Nogle gange tæller han ned i chatten, mens han venter på, at Anna gør det, han beder hende om.



Ellers vil de intime fotos, hun har sendt til ham, blive delt overalt på nettet, skriver han.

Denne gang er det en video, han kræver, hun skal sende til ham.

Anna er bange. Hun tør kun at gøre, som han siger. Hun lister sig ud af sit værelse, der ligger på første sal. Hendes far og bonusmor sover inde ved siden af.

Hun går ned ad trappen og ud i køkkenet.



- Jeg kan bare huske, at jeg gik ud i køkkenet og tog de ting der. Jeg tror også, der blev brugt en gulerod.

Tilbage på værelset gør hun, hvad afpresseren beder hende om.

Bagefter prøver hun at lade som om, det aldrig er sket.

Anna er et dæknavn. Redaktionen er bekendt med hendes identitet. Den unge kvinde i videoerne er skuespiller.

Anna var afpresserens første offer i det, der er blevet kaldt Danmarkshistoriens groveste og mest omfattende sag om seksuel afpresning af piger ned til 11 år.

- Det er en ekstremt alvorlig sag, hvor gerningsmanden ikke 'bare' har afpresset sine ofre til at gøre seksuelle akter på kamera og sende det til ham, men også til at gøre skade på sig selv, fortæller Christian Mogensen.

Han er seniorkonsulent i Center for Digital Pædagogik og har fulgt sagen.

- Han har prøvet at afpresse nogle af dem til at gøre overgreb på familiemedlemmer eller husdyr. Det er en meget voldsom gerningsmand, vi har at gøre med.

Anna var selv 16 år, da afpresningen startede, men der skulle gå over tre år, før hun turde at melde det til politiet. Blandt andet af frygt for, at han så ville dele de intime ting, hun havde sendt ham, på nettet.

- Jeg var jo hans slave. Fordi han havde jo magten over mig.

Annas politianmeldelse skulle blive én af i alt 68 anmeldelser, som forskellige politikredse i Danmark undtagen Bornholm modtog hen over en årrække, inden han blev anholdt.

I tre år var serieafpresseren på fri fod og kunne afpresse Anna og 168 andre piger og unge kvinder.

Nogle af dem kaldte han sine slaver. Det var dem, han kunne presse til at gå længst. Det var blandt andet Anna.

- Jeg er ked af det på vegne af de piger og familier, som måske kunne have undgået at rende ind i den her forbryder, hvis vi havde slået kloen i ham tidligere, siger Rigspolitichef Thorkild Fogde.

Ham vender vi tilbage til.

Den dokumenterede afpresning af Anna starter ifølge retten og det efterfølgende anklageskrift i starten af 2016, mens hun stadig går i folkeskole.

I vinteren 2015 møder Anna en ung mand på Omegle. En slags videochat, der fungerer som en chatroulette, hvor man kan møde mennesker, man ikke kender og chatte med dem. Med eller uden video.

- Lige pludselig popper den her her fyr op. Han har en sort t-shirt på, men jeg kan ikke se hans ansigt. Han ser rimelig trænet ud.

- Jeg tror, det var det, der fangede mig. Det lignede, at han havde en god overkrop.

Anna synes, han er flot. Og sød at skrive med.

De udveksler Snapchat, hvor man kan sende fotos og videoer til hinanden, som forsvinder efter få sekunder. Hun sender et undertøjsbillede til det, som hun på det tidspunkt tror er en jævnaldrende flirt.

- Det gjorde jeg frivilligt.

Du sender et undertøjsbillede til en fyr, du jo faktisk ikke kender. Hvorfor gør du det?

- Det gør jeg nok i bund og grund, fordi jeg måske føler mig lidt ensom. Og så mødte jeg jo ham her, og syntes han var sød, så jeg sendte det her billede af min krop til ham i undertøj, og han sendte jo også tilbage.

Manden giver hende komplimenter for hendes krop.

