Pigen på bommen

KAPITEL 2: For at lære at flyve skal du turde sætte af

Pigen på bommen

KAPITEL 2: For at lære at flyve skal du turde sætte af

  • Af Luise Emilia Hansen
  • 26. dec. 2016
Scroll for at læse

Dette er andet kapitel i serien om Marie Skammelsen. Læs første kapitel.

Luften er allerede tung af magnesiumpulver, før konkurrencen er gået i gang i Gefionhallen i København.

Vi er ved Danmarksmesterskabet i idrætsgymnastik for kvinder.

For stortalentet Marie Skammelsen er det kulminationen på mange måneders træning, hvor hun har kæmpet for at få kontrollen tilbage i sine øvelser, efter at hun er kommet i puberteten.

Den naturlige vækstspurt har gjort Marie flere centimeter højere og ændret fedtfordelingen i kroppen. Det er små detaljer, som kan få afgørende betydning i en sport, der handler om balance og koordination.

Marie har arbejdet på at opbygge mere styrke, fordi hun skal bruge mere kraft for at rotere om sin egen akse i de spring, der engang føltes så lette som ingenting.

Nu vil hun gøre sig fortjent til en plads på det landshold, der skal til de Nordiske Mesterskaber i Reykjavik.

Kvindelige gymnaster i alle alderskategorier går rundt i farvestrålende gymnastikdragter belagt med glitter, og de har alle samlet håret i en stram hestehale.

De vender som altid deres fingre og tæer i det hvide magnesiumpulver for at få sikrere greb og stå bedre fast. Nu svæver det hvide kalkpulver rundt i hallen som rastløst støv, der kun venter på at blive hvirvlet op igen.

Den gymnast, der klarer sig bedst sammenlagt i alle fire discipliner, får titlen som Danmarksmester 2016 og bliver sammen med de bedst placerede en del af det danske landshold.

De klassiske olympiske discipliner er den forskudte barre, spring over hest, gulvøvelsen og balancebommen.

Maries mor og mormor sidder klar på tilskuerrækkerne, mens Maries far går rundt i hallen med et spejlreflekskamera om halsen.

Man fornemmer tydeligt, at idrætsgymnastikken er forblevet en nichesport i Danmark, for de fleste tilskuere lader til at have en relation til gymnasterne.

Dommerbordene står endnu tomme, mens gymnasterne varmer op på redskaberne.

Marie står på måtterne og er klar til at springe op på bommen, da hun ud af øjenkrogen fornemmer, at en gymnast lander forkert i et spring over hest.

Gymnasten lander hårdt på ryggen på måtterne under redskabet, og hun bliver liggende.

Pludselig sænker en unaturlig stilhed sig over hallen. Selv det svævende magnesiumstøv virker mindre rastløst.

En stemme fra tilskuerrækkerne bryder stilheden og råber:

- Bliv liggende.

Det er som om, alle i løbet af et splitsekund bliver mindet om, hvor farlig sporten egentlig er.

Som en påmindelse om, at de unge gymnaster ikke er små superheltinder, men mennesker af kød, blod og knogler, der kan gå i stykker.

Da ambulancefolkene fører gymnasten ud af hallen, får Marie øjenkontakt med hende.

- Det skal nok gå, siger Marie til den skadede gymnast, der føres videre ud i ambulancen.


Dagens første udfordring er den forskudte barre. Det er Maries svageste disciplin, og den er kun blevet sværere, efter at hun er kommet i puberteten.

Engang kunne hun ligge udstrakt mellem de to barrer, men det er hun for høj til nu. Hvis hun gjorde det, ville hun slå fødderne på den nederste barre. Med mere vægt skal Marie også arbejde hårdere for at komme rundt i svingene.

Nu handler det om at have styrken til at holde fast om barren og modet til at give slip.

Marie får dagens højeste point i spring over hest.

- Jeg havde enormt meget power, og jeg fløj bare rundt, siger Marie lettet.

Den tredje disciplin er gulvøvelsen, og her skal Marie udføre det nye spring:  dobbelt strakt saltomortale.

Springet er så svært, at det ikke været udført af en kvindelig idrætsgymnast i Danmark i over to årtier.

Når et menneske roterer i luften, lukker kroppen sig sammen for at kunne rotere hurtigere. Men i en dobbelt strakt saltomortale roteres der i en åben kropsposition hele vejen igennem springet to gange rundt om egen akse.

