Mord i Manila

Politiet i den filippinske hovedstad skyder for at dræbe. På to måneder er over 2.000 blevet slået ihjel.

Mord i Manila

Politiet i den filippinske hovedstad skyder for at dræbe. På to måneder er over 2.000 blevet slået ihjel.

  • Af Maya Nissen og Philip Khokar
  • 23. okt. 2016
Scroll for at læse

Vi befinder os på politistationen i den filippinske hovedstad, Manila.

Her sidder byens lille loge af kriminaljournalister og venter på den næste historie. De har travlt for tiden - og denne fredag nat er ingen undtagelse.

Den første melding om et drab tikker hurtigt ind. En ung mand er blevet dræbt i et af byens fattigste kvarterer.

Da journalisterne ankommer ligger den unge mand død i en motorcykeltaxi.

Han er blevet dræbt med seks skud, affyret af to maskerede gerningsmænd på en motorcykel.

Naboerne fortæller, at den dræbte tog stoffer, og at det formentlig var årsagen til mordet.

Dagen før havde to mænd spurgt efter den dræbte, og de lokale er ikke overraskede over, at deres nabo nu er blevet slået ihjel.

- Der har været en del folk i området med masker på i den seneste tid. Det fik nok endelig deres chance, fortæller en lokal mand.

Drabet på den unge mand i motorcyklen er langt fra en sjældenhed i Manila i disse tider.

Mord på formodede narkomaner og pushere er blevet hverdag i Filipinerne, siden landet fik ny præsident i sommer .

På lidt over to måneder er over 2.000 blevet slået ihjel i en omfattende anti-narkokampagne, der har vakt skarp kritik fra omverdenen.

Formodede kriminelle bliver dræbt uden rettergang - en uacceptabel krænkelse af menneskerettighederne, lyder kritikken fra flere menneskerettighedsorganisationer.

Nogle dræbes af politiet - efter sigende i selvforsvar.

Men mange lider ligesom den unge mand i motorcykeltaxaen døden ved hånden af ukendte, maskerede gerningsmænd. En del mistænker mændene med masker for at være den af af kampagnen mod narkotika.

Ifølge myndighederne er gerningsmændene selv en del af narkomilijøet og drabene har ikke noget med myndighederne at gøre.

En af dem, der har oplevet narkokampagnen på nærmest hold er Gina Delemon.

I august mistede hun sin mand, Ricardo.

Gina var selv tilstede i bussen, da attentatmanden skød Ricardo.

Hun overlevede kun selv, fordi Ricardo skubbede hende ud af bussen, inden den ukendte mand fik ram på hende.

- Efter han var blevet skudt, kravlede han hen til mig, som jeg lå på jorden. Han sagde "elskede", og jeg sagde, at jeg var okay. Han sagde til mig "du må ikke dø også. Det bør kun være mig". Det var det hele. Så var han væk.

Ginas mand døde foran hende, mens gerningsmanden flygtede.

Ifølge myndighederne er det kun kriminelle, der bliver dræbt af politiet. Men det er ikke rigtigt, hvis man spørger Gina.

Ricardo hverken solgte eller tog stoffer, fortæller hun.

Uanset om det passer eller, så fik Ricardo ingen mulighed for at bevise sin uskyld foran en dommer.

- Det kunne være rart, hvis dem politiet virkelig dræbte eller fangede narkohandlere. Men det er jo ikke det, de gør. De benytter lejligheden til at skille sig af med de mennesker, der giver dem for meget besvær, fortæller hun.

Kampagnen mod narko - præsident Dutertes hjertesag, og det, der i maj skaffede ham præsidentposten, har været i gang, siden han trådte til som landets leder i starten af sommeren.

Duterte var tidligere borgmester i byen Davao City.

Her blev mindst 1.400 narkomaner og pushere dræbt i løbet af hans embede - mange af maskerede dødspatruljer uden officiel tilknytning til bystyret.

I valgkampen lovede Duterte, at han ville gøre det samme over hele landet og i maj fik han 39 procent af stemmerne og vandt præsidentembeddet.

Præsident Duterte har ikke lagt skjul på, at hans mål er at udrydde narkokriminaliteten i Fillipperne, og at han er klar til at gøre det med hård hånd.

Han er blevet kaldt Asiens Donald Trump for hans kontroversielle udtalelser og har sammenlignet sig selv med Hitler.

- Hitler massakrerede tre milioner jøder. Lige nu er der tre millioner narkomaner. Jeg vil med glæde slagte dem, har præsidenten sagt i en tale.

Da Duterte satte sin kampagne mod narkokriminalitet fil landets politi en konkret ordre:

Modsætter kriminelle sig anholdelse, eller nægter de at tage del i det afvænningsprogram, som staten tilbyder, skal betjentene skyde for at dræbe.