- Han var meget sådan: 'Du har en god krop' og 'wow'.

- Alle de der komplimenter, man godt kan lide at høre og læse, fordi man får at vide, man faktisk har en god nok krop.

Men 'flirten' tager hurtigt en drejning, som Anna ikke har regnet med.

Afpresseren sender blandt andet Anna sex-spørgsmål, som han vil have hun skal svare på.

Han begynder at afpresse hende.

- Jeg havde aldrig forestillet mig, at han ville gemme billedet og true mig bagefter.

Hvis hun ikke tager nye og mere grænseoverskridende billeder, vil han dele hendes intime billeder på nettet.

Anna tør ikke andet end at adlyde. Hun føler sig tvunget til at gøre, som han siger.

Hun sender ham billeder af sin kønsdel.

Men manden bruger bare de nye billeder til at afpresse hende endnu mere.

Han siger, at hun skal røre ved sig selv og filme det.

Afpresningen står på i flere år. Nogle gange kan der gå lange perioder, hvor han pludselig er væk.

Men så, når hun mindst venter det, skriver han igen. Med nye krav.

Og de bliver voldsommere og voldsommere.

- Han begyndte at blive mere og mere… hvad kan man sige… psykopat? Altså ondskabsfuld og kold og kynisk. Han var ikke den søde fyr, jeg skrev med til at starte med.

Blandt andet vil han have hende til at optage grænseoverskridende videoer, hvor hun skal finde forskellige ting, som hun skal stikke op analt, mens hun filmer det.

- Det var meget grænseoverskridende og fuldstændig vanvittigt at skulle gøre sådan noget. Det var aldrig noget, jeg selv ville gøre, hvis jeg var alene. Jeg har heller aldrig før prøvet at skulle bruge sådan nogle genstande. Hvor fik han sådan nogle tanker fra?

Når Anna prøver at slette og blokere ham, kontakter han hende bare igen fra en ny identitet med nye trusler om at offentliggøre det, hun har sendt ham.

Den ene dag hedder han Simon, en anden dag Peder. Hun aner ikke, hvad hans rigtige navn er.

Alligevel føler Anna efterhånden, hun kender ham. Hun kender hans måde at skrive på. Hans korte sætninger. Hans stavefejl, og hans måde at udtrykke vrede på.

Som det også fremgår af det 68 sider lange anklageskrift, som DR har fået aktindsigt i, er afpresserens sprog meget truende og dominerende overfor pigerne. Han truer blandt andet med at ødelægge ofrenes liv og fremtid og dele det, de har sendt, hvis de ikke gør, som han siger.

I 2017 er Anna begyndt på efterskole. Hun har glædet sig til det nye kapitel i sit liv, og det er flere måneder siden, hun sidst har hørt fra afpresseren.

Men en dag, midt i en volleyball-time, skriver han pludselig til hende.

Endnu engang fra en ny profil. Endnu engang med nye trusler.

- Der tænker jeg bare: 'Fuck, det gør han bare ikke mod mig. Han skriver bare ikke til mig nu, hvor jeg er sammen med alle de her mennesker'. Der kan jeg ikke bare ligge i min seng og lukke alt ude.

Han skriver, at Anna skal optage nye videoer, hvor hun skal gøre flere voldsomme ting ved sig selv. Hvis hun ikke gør det, vil han dele alle hendes billeder og videoer på efterskolens facebookgruppe.

- Så jeg gik ud på toilettet og var meget ked af det.

Men det bliver også et vendepunkt for Anna. Tilbage på sit værelse fortæller hun grædende om afpresningen til sin roomie, der også er hendes bedste veninde.

- Hun var den allerførste, jeg fortalte det fuldt ud til.

Anna er bange. Bange for, hvad hende forældre vil tænke. At hun ikke er den datter, de har regnet med. At det er hendes egen skyld.

Men forældrene forstår til Annas store lettelse, at det er hende, der er offeret.

