Tillykke.

Du har truffet ”turneringens værste beslutning.”

Kåringen var The Irish Times’, og beslutningen Esfandiar Baharmasts.

Han dømte d. 23. juni 1998 VM-gyseren mellem Norge og Brasilien og gav i kampens døende minutter Norge et kontroversielt straffespark, som sikrede fodbold-miniputterne en sensationel sejr over de regerende verdensmestre.

Brasilianske Junior Baiano havde hevet norske Tore Andre Flo i trøjen, og længere var den ikke. Det var et klokkeklart straffe, mente dommeren.

Det var der bare ikke andre, der gjorde. Nu sad Baharmast morgenen efter kampen og kiggede på avisernes overskrifter. Det var ikke opmuntrende læsning.

”Kan vi blive sparet for uduelige dommere?” spurgte USA Today i en artikel. “Norge reddet af dommeren,” skrev de i Marokko, mens The Irish Times altså udlovede et trofæ til Baharmast for “turneringens værste beslutning.”

Også i de danske aviser var kritikken nådesløs.

Baharmast kunne godt se, at det så skidt ud.

Kampen mellem Brasilien og Norge var blevet filmet af ikke mindre end 16 kameraer, og ikke ét eneste fangede Baianos hiven i trøjen.

Herunder viser optagelser fra den norske tv-transmission, hvordan øjeblikket tog sig ud for tv-seerne.

Det var endda ikke kun Brasilien, Baharmasts kendelse gik ud over. Straffesparket var afgørende for, at Marokko slukøret måtte forlade slutrunden i Frankrig, fordi Norge scorede til 2-1 og dermed lige nøjagtig fik point nok til at gå videre i VM.

Dét gjorde ikke modstanden mod Baharmast mindre — han var døgnets mest forhadte, omtalte og udskældte menneske. Alligevel var Baharmast ikke selv i tvivl — kendelsen var korrekt, mente han.

Ved sommerens VM-slutrunde i Rusland kan dommerne for første gang i VM-historien få assistance af videodommere – det såkaldte Video Assistent Referee-system (VAR).

VAR giver mulighed for at se kampafgørende kendelser igennem på video og derefter korrigere eventuelle fejldomme.

Havde Baharmast under kampen i 1998 haft VAR-systemet, var han måske ikke blevet udråbt til VM’s største skurk.

Måske ville han have annulleret straffesparket og sluppet for alverdens avisforsider, hvis han havde haft mulighed for at pause kampen et par sekunder, se videooptagelserne igennem – og indse, at ingen andre end ham havde registreret noget blusehiveri.

Men så igen. For hvad nu hvis dommerens skøn viser sig at være mere præcist end, hvad selv dommerkameraer kan fange? Vinkler kan snyde, mennesker kan stå i vejen — selv et flag kan ødelægge udsynet for et kamera, som det skete tidligere på året i den portugisiske Primeira Liga.

Det er den slags spørgsmål, der er blevet diskuteret i forbindelse med VAR-indtoget i fodboldverdenen. Debatten er ikke slut, men nu tages systemet alligevel i brug til VM.

Den juniaften på Stadé Velodrome i Marseille oplevede Baharmast ikke større protester fra de brasilianske spillere, end han var vant til, når han dømte straffe.

Og gerningsmanden, Junior Baiano, listede selv væk fra åstedet uden at brokke sig.

Derfor blev Baharmast også forundret over reaktionerne i pressen, som han fortæller om i videoen nedenfor.

Det hjalp ikke rigtig Baharmast, at norske Tore André Flo – manden som fik tildelt straffesparket – højlydt og ivrigt tilkendegav, at han var helt enig i kendelsen.

— Jeg er helt sikker på, at der var straffe. Jeg blev hevet i trøjen så kraftigt, at det var svært at blive på benene, fortæller han.

Var han mon et troværdigt vidne? Skulle han erklære sig uenig i en kendelse, som sikrede Norge sejren i det måske største øjeblik i landets idrætshistorie?

Næppe.

Da Esfandiar Baharmast om morgenen var færdig med at fordøje avisartiklerne om hans kontroversielle kendelse, mødtes han med formanden for dommerkomitéen. Baharmast forklarede, hvad der – i hans optik – var sket og forsikrede formanden om, at kendelsen var korrekt.

Det stoppede ikke de kritiske avisartikler.

Men så skete der noget. Midt om natten blev Baharmast vækket af telefonen. Det var hans kone. På en norsk hjemmeside havde hun fundet et billede og en video, der viste Junior Baiano hive Tore André Flo i trøjen, sagde hun. Han havde ret. Det var et klokkeklart straffe.

Esfandiar Baharmast skyndte sig ud af sengen og ned i hotellets lobby for at finde en computer, han kunne låne. Han fandt en, tændte den og tastede sig ind på den norske hjemmeside, NRK.

Der på hjemmesiden var billedet. Det kunne ikke vise det mere klart. Baianos venstre hånd havde helt tydeligt fat i nordmandens trøje.

De opsigtsvækkende billeder på NRKs hjemmeside blev leveret af en svensk fotograf.

Stig Carlsson var på stadion for SVT for at lave reportagebilleder. Han var egentlig ikke optaget af kampen og fokuserede derfor mere på tilskuerne.

Alligevel valgte han fra sin presseplads nr. 13 bag det ene mål at filme, da den norske landsholdsspiller Erik Mykland slog et indlæg i feltet i slutningen af kampen.

Der er sket meget siden. I 2018 er noget nær samtlige publikummer til fodboldkampe udstyret med kameraer i deres mobiltelefoner, og der går ikke mange sekunder, før kontroversielle kampsituationer deles med fodboldfans verden over.

Opmærksomheden er kolossal, og det er derfor også svært at forestille sig en situation som den, Esfandiar Baharmast endte i. I dag ville der ganske givet være utallige tilskuere, der havde filmet episoden fra en korrekt vinkel.

Og jo flere kameraer, jo større chance for en korrekt vurdering, mener Esfandiar Baharmast. Derfor er det ifølge ham også en god idé, at FIFA forsøger sig med videodommere ved årets slutrunde.

For mens Esfandiar Baharmast så noget, som 16 kameraer ikke gjorde, kunne det omvendte jo også sagtens være en mulighed. At 16 kameraer så noget, som dommeren ikke gjorde.

64-årige Esfandiar Baharmast er i dag instruktør ved FIFA og uddanner unge dommere i USA.

Ved et tilfælde havnede han i projektørernes søgelys, men det ønsker han ikke for den næste generation af dommere. For som han siger i videoen her:

— Fodbold handler ikke om at bringe dommeren i fokus!