Slå dig selv. Og kvæl dig selv.
Sig ’Jeg er en dum luder’
ADVARSEL: STØDENDE INDHOLD OG SPROG
Kasper var egentlig på vej i seng, da han tændte for videoen på computeren. Det var sent, klokken var halv to, og både hans forældre og lillesøster havde for længst lagt sig til at sove.
Videoen begyndte uskyldigt. Den startede faktisk helt utroligt kedeligt, hvis Kasper skulle være ærlig. Normalt besøgte gymnasieeleven de hemmelige online-netværk for at se nye ulovligt lækkede videoer af populære instagrammere eller andre berømtheder. Det var i hvert fald ikke for at se på piger, som hende i videoen.
Pigen, der kaldte sig Selma, var 13 år, fortalte hun. Hun sad på sit værelse foran sin computer og snakkede med en mand, der skrev til hende over Skype. Ikke andet. Kasper forstod ikke, hvorfor de andre brugere virkede så begejstrede for videoen. Var der mere af den slags, ville de vide. Den var fantastisk, skrev de.
Kasper scrollede lidt frem. Og stoppede op. Pigen Selma havde taget alt sit tøj af nu. Hun stod på et badeværelse, og hun græd. Manden, der skrev til hende, beordrede hende til at gøre ting ved sig selv. Putte ting op i sig selv. Hun ville ikke, det var tydeligt. Hun var skræmt. Hun forsøgte at gøre, som han bad om, men det gjorde ondt. Hun kunne ikke stoppe med at græde.
Kasper slukkede computeren med det samme, skyndte sig væk fra den, hen i seng. Så lå han der, uden at kunne sove. Han havde kvalme, han kunne mærke ubehaget helt fysisk i hele kroppen. Det var så klamt, det her. Det var børneporno, var det. Og tvang. Og … helt vildt langt ude.
Hvad var det, han havde set?!
Det, som Kasper så den nat i sensommeren 2018, var hurtcore. Hurtcore er videoer og chat-samtaler, hvor gerningsmænd nedgør, ydmyger og torturerer kvinder mod deres vilje. Målet er helt at nedbryde og ødelægge de unge kvinder og piger.
Gerningsmændene afpresser deres ofre gennem længere perioder og får gradvist drevet dem til mere og mere ydmygende og ødelæggende handlinger. Gør ofrene modstand, truer afpresserne med at dele billeder eller videoer af dem på de sociale medier eller at sende dem til deres familier. Nægter ofrene alligevel, sælger og deler afpresserne optagelserne af dem i de hemmelige netværk.
Alt det om hurtcore vidste Kasper endnu ikke den aften. Han vidste heller ikke, at den 13-årige pige Selma langt fra var gerningsmandens eneste offer. At han selv ville finde frem til 145 hovedsageligt britiske og amerikanske kvinder, der i hundredvis af videoer blev afpresset til at mishandle og ydmyge sig selv mod deres vilje. Eller at han ville ende med at spille en vigtig rolle i en international efterforskning af Selmas gerningsmand.
Det eneste, han vidste, var, at han aldrig havde set noget så voldsomt i sit liv, som videoen af Selma. Eller noget så sygt som de begejstrede kommentarer, den fik. Eller at han nogensinde havde haft så svært ved at falde i søvn som nu.
Hør Kasper fortælle her:
Da Kasper opdagede videoen af Selma, havde han i flere år været en del af forskellige online-fællesskaber, hvor billeder og videoer blev ulovligt delt. Som regel besøgte han dem et par gange om ugen. Det var en jagt på billeder af berømtheder, der havde startet det.
Han havde læst, at verdensstjerner som Jennifer Lawrence havde fået hacket deres iCloud-kontoer, og at deres nøgenbilleder blev delt rundt omkring på nettet.
Da Kasper først fandt ud af at få adgang til de sider, hvor billederne lå, var det umuligt at holde sig væk, syntes han. Med tiden blev han også inviteret til særlige forummer, hemmelige forummer, af andre brugere, han havde lært at kende, hvor man kun kunne få adgang med en personlig invitation, og hvor der lå endnu flere fotos og endnu flere videoer.
Kasper vidste godt, det var forkert at være på netværkene, men begæret efter nye billeder af berømtheder, instagrammere og youtubere, alle mulige unge kvinder, som normalt var komplet uopnåelige for ham, overshinede det forkerte i det.
Indtil han pludselig så videoen med Selma, i hvert fald.
For som hun stod der ude på badeværelset, uden tøj på, tiggende og grædende, mens hun forsøgte at tvinge noget op i sig selv, blev det pludselig alt, alt for meget.