- Det var en sten, der lettede fra mit hjerte, at jeg endelig kunne sige det til mine forældre, for jeg var meget alene om det.

Annas far og hans kæreste opfordrer hende til at anmelde det. Men Anna er rædselsslagen for, at afpresseren så vil dele det, hun har sendt ham.

I stedet forsøger de at skrive til afpresseren for at skræmme ham væk. De truer med politianmeldelse.

Han svarer ikke.

I lang tid hører Anna ikke fra afpresseren, men i marts 2019 dukker han pludselig op igen.

Denne gang insisterer hendes forældre: Nu skal han altså stoppes.

Den 10. marts 2019 sender Anna sammen med sin bonusmor en anmeldelse til Fyns Politi:

Til anmeldelsen vedhæfter de billeder af afpresserens profilnavne, hans falske identiteter og hans trusler.

De vedhæfter også et screendump af en besked, hvor han skriver, at han har andre slaver.

Selvom Anna længe tror, hun er den eneste, han skriver til, er der alligevel en tvivl i hende. På et tidspunkt har han sendt en video til hende, hvor han ligger ned med en pige ovenpå sig. Anna kan se, at de har sex.

Men han kalder pigen i videoen for sin slave.

Det begynder at gå op for Anna, at der måske er andre piger, der oplever det samme som hende.

Nogle dage senere får familien et standardsvar fra politiet med kvittering for modtagelse af mailen.

Hvad Anna ikke ved, er, at politiet allerede på det tidspunkt er i gang med at efterforske serieafpresseren. For i flere år er det væltet ind med anmeldelser mod den samme mand i landets politikredse. Det viser en aktindsigt, som DR har fået fra politiet.

Tre år før Anna henvender sig til politiet, blev den første anmeldelse indgivet til Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi i februar 2016. Anmelderne var forældrene til en 15-årig pige.

Men afpresseren fortsætter i flere år efter den første anmeldelse i 2016, og overgrebene og afpresningen af pigerne bliver ifølge det senere anklageskrift voldsommere og mere grænseoverskridende med tiden.

Frem til 2018 får politiet i alt syv anmeldelser. Men herfra går det stærkt.

Fra 2018 og lidt over et år frem vokser tallet til i alt 68 anmeldelser.

Se, hvordan anmeldelserne fordeler sig i politikredsene ved at klikke på årstallene herunder:

Politianmeldelserne kommer til samtlige af landets politikredse undtagen Bornholm. Anmeldelserne beskriver en afpresser, der bruger de samme metoder, de samme dæknavne og de samme platforme.

Alligevel går der ti dage fra, at Anna har sendt sin anmeldelse til Fyns Politi i marts 2019, til politiet henlægger hendes sag. Det viser DR’s research.

- Der går lidt tid, før jeg hører fra dem igen. Her fortæller de, at der ikke er nok beviser til, at de kan sigte ham. Det blev jeg meget overrasket over, for jeg har jo sort på hvidt, at han truer mig, siger Anna.

Det er Syd- og Sønderjyllands Politi, der får et gennembrud i efterforskningen. Men det er først to år efter, at kredsen har modtaget den første af i alt syv anmeldelser, at de i slutningen af 2018 opdager et mønster.

Det er afpresserens enslydende Snapchat-brugernavne, der antyder den mulige sammenhæng. Derfor anmoder Syd- og Sønderjyllands Politi Snapchat om data, der knytter sig til brugernavnene.

Imens søger politiet også i sager fra andre politikredse for at se, om de har registreret anmeldelser, hvor de samme brugernavne optræder.

Og det har politikredsene.

Det viser sig, at en lang række anmeldelser minder om dem, Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker. Mange af anmeldelserne har ligget hen i måneder – nogle af dem i flere år – uden at de er blevet opklaret.

Ifølge politiets efterfølgende efterforskning går serieafpresserens metoder og trusselsbeskeder igen.

Nogle gange ligner det, at de beskeder og trusler, som afpresseren sender, er kopieret fra et tidligere afpresningsforsøg og sendt afsted til en ny pige.

