Den 31. december 2020 lukkede kostskolen Havregården.

På det tidspunkt havde elever som Sarah, Alma, Benjamin, Anne-Dorthe og mange flere oplevet grov mobning, selvskade, seksuelle krænkelser og selvmordsforsøg.

Faktisk var forholdene på Havregården så kritisable, at flere eksperter i oktober 2020 - da P1 Dokumentar først afslørede sagen om kostskolen - beskrev elevernes oplevelser som “svigt på svigt”. Eva Naur Jensen, lektor og forsker i socialret ved Aarhus Universitet, sagde til DR:

Christine Hemme, lektor ved VIA University College og ekspert i udsatte børn og unge, pointerede:

Ifølge mange af de tidligere medarbejdere, som DR har talt med, skyldes Havregårdens problemer først og fremmest een ting: at kostskolen omkring 2014 begyndte at optage langt mere udsatte og sårbare børn. Ifølge flere medarbejdere var det børn, der lå uden for den målgruppe, som kostskolen var godkendt til at tage sig af.

Som et resultat af politiske beslutninger var landets folkeskoler begyndt at inkludere flere børn med lettere vanskeligheder og særlige behov. Mange af de børn, som Havregården var godkendt til at tage hånd om, og som skolen normalt levede af, skulle altså fremover i højere grad gå i almindelig folkeskole.

Men mange af de nye elever på kostskolen var for dårligt fungerende og udsatte til, at de burde kunne gå der, fortæller flere tidligere ansatte til DR. Havregården var ikke godkendt til at optage børn og unge med så store udfordringer som eksempelvis misbrugsproblematikker eller tungere psykiatriske diagnoser.

Også internt advarede og forklarede medarbejderstaben ledelsen om arbejdsforholdene. Beskeden her er fra såkaldte “nok er nok”-advarsler. P1 Dokumentar er kommet i besiddelse af i alt 51 af disse advarsler.

I 2014 skriver to ansatte på aftenvagt:

En anden lærer oplevede i 2016, at en gruppe elever brugte peberspray mod hinanden og personalet.

En tredje advarsel handler om en elev, der været på psykiatrisk afdeling på hospitalet. Lægerne vil ifølge advarslen ikke indlægge hende. I stedet er det meningen, at en lærer fra Havregården skal køre pigen hjem.

Men ifølge advarslen vil pigen ikke med tilbage til kostskolen.

Ifølge flere tidligere elever var det de hårdkogte elever, der reelt styrede skolen i stedet for de voksne. Det fortæller blandt andet den tidligere elev, Benjamin.

De stærke elever mobbede og overfaldt andre elever, ligesom nogle også krænkede andre elever seksuelt. En række elever havde det så skidt på Havregården, at de skar i sig selv, fortæller både tidligere elever og medarbejdere, ligesom flere forsøgte at begå selvmord, mens de gik på kostskolen.

Det var dog ikke alle elever, der delte oplevelsen af Havregården som et sted, der svigtede børn. I forbindelse med lukningen af kostskolen i oktober 2020, oprettede en gruppe tidligere elever Facebookgruppen ‘Save Havregården’, hvor de delte deres oplevelser af kostskolen.

En fortalte, at Havregården var “en familie for mig,” en anden, at det var “et sted med masser af kærlighed, hvor man har følt sig hjemme,” mens en tredje skrev, at han på Havregården “er blevet meget bedre i skolen” og, at han på kostskolen fik den niendeklasses eksamen, som han ellers havde været bange for, han aldrig ville kunne få.

Også den tidligere elev Benjamin husker gode oplevelser på kostskolen. Han fortæller om et “helt specielt sammenhold,” men ifølge Benjamin så ændrer de positive oplevelser, som Havregården også gav ham, ikke på oplevelsen af, at han selv og mange af kostskolens øvrige børn fik det dårligere af at være anbragt på Havregården.

Den samme oplevelse havde Sarah, der fik det så dårligt på kostskolen, at hun forsøgte at tage sit eget liv.

Hendes forhold til Havregården er i dag splittet, fortæller hun. På den ene side oplever hun, at der var mange børn på Havregården, der fik det bedre. Der var også kærlige medarbejdere, som faktisk prøvede at hjælpe børnene.

Men Havregården har som skole svigtet for mange ved at optage elever, som de ikke kan tage hånd om, mener Sarah.

Imens Arbejdstilsynet gav kostskolen en række påbud, hvor de beskrev vold, stoffer og at skolen optog elever, som medarbejderne advarede om, at de ikke havde kompetencerne til at tage sig af, så skrev Socialtilsynet i flere rapporter, at eleverne på kostskolen trives.

Socialtilsynet har til opgave at holde øje med den pædagogiske kvalitet og børnenes trivsel på sociale kostskoler som Havregården, og mellem 2014 og 2018 gav tilsynet kostskolen og dens personale topkarakter.

