Klimaet lige nu:

Kloden bliver varmere,
havene stiger, isen smelter

Her finder du de vigtigste tal og fakta til at forstå, hvorfor vores klode bliver varmere, og hvor langt vi er med at bremse opvarmningen.

I år er der udledt
ton drivhusgasser i atmosfæren

Hvad betyder det?

Det hurtige svar

Kondiskoene på dine fødder. Varmen fra din radiator. Burgeren, du spiser. Produktionen af alle tingene omkring os sender drivhusgasser ud i vores atmosfære - de luftlag, der omgiver vores klode.

Det er et problem. For de store mængder drivhusgasser får temperaturen på Jorden til at stige. Og som du nok har hørt, får varmen isen til at smelte og havene til at stige.


▲ Atmosfæren er et lag rundt om Jorden, som sollys skal passere for at komme ind og - nok så vigtigt - ud igen. Jo mere CO2 og andre drivhusgasser, der ophober sig i atmosfæren, jo sværere har sollys og varme det med at slippe ud igen. Derfor fører flere drivhusgasser til en varmere klode.

Du har måske hørt, at udledningerne af drivhusgasser er faldet under coronakrisen, fordi vi for eksempel ikke har rejst og shoppet så meget. Det er rigtigt, men det har været så kort en periode, at det ikke rigtig har haft nogen betydning for klimaet. Faktisk har der aldrig i menneskets historie været så store mængder drivhusgasser i atmosfæren, som der er lige nu. I år alene har vi indtil videre udledt ton. I alt udsender vi omkring 55 milliarder ton drivhusgasser om året, men ifølge FN skal vi i 2030 kun udlede 25 milliarder ton om året, hvis ikke temperaturen skal stige mere end 1,5 grader.

Hvordan vores fremtid her på Jorden bliver, afhænger altså af hvor mange drivhusgasser, vi bliver ved at sende ud i atmosfæren. Og det er svært at spå om. På den ene side kommer der hele tiden nye opfindelser, der sparer drivhusgasser. Nogle forsker for eksempel i at suge CO2 ud af atmosfæren. Men på den anden side stiger vores forbrug i verden hele tiden, og vi udleder derfor lige nu stadig alt for store mængder drivhusgasser.

 

Det grundige svar

Kast et blik omkring dig. Stort set alt, du får øje på, har sendt drivhusgasser ud i atmosfæren. I år er der røget ton drivhusgasser som CO2 og metan ud i atmosfæren, og det er altså kun siden nytår. Faktisk har den tikket derudaf, siden vores samfund blev industrialiseret for 200-300 år siden, og vi begyndte at bruge kul, olie og gas. Godt nok har den tikket langsommere under coronakrisen, hvor vi har rejst og shoppet mindre. Men ikke nok til at gøre en egentlig forskel for klimaet.

På verdensplan bliver der hvert år sendt omkring 55 milliarder ton drivhusgasser ud i atmosfæren.

Ifølge FN skal vi i 2030 kun udlede 25 milliarder ton drivhusgasser om året, hvis ikke temperaturen skal stige mere end 1,5 grader. Lige nu udleder vi altså over det dobbelte af det.

Selv om mængden af drivhusgasser er vokset år for år, er det først nu vi for alvor begynder at mærke det. Vores atmosfære er nemlig nu så fyldt af drivhusgasser, at vores klode er begyndt at varme op.

Det skyldes det, vi kalder drivhuseffekten. Det hedder sådan, fordi vores atmosfære fungerer lidt som et drivhus, der lader solens stråler skinne igennem sine ruder. Strålerne er nødvendige for overhovedet at have liv på Jorden, men en del af dem skal gerne ryge tilbage ud i rummet, så her ikke bliver for varmt.

Når der kommer flere drivhusgasser i atmosfæren, skal du forestille dig, at ruderne i drivhuset bliver tykkere, så strålerne får sværere ved at slippe ud igen, og en større del af varmen derfor bliver på Jorden.

Og når temperaturen på Jorden stiger, så får det ismasserne til at smelte og havene til at stige.


▲ Atmosfæren er et lag rundt om Jorden, som sollys skal passere for at komme ind og - nok så vigtigt - ud igen. Jo mere CO2 og andre drivhusgasser, der ophober sig i atmosfæren, jo sværere har sollys og varme det med at slippe ud igen. Derfor fører flere drivhusgasser til en varmere klode.

