Så rev de alt tøjet af hende

I Kenya er den korte nederdel blevet en frontlinje i kampen for kvinders frigørelse. Men det er ikke uden omkostninger, at kvinder kræver retten til at klæde sig, som de vil.

Så rev de alt tøjet af hende

I Kenya er den korte nederdel blevet en frontlinje i kampen for kvinders frigørelse. Men det er ikke uden omkostninger, at kvinder kræver retten til at klæde sig, som de vil.

Scroll for at læse

En kvinde står ved busstoppestedet i Nairobi, Kenya.

Hun hedder Maureen Atieno. Hun er gift, er mor til to børn, og hun står og venter på bussen, så hun kan komme ud og søge arbejde - ligesom hun gør alle andre dage.

Maureen er iklædt en kort, sort kjole. Den er ikke prangende, den er ikke gennemsigtig, den er ”ikke noget særligt”, hvis hun selv skal beskrive den.

En buskontrollør ved stoppestedet henvender sig til Maureen.

- Hvorfor er din kjole så kort? spørger han hende.

Hun kender ham ikke og undviger spørgsmålet. Men hun han ikke undvige ham, og få sekunder efter river han fat i hendes kjole.

En anden mand slutter sig til, og flår i hendes tøj, til det går itu.

Maureen råber på hjælp. Hun græder og slår fra sig, mens mændene overmander hende og flår tøjet af hende.

Til sidst er hun helt afklædt – nøgen, på gaden der ved busstoppestedet i Nairobi.

Maureen Atieno er blevet udsat for ’stripping’ – et overgreb, hvor mænd på gaden med magt afklæder kvinder, som efter deres vurdering er for udfordrende klædt.

Efter overgrebet tager Maureen Atieno hjem til sin familie. Hun tager ikke på arbejde igen den dag.

Ligesom det var tilfældet i Vesten i 1960’erne, er kvinders påklædning er blevet en af frontlinjerne for kvindekamp i Kenya.

Maureen Atieno er langt fra den eneste afrikanske kvinde, der har været udsat for det overgreb, som går under navet ”stripping”.

For to år begyndte videoer begyndte af florere på Youtube af kvinder, der fik flået tøjet af, blev blottet og ydmyget ved højlys dag på åben gade – alt sammen, fordi de gik klædt i en kort kjole.

Kvinderne skulle ifølge gerningsmændene straffes, fordi de fristede mændene over evne med deres påklædning.

Det kan være livsfarligt, hvis man er på det forkerte sted og kjolen er for kort, fortæller den kenyanske kvindeaktivist, Wandu Kanja.

- Vi har mennesker, som afklæder kvinder på gaden, fordi de mener, at de er uanstændigt klædt. Og de synes, at kvinderne provokerer mænd, fordi mænds seksualitet er baseret på, hvad en kvinde er iklædt.

- Sådan er deres tanker omkring miniskirts og korte, stramme kjoler, fortæller hun.

Det handler ikke kun om tøj, om korte kjoler eller miniskørter. Seksuel og kønsbaseret vold handler om magtudøvelse.
Wangu Kanja

Ofte er strippingen parret med seksuelle overgreb, befamling af kvindernes kønsdele og bryster, og i de værste tilfælde har der også fundet voldtægt sted, fortæller hun.

I mange tilfælde er overgrebene blevet udført at buskontrollører og buschauffører i Kenyas store byer, primært i hovedstaden, Nairobi.

Overgrebene har meget lidt at gøre med beklædning - men alt at gøre med, hvem der har magten over kvinderne, mener Wangu Kanja.

- Det handler ikke kun om tøj, om korte kjoler eller miniskørter. Seksuel og kønsbaseret vold handler om magtudøvelse, og ikke om ”dresscode”, siger Wangu Kanja.

Antallet af kvinder, der blev strippet på gaden toppede i 2014.

I Kenya udløste det en protestbevægelse, som mobiliserede sig på sociale medier under kampråbet #mydressmychoice (min kjole, mit valg. -red.).

Det handler ikke om tøj, men om frigørelse af kvinden og kvindens ret til selv at vælge sin beklædning, lød protesterne.

Det var ikke kun kvinder, der tilsluttede sig protesterne, men også mænd, som støttede kvindernes sag. For sagen var det afgørende, fortæller Wangu Kanja.

Ikke at handle, når man er tilskuer til, at kriminelle krænker vores kvinders rettigheder, er den værste form for ansvarsløshed, lød det fra præsident Uruhu Kenyatta i 2014.
Præsident Uruhu Kenyatta, 2014

- For første gang så man mænd, der sluttede sig til kvinderne, og sagde ”det her er forkert, vi bliver nødt til at stoppe det her”.

- Fordi kvinderne er vores søstre, vores mødre, vores døtre. Mennesker, som vi elsker, fortæller Wangu Kanja.

Overgrebene blev også fordømt af landets præsident, som rettede en særlig kritik mod de mænd, der blot stod til og lov overfaldene finde sted.

- Ikke at handle, når man er tilskuer til, at kriminelle krænker vores kvinders rettigheder, er den værste form for ansvarsløshed, lød det fra præsident Uruhu Kenyatta i 2014.

Det er ikke kun på åben gade, at kvinders påklædning er blevet taget i brug i kampen for kvinders rettigheder.