Først i 2019 kritiserede Socialtilsynet Hovedstaden Havregården. Tilsynet fandt her “alvorligt kritiske forhold” på kostskolen og skrev blandt andet, at kostskolen kun i lav grad havde formået at forebygge vold og overgreb mellem børn og unge på skolen. Heller ikke seksuelle krænkelser havde kostskolen formået at hindre:

De to seksuelle krænkelser blev ifølge tilsynets rapport aldrig meldt videre til Socialtilsynet af Havregården tilbage i 2019.

På grund af den skarpe kritik blev Havregården i sommeren 2020 sat under skærpet tilsyn, men i løbet af de næste måneder blev yderligere to piger udsat for en seksuel krænkelse af andre elever på kostskolen.

Efter at P1 Dokumentar begyndte at stille spørgsmål til Socialtilsyn Hovedstaden og i forbindelse med et interview præsenterede dem for Arbejdstilsynets kritiske rapporter, indkaldte styrelsen i oktober 2020 Havregårdens bestyrelse til et krisemøde. Efterfølgende fyrede bestyrelsen forstander Morten Ulrik Jørgensen og besluttede senere på måneden helt at lukke Havregården.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har siden kaldt sagen og hendes eget embedsværks ageren for “en kæmpe katastrofe.”

Også Socialminister Astrid Krag erkendte, at brodne kar skal opdages langt tidligere:

Havregårdens bestyrelsesformand Jonas Fedder Witt, som var med til at fyre Morten Ulrik Jørgensen, er også selv blevet kritiseret i sagen.

Jonas Fedder Witt er selv tidligere elev på Havregården og havde som elev et nært forhold til forstander Morten Ulrik Jørgensen. Faktisk var det forstanderen selv, som tilbød Jonas Fedder Witt at være en del af kostskolens bestyrelse.

Flere ansatte fortæller derfor, at de anså Jonas Fedder Witt for at være forstanderens "marionet-bestyrelsesformand", og at de derfor ikke turde at gå til ham.

Jonas Fedder Witt erkender, at han som bestyrelsesformand bærer en del af ansvaret for skolens svigt over for eleverne.

Bestyrelsesformanden mener dog, at det primære ansvar ligger hos Morten Ulrik Jørgensen. Ifølge Jonas Fedder Witt har han og resten af den frivillige bestyrelse på skolen kun fået en flig af sandheden at vide af forstanderen, når det gælder de kritisable forhold og episoder på Havregården.

I forbindelse med DRs dækning af forholdene på Havregården er forstander Morten Ulrik Jørgensen gentagne gange blevet kritiseret af de tidligere elever, lærere og pårørende, som DR har talt med.

Blandt andet anklager bestyrelsesformanden for Havregården, Jonas Fedder Witt, forstanderen Morten Ulrik Jørgensen for flere gange at lyve over for bestyrelsen. Og flere medarbejdere har forklaret, hvordan forstanderen udvalgte særligt velfungerende og velformulerede børn til at tale med Socialtilsynet ved deres besøg.

En lærer, der ikke ønsker sit navn frem på grund af hendes nye arbejde, forklarer det således:

Samtidig blev der på Havregården ifølge den samme lærer ofte rettet i logbøgerne om eleverne, som myndighederne havde adgang til ved deres besøg på kostskolen:

Andre medarbejdere og tidligere elever fortæller til DR om, hvordan Morten Ulrik Jørgensen flere gange væltede børn ud af deres senge om morgenen, hvis de ikke stod op. Socialtilsyn Hovedstaden beskriver i dets rapport fra 2019, hvordan forstanderen flere gange udførte den “særdeles grænseoverskridende handling.”

Forstanderen selv kalder hændelsen en enkeltstående gimmick og afviser, at det er sket flere gange, som flere medarbejdere kritiserer ham for.

DR har gerne ville give Morten Ulrik Jørgensen mulighed for at svare på kritikken, men han har ikke vendt tilbage på DRs henvendelser.

I dagene efter lukningen af Havregården i oktober 2020 gav Morten Ulrik Jørgensen dog et kortere interview til DR, hvor han kom ind på nogle af de kritikpunkter, der er blevet rettet mod ham.

Blandt andet forklarede han, at han ikke kan genkende, at advarsler fra medarbejderne på kostskolen ikke blev taget alvorligt. Og at han ikke selv mente, at Havregården optog børn, som kostskolen ikke har haft kompetencerne til at tage hånd om.

- Men medarbejderne siger gentagne gange til både Arbejdstilsynet og dig, at I ikke har kompetencerne. Hvorfor har du ikke bare taget de børn ind, som I kunne tage hånd om?

Da Morten Ulrik Jørgensen blev spurgt, hvorfor Socialtilsynet ikke blev orienteret om de seksuelle overgreb, der fandt sted i 2020, svarede han:

Selv mente Morten Ulrik Jørgensen ikke, at han havde svigtet børnene på Havregården. Og at han har været sit ansvar voksen som forstander, var han ikke i tvivl om.