Hvad er det der PPM?


Hvis du vil være mere klimanørdet, skal du kende forkortelsen PPM. Det er den måleenhed, man bruger til at måle, hvor høj koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er. PPM står for parts per million, altså på dansk dele per million, og måler antallet af CO2-molekyler og andre drivhusgasmolekyler per million luftmolekyler.

Før industrialiseringen lå koncentrationen af CO2 for eksempel på 280 PPM.

Grafik over udvikling af co2 i atmosfæren over 800.000 år

I al den tid mennesket har eksisteret, har der aldrig været så store mængder drivhusgasser i atmosfæren. Sidst, der var lige så meget, var for mellem tre og fem millioner år siden, og dengang var der to-tre grader varmere og havene stod mellem 10 og 20 meter højere.

Hvad kommer der til at ske?


Ingen ved, hvor mange drivhusgasser vi kommer til at udlede i fremtiden, og derfor ved vi heller ikke, hvor meget temperaturen kommer til at stige.

På den ene side kommer der hele tiden nye opfindelser, der sparer CO2, og måske bliver det en dag muligt at suge større mængder CO2 ud af atmosfæren. På den anden side stiger vores forbrug, og vi udleder derfor lige nu for store mængder.

Verdens lande skrev i 2015 under på Parisaftalen, hvor man gav hånd på, at temperaturen ikke må stige mere end 1,5 til 2 grader. Men landene mangler stadig at vise, hvordan de vil komme derhen.

 

Hvordan er vi kommet frem til tallet?

Drivhusgas-tælleren er baseret på tal fra FN’s miljøprogram (UNEP).

Den er lavet ud fra de seneste tal, som er fra 2018. Det år blev der på verdensplan udledt 55 milliarder tons drivhusgasser.

Vores tæller viser altså, hvor meget der blev udledt over årets dage i 2018, så en hændelse som coronakrisen er ikke med.

Vi har valgt at basere den på de nyeste faktiske tal i stedet for at gætte på, hvad udledningerne i år vil blive.

CO2-tælleren er baseret på EU-Kommissionens årlige opgørelse. Ud af de ton drivhusgasser udgør CO2 ton.

Kilder: FN’s miljøprogram (Unep), FN’s Meteorologiske Verdensorganisation (WMO), NOAA - den amerikanske myndighed for oceaniske og atmosfæriske studier, EU-Kommissionen.

Ekstra note:
PPM-tallet stiger og falder hen over året og kan variere med hele ti ppm.

Det skyldes, at der er mindre CO2 i atmosfæren i sommermånederne. Her blomstrer alting på den nordlige halvkugle, hvor der er mere landmasse end på den sydlige halvkugle, og på den måde bliver der trukket CO2 ud af atmosfæren. Det ryger dog tilbage, når blade og blomster rådner i efteråret.

Selvom tallet svinger, ændrer det ikke ved, at kurven samlet set stiger år for år.

 

Klodens temperatur er steget med °C siden 1870

Hvad betyder det?

Det nemme svar

Klimaforandringerne er ikke noget, der sker ude i fremtiden. Klodens temperatur er allerede steget. Men den stiger ikke lige meget alle steder.

Jo tættere man kommer på Nordpolen og Sydpolen, desto mere stiger den. For eksempel er temperaturen på den arktiske ø Svalbard i gennemsnit steget med mellem tre og fem grader siden 1971. Faktisk er vintertemperaturerne her i gennemsnit steget med mellem fem og otte grader.

Grafik af temperatur udvikling i tre scenarier
▲ Svalbard. Foto: Lise Åserud/Ritzau Scanpix

Danmark er også blevet varmere end verdens gennemsnit. Her er temperaturen steget med 1,5 grader siden 1870.

Grafik af temperatur udvikling i tre scenarier
▲ Scenarier for den fortsatte temperaturstigning.

FN's klimapanel, der samler forskning fra hele verden, har givet forskellige bud på, hvor meget temperaturerne kommer til at stige i fremtiden. Hvis vi får stoppet vores udledninger hurtigt, lyder det mest optimistiske scenarie, at gennemsnitstemperaturen kun stiger med mellem 0,3 og 1,7 grader ved slutningen af århundredet. Fortsætter vi uden at gøre noget som helst, vil den til gengæld stige med op mod fem grader i slutningen af århundredet.