Særligt én ordlyd går igen:

Da politiet nogle måneder senere i starten af 2019 får dataene fra Snapchat, peger det alt sammen på en adresse i byen Ølgod, der ligger i Varde Kommune.

Syd- og Sønderjyllands Politi ved nu, hvem gerningsmanden er og kan køre ud og anholde ham. Men det gør de ikke.

Imens er manden - i februar og marts måned 2019 – i gang med at afpresse og forsøge at afpresse mere end 40 piger, viser det senere anklageskrift. Næsten hver eneste dag er der et nyt offer.

- Det var vitterligt bare at køre ud og tage ham ind til afhøring. Men det gjorde man ikke i tre år, og i løbet af de tre år blev 169 unge piger og kvinder gjort fortræd af den samme gerningsmand. Det må ikke ske, siger Christian Mogensen, specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik.

Den 3. april 2019 kører Syd- og Sønderjyllands Politi ud til 21-årige Dennis Samsø Nielsens arbejdsplads og anholder ham. Det er ham, der er serieafpresseren.

Det er på det tidspunkt lidt over tre år siden, at politiet modtog den første anmeldelse i sagen og næsten tre et halvt år siden, at Anna havde første kontakt med manden.

Efter anholdelsen kører politiet til Dennis Samsø Nielsens bopæl, hvor han bor med sine forældre, og laver en ransagning på hans værelse.

På hans computer finder de blandt andet 52 billeder af det, som han senere også skal blive dømt for: I august 2018 har han afpresset en 16-årig pige til at møde op i en skov og voldtaget hende.

Inden han begår voldtægten, har piger og deres forældre rundt om i landet over en periode på to et halvt år anmeldt serieafpresseren til politiet 29 gange.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er det afpresserens forskellige fremgangsmetoder, der har gjort det sværere for politiet at opklare sagen.

Det samme har afpresserens brug af i alt 22 forskellige identiteter og 12 forskellige fornavne på en række forskellige sociale medier – blandt andet Snapchat, Omegle og Yubo.

Men ifølge Christian Mogensen, der er specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik, bør det ikke være så svært:

- Mange af brugernavnene er ens eller varianter over samme navn, det er samme fremgangsmåde, der går igen, og nogle af trusselsbeskederne er copypastet. Det er tre helt centrale spor, som man bør kunne forfølge, siger han.

Ifølge DR’s research får Rigspolitiets Cyber Crime Center udleveret gerningsmandens telefonnummer i maj 2018. Men nummeret bliver ikke brugt til at stoppe gerningsmanden. I stedet går der 11 måneder, før Dennis Samsø Nielsen bliver anholdt.

På de 11 måneder afpresser og forsøger han at afpresse yderligere 134 piger. Det var også i den periode, at han voldtog en af pigerne.

- Det er i den periode, vi ser de mest alvorlige forbrydelser og overgreb ske. Det kunne vi være forskånet for, hvis den første politikreds, der bliver bekendt med, hvem han er, havde reageret på det og havde anholdt ham, siger Christian Mogensen.

Rigspolitichef Thorkild Fogde erkender overfor DR, at politiet burde have anholdt gerningsmanden tidligere:

- Det er ikke godt nok. Det er jeg nok nødt til at sige. Desværre. Det er for mange ofre på en periode, der strækker sig over for mange måneder.

- Vi skal have identiteten bag profilerne fra de store teleselskaber, fra Facebook, fra Snapchat og så videre. Det tager tid. Men fra det tidspunkt, hvor vi får hardcore data bag profilerne, og til vi reagerer med anholdelse og fængsling, går der altså for lang tid. Det er jeg nok nødt til at sige, siger Thorkild Fogde.

Kort efter anholdelsen får Anna en mail om, at de har fundet frem til den mand, hun den 10. marts 2019 anmeldte til Fyns Politi for at afpresse hende.

