Karen Stenlev-Steckhahns journaler er ikke som de flestes.

Hun har første kontakt til psykiatrien som 11-årig. Hun bliver indlagt som voksen. To gange. Placeres midlertidigt på et bosted og får en mildere skizofrenidiagnose.

Intet af det virker særlig børnevenligt. Det ved hun godt.

Alligevel har hun altid ønsket at blive mor. Og hun har endda en psykiaters ord for, at det kan hun godt. Og en praktiserende læges.

Men Karen er kærester med Pernille, og par, der har brug for fertilitetsbehandling, kan forvente at få deres forælderevne vurderet, hvis de på et tidspunkt har fået stillet en psykisk diagnose.

De seneste tre år er 465 enlige kvinder og par blevet sendt til forældreegnethedsvurdering, hvor jurister afgør, om de har ret til fertilitetshjælp. 201 af dem fik afslag.

DR har været i kontakt med fem enlige og par, som alle er blevet erklæret uegnet som forældre indenfor de seneste tre år.

Eksperter har for DR dykket ned i to af sagerne, og de kalder dem ’stigmatiserende’ og ’et udtryk for forskelsbehandling’. Region Syddanmark, som står for at lave vurderingerne på vegne af alle regioner, mener, at de er grundige i deres sagsbehandling.

Karen har fagfolk, der kender hende, på sin side. Men det får ikke afgørende betydning for vurderingen.

Det gør til gengæld hendes psykiatriske historik.

Karen har frygtet det. At hendes diagnose skal spænde ben for drømmen.

- Fortiden hjemsøger mig. Der bliver fokuseret på nogle papirer, som ligger fra et tidspunkt i mit liv, som er lige meget nu. Jeg er jo et helt andet sted, end jeg var før.

- Derfor havde jeg også brugt rigtig lang tid på at overbevise mig selv om, at samfundet nok ikke havde noget imod, hvis jeg blev mor. Men når folk hører noget med ’skizo’, bliver de frygtelig bange. Jeg er ikke farlig.

Og Pernille, hun undrer sig.

- Jeg føler slet ikke, at vi passer i en boks, hvor folk skal være i tvivl om vores forælderevne. Vi er fuldstændig fejlcastet. Hvorfor bliver der ikke lyttet til de fagfolk, der har vurderet os? Dem, der har talt med os og mødt os.

De klager til Ankestyrelsen, for systemet skal vide, at de ikke er enige.

Og så kommer forløsningen.

Pernille er rolig, da de venter på afgørelsen.

- Vi valgte jo at stole på, at de udtalelser fra fagfolk var nok denne gang…

- … det var de så ikke. Igen blev lægernes nyeste udtalelser tilsidesat. Historikken vejede tungere.

Karens sygdom gør hende så udkørt, at hun må tage en pause hver dag. Hun har ikke ressourcer til to børn, lyder det i afgørelsen.

Hun kan godt forstå, at det springer i øjnene, siger hun.

- Men jeg vil så gerne forklare dem hvorfor. Jeg er førtidspensionist, og derfor har jeg nogle timer for mig selv i løbet af dagen, hvor Elie er i vuggestue, og Pernille er på arbejde.

- Der kan jeg lade op. Når min familie træder ind ad døren, så er jeg klar til at være den bedste mor, jeg overhovedet kan være for Elie.

De ryster på hovedet over afgørelsen. Men ikke på hånden.

Parret anker med begrundelsen: ’Karens afslutning fra psykiatrien og hendes medicinskift kan ikke vurderes som uvæsentligt for vores sag. (…) Vi står gerne til rådighed for eventuelt uddybende samtaler.’

Der bliver ingen samtaler, for afgørelserne træffes udelukkende på skriftligt materiale.

Og denne gang stadfæster Ankestyrelsen afgørelsen. De kan ikke få fertilitetshjælp igen.

DR har vist sagen til to eksperter. Selvom de begge mener, at forældreegnethedsvurderinger er nødvendige, kalder de afgørelserne utilstrækkelige.

Den ene er forskningsleder ved Region Hovedstadens Psykiatri Anne Ranning.

- Det at lave så stor og vigtig en konklusion på baggrund af skriftligt materiale, det er overhovedet ikke nok. Normalt når man undersøger forældre med børn gør man det ved en forældrekompetenceundersøgelse, som tager en måned fuldtid for en psykolog.

Ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder Nikolaj Nielsen er enig og mener, at afgørelserne stigmatiserer psykisk syge.

- De er faretruende tæt på at afspejle en holdning, hvor man kan sige, at mennesker med langvarig psykisk sygdom ikke kan være egnede forældre.

Det er jurister ved Region Syddanmark, der har ansvaret for at afgøre, om personer med psykiske lidelser er egnede som forældre.

Her er de uenige i, at sagsbehandlingen ikke er grundig nok.

- Vi vender hver en sten i de sager her. Vi indhenter rigtig meget materiale, og det er altid en samlet vurdering af alle de oplysninger, vi har i sagen, siger chefjurist ved regionen, Vicki Foged.

Parret undrer sig stadig. Og indimellem kan afslagene gøre Karen helt i tvivl.

- Når jeg skal hente eller aflevere Elie i vuggestuen, er jeg bange for, at der er nogen, der ser skævt til mig. At jeg ikke har de rigtige ting med, at jeg ikke siger de rigtige ting, at jeg ikke virker overskudsagtig, at jeg har fedtet hår. Jeg er bange for, at der står nogen et eller andet sted og tænker: Okay, hun har ikke styr på det hende der.

Men de giver ikke op. Elie skal have en søster eller en bror.

- Vi bliver ved med at kæmpe for det her. For vi stoler på, at vi er en rigtig god familie. Vi vil blive ved med at kæmpe for at få lov til at gøre den større. For vores ret til at være dem, vi er, og selv bestemme hvad vi gerne vil, siger Karen.
Pernille nikker.

De siger, de er klar til kamp. Men kampen føles tabt på forhånd, siger de.