Hvad betyder det for dig?


Måske tænker du, at det er okay, at der bliver varmere i kolde Danmark. Men de højere temperaturer betyder også mere regn. Især om vinteren, som i fremtiden vil blive mere efterårsagtig. Om sommeren vil vi oftere få perioder med tørke og perioder med voldsomme regnskyl. Derudover er Danmark omgivet af vand. Når havene stiger, vil det betyde, at nogle områder oftere vil blive oversvømmet.

Alle steder på Jorden vil man mærke de varmere temperaturer. For eksempel vil flere opleve tørke, mangel på vand eller oversvømmelser, der kan gøre det svært at dyrke jorden og leve, som man plejer. Vi vil også opleve flere ødelæggende orkaner og skovbrande, og en masse dyre- og plantearter vil uddø.

Faktisk taler forskerne om, at vi allerede er i starten af en sjette masseuddøen. Den femte masseuddøen var for 65 millioner år siden, da dinosaurerne uddøde. Dengang ramte en asteroide Jorden og ændrede klimaet så meget, at 50 procent af alle dyre- og plantearter uddøde.

 

Det lidt sværere svar

Forskerne ved endnu ikke med sikkerhed, hvorfor temperaturerne stiger mere ved polerne. Men de ved med sikkerhed, at den gør det. Det har man observeret gennem mange år.

Zoom for eksempel ind på Arktis. Her er der blevet 2,7 grader varmere alene siden 1971. Og zoomer du endnu længere ind på den norske øgruppe Svalbard - som tit bliver kaldt ‘sidste stop før Nordpolen’ - så er temperaturen i gennemsnit steget med mellem tre og fem grader siden 1971. Faktisk er vintertemperaturerne i gennemsnit steget med mellem fem og otte grader.


Grafik af temperatur udvikling i tre scenarier
▲ Svalbard. Foto: Lise Åserud/Ritzau Scanpix

Danmark er også blevet varmere end verdens gennemsnit. Her er temperaturen steget med 1,5 grader siden 1870.

Hvad kommer der til at ske?


Det korte svar er, at ingen rigtig ved det. Men rigtig mange forskere arbejder på at forstå, hvad der vil komme til at ske i fremtiden. I FN’s klimapanel (IPCC) samler man al den viden. Ud fra det har man lavet fire scenarier for, hvordan vores klode vil udvikle sig.

I det bedste scenarie stiger gennemsnitstemperaturen kun med mellem 0,3 og 1,7 grader ved slutningen af århundredet. Altså et scenarie, som vi delvist er forbi. Hvis det skal blive til virkelighed, kræver det ikke kun, at vi nedbringer vores udslip af CO2 hurtigt. Det kræver også, at vi finder på en metode til at suge store mængder CO2 ud af atmosfæren.

Grafik af temperatur udvikling i tre scenarier
▲ Scenarier for den fortsatte temperaturstigning

I det værste scenarie stiger gennemsnitstemperaturen med mellem 2,6 og 4,8 grader. I Svalbard vil det scenarie betyde en gennemsnitlig temperaturstigning på 10 grader.

Koralrevene forsvinder


Koralrevene er et af de steder, hvor man allerede ser konsekvenserne af klimaforandringerne. Verdens varmtvandskoraller bliver nemlig oftere og oftere ramt af det, vi kalder koralblegning, som betyder, at de farvestrålende koraller mister deres farver og bliver hvid-grå.

Blegningen sker, når vandet bliver varmere. Hvis havtemperaturen for eksempel kommer over 30 grader i mere end 10 uger bliver korallerne blegede, fordi de alger, som korallerne lever af, dør.

koralrev
koralrev

▲ Koralrevet bleges. Træk i slideren for at se effekten i et før- og efter-billede.

Et koralrev kan godt komme sig efter en blegning, men det tager omkring 10 år. Lige nu når mange af korallerne slet ikke at komme sig, før de bliver ramt af en ny blegning.

For hver gang korallerne bliver ødelagt, stiger risikoen for, at de helt dør ud. Det største koralrev Great Barrier Reef (der er lige så stort som Italien og kan ses fra rummet) er blevet ramt af alvorlige masseblegninger i både 2016 og 2017.