På gulvet peger Maries træner, Bernadett ’Ditti’ Balazs, i den retning, Marie skal tage tilløb til springet i.

- Husk at få skuldrene op til sidst, så du lander godt, siger Ditti bestemt.

Marie nikker. Den første springserie bliver afgørende. Det ved hun.

For at lære at flyve, skal man turde sætte af.

Ditti trækker på smilebåndet, mens hun forklarer, hvor svært springet er:

- Det er faktisk et af de sværeste spring, så det kræver mange færdigheder. Jeg er meget stolt af hende. Hun klarede det godt.

De forskellige spring er klassificeret efter sværhedsgrad i pointsystemet, og dobbelt strakt saltomortale trækker Maries samlede karakter betydeligt op.

- Jeg synes, det er så fedt, når dommerne reagerer på den måde. Jeg kunne ikke rigtig være mere tilfreds, siger Marie stolt.

Dagens sidste disciplin er balancebommen, hvor der som altid bliver trukket et helt point fra, hvis gymnasten falder ned og rører gulvet.

Marie kan for alvor mærke, hun er vokset, når hun balancerer på den kun ti centimeter brede bom.

I bomøvelsen har det stor betydning, at tyngdepunktet, som Marie skal rotere om, er længere væk fra den smalle understøttelsesflade, fordi hun er blevet højere.

Hun har arbejdet hårdt for at lære koordinationen at kende, og nu er det tid til at vise, om hun kan holde balancen.

Marie er tydeligvis skuffet.

- Man må bare tage dybe indåndinger, for jeg ved godt, at det ikke hjælper noget at begynde at græde.

Dagens resultater bliver løbende projekteret op på bagvæggen i hallen. Og det lader til, at Maries sværhedsgrad er meget høj i forhold til hendes modstandere, når alle point lægges sammen.

Da hun venter på prisoverrækkelsen mellem de andre gymnaster, har hun regnet resultatet ud. Den dobbelte strakte saltomortale har trukket hendes gennemsnit betydeligt op.

Maries point er ikke bare højere end de øvrige gymnasters i juniorrækken. Hun har også fået højere point end gymnasterne i seniorrækken, som hun først er gammel nok til at konkurrere mod næste år.

Hun er nu på juniorlandsholdet, der skal til det Nordiske Mesterskab. Dermed er hun et skridt tættere på at nå sit mål.

Men Danmarksmesterskabet er ikke helt overstået endnu.

Dagen efter skal Danmarksmesteren i hver enkel disciplin findes. Det er her, specialisterne kommer til sin ret, og Marie får igen chancen for at overvinde sin frygt for at falde af bommen.

Under konkurrencen taler Marie ikke med sine forældre. Hun taler faktisk ikke med andre end sine holdkammerater og trænere. Hun hilser kun kort på sine konkurrenter.

- Jeg kan bedst lide, at jeg bliver i en boble, og vi må ikke snakke alt for meget med konkurrenterne, for så bliver vi ukoncentrerede, fortæller Marie.

Flere gange går hun forbi sine forældre uden af lægge mærke til dem. Hun forsvinder ind i sin helt egen verden:

- Jeg har ligesom lært at lukke støj ude til konkurrencer, og det er min styrke, for hvis jeg er ukoncentreret, går det galt.

Marie føler sig sikker i de tre første discipliner og vinder guld i dem alle, men så er det tid til den frygtede bomøvelse.

Selvom Marie har kæmpet for at få kontrollen tilbage, var det ikke nok til at holde balancen på bommen:

- Der er ikke noget at gøre ved det nu. Det er ligesom sket, siger Marie og fortsætter:

- Alting skal helst være fejlfrit, og det kan godt være et stort pres – også nogle gange lidt for meget, synes jeg.

Marie må nøjes med en sølvmedalje for bomøvelsen i Gefionhallen. Det er tid til at fokusere på det Nordiske Mesterskab.

Ditti er også landsholdstræner, så trænerteamet tager med Marie til Island.

Sammen skal de nu finde en løsning for at få balancen tilbage på bommen.

- Faktisk er vores mål ikke at vinde det danske mesterskab, for det ved vi, hun kan gøre. Vi prøver at se lidt længere fremad, påpeger Ditti.

Tredje og sidste kapitel af 'Pigen på bommen' kan læses her.

Credit


Tekst, foto og video: Luise Emilia Hansen

Webdokredaktør: Hans Christian Kromann