Langrendsløberen Therese Johaug løber op ad trappen. Selv efter et hårdt løb har hun kræfter til at hoppe lystigt op ad trinene med et stort smil. Hun har vundet, og for enden af trappen står selveste kong Harald den 5. klar til at lykønske.

Men det er ikke et formelt håndtryk og et tillykke, der venter Therese Johaug. Hun får et ordentligt kram, der nærmest løfter hende fra jorden.

For kongefamilien er ligesom resten af Norge helt pjattede med atleter i stramt tøj og tophue, der kører af sted til lyden af ko-bjælder.

Derfor vil Norge også være på den anden ende i den kommende uge, når der bliver afholdt VM i de nordiske skidiscipliner.

Tusindvis af norske fans vil være på plads i Lahti i Finland, og millioner vil følge med i de norske medier. Og det er især langrendskonkurrencerne, der påkalder sig interesse.

For i Norge er langrendsløberne store stjerner med millionlønninger og faste pladser i de kulørte blade. Men i de senere år har nogle af løbernes renommé også lidt skade på grund af dopingsager og spritkørsel.

Ser man i historiebøgerne er der måske en forklaring på, hvorfor nordmændene er så tossede med sporten.

Det var nemlig i Norge, at skiløb først gik fra at være en form for transport til konkurrence.

Tilbage i 1767 arrangerede den dansk-norske general Carl Schack Rantzau skikonkurrencer, hvor man første gang så en afart af langrend.

Det var løb på to en halv kilometer, der skulle tilbagelægges på højst et kvarter med fuld militær oppakning og gevær over skulderen.

Da skøjteteknikken senere blev udviklet, kom det også fra nordmænd, og ved det første vinter-OL i 1924, gik fem ud af seks medaljer i langrend til Norge.

Siden har der været både op- og nedture.

70’erne og 80’erne var generelt mere skidt end kanel for de norske langrendsløbere, mens de seneste 25 år har været lidt af en guldalder.

I 1992 trådte den ellers evige to’er Vegard Ulvang frem i rampelyset, da han vandt i både 10 og 30 kilometer ved OL i Albertville i 1992. Ulvang blev døbt ”dobbelt gull gut” af de evigt entusiastiske norske kommentatorer.

Det var også her, at Bjørn Dæhlie trådte ind på scenen og senere henrykkede nordmændene ved at vinde utallige medaljer ved både OL og VM op gennem 90’erne.

På den norske TV-station NRK har redaktionschef på sportsredaktionen Janne Fredriksen været i gang med forberedelserne til dette års VM i halvandet år, og TV-stationen sender 70 mand af sted for at dække begivenheden i Finland.

- Et VM på ski er blandt de største begivenheder i Norge. Det er vel kun et vinter-OL, der kan måle sig med det. Overalt, hvor der er langrendskonkurrencer, viser det sig, at interessen er enormt stor for sporten, hvordan nordmændene klarer sig og for profilerne, siger Janne Fredriksen.

Når det er så stort i Norge, hænger det ifølge Janne Fredriksen sammen med, at Norge især i de seneste 25 år har vundet mange medaljer.

Christian M. Borch er langrendsekspert og kommentator på Eurosport. Han har boet i Norge og set, hvordan sporten kan gribe nationen under store begivenheder.

- Det er den norske nationalfølelse, der bliver ramt lige i livsnerven. Hvis de ikke gjorde det, ville det svare til, at vi ikke spiste rødgrød med fløde i Danmark. Skiløb er bare så central en del af livet, siger han.

Næsten alle nordmænd har et par ski, man kan læse faget skiaktiviteter på universitetet, og nogle dage bliver skemaet i skolen ryddet for at tage ud at stå på ski eller kælke.

Ifølge det norske skiforbund er der 170.000 aktive langrendsløbere, der dyrker sporten i skiklubber.

De senere år har det især været Marit Bjørgen, Petter Northug og Therese Johaug, der har gjort sporten gigantisk i Norge.

År efter år bliver de valgt som Norges mest populære atleter foran håndbold og fodboldstjerner, og langrend er den sport som flest følger med i. Det viser tal fra rådgivnings- og analysefirmaet Sponsor Insight.

Men der er kommet ridser i den norske selvforståelse i de senere år. Kvinden med kongekrammet – Therese Johaug – blev i efteråret testet positiv for brug af det forbudte stof clostebol.

På et tårevæddet pressemøde bedyrede hun sin uskyld, og landsholdets læge tog ansvaret for miseren, der ifølge dem skyldes en læbepomade af mærket trofodermin, der indeholder det forbudte stof.

Therese Johaug havde brugt læbepomaden mod en solforbrænding på læben, som hun havde fået under en træningstur til Livigno i Italien.