Hitler massakrerede tre milioner jøder. Lige nu er der tre millioner narkomaner. Jeg vil med glæde slagte dem
Præsident Rodrigo Duterte

Og selvom efterladte som Gina Delemon ofter siger, at deres dræbte familiemedlemmer ikke var narkomaner eller narkohandlere - så skal man ikke tage deres ord for gode varer.

Det siger en af mændene bag narkokampagnen viceindenrigsminister John Castriciones:

Ifølge myndighederne får de kriminelle da også chancen for at melde sig selv.

Politiet går dør til dør for at advare narkomaner om, hvad der kan ske, hvis de ikke melder sig selv og begynder i et afvænningsprogram.

Vi følger politichefen i Santa Ana i Manila, Felipe Mendoza Jr., på hans patrulje. Med sig har han en liste over påståede narkomaner i kvarteret og en repræsentant fra de lokale myndigheder.

Men hun er skeptisk over formålet med listen, som ifølge politichefen er baseret på informationer indsamlet fra "bekymrede borgere", de lokale distrikter og andre "sektorer i lokalområdet".

Hun spørger politichefen, som giver hende et klart svar. Det er narkomanernes sidste chance.

- Det er sidste chance for afvænningsprojektet. Men hvis det ikke virker, så sætter vi dem på listen over "mål af høj værdi", siger han.

- Og hvad så? spørger kvinden.

- Ja, det er det, der kommer til at ske, hvis de ikke samarbejder. De bliver til mål af høj værdi. Hvad kan vi gøre? Det er et regeringsprogram, svarer betjenten.

Det er de fattige, der betaler med livet for Dutertes anti-narkokampagne.

Og selvom kampagnen får bred opbakning i befolkningen, så er støtten særligt stor hos landets overklasse og øvre middelklasse, som ofte bor i lukkede området med vagter.

Blandt dem er familien Villarosa, som lever i konstant frygt for kriminalitet.

Den voldsomme narkokriminalitet i landet fik ved sommerens præsidentvalg moderen i familien, Christina Villarosa, til at stemme ved et præsidentvalg for første gang i hendes liv.

Den internationale fordømmelse gør ikke indtryk på familien. De er glade for, at Duterte beder udenforstående om at blande sig udenom.

- Hvis du sætter dig og ser nyhederne i aften, vil du se, at det kun er narkomaner og narkohandlere der bliver dræbt. Det er det, du vil se, men der er ingen uskyldige ofre, der bliver dræbt. Før var det omvendt, fortæller Christina Villarosa.

Professor i statskundskab og politisk kommentator, Leloy Claudio, er klar i mælet, når han bliver spurgt om, hvilken person Duterte er.

- Han er en dræber. Det kan man ikke komme udenom. Men jeg tror en af grundene til, at han blev valgt, er, at der er så meget vrede.

Claudio mener, at forskellen mellem rige og fattige, mellem land og by, får befolkningen til at acceptere Duterte - også selvom han åbent opfordrer til mord.

Men han mener også, at Duterte overdriver landets problemer med narkotika for at rage mere magt til sig.

- Den her mand er en diktator in spe, hvis han da ikke allerede er diktator. Og det er nået til det punkt, hvor han er ude af kontrol.

Regeringen forsvarer sig selv med, at narkokampagnen har fået 750.000 narkomaner til at melde sig selv til afvænning.

Men der er langt fra effektiv behandling til narkomaner. I stedet bliver de sendt til zumba eller bibellæsning - tiltag, som myndighederne mener, kan kurere dem.

I hele landet er der kun 10.000 afvænningspladser.

I enhver krig sker der indirekte skader. Men man kan ikke lade sig distrahere af enkelte hændelser, men derimod se på det samlede billede.
Manuel Antonio J. Teehankee, landets viceudenrigsminister

Duterte har bedt for nyligt bedt om mere tid til sin kampagne, som han oprindeligt havde lovet ikke ville vare mere ens seks måneder.

Om de mange dræbte, hvis skyld aldrig er blevet bevist, siger regeringen imidlertid, at man skal huske at se på "det store billede".

- I enhver krig sker der indirekte skader. Men man kan ikke lade sig distrahere af enkelte hændelser, men derimod se på det samlede billede, lyder det fra Manuel Antonio J. Teehankee, landets viceudenrigsminister.

På kirkegården ved Ricardos grav håber Gina, at han en dag vil få den rettergang, han har krav på, så hans navn kan blive renset for anklagerne om narko.

- Forhåbentlig, forhåbentlig. Hvis ikke, vil alle vores trængsler have været forgæves.

Credit


Tekst:Maya Nissen og Philip Khokhar

Video og foto: Zhang Qunyi

Grafik: Mie Hvidkær

Webdokredaktør: Hans Christian Kromann

Du kan se mere om Dutertes kamp mod narkokriminalitet i Horisont i morgen kl. 22 på DR1.