En sommeraften i juni tog tre unge mænd ud i en skov for at drikke øl. Det var langt fra atypisk, at 28-årige Phillip Johansen festede til langt ud på natten, heller ikke med de to brødre, han var sammen med den sidste aften, han var i live.

Han kendte begge godt og var især gode venner med den ældste af dem.

Normalt var der rimelig stille og roligt på øen, men natten mellem den 22. og 23. juni i år skete der noget, der sendte chokbølger gennem det lille samfund på Bornholm.

Den nat kørte Phillip Johansen og de to venner, som vi her kalder lillebroren og storebroren, ud til et shelter i Nordskoven lidt uden for Rønne for at tænde bål og drikke alkohol.

Men omkring klokken halv to den nat tog festlighederne en drastisk drejning, som kostede Phillip livet. På brutal vis.

Mandag den 30. november begynder retssagen mod brødrene, der er anklaget for at have tævet deres ven til døde. De nægter sig skyldige i drab, men erkender grov vold med døden til følge.

Det kunne have været en drabssag, som hurtigt blev glemt af omverden, men pludselig kom der beskyldninger om, at motivet den nat var racistisk.

Phillip Johansen var mørk i huden, da hans mor er fra Tanzania, og han fik blandt andet sat et knæ mod halsen, da han døde. Ligesom den sorte amerikaner George Floyd også gjorde under en anholdelselse, mens det hele blev optaget på video.

Phillips død fik derfor internettet til at eksplodere.

Det blev med ét til en historie, som hele verden tilsyneladende havde en holdning til, mens Phillip Johansens nærmeste står tilbage med en følelse af, at hans død er druknet i en debat, der intet har med ham at gøre.

Men det gik ikke kun ud over familien og vennerne. Sagen påvirkede på mange måder hele øen.

Du skal ikke have været på Bornholm i særlig lang tid, før du fornemmer, hvor tæt øens lokalsamfund er, og hvordan det virker til, at alle kender alle. Folk lader i hvert fald til at vide, hvem alle er.

Som for eksempel taxachaufføren ved færgeterminalen i Rønne, da hun hører, at DR’s udsendte vil køres til Nordskoven. Med det samme taler hun om det, der skete.

- Vi er jo så små herovre. Vi kender hinanden. Jeg har også kørt Phillip i taxa. En sød fyr, fortæller hun.

Da taxaen nærmer sig gerningsstedet i skoven, er det tydeligt, at også hun er påvirket af, at det er lige her mellem de tårnhøje træer, Phillip blev tævet ihjel.

- Puha. Det gør lidt ondt i maven. Mest fordi det var så voldsomt. Modbydeligt, siger hun.

Selvom de mange skader på Phillips krop vidner om, hvad der er sket her, er det første indtryk alligevel, at der er virkelig fredfyldt. Det er egentlig svært at forestille sig, at det har været rammen for noget, der er så grusomt.

Gerningsstedet ligger i en skov langt væk fra alting. Der løber en vej ikke langt fra shelteret, men det er en landevej, hvor der nok ikke kører mange biler om natten på en hverdag. Ingen vil høre et råb om hjælp. Ligemeget hvor højt du skriger.

Men det var her, Phillip blev fundet død og fuldstændig gennemtævet i skovbunden tidligt om morgenen den 23. juni i år.

Der gik ikke lang tid, fra han blev fundet, til rygterne begyndte at løbe på øen.

Og hvis der er ét sted, man kan være sikker på, at rygter altid finder hen, er det til bodegaen, der ligger midt i Rønne. Alle kommer her. Også de tre unge mænd, der var i skoven den nat.

Stedet hedder egentlig Krystal Caféen, men bliver kaldt Krydset, ligesom bartenderen til dagligt går under navnet Nille, selvom hendes fulde navn er Pernille Eskerod.

- De, som kendte Phillip, var jo chokerede. Fordi de tænker, når sådan noget kan overgå ham, så kan det overgå hvem som helst. Det var jo fuldstændig vanvittigt. Det, de udsatte ham for, var godt nok grimt, siger Nille over bardisken.

Her møder DR også Phillips gode veninde Emma Saksaa, der også er venner med den ældste af de to brødre, som nu er tiltalt for drabet på deres fælles ven.

Hun har altid set Phillip lidt som en storebror, der har passet på hende.

Derfor er det heller ikke nemt for Emma at tale om ham midt imellem bodegaens billardborde, for Krydset minder hende meget om Phillip og alle de festlige og glade stunder, de har haft sammen.

- Når jeg står her og taler om tingene, sveder jeg helt, siger hun, mens hun mærker sine egne håndflader.

- Jeg plejede at sidde hernede hver dag efter arbejde, men jeg har holdt mig lidt væk. For at passe på mig selv. Passe på min psyke. Det har taget rigtig hårdt på mig, det, der er sket.

Mwajuma viser billederne frem, og tårerne triller ned ad hendes kinder flere gange.

