Kapitel 2: Danske direktører i hellig krig

Danske syrienskrigere og spanske terrormistænkte indgår i netværk, der i Danmark er mistænkt for svindel med moms og afgifter for 30 millioner kroner.

Kapitel 2: Danske direktører i hellig krig

Danske syrienskrigere og spanske terrormistænkte indgår i netværk, der i Danmark er mistænkt for svindel med moms og afgifter for 30 millioner kroner.

  • 25. jan. 2016
Scroll for at læse

30. maj 2014.

Maskerede, kampklædte politifolk stormer en bygning i Melilla – En lille, spansk enklave i Marokko.

Det er en større operation. Bevæbnede mænd overalt og en politihelikopter svævende over tagene.

Ved operationen bliver seks mænd anholdt. Alle mistænkt for at rekruttere jihadister og skaffe våben og sprængstoffer til islamistiske grupper i Mali, Libyen og Syrien.

Blandt de anholdte er to danske direktører.

Under retsmødet om sagen betegner den spanske anholdelsesdommer sagen som den alvorligste terrorsag i Spanien siden Madrid-bomberne, der dræbte 191 mennesker i 2004.

Men anholdelserne handler om mere end en enkelt terrorsag. Dette er historien om et omfattende netværk af danske firmaer, som er mistænkt for at have svindlet med moms for millioner. Om direktører på slagmarken i Syrien og internationale terrornetværk.

Vores historie begynder 5. oktober 2006 på Artillerivej i København. På en tom grund, hvor ukrudt maser sig op gennem det fastkørte og stenhårde ler.

Her flytter firmaet Q Transport ApS ind.

Udadtil er det et simpelt transportfirma. I virkeligheden importerer de store mængder kyllingekød fra Holland og sælger det videre.

Kyllingerne er det centrale element i Q Transports forretninger, der ender med at koste den danske stat tre millioner kroner i manglende moms, skatter og afgifter.

Firmaets direktør er en mand, hvis navn får alarmklokkerne til at ringe hos efterretningstjenester verden over: Abdessamad Fateh.

Han er kendt islamist.

- Han var en prædikant, som var aktiv i Grimhøj Moskeen fra 2008 til 2013, hvor han prædikede det salafistiske budskab, siger den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp.

En måned efter han blev indsat som direktør, rejste Fateh ifølge det amerikanske udenrigsministerium til Syrien for at kæmpe mod præsident Assad. I den forbindelse endte han på USA’s terrorlister.

I mellemtiden oparbejder Q Transport en solid gæld til den danske stat på tre millioner kroner samt gæld på seks millioner kroner til private firmaer.

Det vides ikke, hvor de penge er endt henne.

Det er ikke muligt at spørge Abdessamad Fateh om transaktionerne i Q Transport ApS. Han dør af naturlige årsager i sommeren 2015 i Danmark.

Abdessamad Fateh selv har tidligere forklaret, at han blot var på rejse i Tyrkiet.

Til skifteretten sagde han, at han blot var ansat som chauffør i Q Transport ApS, og ikke vidste, at hans pas og NemID blev brugt af firmaet.
Skifteretten gav ham ret i, at det ikke er bevist, at det var ham selv, der brugte hans NemID.

Dokumenter fra konkursboet viser, at Abdessamad Fateh har haft adgang til Q Transports konti under hele sit ophold i Syrien.

- Vi er vidende om, at Abdessamad Fateh havde adgang til store pengebeløb. Men det er ikke den primære grund til, at han kom på vores liste over terrorister. Det er først og fremmest hans forbindelse til et skandinavisk netværk af personer med forbindelse til Al Qaeda, siger en talsmand fra det amerikanske udenrigsministerium til DR.

Professor Richard Ainsworth fra Boston University i Massachusetts er ekspert i internationale momssystemer. Han har set DR’s dokumentation for handlerne i Q Transport ApS.

- Jeg mener, at det er en ganske stærk sag. Vi har en registreret terrorist, der er aktør i et firma, der er indblandet i svindel. Oplysningerne indikerer, at dette firma ikke foretager sig ret meget andet end svindel, siger han.

Terrorforskeren Magnus Ranstorp har for de svenske myndigheder undersøgt, hvordan islamister skaffer penge, der er med til at finansiere krigen mod Assad og Vesten i Syrien.

Hans undersøgelser viser, at det ofte involverer handel mellem selskaber.

- Princippet er, at alle skal bidrage og hjælper den fælles sag og jo flere penge du har, jo flere penge du generer, desto højere status og position får du dernede.

