Seksuelle overgreb blandt børn, stofmisbrug, selvmordsforsøg og vold. Det er forhold, som flere børn på Havregården Kostskole i Gilleleje fortæller, at de oplevede i årevis.

Vi ruller sagen om Havregården ud i fem kapitler, som kan læses hver for sig. Det her er anden del, Benjamins historie.

Benjamin var 13 år og gik ikke i skole.

Han passede ikke ind, følte han. Ikke på en eneste af de forskellige folkeskoler, han havde gået på. Han blev mobbet i dem alle, og til sidst havde han givet op. I stedet for at tage i skole, brugte han dagene derhjemme, alene, på sit værelse, foran computeren.

Benjamin havde brug for at prøve noget nyt, var både hans mor og sagsbehandler enige om. Han havde brug for et sted, hvor han kunne få en positiv oplevelse. Et sted hvor den “høflige og venlige dreng”, som hans sagsbehandler kaldte ham i sagsmappen, kunne få nye venner og genfinde glæden ved at gå i skole. Et sted som Kostskolen Havregården i Gilleleje.

Den 13. august 2013 startede Benjamin derfor på Havregården, klar til en rolig og tryg ny start.

Men sådan gik det ikke. Faktisk havde opholdet på Havregården den helt modsatte effekt.

I podcastserien ‘Kostskolen’ har DR talt med flere end 50 tidligere elever, ansatte og pårørende, som har fortalt deres historier om tiden på Havregården. Det her er Benjamins. (Modelfoto)


Hør Benjamin


"Nu siger de, at vold ikke er løsningen, men det kan man jo så sige, at det var lige her, ikke? Det var ligesom den eneste udvej."



Kostskolen Havregården lukkede den 31. december 2020, blandt andet på grund af de beretninger, der kom frem i forbindelse med DR's research. Billederne i artiklen er fra den efterladte skole.

På Havregården — hvor det var meningen, at Benjamin skulle bo de næste fem år — fandt den 13-årige dreng nemlig hurtigt ud af, at der var et særligt hierarki blandt mange af eleverne på Havregården. Et hierarki der bød på tæsk og trusler, hvis man ikke rettede ind.


Hør Benjamin


"Det var ikke efter lærernes regler, det var efter elevernes regler. Fordi, det var ikke lærerne, der satte dagsordenen."



De regler, som man skulle leve op til, var meget klare:

Og i starten var Benjamin nederst i hierarkiet, fortæller han.

Den første episode fandt sted mindre end en måned efter, han var startet på kostskolen. Nogle af de ældre piger var vrede på Benjamin, og pludselig stod der 10-15 elever ude foran døren til hans værelse og prøvede at sparke den ind.


Hør Benjamin


"Dørkarmen, den giver sig så meget, at jeg tænker: ’Lige om lidt så ryger hele lortet ud af væggen’. Jeg var skræmt fra vid og sans, da jeg stod inde på det værelse der."


En lærer endte med at komme Benjamin til undsætning. Læreren kravlede ind ad et vindue, uden de andre elever så det. Han besluttede sig for at åbne døren og konfrontere eleverne ...og fik en kæmpe flamme imod sig.

En af pigerne havde tændt en lighter, sat en spraydeodorant til den i den anden ende og var få centimeter fra at ramme læreren i ansigtet.


Hør Benjamin


"Jeg tænkte bare: ’Hvad, hvis det var mig, der havde åbnet den dør der. Så var det mig, der var blevet svitset’. Det var ligesom den første gang, hvor jeg tænkte: ’Hold da op, ikke?’"



DR har været i kontakt med den pågældende lærer, som Benjamin fortæller om. Han kan ikke huske den konkrete episode, men kalder den sandsynlig, fordi, som han siger: “Den slags ting skete hele tiden på Havregården.”

Episoden med de vrede elever blev starten på et helt års mobning, hvor Benjamin blandt andet fortæller, at han blev truet med en kniv.

De hårdkogte elever var så vilde, at selv lærerne frygtede dem, husker Benjamin. Noget der bekræftes af en række rapporter fra Arbejdstilsynet og interne advarsler fra kostskolens medarbejdere. Modsat Benjamin — som var blevet sendt til Havregården for at få en positiv oplevelse og ikke fordi, han var anbragt eller havde store problemer — så kom flere af de andre og hårdkogte elever fra hjem med vold, kriminalitet og misbrug, husker Benjamin.

Til sidst blev det for meget for Benjamin. Tanken om at skulle bo på Havregården flere år endnu føltes fuldkommen uoverskuelig, fortæller han.

Derfor traf han et valg: han ville ikke mobbes og trynes længere.


Hør Benjamin


"Jeg tænkte, at jeg skal ikke være heroppe i fem år og så simpelthen nærmest være bange for at være her."


Da Benjamin den sommer kom tilbage efter ferien, var han derfor parat. Og da nogle af de andre drenge kom hen til ham for at provokere ham, reagerede han.


Hør Benjamin


"Og så knyttede jeg hånden, og så satte jeg den lige i tandsættet på ham, der stod forrest."



Benjamin løb sin vej, efter han havde slået drengen i ansigtet. Men der var ingen, der kom efter ham. Ingen, der slog igen. Tværtimod blev knytnæven i hovedet på drengen vendepunktet for Benjamin.