Også i de kenyanske skoler er pigernes kjolelængde blevet et stridsspørgsmål.

En af dem, der nægter at underlægge sig krav om lange kjoler og insisterer på selv at vælge sin kjolelængde er den unge kenyanske kvinde, Marylize Biubwa.

Hun er blevet suspenderet fra sin skole, fordi hun nægter at holde op med at gå i korte kjoler. Marylize har også taget del i #mydressmychoice-protesterne.

Jeg elsker at kunne vågne op, hver morgen og have det godt med mig selv.
Marylize Biubwa

For hende handler friheden om at kunne gå i det, hun selv ønsker, friheden til at udtrykke, hvem hun er.

Og det har ingen ret til at tage fra hende.

- Jeg elsker at kunne vågne op hver morgen og have det godt med mig selv. For det er der, lykken kommer fra. At være glad for sig selv.

Flere steder i Kenya er skolepiger gået i strejke, for at få lov til at gå i kortere nederdele. Men kravet blev afvist.

Kvindelige elever må nemlig ikke kom til at friste de mandlige lærere, fortæller Marylize Buibwa. Men skylden bliver lagt på de forkerte.

Kenya Kenya ligger på den afrikanske østkyst.

Landet har 47,2 millioner indbyggere, som primært taler swahili og engelsk.

Kristendom er den primære religion i Kenya, som er et relativt konservativt land.

Kilder: FN og BBC

- Som et menneske, som en mand, hvis du kan sige, at hver gang, du ser en kvinde i en kort kjole, så bliver du fristet over evne – så er der noget grundlæggende galt med dig, og ikke med den kvinde, der har kjolen på, siger Marylize.

Hun fortæller, at hun på sin egen skole har oplevet, at kvindelige elever er blevet voldtaget, og at pigen fik skylden, fordi hun bar en kort kjole.

- De tror, de kan bruge det som en måde at retfærdiggøre deres handlinger.
Men unge kvinder har ret til at udtrykke sig – uden at der bliver kastet dom over dem.

- Jeg klæder mig på for mig selv, jeg vågner og har det godt med mig selv. For mig er det livet. Jeg bliver offer for noget, jeg intet har med at gøre, siger hun.

For Maureen Atieno ændrede livet sig efter overgrebet den dag ved busstoppestedet.

- Jeg havde det så dårligt. Jeg er en kvinde, jeg har børn, og de her mennesker rev tøjet af mig, indtil jeg var helt nøgen i det offentlige rum. Jeg fik det så forfærdeligt.

- Efter det tænkte jeg: Jeg tager aldrig et miniskørt på igen.

Hun smed de fleste af sine kjoler væk. Dem, hun har beholdt, bærer hun med stor omtanke.

Hun er stadig dybt mærket af overgrebet, som har haft store konsekvenser for hende.

- Jeg blev separeret på grund af, hvad der skete. Min mand følte, at det var en pinlighed, så han forlod mig.

- Jeg er den, der tager mig af børnene, og de boede hos mig, men fordi jeg ikke har noget job, måtte jeg sende dem hjem til min mor, som bor på landet, fortæller Maureen, som i dag bor syv timer væk fra sine børn, en dreng og en pige.

Tilbage ved busholdepladsen, hvor Maureen blev overfaldet, står buskontrolløren Abdalla Shami fast ved synspunktet bag stripping-overgrebene: Det er mændenes ret.

- Det er os mænd, der er ansvarlige for familierne. Vi passer på vores koner og vores døtre. Vi lærer vores døtre, hvad der er rigtigt og forkert, mens de er unge, så de kan give det videre til den næste generation. Vi risikerer at ødelægge den næste generation, hvis vi ikke gør noget nu.

- Til sidst vil kvinder begynde at gå i bikini på gaden. Det giver ingen mening. Bikinien hører til på stranden, siger han.

Også andre steder i Afrika er miniskørtet blevet et stridspunkt i løbet af de seneste år.

I 2014 nedlagde regeringen i Uganda et forbud mod de korte kjoler som en del af en ny antipornografi-lov.

Ved fremlæggelsen af lovforslaget sagde landets etik- og integritetsminister, at kvinder, der bar kjoler, der stoppede over knæet skulle arresteres.

Den nye lov udløste en stime af overgreb på kvinder, der brød loven ved at vise deres "bryster, lår og baller".

Også i Malawi og Zimbabwe har der i de seneste år været tilfælde af stripping.

Jeg har ret til at klæde mig præcis som jeg vil, til at gå præcis, hvor jeg vil, og de bliver nødt til at respektere det.
Wangu Kanja

For Wangu Kanja handler overgrebene om manglende respekt for menneskerettigheder.

- Nogle folk tror ikke på menneskerettigheder og kvinderettigheder, som jo ER menneskerettigheder.

- Der er en manglende forståelse af, at jeg har ret til at klæde mig præcis som jeg vil, til at gå præcis, hvor jeg vil, og de bliver nødt til at respektere det.

- Jeg har samme ret som dem.

Credit


Historien om Maureen Atieno og stripping-fænomenet stammer fra DR-Dokumentaren "Miniskørtet og Revolutionen", som blev vist på DR1 den 10. august.



Grafik: Morten Fogde Christensen



Speak: Mette Frisk


Webdokredaktør: Maya Nissen