Great Barrier Reef
▲ Great Barrier Reef set fra oven. Foto: Ritzau Scanpix.

Selv hvis vi kan holde temperaturstigningen på 1,5 grader, vil mellem 70 og 90 procent af verdens koralrev forsvinde, og stiger temperaturen to grader, vil det være helt op mod 99 procent.

 

Hvor kommer tallene fra?

Temperaturstigningen på Jorden bliver målt af en lang række forskellige institutioner. Stigningen i den globale gennemsnitstemperatur, som vi her bruger, kommer fra FN’s Meteorologiske Verdensorganisation (WMO).

Temperaturstigningen for Danmark kommer fra DMI. Temperaturstigningerne på Svalbard er fra det norske miljødirektorat. Temperaturstigningen i Arktis stammer fra et studie offentliggjort i 2019, som forskere fra danske GEUS blandt andet har deltaget i.

Andre kilder:


IPCC — Intergovernmental Panel on Climate Change

 

Havene er steget med cm siden 1880

Hvad betyder det?

Kort fortalt

For mange mennesker på Jorden er havstigningerne det værste ved klimaforandringerne. Det gælder for lande som Holland, Bangladesh og de mange små øer i Stillehavet, som kun hæver sig en lille smule over havets overflade.

Men det kommer også til at berøre Danmark, som har 8.750 km kystlinje.

Den jyske vestkyst ud for Esbjerg
▲ Den jyske vestkyst ud for Esbjerg - også her vil havstigningen få store konsekvenser. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix.

Ligesom med temperaturerne er havene et af de steder, hvor klimaforandringerne allerede kan ses. I gennemsnit stiger de lige nu med 3,3 millimeter årligt. Det lyder måske ikke af meget, men jo mere temperaturerne stiger, desto hurtigere går det.

Der er to grunde til, at havene stiger. For det første får de højere temperaturer ismasserne på Jorden til at smelte. For det andet udvider vand sig, når det bliver varmere, og så fylder det pludselig mere.

Hvis vi bliver ved med at udlede lige så meget CO2, som vi gør i dag, regner eksperterne med, at verdenshavene i gennemsnit vil stige mellem 60 og 110 cm i slutningen af det her århundrede.

Hvis det lykkes os at få bremset temperaturerne ved to grader, vil havene stadig stige, men kun med mellem 30 og 60 centimeter.

Grafik af den forventede stigning af havet
▲ Scenarier for den fortsatte havstigning.

 

Fortæl mig mere!

Midt ude i Stillehavet ligger øgruppen Tuvalu. Vaskeægte sydhavsøer med turkisblåt hav, små hytter, palmer og kridhvide strande. Klimaforskere har udråbt øerne som et af de første ofre for havstigningerne, fordi de kun ligger få meter over havets overflade. Mange indbyggere er allerede immigreret til andre lande, og rejsebureauernes reklamer lyder sådan her: “oplev landet, inden det forsvinder”.

Tuvalu
▲ Lokalbefolkningen på Tuvalu i færd med at bygge kystsikring. Foto: Ritzau Scanpix.

Ligesom med temperaturerne er verdenshavene et af de steder, hvor man allerede kan se klimaforandringerne. I gennemsnit stiger de lige nu med 3,3 milimeter årligt. Det lyder måske ikke af meget, men jo mere temperaturerne stiger, desto hurtigere går det.

Der er to grunde til at havene stiger. For det første får de højere temperaturer ismasserne på Jorden til at smelte og løbe ud i havet. For det andet udvider vand sig, når det bliver varmere, og så fylder det mere. Derfor stiger vandet også mere i for eksempel Stillehavet, hvor vandet er varmere.

Der er dog det tricky ved det, at havet ikke stiger lige meget alle steder. I Danmark vil det for eksempel stige mere ved Esbjerg end i Skagen. Forklaringen på det skal findes helt tilbage i den sidste istid for 10.000 år siden. Dengang lå Skagen under en stor tung iskappe, mens Esbjerg lå udenfor iskappen. Skagen blev altså mast godt og grundigt fladt under den tunge is, og landjorden her er stadig i gang med langsom at rejse sig. Det samme gør sig gældende i Grønland, som langsomt vil hæve sig op, når isen smelter. Hvis det hele skulle smelte væk, vil Grønland hæve sig en hel kilometer i vejret.

