, lyder det indefra bilen, da Glenn triller ind i pitten.

Kort tid efter bliver konkurrencen afbrudt, da føreren af en drag racer mister kontrollen og kolliderer med autoværnet i banens højre side med mere end 100 kilometer i timen så glasfibre og metal splintres med et brag.

Til alles lettelse kan føreren af bilen dog selv kravle ud og gå derfra, lettere omtumlet, men uskadt.

Mens oprydningsarbejdet står på, fortæller Glenn om det uheld, han selv var ude for med TC-X, da den første gang var med til DHB tilbage i 2015.

Selvom han undgik at komme fysisk til skade, satte uheldet sig i ham.

- Efter mit styrt var hele sæsonen ødelagt for mig, og jeg gik og var bange for at køre i bilen. Jeg fik koldsved og skulle på toilettet, før jeg skulle på banen. Det var virkeligt ubehageligt.

Glenn kom sig først, da han sammen med Jan og en anden ven lånte en racerbane i en hel dag, hvor de lå og accelererede og lavede hjulspind, til han ikke var bange længere.

Siden da er holdet blevet klogere og ved nu, at bilen altid trækker en anelse mod højre, hvilket Glenn selv skal korrigere for.

I anden runde klarer Glenn de 201 meter på 5,7 sekunder med en topfart på 196 kilometer i timen.

I tredje og fjerde runde går det endnu bedre, og tiden bliver presset ned på 5,57 sekunder.

Danmarks Hurtigste Bil har dog mere at byde på end drag racing.

I et særligt hjørne ved Padborg Park findes en af arrangementets største publikumsmagneter: Brænderpladsen.

Her skal deltagerne ikke forholde sig til regler eller tider. De skal bare have en bil og et sæt dæk, de er villige til at ofre ved at lave hjulspind til dækkene springer.

Brænderpladsens andet tilløbsstykke er hud.

Stripsshows har de sidste 17 år været en fast bestanddel af begivenhederne til DHB, og i år er det pornomodel Nicole Brøggler, der med nihalepisk og lapdance underholder i pausen fra det brændte gummi.

Store skyer har sidst på eftermiddagen skabt et gråt tag over Brænderpladsen og resten af Padborg Park, og snart begynder regnen at falde.

Ud på aftenen tør Glenn og Hans-Henrik godt indrømme, at ambitionerne er vokset ovenpå lørdagens pæne tider.

- Målet må være, at vi vinder med motorcyklen, og at bilen kommer i finalen, siger Hans-Henrik, mens Glenn kun tror på, at en tredjeplads er mulig for bilen.

- Du er alt for beskeden, Glenn, siger Hans-Henrik og påpeger, at de dårlige forhold i Padborg er en fordel for dem, fordi de med deres el-bil nemmere kan justere teknikken efter forholdene.

Hans-Henriks kærlighed for motorcykler startede på en ferie til Rømø som 18-årig, hvor hans daværende kæreste hang ud med nogen, der havde motorcykel på campingpladsen – og så skulle han også have en motorcykel.

Glenns interesse for biler opstod, da hans storebror tog ham med til et ’Custom Car’-show i Forum engang i 1980’erne med speciel specialbyggede biler på bestilling til kunder

– Der blev jeg helt skudt i det, siger han.

Glenn havde allerede kørt en del gaderæs, da han en dag sagde til fætteren Hans-Henrik: "Nu skal vi snart lave noget på el."

Ideen opstod, efter han havde set en australier med en elektrisk motorcykel og mente, at det kunne de to fætre gøre bedre.

Hans-Henrik og Glenn ved godt, at de skiller sig ud, når de kører ræs på batterier, til et arrangement, der hylder benzinmotoren.

Men det er også en motivation for dem.

- Jeg bliver provokeret, når folk bliver ved med at sige, det er noget lort og kalder motorcyklen for el-scooter eller bilen for en ellert, siger Hans-Henrik.

Glenn følger op:

- Jeg tror, de andre på DHB synes, vi er pissehamrende nørdede og lidt underlige. For fem år siden grinede alle af os og sagde, det bliver ikke til noget. Nu er der folk, der siger, "hold kæft, de kører hurtigt".

Snakken om en elektrisk fremtid bliver sat på en tvungen pause, da Gerner på den anden side af pitten tester motoren sin Chervolet Camaro, selvom klokken er mere end otte om aftenen.

True Cousins mener selv, at fremtiden tilhører elbilerne, og Elon Musk, stifteren af elbilproducenten Tesla, bliver ofte bragt på banen som et forbillede, der kan se teknologiske tendenser før mange andre.

Men de to fætre er ikke i Padborg for at promovere grøn energi eller hellige sig til klimakampen.