Manden, der havde uploadet videoen af Selma, kaldte sig Peter. Og som Kasper hurtigt fandt ud af, var videoen med Selma bare begyndelsen. I løbet af de næste par uger kom der flere og flere af samme slags. Alle sammen af unge piger, der så ud til at være helt ned til 12-13 år.
Peter opsøgte pigerne på sociale medier som Snapchat og Instagram, hvor han udgav sig for at være en anden, og begyndte at skrive med dem som en ven. Da han havde vundet deres tillid, lokkede han dem til at sende vovede fotos.
Peter kunne være helt venlig over for pigerne, når de gjorde, som han sagde. Men når pigerne begyndte at sige fra, blev han vred. Afpressede dem med de billeder, de allerede havde sendt ham.
Til at starte med fik Peter dem til at sende topløse billeder. Når de havde gjort det, gik han skridtet videre og truede dem til at posere i mere pornografiske stillinger. Til sidst var pigerne så desperate og frygtede så meget for, hvad der ville ske, hvis han delte filerne med deres venner og familie, som Peter truede med at gøre, at han kunne få dem til hvad som helst mod deres vilje. Strippe, røre ved sig selv for første gang, putte ting op i sig selv, selvom det var smertefuldt.
Kasper opdagede også en anden bruger, som lavede samme slags videoer. Ofrene var ikke så unge som Peters — ofte omkring de tyve år — men resultatet var det samme: Total ydmygelse og total nedbrydelse. Som regel startede kontakten mellem JP, som brugeren kaldte sig, og de unge kvinder med, at JP skrev til dem over sociale medier og overtalte dem til at sende vovede nøgenbilleder af dem selv for penge.
Når de unge kvinder havde gjort det, startede JP afpresningen. Og for hver gang de indvilligede i at gøre, som han krævede, fik han endnu mere, han kunne afpresse dem med. Til sidst var der ingen grænser. Kvinder skar hans initialer på deres kroppe, de spiste egen afføring, spændte bælter om halsen og strammede til. I et tilfælde truede han en ung sydamerikansk pige til at begå incest mod sin egen lillebror. Videoen gik viralt i pigens hjemland.
Kasper fik svært ved at sove. Og svært ved at koncentrere sig i timerne i gymnasiet. Og svært ved at forlige sig med, at han nu var et menneske, der så den slags forfærdelige videoer. At han var så stor en skurk.
Det var ikke, fordi han havde lyst til at se hurtcore-videoerne, siger han. Men han havde på den anden side heller ikke lyst til at undvære nøgenbillederne og privatoptagelserne af kendte, og på netværket lå alle filer og mapper hulter til bulter uden særlige genkendelige navne eller kategorier, der indikerede, hvad der var på dem. Når han klikkede på det han håbede var en film med en berømthed, begyndte der nogle gange en hurtcore-video. Oftere og oftere, faktisk.
Kasper vidste ikke, hvad han skulle gøre. Om han kunne gøre noget overhovedet. Han vidste ikke engang rigtigt, hvad præcis det var, der foregik på videoerne. Hvordan unge, attraktive piger og kvinder endte med at være underlagt fremmede mænds magt i så voldsom en grad. På online-netværkene skrev brugerne frem og tilbage om det, og der var en milliard konspirationsteorier, men ingen vidste det med sikkerhed.
Kasper gjorde derfor det eneste, han kunne komme i tanke om, som kunne hjælpe ham til at forstå.
Han kontaktede et af ofrene fra videoerne.
Mændene i de hemmelige online-netværk, der dyrker hurtcore, og som dyrker ydmygelsen og fornedrelsen af kvinderne, er alle anonyme. De kan være fra alle dele af samfundet, fra alle verdens lande.
Nogle af dem ser videoerne, ifølge eksperter, fordi de er fascinerede af den ydmygelse, som kvinderne bliver udsat for, andre fordi indholdet i videoerne er så grænseløst og vildt — og andre igen, fordi de nærer et had til kvinder og nyder at se dem blive pint.
Uanset hvad der driver dem: jo voldsommere kvinderne bliver tvunget til at behandle sig selv — når de græder, skærer i sig selv, drikker deres egen urin — jo mere begejstrede kommentarer skriver brugerne.
For brugerne er videoerne fra de to bagmænd populære. Faktisk er videoerne så eftertragtede, at afpresseren Peter laver prislister og værdisætter videoerne netop efter, hvor nedværdigende de er. Jo grovere ting ofrene foretager sig, jo mere tager Peter for dem — en enkelt video kan koste fra omkring 100 til 300 kroner.
Pigen, Kasper kontaktede, hed Sophie. Hun var et af JP's ofre — og en af de få, der fortalte noget om sig selv i videoerne. Det var derfor, Kasper kunne finde frem til hende, og derfor han en aften i starten af oktober 2018 — et par uger efter han første gang havde set videoen med den helt unge pige på badeværelset — sendte hende en besked over Messenger.
