Fejesving i hagekorsets skygge

Mens dansk idræt blev gjort til en brik i den nazistiske propaganda i 1930'erne, vandt den nye ideologi genklang hos Danmarks dengang ubestridte gymnastikkonge.

Fejesving i hagekorsets skygge

Mens dansk idræt blev gjort til en brik i den nazistiske propaganda i 1930'erne, vandt den nye ideologi genklang hos Danmarks dengang ubestridte gymnastikkonge.

  • Af Karen Lerbech
  • 28. juni 2017
Scroll for at læse

Tolv lange rækker af unge kvinder klædt i lyseblåt står på en stor plæne under åben himmel i Flensborg. Kvinderne bevæger sig elegant og synkront.

Foran kvinderne står et podium dækket af et rødt banner, der er prydet med et sort hagekors.

Øverst står en midaldrende mand og dirigerer de unge kvinder taktfast. Hans navn er Niels Bukh. Året er 1936, og han har sine verdensberømte gymnastikhold med til Flensborg, hvor de holder opvisninger for det fremmødte publikum, der kommer fra den dansk-tyske grænseregion.

Bukh er på hjemmebane. I det nazistiske Tyskland bliver den veltrænede, nærmest statueagtige krop dyrket som idealet. Præcis ligesom han selv gør det på sin idrætshøjskole ved Ollerup på Fyn.

Idræt bliver et bindeled mellem Danmark og det nazistiske Tyskland op igennem 1930'erne - og Bukh engagerer sig dybt i samarbejdet.

Da 2. verdenskrig slutter med nederlag til Adolf Hitler bliver idrætssamkvemmet før og under krigen et kapitel, det danske idrætsmiljø gerne ser glemt, og der skal gå årtier, før Bukh og den hengemte historie kommer frem i lyset igen.

Dansk idræt er inde i en sand guldalder, da Hitler kommer til magten i Tyskland i 1933.

Det skyldes ikke mindst højskoleforstanderen Niels Bukh, der har grundlagt Danmarks første idrætshøjskole i Ollerup på Fyn i 1920. Her underviser han i sin egen version af gymnastikken.

Bukhs gymnastik gør kroppen dynamisk. Hurtige bevægelser øger smidigheden, og målet er at forbedre og forfine den stærke, men stive bondekrop.

Hans fokus på bondebefolkningen og dyrkelsen af kroppen vækker genklang hos de nazistiske ledere, som i det hele taget mener, at Danmark er et oplagt sted at kigge hen. Ifølge den nazistiske ideologi er landet befolket af arisk rene mennesker, så landet er perfekt som brik i nazisternes planer.

I Danmark vækker den nazistiske ideologi til gengæld også genklang hos Niels Bukh.

Op igennem 1930’erne rejser Bukh verden rundt med sine opvisningshold fra Ollerup.

Gymnasterne er nøje udvalgt. De unge mænd er valgt på grund af deres statueagtige skønhed og de unge kvinder på deres lyse hår og blå øjne.

De fremfører deres øvelser på store stadions og i fyldte haller foran tusindvis af betagede tilskuere. På rad og række udfører de Bukhs præcise øvelser med sving og spring, der viser kroppen i al sin styrke og ynde.

I oktober 1933 drager Niels Bukh til Berlin sammen med de unge gymnaster, og de nazistiske topfolk er begejstrede. Med besøget fra den ’nordiske brodernation’ signalerer de, at alt er som før, og at Tyskland under ledelse af Hitler stadig kan samarbejde på tværs af grænser.

Da Bukh og holdet træder ind i opvisningssalen med Dannebrog i spidsen bliver de mødt af flere tusinde tilskuere, der er klædt i uniformer. Tilskuerne heiler, som de danske gymnaster finder deres pladser i salen, og rundt i salen hænger der hagekorsbannere.

Bukh er overvældet.

- Tænk om vor ungdom kunne stå og synge, som den tyske ungdom gjorde det med oprakt arm, lyse og strålende, lyder det fra ham, da han vender tilbage til Danmark.