- Jeg gør det, fordi der er meget teknik i det, og jeg godt kan lide drag race – at jeg så kan trække noget grønt ned over hovedet på andre folk eller overbevise dem om, at det er vejen frem er sekundært, understreger Glenn.

Blandt drag racing-veteranerne på DHB, bliver der talt anerkendende om True Cousins projekt med el.

Men der mangler noget, især lyd, siger konkurrenterne.

Hverken Glenn eller Hans-Hernik er naive, når det kommer til fremtidsudsigterne for racerløb på el.

Det handler om den næste generation og alle de fortrinsvis yngre gæster, der med nysgerrige blikke har besøgt True Cousins i pitten og spurgt ind til teknologien bag.

- Jeg har talt med flere unge mennesker, der siger "jeg vil gerne køre drag racing, men så skal det fandeme være på el".

- Men det er ikke noget, der tager fem eller ti år. Det er en hel generation, der skal flyttes, lyder det entusiastisk fra Hans-Henrik.

- Vi har en lille drøm om, at når vi bliver gamle, så er det os, der bygger batteripakkerne til de andre.

Mens drømmene som batteriproducent lever videre, har den næste generation af racere dog andet end el på hjernen.

Med bar ovekrop, knyttede næver i luften og det hvide ud af øjnene forvandler DHB sig sent ud på aftenen til en mindre festival for elektroniske musikentusiaster.

Området omkring hovedscenen på udstillergaden er oplyst i blinkende grønt neonlys, men publikummet råber med på sangen ’Ja Dak’ af den maskeklædte gruppe Ritalin, der er ledsaget af to nøgne kvinder på scenen.

Fadøllene flyver gennem luften, og stemningen bliver løftet til et højdepunkt, da den tyske dancegruppe, og aftenens hovednavn, Italobrothers, spiller deres største hit, ’Stamp on the Ground’.

Festen og musikken lukker og slukker klokken fire om morgenen, hvorefter festen flytter ud i campingområderne og fortsætter til langt efter solopgang.

Hos True Cousins har aftenen ikke budt på dak og dance, men i stedet stille hygge i pitten.
Derfor er helt holdet også klar, da dagen starter med løbsmøde og orientering om dagens finaler klokken 8.30.

Himlen er næsten koksgrå, og en jævn vind står ind over pladsen, mens den vågne del af DHB ikke længere har dåseøl i hånden, men koffein på dåse i form af diverse energidrikke.

Der er kø ned til drag-banen, da løbet skal til at gå i gang, så Glenn ligger inde i bilen i godt 30 minutter, før han kan line op til start.

- Så skal ellerten ud og køre igen, udbryder speakeren, da han ser Glenn i TC-X’en køre op til startlinjen.

Otte biler er kvalificeret til kvartfinalerne. Glenn skal køre mod Svend Due, der stiller op i en sort Pontiac Firebird.

Da lampen lyser grønt, og starten går, ryger Glenn hurtigt bagud.

Bilen starter i en stor omgang hjulspind, og først lige inden målstregen bliver det spændende, men det er for sent.

De 201 meter er sluppet op, inden Glenn får overhalet den sorte Pontiac, og konkurrencen om at blive Danmarks hurtigste bil slutter blandt de otte bedste for True Cousins.

Der er afmagt og overraskelse i ansigtet på resten af holdet i øjeblikket efter, resultatet står klart.

6,9 sekunder, viser tiden. Langt fra tiderne i kvalifikationen.

Holdet er skuffet, men i stedet for at dvæle ved nederlaget taler Glenn med de andre om mulige årsager til den dårlige start, og hvad der kan gøres for ikke at gentage fejlen en anden gang.

- Måske var min burnout for lille, er den første indskydelse, da Glenn.

- Hvis jeg bare havde trykket tidligere...

- Men det gjorde du ikke, afbryder den vindende Svend Due med et smil, da han kommer hen for at hilse på.

Alt ender dog ikke i skuffelse ved DHB for Team True Cousins.

Senere på eftermiddagen vinder Hans-Henrik og Silver Bullitt finalen for motorcykler på overlegen vis.

Jublen over Hans-Henriks sejr er ligeså afmålt hjemme i pitten, som skuffelsen over Glenns nederlag.

- Det er også mit nederlag, når bilen taber. Alt det her er et fællesprojekt, siger Hans-Henrik.

- Men vi har bevist over for de andre, at vi godt kan være med hele vejen på el, når man ser på de tider, vi har sat til DHB.

Credit


Tekst: Pelle Lykkebo Mørk

Foto: Betina Garcia

Webdokredaktør: Hans Christian Kromann