Han var ikke ude på at afpresse hende, startede han med at skrive. Han ville bare virkelig gerne vide, hvordan det hele hang sammen.
Til at starte med, svarede Sophie ikke på Kaspers besked. Men så pludselig, efter flere ugers tavshed, tikkede der et svar ind i Kaspers indbakke.
Først var Sophie skeptisk. Hun var bange for, at Kasper i virkeligheden var afpresseren JP, at han bare kaldte sig noget andet. Det tog tid, før Kasper vandt hendes tillid, men til sidst turde Sophie betro sig til ham. Hun fortalte om nøgenbillederne, JP købte af hende. Hvordan hun sagde ja, fordi hun skyldte så mange penge væk i studiegæld. Hvordan hun efterfølgende lod sig overtale til at gøre ting, hun ikke havde lyst til for penge, hun aldrig fik. Og hvordan JP til sidst — efter at have afpresset Sophie til mere og mere grænseoverskridende ting — delte videoerne og billederne af hende på nettet, da hun til sidst sagde fra.
Kasper og Sophie blev ved med at skrive sammen de næste mange måneder. Hun blev ved med at betro sig til ham, fortælle om afpresningen, om hvor ødelæggende det var for hende. Til sidst stolede hun så meget på Kasper, at hun besluttede sig for at sende noget til ham. Så han virkelig kunne se, hvordan afpresningen foregik. Hun videresendte JP's beskeder.
Det gjorde Kasper afklaret at skrive sammen med Sophie. Det bekræftede hans mistanke. Der var ikke længere nogen tvivl om, hvordan det foregik. At det reelt var hundrede procent afpresning og tvang, pigerne handlede på.
Til gengæld gav det ham også endnu mere dårlig samvittighed over at have set videoen med Selma og alle de andre piger og unge kvinder. At være en del af et så forfærdeligt miljø.
Faktisk fik Kasper det så dårligt med det hele, mens han skrev sammen med Sophie, at han besluttede sig for at gøre noget.
Han gik i gang med at dokumentere, hvad det var, der blev delt i netværkene. Han downloadede prislister med navnene på ofrene, gemte såkaldte preview-kataloger med screenshots af pigerne i afpresningssituationer og mapper med videoer.
I alt gemte han materiale med 145 forskellige ofre.
Så kontaktede han DR.
Hej DR
Jeg ved ikke, om dette interesserer jer, men I har førhen dækket Umbrella-sagen og dette er endnu mere forfærdeligt. Jeg har to ting på hjerte, som simpelthen er for afskyelige til at holde for mig selv (…)
Der gik en enkelt dag, så svarede en journalist Kasper. Hun ville gerne vide mere, skrev hun. "Vil du have mulighed for bare helt fortroligt at tale om de ting, du skriver her?" stod der helt præcist i den mail, han modtog.
Kasper og journalisten mødtes et par uger senere, og for første gang fortalte Kasper i detaljer et andet menneske, hvad det var, han havde deltaget i.
Tidligt i den videre research gjorde DR — med Kaspers samtykke — politiet opmærksomme på materialet, så myndighederne kunne handle hurtigst muligt i forhold til ofrene. På grund af omfanget, det grove indhold, og at overgrebene tilsyneladende var i gang, vurderede DR, at vi ikke kunne sidde det overhørig.
Politiet så filerne igennem, og de bekræftede, hvad Kasper havde fortalt om afpresningen. Politikommisær Flemming Kjærside, der er leder af Rigspolitiets afdeling for cyberrelaterede seksualforbrydelser havde svært ved at forestille sig noget værre end det, han så pigerne udsætte sig selv for på videoerne.
Efter at have analyseret materialet kontaktede Flemming Kjærside Interpol og Europol for at finde ud af, om andre lande kendte til det.
Inden Flemming Kjærside fik svar, fandt journalisten, Kasper havde kontakt til, dog frem til, at det britiske politi allerede havde anholdt en mand, der passede til JP's beskrivelse. Joshua Probert hed han. Han var blevet idømt 12 års fængsel for blandt andet afpresning af kvinder i hurtcore-videoer.
Afpresningen af Sophie var godt nok ikke en del af retssagen mod Joshua Probert, så om det vitterligt var den samme gerningsmand, der stod bag, er ikke til at sige med sikkerhed. Mange af de ting, som Sophie blev afpresset til, var dog ting, som Joshua Probert også blev dømt for. Ligesom Joshua Probert kaldte sig for det samme som Sophies afpresser, JP.