Bukh er inspireret. Efter han højtideligt har udmeldt i et interview i Berlingske Tidende, at han ville følge Hitlers eksempel i Danmark, hvis han bare var 20 år yngre, begynder han at lægge planer om et stort nordisk idrætsstævne, der skal være med til at udkonkurrere De Olympiske Lege.

Gymnastikken med dens hyldest til kroppen skal være omdrejningspunktet, og stævnet skal samle unge mennesker fra hele Norden i fællesskab.

I højskolemiljøet er man opmærksomme på nazismens fremmarch. Set udefra er der dele af højskolebevægelsens værdier, der kan minde om nazismens ideologiske grundlag. Begge strømninger arbejder ud fra ideen om folket og en stærk folkelighed som fundament i samfundet.

Det fører til en større afklaringsproces internt i det danske højskolemiljø, hvor man diskuterer hvilke værdier og ideer, der skal fokuseres på i højskolebevægelsen. Den proces flytter i sidste ende fokus fra 'folk' og 'folkelighed' til 'frihed' og senere til 'demokrati'. En endegyldig kontrast til den antidemokratiske nazisme.

På trods af højskolernes fælles besindelse fortsætter Niels Bukh med at lave opvisninger, der indgår i den nazistiske propaganda - både i Danmark og Tyskland.

Men det er ikke kun Niels Bukh, der kaster sig ud i en idrætsudveksling med Nazityskland op igennem 1930’erne.

I 1934 er der fodboldlandskamp mellem Danmark og Tyskland i Idrætsparken på Østerbro i København. Under åben himmel og med fyldte tribuner går de to hold på banen. Inden kampen har de tyske hold haft en række krav til de danske arrangører.

Helt centralt for holdet er det, at den nazistiske partihymne Horst Wessel-sangen skal spilles inden kampen. Under Hitler er den blevet ophøjet til Tysklands nationalsang nummer to, og den skal naturligvis spilles af et 20 mands stort orkester.

Fulde af håb ser millioner allerede på hagekorset, lyder en af linjerne i sangen, der bliver akkompagneret af et heilende, tysk fodboldlandshold midt på plænen på Østerbro.

Det bliver ikke sidste gang, at hagekors og ’Heil Hitler’ finder sin vej til de danske sportsanlæg.

Den 9. april 1940 bliver Danmark besat, og Tyskland går fra at være stor og magtfuld nabo til at være besættelsesmagt.

De første tre år af krigen står i samarbejdspolitikkens navn. Det betyder, at landet stadig ledes af en dansk regering. Den forhandler med den tyske besættelsesmagt, og som arbejder for at gøre krigstiden så let og omkostningsfri for danskerne som muligt.

Det betyder også, at hverdagen i Danmark på mange måder fortsætter som før besættelsen. Om ikke andet var det vigtigt for især tyskerne er bevise at danskerne ikke led under at være besat af det nazistiske Tyskland. Her blev sporten igen et oplagt politisk værktøj for nazisterne.

Allerede i august 1940 løber et dansk-tysk atletikstævne på Østerbro Stadion i København af stablen, og blandt de fremmødte er nogle af de absolutte spidser fra den tyske magtelite.

For Niels Bukh er det tætte samarbejde mellem dansk og tysk idræt en mulighed for at få udbredt sine visioner om et nordisk idrætsstævne, der skal overgå De Olympiske Lege. Han er overbevist om, at Hitler vil vinde krigen, og han begynder at planlægge et storstilet Fredsstævne, der skal fejre den tyske sejr - ikke mindst med gymnastik.

Men en sommerdag i 1941 ændres alting.

Den 5. juni 1941 er der endnu en gang fodboldkamp i København.

Det tysk-østrigske hold Admira skal spille imod et dansk hold i Idrætsparken, og kampen har tiltrukket 12.500 tilskuere. Deriblandt mange tyske soldater, der alle er iklædt uniformer.

Kampen starter roligt, selvom en gruppe af de danske tilskuere udtrykker deres utilfredshed med, at de tyske soldater heiler, da det tysk-østrigske hold går på banen.

Stemningen bliver ikke bedre, som det tysk-østrigske hold lægger sig i førersædet. Der bliver buhet og som kampen skrider frem begynder de danske og tyske tilskuere at komme i klammeri med hinanden.