10. februar faldt den ventede dom. Therese Johaug blev udelukket i 13 måneder og er derfor ikke med ved VM i Lahti.

Kort tid efter trak sponsoren, skiproducenten Fischer, sin støtte til løberen.

Få måneder før fik langrendsløberen Martin Johnsrud Sundby to måneders karantæne, fordi han havde brugt det forbudte astmapræparat salbutamol.

- Nordmændene er i den her sammenhæng ufejlbarlige rene og hvide som sne, så derfor bliver der helt klart rykket på selvforståelsen, når de pludselig havner i den slags situationer, siger Christian M. Borch, der mener, at de norske langrendløbere har gjort sig sårbare for kritik udefra.

Forklaringerne om astmamedicin og et helt harmløst præparat, der tilfældigvis indeholdte et forbudt stof, minder nemlig meget om de lidet troværdige søforklaringer, som dopinghistorien er fyldt med.

Derfor forstår Christian M. Borch godt, hvis man i andre lande ikke giver meget for nordmændenes forklaringer.

Hos ærkerivalerne i Sverige er de norske dopingskandaler da heller ikke gået upåagtet hen.

I efteråret viste en meningsmåling foretaget i Sverige, at 41 procent af den svenske befolkning tror, at nordmændene bruger systematisk doping, mens 40 procent mener, at Therese Johaug har dopet sig bevist.

I Norge ser langrendsfansene noget anderledes på sagen.

Kun hver syvende mener, at Therese Johaug har det fulde ansvar for affæren, mens mere end hver femte siger, at sagen ligefrem har øget tilliden til hende. Og i november viste en meningsmåling, at hun stadig er Norges mest populære idrætsudøver.

Janne Fredriksen tror da også, at Therese Johaug vil komme stærkt tilbage.

- Hun har stadig en meget høj stjerne hos mange, der oplever, at hun er blevet behandlet uretfærdigt eller meget strengt. Jeg er ganske sikker på, at når hun har afsonet sin dopingdom, så vil hun stadig have en stor popularitet hos det norske folk, siger Janne Fredriksen.

Og noget kan tyde på, at nordmændene allerede er i gang med at tilgive.

Ifølge den norske avis Aftenposten fik Johaugs Facebook-side over 4.000 nye likes umiddelbart efter hun bedyrede sin uskyld på et pressemøde.

Og Facebook-gruppen ”For oss som støtter Therese Johaug - uansett” har siden efteråret fået mere end 23.000 følgere.

Et af Norges største medaljehåb ved VM er Petter Northug.

Han er 31 år og vandt fire guldmedaljer ved seneste VM.

Hans profil har mere end 426.000 likes på Facebook. Fire gange så mange som håndboldspilleren Mikkel Hansen, og ifølge Christian M. Borch, er der journalister ansat i Norge, der alene har ham som stofområde.

Men han er også endnu et eksempel på, at nordmændene kan tilgive sportsstjerner, der træder ved siden af.

I maj 2014 kørte han galt i sin Audi A7 i en sen nattetime og blev målt til en alkoholpromille på 1,65.

Det kostede en bøde på 185.000 norske kroner og fik ifølge Janne Fredriksen skiheltens popularitet til at falde.

Men tilsyneladende var han taget til nåde, da han i februar 2015 tog til VM i Falun i Sverige iført den fodlænke han også blev udstyret med i forbindelse med dommen.

Her vandt han fire guldmedaljer, og da han sejrede i 50 kilometerløbet var mere end 90 procent af alle tændte fjernsyn i Norge tunet ind på Northugs guldridt.

- Han blev kåret til årets sportsnavn i 2016, så til trods for sin lidt problematiske historie de senere år er han enormt populær. Det kan vi også se på vores læsertal på internettet. Alle artikler med Petter Northug læses vældig vældig meget, siger Janne Fredriksen.

Året efter Petter Northugs spritkørsel-fadæse vurderede en række eksperter på nettavisen.no, at han hiver omkring 30 millioner sponsorkroner ind om året og har en større markedsværdi end nogensinde før.

Til trods for skandaler, så forventer Janne Fredriksen stadig, at mange seere vil følge løbene lige som ved sidste VM, selvom de fleste af konkurrencerne foregår om eftermiddagen midt i arbejdstiden.

Folk følger med alligevel, og NRK har før lavet reportager fra arbejdspladser, hvor cheferne giver medarbejderne fri, mens der er langrend, så de alle kan sidde og se det sammen.

For en ting er sikkert.

Til trods for dopingsager og spritkørsel, så er og bliver langrend en del af den norske folkesjæl, og nordmændene elsker at stå på ski og følge stjernerne til VM.