Hendes sorg er massiv. Den fylder i hele hjemmet, og som besøgende kan man let mærke den krybe ind under huden. Det er også blot få måneder siden, at hendes søn blev slået ihjel.

Den sidste kontakt, Mwajuma havde med sin søn, var aftenen inden hans død, hvor de skrev beskeder til hinanden.

Om morgenen vidste Mwajuma endnu ikke, hvad der var sket i løbet af natten, og hun begyndte at skrive og ringe til sin søn.

Phillip plejede altid at svare, og den manglende respons fik morens bekymring til at vokse.

Hun vidste, at han havde været sammen med storebroren aftenen før. Phillip og ham var tætte venner, og dagen forinden havde storebroren hjulpet Mwajuma med at flytte sammen med Phillip.

Hun fandt ud af, hvor storebroren arbejdede, kørte derhen og fandt ham.

Storebroren fortalte hende, at han smuttede hjem klokken tre om natten, men at Phillip festede videre med de andre. Mwajuma spurgte, om hun kunne få telefonnumre på de andre, men det ville han ikke give hende. Han trak blot på skuldrene, siger hun til os i dag og viser hvordan.

Da hun kørte væk, så hun i bakspejlet, at storebroren lagde hånden på bagsiden af sit hoved.

Mwajuma fik fornemmelsen af, at han vidste mere, end han sagde. At han måske vidste, hvor Phillip var.

En hundelufter fandt Phillips ødelagte krop tidligt om morgenen, og anmeldelsen tikkede ind hos politiet klokken 06.11.

Ambulanceredderne på stedet konstaterede hurtigt, at han var død.

Op ad formiddagen begyndte det at rygtes, at en død mand var fundet i skoven. Phillips gode veninde Emma var på det tidspunkt i København hos sin ekskæreste, da en ven kontaktede hende og spurgte: “Ved du, hvem der er død på Bornholm ude i skoven?”.

Vennen fortalte hende, at det var Phillip, de havde fundet.

- Jeg taber faktisk min telefon. Smadrer den fuldstændig, og jeg falder helt sammen, selvom der er mange mennesker omkring mig. Jeg kunne slet ikke trække vejret. Jeg kunne nærmest ikke snakke, det var for surrealistisk for mig.

Rygtet nåede også de sociale medier og til bartenderen Nille på Krydset. 

- Folk begynder at gå på Facebook for at høre ad. Er der nogen, der ved noget om det, hvem og hvorfor, og så fik jeg at vide, at det var én, der hed Phillip. Det var jeg godt nok overrasket over, siger hun.

Mwajuma var nået hjem fra storebrorens arbejdsplads, da hun pludselig så en politibil køre op til sit hus. I det sekund vidste hun, at der var sket noget med Phillip. Hun spurgte betjenten, hvad der var sket.

- Jeg tror først, han vil fortælle mig, at Phillip er faldet og har slået hovedet på grund af sin epilepsi, men han siger nej. De har slået ham ihjel.

Men forbrydelsen i Nordskoven viste sig at blive startskuddet til en debat, der fik manges øjne til at rette sig mod den lille klippeø i Østersøen.

At Phillip fik presset et af brødrenes knæ på halsen kom allerede frem i sigtelsen og ramte derfor offentligheden kort efter hans død. Den detalje kombineret med hans mørke hud satte folks sind i kog.

Phillips brutale død skete nemlig i kølvandet på en anden sort mands død i USA. I slutningen af maj i år blev 46-årige George Floyd anholdt i den amerikanske by Minneapolis. Under anholdelsen pressede en politibetjent sit knæ mod hans hals, mens han lå i håndjern på asfalten.

Det hele blev filmet af forbipasserende på gaden, der forsøgte at råbe betjenten op, mens George Floyd gentagne gange sagde, at han ikke kunne få vejret. Til sidst blev George Floyd stille. Betjentens knæ presset mod hans hals i otte minutter og 46 sekunder kostede ham livet.

George Floyds død antændte folks vrede over politiets generelle behandling af sorte amerikanere, som blev anklaget for at være racistisk. Det satte gang i en bølge af demonstrationer både på amerikansk jord, men også herhjemme.

Det var midt i den nyhedsstrøm, at Phillip døde. Herhjemme var mange vrede, da de mente, at både medier og politiet manglede fokus på racisme i forbindelse med hans død. Kritikken kom fra aktivister, politikere og almindelige danskere.

På Facebook, i læserindlæg og i artikler rasede folk også over, at politiet hurtigt afviste, at der lå noget racistisk bag det, der skete i skoven den nat. Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, sagde blandt andet, at ‘der er så mange tråde til, at det kunne være en hadforbrydelse. Derfor mener jeg også, at politiet bør efterforske det sådan’.

Kritikken gik også på, hvorfor racisme ikke var en større del af mediernes dækning. DR Nyheders sociale medier blev også lagt ned af kommentarer og beskeder, der netop gik på den kritik.

Også udenlandske medier fik øje på historien. Den trak overskrifter i store amerikanske medier som New York Times. DR oplevede også udlandets interesse, en af de gange vi besøgte Mwajuma nogle måneder efter, hun mistede sin søn. Der dukkede et amerikansk tv-hold også op og vil have et interview med hende.