Da kampen slutter med Danmark som det tabende hold, og publikum begynder at sive fra stadion, udvikler det sig til slagsmål mellem danskerne og tyskerne.

Danske tilskuere tager tomme ølflasker og sten i brug, som de kaster imod de tyske soldater, der til gengæld truer med at trække deres bajonetter. Stemningen er intens, og med våbnene fremme er der risiko for, at det skal ende blodigt.

Politiet forsøger at få standset optøjerne inde på stadion, men inden de når så langt, har slagsmålene spredt sig til gaden udenfor. Her er det endnu sværere at berolige de kæmpende parter, og slagsmålene har allerede udviklet sig så voldsomt, at både danskere og tyskere er blevet såret og kørt på hospitalet.

Politiet får standset optøjerne på Østerbro, inden de ender i en massakre, men kampen på grundlovsdag i 1941 får en symbolsk betydning. Det er et dansk oprør mod værnemagten – en måde at give udtryk for utilfredsheden over den tyske besættelse.

Kampen i 1941 markerer også et vendepunkt i det dansk-tyske idrætssamkvem, der efter en kort genopblomstring fases ud. Tyskerne, der ellers har lignet militære sejrherrer, svækkes.

Og som de nazistiske ledere mærker jorden brænde under sig, mister idrætten sin rolle som det politiske værktøj, den var tidligere.

Heller ikke i Danmark er der den samme lyst til at deltage i det dansk-tyske idrætssamkvem. Slet ikke efter, at samarbejdspolitikken ophører i 1943 og der dermed ikke er politiske grunde til at bibeholde et tæt forhold til Tyskland.

Den pludselige ændring i det dansk-tyske forhold er et slag for Niels Bukh. Planerne om hans store Fredstævne bliver lagt på hylden i det øjeblik, samarbejdspolitikken stopper, og Bukh selv må forskrækket erkende, at det ikke bliver Hitler, der går ud af krigen som sejrherre.

Krigen slutter i maj 1945, og i det efterfølgende retsopgør er Niels Bukh blandt de personer, der er opmærksomhed på.

Men en dom over Bukh vil ramme hele højskolebevægelsen og dét, den står for. Det klinger især dårligt for den netop tiltrådte Venstre-statsminister, Knud Kristensen. Han er ikke interesseret i den potentielle risiko der kan ligge i en retsforfølgelse af Bukh, der har haft så stor en betydning for landbobefolkningen – den befolkningsgruppe der udgør statsministerens vælgerkerne.

Med støtte fra venstres politiske top undgår Bukh en sigtelse, men han dør allerede i 1950 som en bitter og knækket mand. Hans status som gymnastikpioner holder dog ved, og den dag i dag er hans gymnastik stadig udbredt og populær så langt væk som i Japan.

I højskolemiljøet bliver Niels Bukhs sympatier med Nazityskland et kapitel, man gerne ser glemt. Derfor forties emnet i de første mange årtier efter krigen.

Men i begyndelsen af 1990’erne vælger idrætshøjskolen Ollerup at åbne sine ellers lukkede Bukh-arkiver for historiker Hans Bonde, der herefter begynder en større kortlægning af Bukhs liv og levned – herunder hans tætte forbindelser til Nazityskland.

Credit


Tekst: Karen Lerbech

Topvideo: Bukhs mandehold i aktion.

Gif'er: Bukh i indmarch med sit kvindehold samt mandeholdet under en opvisning. Begge i 1930'erne.

Kilder: Historien er baseret på interview med historiker Hans Bonde, professor, Ph.D. & dr.phil. ved Institut for idræt og ernæring på Københavns Universitet samt bøgerne 'Niels Bukh - En politisk-ideologisk biografi' bind 1 og 2 og 'Oprøret i parken - dansk idræt under hagekorsets tegn'. Alle bøger er skrevet af Hans Bonde og er blandt andet blevet til på baggrund af Bukh-arkiverne fra Ollerup.

Derudover Den Store Danske og Højskolebladet.


Webdokredaktør: Hans Christian Kromann