Og så der det andet ulogiske ved det, at vandet fra den smeltende indlandsis for eksempel ikke rammer Skandinavien. Vi bliver til gengæld ramt af den smeltede is fra Antarktis. Det skyldes, at ismasserne ved Arktis og Antarktis er så tunge, at de forrykker hele Jordens tyngdefelt og havene vil altså fordele sig på en ny måde.

En ting er, at havene stiger. En anden ting er, at de er blevet varmere og stadig bliver det år for år.

Faktisk er det havenes skyld, at temperaturen på landjorden ikke er steget mere, end den er. For havene har suget næsten 93 procent af den overskydende energi fra den globale opvarmning. Det er med til at speede processen op, fordi det får ismasserne til at smelte endnu hurtigere. Derudover betyder et varmere hav flere orkaner, for en orkan opstår kun, når vandet når over 26 grader.

Grafik af den forventede stigning af havet
▲ Scenarier for den fortsatte havstigning.

 

Havisen i Arktis er skrumpet med hele 39 procent siden 1979

Hvad betyder det?

Det enkle svar

Hvis du ser på en globus, ligger Det Arktiske Ocean helt i toppen som en hvid hat. Det bliver også kaldt ishavet, fordi en stor del af det er dækket af havis.

Havisen vokser og svinder med årstidernes skiften, men på grund af den globale opvarmning bliver den samlet set mindre år for år.

Isen er blevet målt via satellitfotos siden 1979, og målingen fra september hvert år bliver brugt til at følge udviklingen år for år. På den første måling var isen syv millioner km2 stor. Da den blev målt sidste september, var den skrumpet til 4,3 millioner km2.

Grafik af den isen på arktis i 1979
Grafik af den isen på arktis i 2018
▲ Træk i slideren for at se udviklingen i Arktis.

Arktis og Antarktis bliver kaldt for Jordens køleskab, fordi de to isfyldte områder hjælper med at holde kloden kølig ved at sende mere varme tilbage ud i rummet, end der optages.

 

Det klimanørdede svar


Arktis
▲ Arktis. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Havisen ved Arktis er der, hvor man tydeligst kan se og forstå, hvor store forandringer der sker lige nu.

Havisen er blevet målt via satellitfotos siden 1979, og målingen fra september hvert år bliver brugt til at følge udviklingen år for år. På den første måling var isen syv millioner km2 stor. Da den blev målt sidste september, var den skrumpet til 4,3 millioner km2.

Arktis og Antarktis kaldt for Jordens køleskab, fordi isens hvide farve reflekterer flere af solens stråler og dermed er med til at holde Jorden kølig. Det er præcis som forskellen mellem at have en hvis og en sort t-shirt på. Den sorte tiltrækker mere varme end den hvide. Det kaldes albedo-effekten, og netop derfor er det dobbelt øv, at det er ved polerne, temperaturerne stiger mest. Når isen og sneen smelter, bliver Jorden samlet set mørkere på overfladen, og så suger den endnu mere varme til sig. Det er altså lidt som et hjul, der er svært at bremse.

Det er derfor, at klimaforskerne også taler om ismasserne som et såkaldt ‘tipping point’, fordi systemet lige pludselig kan få så meget overbalance og vælter, så vi ikke længere kan rette op på det. Hvornår det sker, er forskerne stadig ikke enige om.

Grafik af den isen på arktis i 1979
Grafik af den isen på arktis i 2018
▲ Træk i slideren for at se udviklingen i Arktis.

Ismasserne på indlandsisen og ved Antarktis er så gigantisk store, at det vil ændre Jorden komplet, hvis de smelter helt. Hvis al isen på Antarktis smeltede, vil havene stige med op til 58 meter. Sker det med indlandsisen, bliver verdenshavene syv meter højere.

 

Hvor kommer tallene fra?

Vi har brugt målinger fra Nasa, der siden 1979 via satellitfotos har målt havisen i Arktis.

For at se hvor meget af isen, der er smeltet, sammenligner man hvert år tallene fra september måned.

 

Jorden har mistet skov svarende til fodboldbaner i år

Hvad betyder det?

Det hurtige og grundige svar

Skove er en slags superhelte, når det kommer til klimaet. Træer lever af CO2, sol og vand, så de suger simpelthen CO2 ud af atmosfæren, så længe de vokser.