Halvandet år senere bliver Anna afhørt som det første vidne i retssagen mod serieafpresseren.

Dennis Samsø Nielsen bliver den 9. december 2020 idømt seks års fængsel. Derudover bliver han idømt et kontaktforbud, så han ikke må kontakte børn på internettet de næste fem år. Og så skal han betale erstatning – tortgodtgørelse - på mellem 5.000 og 110.000 kroner til en stor del af ofrene - Anna får 15.000.

Og retten mener ikke kun, han har afpresset pigerne. Den dømmer ham også skyldig i voldtægt af den 16-årige pige.

For Anna bliver retssagen også et endeligt punktum for Dennis Samsø Nielsens trusler.

- Det bedste er, at han ikke længere generer mig. Det er nok det allermest befriende.

Men hun sidder tilbage med et ubesvaret spørgsmål: Hvorfor skulle der gå så lang tid, inden politiet stoppede Dennis Samsø Nielsen?

- De har sikkert arbejdet hårdt på at finde et mønster i det her, men hvorfor ikke bare stoppe ham? De kunne have forhindret så meget skade og så meget tvang. Ikke kun for mig, men de kunne måske også have nået at redde nogle af de andre piger. Vi snakker jo 11-12-årige piger.

Rigspolitichef Thorkild Fogde beklager forløbet. Han udtaler sig på vegne af landets politikredse.

- Politiets allervigtigste opgave er at være der for borgerne, når de har brug for hjælp til at undgå kriminalitet. Det synes jeg ikke i tilstrækkelig grad, vi har været her, siger han.

- Politiet opdager for sent, hvor aktiv en serieforbryder vi har at gøre med, og derfor går der for lang tid, før vi får ham stoppet.

Efter Anna har anmeldt, går der ti dage – otte dage efter Fyns Politi har optaget anmeldelsesrapport -til hendes sag får stemplet ‘Henlagt’.

Hvad tænker du om, at Anna går til politiet, og de så henlægger hendes sag?

- Jeg kender jo ikke konkrete sager, og jeg ved derfor heller ikke, hvilke begrundelser, motiver og hvilke hensyn, der er indgået i politiets overvejelser, og derfor er det svært for mig at kommentere det helt konkrete forløb.

- Det, der gør indtryk på mig, er jo, at Anna er gået til politiet for at få hjælp, og det fik hun ikke. Og det er beklageligt. Det er ikke godt nok.

For Thorkild Fogde er det vigtigt at understrege, at fremtidige ofre ikke må miste tilliden til politiet:

- Beskrivelsen af den her sag må ikke føre til, at andre unge, der sidder derude med anmeldelser, tænker, at det ikke kan betale sig at anmelde. I skal anmelde jeres forbrydelser til politiet, for kun derigennem kan vi opklare dem, og kun derigennem kan vi hjælpe jer.

I dag er Anna 20 år, og hun har valgt at medvirke med sin historie for at rette kritik mod politiet og i håb om, at hun kan hjælpe andre piger, så de ikke kommer i samme situation som hende.

- Det kan måske sætte nogle tanker i gang hos dem. At man ikke kan stole på alle på nettet.

Selvom hun er lettet over at være fri for Dennis Samsø Nielsens afpresning, må hun stadig leve med konsekvenserne af hans handlinger. Fordi han har haft magten over hende i tre år, kan hun ikke længere mærke, hvor hendes egne grænser går.

- Jeg føler ikke, der er nogen, der kan forstå mig. Og jeg har ikke rigtig sagt det til nogen. Det her med, at jeg ikke føler, jeg har nogen grænser mere hvad det angår, og det gør mig rigtig ked af det.

- Men ja... på den måde har det jo også påvirket mig i dag.

Dennis Samsø Nielsen og hans advokat er blevet forelagt DR’s fremstilling af sagen. Dennis Samsø Nielsen er ikke vendt tilbage, mens advokaten ikke ønsker at kommentere på sagen.