Peter, manden, der afpressede den 13-årige Selma i den første hurtcore-video, som Kasper så, var endnu ikke anholdt. Til gengæld havde det amerikanske politi længe været i gang med at efterforske ham, fik Flemming Kjærside at vide. Og Kaspers materiale indeholdt optagelser, som politiet ikke kendte til i forvejen. Som de måske kunne bruge til at identificere nye ofre og skaffe mere dokumentation omkring Peter.
Imens det amerikanske politi efterforskede afpresseren Peter, forsøgte Kasper at få afstand til alle videoerne. Han begyndte på en uddannelse, han flyttede sammen med sin kæreste.
Det hjalp lidt, at ingen ud over en enkelt veninde anede, hvad han havde gjort. Ikke engang hans bedste ven eller kæreste kendte til hurtcore-videoerne. Når kæresten kunne mærke, at noget gik Kasper på, slog han det bare hen. Eller sagde, hun ikke skulle bekymre sig. Eller prøvede at virke glad.
For han vidste, hvad hun ville tænke, hvis han betroede sig til hende. Hvad han tænkte selv. Hvor forfærdeligt det var, det, han havde gjort. Hvor forfærdeligt et menneske, han var. Den person, som Kasper gerne ville være, den person, han følte, han normalt var, var så langt fra ham, han havde været, når han var på de hemmelige netværk. Og det hjalp ikke rigtig, at han havde givet materialet videre til en journalist, syntes han:
Og så pludselig i november måned 2019, næsten et år efter Kasper kontaktede journalisten fra DR, 14 måneder efter han først så videoen med Selma, skete der noget. Det amerikanske politi anholdt Selmas afpresser, Peter, i Mexico.
Det viste sig, at Kaspers materiale havde haft stor betydning for efterforskningen. Ved hjælp af filerne, som Kasper downloadede, kunne det amerikanske politi identificere nye ofre i sagen og skaffe mere dokumentation omkring Peter. Kort sagt gjorde filerne det amerikanske politis sag endnu stærkere.
Peter er nu i politiets varetægt og venter på at blive udleveret til USA, hvor han vil blive stillet for retten.
Hvorvidt Selma, som Kasper så i den første hurtcore-video, er blevet identificeret, ved Kasper ikke. Han håber det, så hun og de andre ofre kan få hjælp. Og han håber, at afpresseren bliver idømt rigtig mange års fængsel.
Han håber også, at han ved at stå frem og fortælle sin historie kan være med til at gøre opmærksom på, hvilket skred der er sket i, hvilket materiale der bliver delt og efterspurgt på nettet.
I det hele taget fylder det stadig, at Kasper har været medvirkende til "en horribel kultur", som han kalder det.
Stadig, han er ikke holdt op med at søge efter ulovligt indhold på nettet. Han undgår hurtcore-videoer, siger han. Men lækkede billeder og hævnporno opsøger han alligevel. Nu er det mest de andre brugeres kommentarer, han går op i, siger han. Hvordan folk reagerer på iCloud-kontoerne, der bliver hacket og delt. Hvordan de skriver spydige og nedsættende kommentarer om ofrene. Han ser det som en reminder på, hvor syg kulturen er.
I forhold til dem er han “lidt mindre the bad guy”, siger han.
Men Kasper ved også godt: Han er ikke the good guy.
Du kan høre mere om Kaspers historie i P1 Podcasten "Mænd der ødelægger kvinder"
Og læs mere om sagens omfang her.
Syv gode råd, hvis du bliver afpresset med et nude eller nøgenfoto.
Kasper, Selma og Peter er alle opdigtede navne. Kasper, som vi kalder ham, ønsker ikke at få sit navn frem, da hans familie og venner ikke kender til hans hemmelige liv på nettet. Derfor er han blevet lovet anonymitet.
Kilder: ‘Kasper’, Jesper Roesgaard Mogensen, klinisk psykolog og behandler af personer med seksuelle afvigelser på Sexologisk Klinik i Region Hovedstadens Psykiatri, Flemming Kjærside, politikommissær og leder af Rigspolitiets afdeling for cyberrelaterede seksualforbrydelser.
Selvom Peter og JP's ofre hovedsageligt var britiske og amerikanske, findes der også danske ofre for hurtcore. I Varde sidder en 22-årig i øjeblikket fængslet, sigtet for at true danske teenagepiger til at udføre seksuelle ydelser på video og foto.
Flere digitale fortællinger
Flere digitale fortællinger
Se alle
Credit
Historie: Maiken Steen Frederiksen, Annegerd Lerche Kristiansen og Frederik Hugo Ledegaard
Tekst: Annegerd Lerche Kristiansen
Design og grafik: Clara Juliane Münnecke
Kode: Thomas Rix
Redaktør for digitale fortællinger: Kim Schou
Publiceret den 19/1 2020