Hør Benjamin


"Jeg var ikke offer mere. Jeg svarede igen. Jeg slog igen."



Benjamin blev stille og roligt indlemmet i den hårde kerne af elever på Havregården. Og pludselig blev han en af dem, han selv tidligere frygtede.


Hør Benjamin


"Hvis deres dør ikke var åben, så ventede man simpelthen bare, til de åbnede døren, ikke? Og så mødte man dem bare med en rigtig lussing. Smask, lige på siden af hovedet der."


Benjamin begyndte også med tiden at ryge hash og at sælge stoffer i lokalområdet — og ifølge ham og en lang række andre elever, som DR har snakket med — var stoffer og alkohol almindeligt blandt flere elever på kostskolen.

Men på trods af alle de ting, som Benjamin oplever på Havregården, så har der også været gode stunder på Kostskolen, fortæller han. Han oplever også, at der er børn på kostskolen, der har en god oplevelse med at gå der.


Hør Benjamin


"Der var da super gode tider, hvor vi hyggede os og kom godt ud af det med hinanden og lavede bål og snobrød og sådan noget der. Så det var jo ikke, fordi det kun var lort."


Men for Benjamin ændrer det ikke ved, at der ifølge ham var mange børn og unge, der fik det dårligere af at gå på Havregården. Især fordi medarbejderne ikke var i stand til at håndtere mange af de udsatte børn, der blev optaget på kostskolen.

Ifølge Benjamin var lærerne magtesløse over for den hårde kerne af elever. Rapporter fra Arbejdstilsynet beretter blandt andet om, at ansatte på skolen blev spyttet i hovedet, truet på livet, nikket skaller og truet med en hammer af kostskolens elever. I rapporterne kan man også læse, at lærerne gentagne gange gjorde opmærksom på, at de ikke havde de fornødne kompetencer til at håndtere børnene og de unge.


Hør Benjamin


"Da jeg var en 15-16 år, der var der ikke flere, der sagde mig imod. Der var folk færdige med at svare igen."



Efter tre år på skolen blev Benjamins opførsel dog alligevel for meget for skolens ledelse, og han blev smidt ud af Havregården som 16-årig.

I dag er Benjamin 21 år gammel og er efter flere års misbrug i færd med at uddanne sig til mekaniker.

Mange af oplevelserne fra tiden på Havregården sidder stadig i Benjamin, og han kan stadig spekulere over, hvordan hans liv ville have set ud, hvis han bare var blevet derhjemme hos sin mor og computeren i stedet for at komme på Havregården.


Hør Benjamin


"Jeg ved, at der har siddet unge mennesker deroppe, inklusiv mig selv, der har været nødt til at ændre deres liv drastisk for at være oppe på den skole."



En ting føler han sig dog ret overbevist om.


Hør Benjamin


"Altså, hvis jeg ikke var startet deroppe, så havde jeg højst sandsynligt aldrig endt ud i et misbrug."



At Benjamin også selv har et ansvar for det liv, han levede på Havregården, og de konsekvenser, det liv har haft, ved han godt. Alligevel mener han, at det er kostskolen, der først og fremmest har svigtet.


Hør Benjamin


"Hver gang man tager et valg her i livet, så har det en konsekvens. At jeg tager et valg om at gå ud og ryge en joint, det har den konsekvens, at jeg kommer ind og snakker med [forstanderen] Morten. At Morten vælger ikke at gøre mere ved det, det har den konsekvens, at det fortsætter."


Det er især skolens “pral med, at de kan gøre os til en hel masse,” som Benjamin kalder det, der gør, at Benjamin mener, at skolen ikke har levet op til deres ansvar.


Hør Benjamin


"Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det i hvert fald skolen, der ikke lever op til det, de selv bryster sig med, at de kan."





Næste kapitel:


Forstanderens svar:


Morten Ulrik Jørgensen var forstander på Havregården, mens Benjamin var elev, men er siden blevet fyret.

Forstanderen har tidligere forklaret, at han ikke kan genkende, at advarsler fra medarbejderne på kostskolen ikke blev taget alvorligt.

Han har tidligere erkendt, at det er sket, at kostskolen har optaget børn, der viste sig at ligge udenfor kostskolens målgruppe, men at skolen, ifølge ham, ofte først har opdaget det, efter børnene var startet.

Morten Ulrik Jørgensen har fået forelagt kritikken, som rejses af Havregården i artiklen, men har valgt ikke at svare på den.

DR har fået lov af Benjamin til at fortælle hans historie. DR er bekendt med Benjamins fulde navn, men har valgt ikke at bringe det for at beskytte ham. DR har fået tilladelse til at læse og bringe uddrag fra journaler og logbøger, som omhandler Benjamin.



Benjamin er ikke den eneste tidligere elev på Havregården, som stadig er præget af sin tid på kostskolen.

Læs artikelseriens andre fortællinger her:

Credit


Tekst: Annegerd Lerche Kristiansen


Baseret på P1-podcastserien "Kostskolen" af Christian Stemann


Grafik og foto fra kostskolen: Emil Thorbjörnsson


Kode: Jonas Halgren Nielsen


Redaktør for digital fortællinger: Kim Schou


Publiceret 19. april 2021