Seksuelle overgreb blandt børn, stofmisbrug, selvmordsforsøg og vold. Det er forhold, som flere børn på Havregården Kostskole i Gilleleje fortæller, at de oplevede i årevis.
Vi ruller sagen om Havregården ud i fem kapitler, som kan læses hver for sig. Det her er fjerde del, Almas historie.
Alma nåede kun at gå på Havregården i to en halv måned, i efteråret 2020. Alligevel nåede hun på den korte tid at opleve meget.
Hun nåede at blive groft mobbet.
At få smadret sit værelse.
At blive seksuelt krænket.
At forsøge at tage sit eget liv.
I podcastserien ‘Kostskolen’ har DR talt med flere end 50 tidligere elever, ansatte og pårørende, som har fortalt deres historier om tiden på Havregården. Det her er Almas. (Modelfoto)
Alma startede på kostskolen Havregården i Gilleleje i august 2020. Det var kommunen, som sendte hende derhen. En frivillig anbringelse uden for hjemmet hed det.
I årene efter sin mors død har Alma det svært.
I foråret 2020 får Almas kommune en mistanke om, at der er vold i hjemmet. Politiet vælger ikke at gå videre med sagen, alligevel besluttede kommunen, med Almas fars samtykke, at sende Alma – en ung teenagepige – på Havregården.
Men skolens dagbog, som lærerne fører over alle børnene på skolen, viser, at Alma ikke var glad for at være på kostskolen. På sin allerførste dag var hun trist og ked af det, står der.
De næste par dage fik Alma det ikke bedre. De andre elever var allerede begyndt at være efter hende, og de lod hende ikke få fred.
Kostskolen Havregården lukkede den 31. december 2020, blandt andet på grund af de beretninger, der kom frem i forbindelse med DR's research. Billederne i artiklen er fra den efterladte skole.
Personalet noterede i logbogen, at de selv så, hvordan de andre elever behandlede Alma med manglende respekt. Samtidig var eleverne voldelige over for Alma, fortalte hun personalet.
Efter mindre end en uge på Havregården fik Alma det så skidt, at hun sygemeldte sig og sad på værelset med låst dør. I logbogen noterede personalet:
Året inden Alma begyndte på kostskolen, kritiserede Socialtilsynet Havregården på en lang række punkter. Blandt andet vurderede tilsynet, at kostskolen kun i lav grad havde formået at forebygge vold og overgreb mellem elever på skolen. Tilsynet registrerede også to seksuelle krænkelser, som Havregården aldrig havde indberettet til tilsynet, som de ellers skulle.
Men intet af dette vidste Alma eller hendes far og stedmor noget om, mens Alma sad på sit værelse på Havregården med døren låst.
Det eneste, Alma vidste, var, at hun gerne ville hjem. Efter mindre end to uger bad Alma om lov til at blive sendt hjem fra kostskolen på en “tænkepause.” Men personalet afviste ønsket.
Det var vigtigt “at løse eventuelle konflikter i eget hus” i stedet for bare at tage hjem, skrev en ansat efterfølgende som forklaring i logbogen.
Ifølge Almas far og stedmor var de bekymrede for Alma. De turde dog ikke gå imod kommunens anbefalinger. Kommunen havde netop valgt at anbringe Alma på Havregården, fordi hun havde brug for en ny start efter mistanke om vold i hjemmet, fortæller de.
“Vi har hele tiden været stemplet som forældre, der yder vold mod sine børn. Ingen lytter til én. I det kommunale system giver man op til sidst, da de ikke samarbejder, men kun modarbejder. Vi gav måske op for hurtigt, hvad ved jeg. Det kræver mega, mega overskud og kræfter at skulle kæmpe med en kommune,” skriver stedmoren.
Kort tid inden Alma startede på Havregården, blev en anden pige på kostskolen udsat for en seksuel krænkelse af to drenge på skolen. Sagen blev efterfølgende meldt til politiet - men det skete kun efter et stort pres fra lærerstaben og efter flere dages interne diskussioner, fortæller flere medarbejdere uafhængigt af hinanden til DR.
Selvom sagen endte hos politiet, fik alle drengene alligevel lov til at fortsætte på skolen.