Regnskov
▲ Træer kan holde CO2-udledningen i atmosfæren i skak, men der forsvinder stadig flere af disse klima-superhelte. Foto: Ritzau Scanpix.

Træerne holder faktisk på CO2, også efter de er blevet fældet. Så hvis træet bliver brugt i huse eller som møbler, fungerer de som en slags CO2-lager. Men så snart træet rådner eller bliver brændt af, så lukker det CO2’en ud igen.

Selv om vi godt ved, at træer kan afhjælpe den globale opvarmning, bliver der år for år mindre af skov globalt set. Fra 1990 til 2020 er der blevet 1,8 millioner km2 mindre skov. Det svarer til 41 gange Danmarks størrelse (uden Grønland). Og alene i år er der altså fældet, hvad der svarer til fodboldbaner skov. Tidligere blev der dog fældet skov i et endnu højere tempo. I 1990’erne mistede vi 40 procent mere skov årligt, end vi gør i dag.

Det er særligt i de tropiske områder som Brasilien og Indonesien, at der bliver ryddet skov. Og det er er dobbelt, dobbelt ærgerligt, fordi det er de tropiske skove, der binder mest CO2, og samtidig også her den største mangfoldighed af dyr og planter er. Så når regnskoven i Brasilien bliver ryddet, taber man både et CO2-lager og fjerner samtidig levesteder for en masse dyr og planter.

I andre dele af verden bliver der faktisk plantet mere skov. Det gælder for eksempel i Kina og EU, men altså ikke nok til at opveje det globale tab.

Hvor kommer tallet fra?

Tallet er baseret på den seneste opgørelse fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, som får data fra verdens lande.

Vi har set på udviklingen fra 2010 til 2020 og ladet det gennemsnit være gældende for i år. Fra 2010 til 2020 blev skovarealet på Jorden årligt reduceret med 47.000 km2. Det svarer til 6.394.558 fodboldbaner årligt.

(En fodboldbane med målene 105x68 meter, som er det gældende standardmål for en 11-mandsbane ifølge DBU)

 

Lige nu er der mennesker på Jorden

Hvad betyder det?

Kort og godt

Hvis FN’s prognoser for fremtiden holder, vil vi i 2050 være to milliarder mennesker mere på Jorden end de nuværende .

Tallet vil fortsætte med at vokse, til det stagnerer ved 11 milliarder mennesker i 2100.

Grafik af den forventede stigning af jordens befolkning
▲ Sådan forudser man, at befolkningstallet vil udvikle sig.

Når vi bliver flere mennesker på kloden, og velstanden samtidig stiger, vokser presset på Jordens ressourcer.

Flere mennesker og et større forbrug vil betyde mere CO2, hvis vi ikke finder en mere klimavenlig måde at leve på.

 

Hvor kommer tallene fra?

Vores tal stammer fra FN. Vi har taget befolkningstilvæksten fra 2017 til 2018, der er det nyeste data. Det er derfor en usikkerhed i tælleren, da vi ikke kender det præcise tempo for befolkningstilvæksten i år, og det kan have ændret sig i forhold til 2018.

 


Næste klimatopmøde bliver holdt i 2021

Hvad betyder det?

COP kort fortalt

Som så meget andet blev det internationale klimatopmøde, COP, aflyst i 2020, og der er endnu ikke sat en ny dato.

Mødet er nummer 26 i rækken og et af de vigtigere, for verdens lande hver især skal aflevere en ny plan for, hvordan de vil nedbringe deres CO2-udslip.

COP
▲ Næste topmøde skulle have fundet sted i 2020, men blev rykket til 2021 på grund af COVID-19. Foto: Chris J. Ratcliffe/Ritzau Scanpix.

I 2015 afleverede landene sidst deres bud på, hvordan de vil bidrage til at holde temperaturerne nede, men når man lægger de nuværende planer sammen, så vil temperaturen stige over tre grader.

Derfor håber man, at landene denne gang vil aflevere mere ambitiøse planer.

 

Credit


Tekst: Marie Sæhl


Grafik: Emil Thorbjörnsson


Kode: Thomas Rix, Casper Glumsøe Bach og Jesper Winther


Redaktør: Kim Schou


Udviklet i samarbejde mellem DR Nyheder og DR Viden


Publiceret den 19. august 2020