Nicolas sidder i kviklån til halsen

22-årige Nicolas Hansen er dybt forgældet. Ligesom flere og flere unge danskere skylder han penge væk til kviklånsfirmaer, der lokker med hurtige penge — og tårnhøje omkostninger.

Nicolas har ondt i hovedet. Han kan mærke stressen suse rundt i hele kroppen.

Rudekuverten ligger på bordet foran ham. Den har det sædvanlige logo trykt på forsiden. Nicolas kigger kun kort på det, så skynder han sig at åbne en sort mappe.

Han lægger brevet deri, uåbnet. Sådan gør han næsten altid. For Nicolas Hansen ved, hvad der er inde i det, det er det samme som altid. En rykker om manglende tilbagebetaling. Et girokort. En trussel om RKI.

Og Nicolas kan ikke betale, det kan han aldrig, så hvorfor skulle han åbne det?

Det gør ham bare mere stresset, end han er i forvejen.

Nicolas Hansen med sine rykkere fra kviklånsfirmaer.

I dag, til gengæld, er der håb. Måske.

Nicolas skal til møde i fogedretten. Han håber, han kan få rettens ord for, at han er økonomisk insolvent. Det vil betyde, at kreditorerne ikke må kontakte ham i et halvt år, og det er det, han drømmer om.

Hvis bare det sker, vil Nicolas kunne få lidt fred. En pause fra det hele.

For Nicolas skylder penge væk. Mange. Mere end en halv million kroner. Gælden er til huslån, tab på hussalg, forbedringslån, alt sådan noget. Og så selvfølgelig til kviklånsfirmaerne.

Som mange andre unge danskere har Nicolas lånt penge af firmaerne, der reklamerer med hurtige lån, og som gennem de seneste år er blevet udbredte i Danmark. Penge, som han nu ikke kan betale tilbage, og hvor gælden bare er vokset og vokset. Faktisk skylder han nu kviklånsfirmaerne op mod 200.000 kroner.


Nicolas ved godt, han aldrig burde have stiftet de lån, han siger det selv:

– At stifte de her lån er den dummeste beslutning, jeg nogensinde har taget. Og jeg bliver helt stresset af at glo på brevene.

Problemet er bare, at han stadig ikke ved, hvad han ellers skulle have gjort.

– Jeg prøvede at gøre alt, hvad jeg kunne, før jeg nåede dertil, siger han i dag.

Det var slet ikke meningen, det skulle gå sådan for Nicolas. Selvfølgelig ikke. Han havde en stabil økonomi, faktisk. Nicolas havde arbejdet fuld tid, siden han var 16 år, og som bare 18-årig kunne han købe sit drømmehus. Han lagde 50.000 i udbetaling, resten kunne han låne i banken.

- Huset lå omringet af marker og havde en kæmpe have. Det lå meget fredeligt og idyllisk … det var bare lige mig.

Men kort efter Nicolas var flyttet ind, blev han en nat udsat for et hjemmerøveri. En mand brød ind, Nicolas overraskede ham, og det endte med et overfald. Kort efter var Nicolas involveret i en trafikulykke, da hans bremser svigtede, og han kørte sin bil - med campingvogn bagpå - direkte ind i et hus.

Og så gik det for alvor galt.

Nicolas blev sygemeldt med et piskesmæld, der senere blev diagnosticeret som diskusprolaps. Han kunne ikke arbejde. Efter fem måneder på sygedagpenge røg han på kontanthjælp, han kunne ikke betale husterminerne, banken ville ikke sætte dem på pause - og Nicolas blev så desperat, at han gjorde hvad som helst for at få penge. Han solgte bilen, iPhonen, fjernsynet, al porcelænet fra Royal Copenhagen.

Så faldt han over kviklån på nettet.

Nicolas sidder i kviklån til halsen

Han tog et kviklån, men kunne ikke betale raterne. Så tog han et til – uden nogensinde helt at sætte sig ordentligt ind i det med småt. Og da han ikke kunne betale af, optog han nye kviklån i familiemedlemmers navne. Dén gæld hæfter han også for i dag – og han har fået en dom for det.

Uden helt at forstå, hvad ord og forkortelser som ÅOP, hovedstol, kredit og morarenter egentlig betød.

Og så gik det hele for alvor galt for Nicolas. Han mistede drømmehuset. Med et tab på flere hundredtusinde kroner. Det er to år siden.

Det betyder bare ikke så meget for kviklånsfirmaerne. De bliver ved med at sende rykkere. Sådan nogle ligesom den, Nicolas modtog med posten. Den, han lagde hen i mappen fyldt med alle de andre ubetalte og uåbnede regninger.

Det er ikke godt. Det er faktisk rigtig skidt, og det er derfor, Nicolas er indkaldt hos fogedretten.


Klip fra en af de mange reklamefilm for kviklån, man kan opleve i busser, S-tog, YouTube og på tv.

Hos fodgedretten er Nicolas nervøs. Det føles ubehageligt at være der.

Også selvom det ikke er første gang.

For Nicolas har været indkaldt til møde før — fire eller fem gange, Nicolas kan ikke huske det præcise tal. Alle gange er han blevet erklæret insolvent — men det betyder jo ikke, at han vil blive det igen.

Nicolas frygter, at fogedretten når frem til en anden afgørelse i dag. Hvis det sker, ved han ikke, hvad han skal gøre.

Men det går godt. Heldigvis. Altså, hvis man kan sige “godt” om at blive erklæret økonomisk insolvent endnu en gang.

I hvert fald gik det, som Nicolas håbede på. Gælden vil fortsat vokse, men kreditorerne kan ikke tage ham i fogedretten det næste halve år, og det betyder også noget. Meget, faktisk.

De nye seks måneder giver en ro. En tro på, at Nicolas på et tidspunkt kan starte på en frisk. Måske vil han endda også, inden alt for længe, kunne begynde at afdrage lidt. Det håber han. Det vil betyde alt.

For at det kan lade sig gøre, er det dog nødvendigt, at gælden bliver slået sammen, mener Nicolas. Det er inkassoselskaberne bare ikke helt enige i, er en god idé.

Indtil inkassoselskaberne ændrer mening, eller Nicolas på anden vis kan begynde at afdrage, handler det om vente. Og håbe.

– Det handler om at tage det dag for dag. Og så se. Både med gælden og min egen situation og … hele molevitten.


Nicolas afdrager i dag på sin gæld hos en enkelt kreditor, som han har forhandlet med, og som har indvilliget i at stoppe renterne på Nicolas’ gæld. De andre kreditorer har ikke ønsket at forhandle. Hos dem vokser Nicolas’ gæld fortsat.

Du kan se mere om Nicolas og kviklån i dokumentarserien 'Kongerne af Kviklån', som sendes på DR1 29. april og 6. maj.

Rykkerbrev

Credit


Skrevet af: Annegerd Lerche Kristiansen og Anette Dybbro Klokkerholm



Design og grafik: Emil Thorbjørnsson



Redaktør for digitale fortællinger: Kim Schou



Udgivet: 29/4 2019