Og nu begyndte de selvsamme drenge at mobbe Alma, viser de interne logbøger.
Mobningen blev værre og værre for Alma, og det kulminerede med, at hun var involveret i en hændelse, der blev efterfulgt af en seksuel krænkelse.
Men denne hændelse forsvandt pludselig fra skolens interne logbog. Notatet, som personalet skrev om hændelsen, var væk, da Socialtilsynet kom på tilsynsbesøg.
Overfor tilsynet tilkendegav flere medarbejdere, at de mistænkte ledelsen for bevidst at have fjernet oplysningerne om episoden.
Den mistanke skulle i sidste ende blive medvirkende til, at kostskolen blev lukket.
På kostskolen kunne Alma til sidst ikke overskue det længere. Hun fik nok. Hun tog en stor mængde hovedpinepiller, spiste dem og forsøgte at tage sit eget liv.
Men selvmordsforsøget lykkedes ikke. Alma blev fundet, sendt på hospitalet … og tilbage til Havregården.
Her blev mobningen kun endnu voldsommere.
To dage efter selvmordsforsøget skrev en ansat om Alma i logbogen.
Cirka en måned efter selvmordsforsøget får kommunen en underretning fra Socialtilsyn Hovedstaden. Her står der beskrevet, hvor dårligt Alma har det på Havregården, og derfor vælger kommunen at trække hende ud af kostskolen.
De begrunder det med, at der på kostskolen har været flere bekymrende hændelser, der har resulteret i, at pigen har oplevet seksuelle krænkelser, selvskadende adfærd og flere selvmordsforsøg.
I dag bor Alma igen hjemme hos sin far og stedmor. Hun er stadig mærket af sin tid på kostskolen og har det svært med alt, hvad der er sket.
En ting er dog anderledes nu. Havregården findes ikke længere.
Samme måned som Alma stoppede, besluttede Havregårdens bestyrelse at lukke kostskolen efter en lang række sager om grov mobning, stofmisbrug og seksuelle overgreb.
En af de sager, der var afgørende for Havregårdens skæbne, var Almas. Det forsvundne notat fra Almas logbog var et punkt på det møde, som Havregårdens bestyrelse i starten af oktober 2020 blev indkaldt til af Socialtilsyn Hovedstaden. Mødet førte til forstanderen Morten Ulrik Jørgensens fyring og få uger senere udmeldingen om, at kostskolen skulle lukke.
En af de sager, der var afgørende for Havregårdens skæbne, var Almas. (Modelfoto)
Næste kapitel:
Forstanderens svar:
Tidligere forstander Morten Ulrik Jørgensen har fået forelagt kritikken, som rejses af ham og Havregården i artiklen, men har valgt ikke at svare på den.
Han afviser dog overfor Socialtilsynet, at han skulle have slettet i den interne logbog og siger, at han er ked af, at en række medarbejdere mistænker ledelsen for bevidst at have slettet i logbogen.
Forstanderen har tidligere forklaret, at han ikke kan genkende, at advarsler fra medarbejderne på kostskolen ikke blev taget alvorligt.
Han har tidligere erkendt, at det er sket, at kostskolen har optaget børn, der viste sig at ligge udenfor kostskolens målgruppe, men at skolen, ifølge ham, ofte først har opdaget det, efter børnene var startet.
DR har fået lov af Alma til at fortælle hendes historie. DR har valgt ikke at bruge Almas rigtige navn for at beskytte hende. Hedes rigtige navn er redaktionen bekendt. DR har fået tilladelse til at læse og bringe uddrag fra journaler og logbøger, som omhandler hende.
DR har også foreholdt Almas kommune kritikken, men de ikke har ønsket at kommentere den konkrete sag.
Alma er ikke den eneste tidligere elev på Havregården, som stadig er præget af sin tid på kostskolen.
Læs artikelseriens andre fortællinger her:
Credit
Tekst: Annegerd Lerche Kristiansen
Baseret på P1-podcastserien "Kostskolen" af Christian Stemann
Grafik og foto fra kostskolen: Emil Thorbjörnsson
Kode: Jonas Halgren Nielsen
Redaktør for digital fortællinger: Kim Schou
Publiceret 19. april 2021