I netværket af firmaer, der mistænkes for at svindle med moms, optræder også to direktører, der blev anholdt i den dramatiske politiaktion i Melilla.

En af de anholdte er Rachid Abdel Nahet Hamed.

Han var direktør for et firma i Gentofte, der nu er gået konkurs. Oprindelig et murerfirma, men da han blev direktør i 2012, begyndte det at handle fødevarer. I hvert fald på papiret.

Ifølge advokaten, der behandler konkursen, har han ikke fundet nogen form for virksomhedsdrift, mens Rachid var direktør. Til gengæld er der købt computerudstyr, autoudstyr, møbler og chokolade på kredit.

Da Abdel Nahet rejser ud af Danmark i 2013, er firmaet drænet for penge og skylder mere end 14 millioner kroner til private kreditorer.

Den anden af de anholdte danskere er Mustafa Zizaoui Mohand. Han bliver i 2012 direktør for to selskaber på Grøntorvet i København. Det ene er oprindeligt et bilfirma, men begynder sidenhen at handle med sodavand.

Det andet beskæftiger sig med rengøring og sodavandshandel.

Ifølge specialkonsulent i Skat, Mia Hansen, er det et velkendt mønster, at firmaer skjuler, hvad de egentlig handler med, hvis de ikke ønsker kontrol fra myndighederne.

- Det gør det sværere for os at risikoprofilere de her virksomheder til kontrol. Der er jo ikke nogen tvivl om, at hvis vi er bekendt med at nogle brancher er ofre for at blive misbrugt til momskarruselsvig, så er det en branche vi også gerne vil lave nogle flere stikprøvekontroller i, siger specialkonsulent i Skat Mia Hansen, der dog ikke kender den konkrete sag.

Begge Mohands firmaer er i dag gået konkurs uden en krone på kontoen med en milliongæld til staten i tabte moms og afgifter.

De anholdte i den spanske terrorsag er blandt andet tiltalt for at have rekrutteret 26 jihadister til hellig krig.

Blandt dem endnu en dansk direktør, eks-soldaten Zakaria Said Mohamed, som i dag er en af Spaniens mest eftersøgte mænd.

I Danmark var Zakaria direktør for et firma med kontor i en nedlagt kiosk i Valdemarsgade i København.

Officielt handlede firmaet med sodavand, i dag er det lukket. Som det er tilfældet med Q Transport ApS peger flere sager om fusk med moms og afgifter tilbage på denne adresse.

Firmaer med tilknytning til Q Transport ApS og kontoret i Valdemarsgade har handlet med blandt andet chokolade, sodavand, kyllingekød og andre fødevarer, vikartimer og forskellige former for elektronik.

I alt er der gennem disse firmaer forsvundet et millionbeløb, der skulle have landet i statskassen i form af skatter, afgifter og moms. Der er også en stor gæld til firmaets kreditorer.

Ifølge de spanske myndigheder rejste Zakaria efter lukningen af firmaet til Mali med hjælp fra terrornetværket for at træne jihadister. Derefter tog han til Syrien, hvor han nu kæmper for Islamisk Stat.

Her er han ikke alene.

Mindst to kendte, danske Syrien-krigere har forbindelse til netværket af firmaer, der mistænkes for den omfattende momssvindel.

Zakarias firma blev lukket 3. november 2014.

Året inden havde myndighederne begæret det tvangsopløst, fordi der ikke blev afleveret årsregnskab.

Det er aldrig lykkedes at finde ud af, hvad firmaet egentlig handlede med. Hvis der blev handlet med noget.

Da firmaet blev lukket, efterlod de en gammel varevogn med 238.000 kilometer på tælleren og en konto i Danske Bank med et overtræk på 594 kroner samt en gæld til Skat.

Hvad, Zakaria og de andre krigsdirektører har fået ud af tilknytningen til netværket, er fortsat uvist.

I disse uger sætter DR fokus på organiseret og økonomisk kriminalitet – og ser nærmere på nogle af de netværk, der har rod i Danmark og tråde til hele verden.

Ifølge Europol findes der 3.600 kriminelle netværk i EU. Det er kriminelle, der arbejder sammen på tværs af grænser og religion. De udnytter alle huller i lovgivningen.

Følg med i næste afsnit af serien her og se dokumentaren ”Sådan Svindles Danmark” på DR1.

Credit


Tekst og research: Bo Elkjær, Mads Nilsson og Troels Kingo Larsen.

Webdokredaktør: Hans Christian Kromann