Med flasken ind i alderdommen
På E-huset i København bor de mennesker, der har brug for hjælp på grund af deres misbrug, men som ikke kan eller vil holde op med at drikke.
Med flasken ind i alderdommen
På E-huset i København bor de mennesker, der har brug for hjælp på grund af deres misbrug, men som ikke kan eller vil holde op med at drikke.
Der findes en gruppe af danskere, der hverken kan eller vil holde op med at drikke, selvom alkoholen ødelægger deres liv.
Nogle af dem får så voldsomme skader, at de har behov for intensiv hjælp fra en tidlig alder. Det er dem, der ender på steder som E-huset.
E-huset er København Kommunes tilbud til aktivt drikkende alkoholikere, der har brug for hjælp. Rundt om i Danmark findes en række af disse bosteder eller plejehjem, som tilbyder hjælp til de mennesker, der ikke passer ind andre steder.
Her kan de få lov til at leve og drikke, som de har lyst til.
Mange af beboerne bor her kun i nogle få år. De skader, de har fået og får af alkoholen gør, at de får et langt kortere liv end mange andre.
- De folk, der bor hos os, har været hele rumlen igennem. De har forsøgt at blive afvænnet uden held. De vil have lov at leve det liv med druk, som de vil. Og det må de her hos os. Og så handler det om, at vi giver dem så godt et liv, som vi kan, siger Susan Vanglund, der er sygehjælper i E-huset.
Klokken nærmer sig halv ti, og fuglene synger på Nørrebro i København.
Vi er i spisesalen og værestedet på E-huset, og stemningen denne morgen er fuld af forventning.
Koordinator Maria Boldt sidder ved et bord med en stor stak hundredekronesedler.
Omkring hende venter en kø af mænd. De er fra sidst i 40’erne og opefter, og mange af dem har stort skæg og langt hår.
Deres ansigter er furede, hænderne er barkede, og deres påklædning er slidt, men praktisk.
En af dem er Jan Rene Justesen på 68.
- Tak, min skat, udbryder han, da han får sin hundredekroneseddel stukket i hånden og kvitterer for den med en sirlig underskrift.
Det er hans egne penge, som han lige har fået, men ligesom flertallet af beboerne på E-huset, har han lavet en aftale om, at personalet sørger for, at han får lommepenge hver dag.
Kort tid efter er han på vej ud af døren og ned på gaden.
Her er den første af dagens karavaner til købmanden på hjørnet på vej af sted. Jan går selv med raske skridt, men mange af beboerne støtter sig til en rollator, når de triller de ca. 50 meter ned til kiosken på hjørnet. De tomme flasker klirrer i kurvene.
Hos købmanden veksler beboerne pengene til øl, sprut, vin og ikke mindst cigaretter. Det er de stærke øl som Master Brew og Årgangsøl, der på grund af en alkoholprocent på omkring de 10, er mest populære. Også almindelige billige pilsnerøl af mærket King er sammen med kirsebærvin i høj kurs.
Karavanen af rollatorer triller tilbage mod E-huset, nu lastet med drikkevarer.
Men Jan Rene Justesen bliver hængende:
Der er en særlig lugt i E-huset. Her lugter dels af rengøringsmidler, for der bliver gjort rent hele tiden.
Men her lugter også af uvaskede kroppe, af øl og cigaretter. Lidt som på et værtshus, selvom man ikke må ryge indenfor.
Lugten bliver kraftigere, når man kommer inde i de små hjem med et værelse og et badeværelse, hvor de 48 beboere bor.
Lugten er et symptom på noget af det, som personalet på E-huset arbejder med en del med, når en ny beboer flytter ind.
- Det er nok en af de største kampe, vi kæmper – at få indført de her helt basale ting som at gå i bad med regelmæssige mellemrum, fortæller Stella Maria Bro Skov, der er social- og sundhedsassistent i E-huset.
- Det bliver bare nedprioriteret i forhold til et misbrug, der fylder alt, fortæller hun.
Mange af beboerne i E-huset kommer fra små kår og har selv haft forældre, der drak. Store dele af deres liv har stået i alkoholens skygge.
Men der er også dem, der først har fået problemer med alkoholen, når noget andet i tilværelsen går skævt.
Bo er en af dem:
Når man taler med beboerne på E-huset, er der mange, der fortæller, at de drikker to øl om dagen. Eller tre. Men hvis man tilbringer noget tid sammen med dem, kan man hurtigt se, at det ikke helt passer.
Mange beboere har overhovedet ikke erkendt, at de har problemer med alkohol. Selvom de bor på et bosted for aktivt drikkende alkoholikere.