Samtidig begyndte der også at florere en video af storebroren, som blev delt flittigt på internettet.

Videoen viste blandt andet hagekors tatoveret på hans ene ben, men det var ikke bare tatoveringen, der ledte tankerne mod racisme.

Dagen efter grundlovsforhøret af brødrene publicerede det venstreorienterede researchkollektiv Redox en artikel, der beskrev, hvordan den ene af brødrene også havde været med til et Stram Kurs-arrangement med Rasmus Paludan.

Hos Bornholms Politi mærkede de også presset, og det fik chefanklager Bente Pedersen Lund, som sad med sagen, til at gå til medierne for at prøve at mane kritikken og spekulationerne til jorden.

Allerede i slutningen af juni sagde hun, at der ikke var noget i deres tidlige efterforskning, der tydede på, at forbrydelsen skulle være racistisk motiveret. I stedet pegede efterforskningen på, at det handlede om en personlig relation, der var gået galt.

Sidenhen er det kommet frem, at brødrenes mor har fortalt sine sønner, at Phillip skulle have voldtaget hende. Det har den ene af brødrene fortalt under en afhøring. Politiet har dog aldrig modtaget nogen anmeldelse om den påståede voldtægt.

Da DR besøger Bornholm, lægger vi også vejen forbi chefanklagerens kontor.

- Jeg fik ikke lavet særlig meget juridisk arbejde i en uge, fordi jeg blev kontaktet på alle tider af døgnet, hvor folk spurgte til, om det der var racistisk motiv eller ej og gerne ville høre noget mere om sagen, fortæller Bente Pedersen Lund.

Chefanklageren mærkede også, at mange var vrede over, at politiet ikke efterforskede et racistisk motiv grundigt nok.

- I hvert fald var der mange, der henvendte sig til mig – også i private mails, hvor folk udtrykte kritik, siger hun og uddyber:

- De skrev, at jeg var racist. Om jeg dækkede over, at folk var racister her på øen og noget i den stil.

Har du prøvet det før?

- Nej, det har jeg ikke prøvet før i den stil. Jeg har ikke haft nogen, der har skrevet til mig privat.

Storebrorens forsvarsadvokat Peter Secher oplevede også debatten som voldsom.

- Den måde at interessere sig for en sag på, hvor det er følelseshysteri - og ikke viden og beviser - det er nogenlunde nutidens pendant til middelalderens fakler og høtyve, når man står nede på torvet og lyncher en eller anden i en blodrus. For mig at se har det ikke noget som helst at gøre med en retsstat, siger han og uddyber:

- Vi interesserer os for, hvad folk rent faktisk har gjort – og det er en domstol, der bedømmer det. Det gør de på baggrund af bevis og når man har haft mulighed for at forsvare sig. Begge de ting findes ikke på Facebook.

Der er ingen af dem, DR møder på øen, der tror, at der er tale om et racistisk motiv. Heller ikke dem, der var venner med Phillip og brødrene. For de efterladte på øen føles det helt forkert, at Phillip blev centrum for en debat, som ikke havde noget med ham at gøre.

- En mand, der allerede er død, bliver druknet af en debat, der slet ikke vedrører denne her sag. Jeg synes, det er helt forkert, at man udtaler sig om noget, man ikke har forstand på, svarer Emma, da hun bliver spurgt ind til den debat, der især har floreret udenfor Bornholm.

Phillips mor har også svært ved at forstå, hvorfor racisme skulle være en del af årsagen til, at hendes søn skulle dø, men hun kan heller ikke afvise det.

Hvad end årsagen til hans død er, ændrer det ikke ved, at Phillips venner og familie på Bornholm nu sidder efterladt tilbage og skal bearbejde sorgen over at have mistet ham. 

Emma og Phillips venner ses stadig med Mwajuma for at mindes Phillip. Det hjælper ikke kun dem, men det gør det også en smule lettere for Phillips mor at være i det hele.

- Han kommer ligesom lidt tilbage til mig igen, siger hun.

Ved køkkenet har Mwajuma nu sat et billede frem af sin søn, som han så ud, lige inden han døde. Hun har fornemmelsen af, at han kigger på hende på den måde, han plejede at gøre.

Hun drikker stadig en kop kaffe med ham hver morgen, taler med ham, tænder de lys, hun har placeret foran hans ansigt.

Phillip blev begravet den 10. juli på Bornholm. Hans mor, Mwajuma, regner med at følge sagen mod de tiltalte for drabet på hendes søn fra retten.

Der er nedlagt navneforbud på de to brødre, og derfor kalder vi dem for lillebroren og storebroren.

DR følger også retssagen fra Bornholm, hvor retskorrespondent Trine Maria Ilsøe dækker sagen. Den er sat til at køre i retten mandag den 30. november og tirsdag den 1. december.

Du kan også se hele programmet om drabssagen på Bornholm i ugens afsnit af Kriminelt, der handler om netop det.