- For nogen er det faktisk fordi, de ikke har noget begreb om, hvor meget de drikker. For andre er det bare rigtigt svært: De har mistet netværk, kone og arbejde og sidder nu her i en alt for ung alder. Det kan være rigtig svært at forholde sig til, siger Stella Maria Bro Skov.
Netop Den manglende erkendelse af at have et problem med alkohol er noget af det, der betyder, at beboerne i E-huset ikke kan være andre steder i behandlingssystemet.
Skal man i alkoholbehandling, så kræver det, at man anerkender at have et problem, der skal behandles.
Mange af beboerne i E-huset er langt forbi det punkt.
- For nogen er det bare bedst at blive i den opfattelse, at de har et fornuftigt forhold til alkohol, siger Stella Maria Bro Skov.
Alkohol er en accepteret del af hverdagen for beboerne. Men det medfører nogle overvejelser hos personalet, når beboerne bliver så syge, at de faktisk skal have hjælp til at fortsætte drikkeriet.
Hvis en beboer har fået amputeret benet, kan det for eksempel være svært at gå til købmanden og hente sine øl.
Og så er personalet klar til at hjælpe.
- De fleste dør jo her i huset, og vi er der hele vejen med dem. De kommer ind, nogle blomstrer op – men blomstrer så ned igen efter et par år. Deres fysiske tilstand er så dårlig, at de ikke holder så længe, fortæller Jan Horsner, der er social- og sundhedsassistent i E-huset.
Klokken nærmer sig 12 og mændene - med og uden rollatorer - finder så småt vej ned i spisestuen igen.
På gangene kan man høre fjernsynsapparaterne, der pludrer lige så stille på beboernes værelser. Opslag på dørene fortæller om de forskellige tilbud, beboerne kan være med til.
En af husets studerende skal spille en koncert for beboerne, og i næste uge skal de høre Bruce Springsteen på 3. sal.
Jan Rene Justesen kommer også dryssende tilbage til E-huset fra sin plads ved kiosken. Han klager over at have lidt ondt i halsen.
- Det kradser sgu lidt, siger han.
En lidelse, der hører til i den absolut milde ende af det utal af sygdomme, der følger med heftigt druk.
- Det er jo alle mulige sygdomme. Det klassiske er skrumpelever og betændelse i bugspytkirtlen, fortæller Ulrik Becker, der er overlæge på Hvidovre hospital og professor ved Statens Institut for Folkesundhed.
Men det er kun toppen af isbjerget.
Listen af sygdomme, der kan blive udløst eller forværret af alkohol, er uhyre lang: psykoser, demens, diarré, mavekatar, kræft, knogleskørhed og nervebetændelse, for nu at nævne nogle stykker af de omkring 200 medicinske tilstande, der kan følge et langt liv med overforbrug af alkohol.
55-årige Kenneth Frederiksen har brugt lang tid på hospitalet tidligere. Et trafikuheld sendte ham i koma i flere måneder.
Men nu udsætter han sig ikke for de store farer – han bliver helst hjemme hos sig selv på 2. sal:
Når aftenen falder på i E-huset, befinder de fleste af beboerne sig hos dem selv. De ser tv, kigger ud af vinduet eller hører radio.
Kl. 17 bliver der delt penge ud til de beboere, der har to udbetalinger om dagen. Og så begiver dagens sidste karavane sig af sted mod købmanden.
Jan Rene Justesen vender tilbage til spisestuen og sætter sig på sin vante plads på spisebordet. Der er bakker med rugbrød, skåle med smør og fade med pålæg.
Stemningen er rolig, på trods af, at
middagsgæsterne er en stor flok mænd, der har drukket mange øl i dagens løb. Men det er faktisk de færreste af beboerne, der bliver rigtig fulde – de har en såkaldt funktionspromille, og drikker så meget, at de holder abstinenserne stangen.
Jan Rene Justesen ryger en cigaret på terrassen efter aftensmaden. Dagen er gået.
I morgen er der endnu en dag, karavanen af rollatorer skal køre til købmanden efter øl og cigaretter.
Jan skal sidde på sin kasse. Kenneth skal have sine elefantøl. Og Bo skal drikke sin rødvin.
Credit
Billeder og video: Anders Debel Hansen
Billeder af Bo: Bardur Veihe
Grafik: Morten Fogde Christensen
Webdokredaktør: Hans Christian Kromann
Kilder:
’Alkohol – brug, konsekvenser og behandling’ af Ulrik Becker og Janne S. Tolstrup (2016)
Alkohol Statistik 2015, Sundhedsstyrelsen
’ Døden på tredje klasse - Den palliative indsats for ældre socialt udsatte’ af Birgitte Due Jensen Koch (2012)