<span class="large-trump-header">Trumps uønskede latinoer</span>

Trumps uønskede latinoer

  • Af Betina N. Garcia
  • 5. nov. 2018
Scroll eller brug piltasterne for at læse

Gennem de sidste to år har Trump haft som kernepolitik at holde latinamerikanske immigranter ude af USA. DR har fulgt familien Espinoza for at finde ud af, hvordan det påvirker latinamerikanere i USA.

Det er valgaften 2016, og 13-årige Nayda Espinoza ser på, mens Trump vinder valget. Hun er datter af indvandrere fra mellemamerika og frygter, hvordan det bliver med ham som præsident.

Nayda Espinoza deler hus med sine bedsteforældre, forældre, onkel og tante og deres barn Aidan. Hun er født og opvokset i USA. Hendes familie kom illegalt hertil fra Guatemala og Mexico.

I USA bor der godt 57,4 millioner latinamerikanere, hvilket gør dem til den største minoritet i landet. Hver fjerde barn, der fødes, er latino.

I USA findes der 11 millioner illegale indvandrere.

Selvom Naydas forældre fik opholdstilladelse i 90’erne, er hun bange for at miste andre illegale familiemedlemmer og er ked af den hadefulde retorik omkring latinoer, som Trump har sat på dagsordenen.

Unge demonstrerer efter Trumps valgsejr på det lokale torv i Bowling Green, Kentucky, i det sydlige USA, hvor Nayda Espinoza bor. Mange unge er vrede og frustrerede.

Familien tager i kirke hver søndag. I mange byer har latinoerne deres eget samfund, hvor de holder fast i deres latinamerikanske traditioner.

“De (Mexico, red.) sender folk af sted, som har mange problemer, og de tager de problemer med til os. De tager stoffer med. De tager kriminalitet med. De er voldtægtsmænd. Og nogle, går jeg ud fra, er gode folk.”
Trump, 2015

“De er ikke mennesker. De er dyr.”
Trump, marts 2018.

Naydas bror Paco laver bål sammen med sin forlovede Chelsea og kusinen Samantha. Paco stemte på Trump ved valget, da han ikke tror på, at illegal indvandring er vejen frem for den amerikanske økonomi.

Kusinerne Nayda og Samantha elsker at lytte til amerikansk rap. De kan godt lide Drake. De er jævnaldrende, går i skole sammen og hænger altid ud sammen i fritiden.

I efteråret 2017 startede Nayda i Bowling Green High School. I frokostpausen sidder hun med de andre unge, som har latinamerikanske rødder. I skolen er der mange forskellige nationaliteter. Latinoer udgør cirka 10 procent.

Latinamerikanere vil udgøre 28 procent af befolkningen i år 2060.

Siden Trump blev præsident, er befolkningsgruppen oftere blevet fremstillet som bandemedlemmer og snyltere, der stjæler amerikanernes arbejde, mener Nayda, der synes, at det har medført mere racisme mod latinamerikanere.

I skolen bliver latinoerne kaldt for “beaner” med reference til, at de spiser mange bønner. Men Nayda er meget stolt af sine rødder.

”Når nogen kigger ondt på mig, fordi jeg snakker spansk, snakker jeg bare endnu højere,” siger hun.

“Jeg har lært, jeg skal opføre mig ordentlig foran hvide mennesker, så jeg ikke giver dem grund til at snakke dårligt omkring latinoer."

Nayda og hendes mor Julissa tager et hvil i hængekøjerne. Julissa kom til landet illegalt som 15-årig fra Guatemala. Hvis Naydas familie var blevet, havde Naydas fremtid set anderledes ud.

Naydas mors familie er fra en lille by i det sydvestlige Guatemala. Familien tager til landsbyen omtrent hver andet år for at besøge familiemedlemmer og foretager investeringer i landet.

Julissas tante Flori laver mad til oldefaderens fødselsdag. Flori forIod Guatemala i 1979 og bor i dag i Californien. Ud af en søskendeflok på 11 er seks af dem emigreret til USA og en bor i Canada.

I de senere år er immigrationen til USA især kommet fra lande som Guatemala, Honduras og El Salvador, der har mange problemer med korruption, banderelateret vold og pengeafpresning.

Banderne er sammen med fattigdom og mangel på arbejde grunden til, at så mange søger mod USA, hvor man kan tjene tre gange så meget og forsørge sin familie i hjemlandet.

En familie i Santo Domingo bor ved den lokale kirke i et rum, hvor de bor fem mennesker. Omkring 59 procent af Guatemalas befolkning lever i fattigdom.

Nayda er på mange måder turist i Guatemala og køber souvenirs med hjem. “I USA er folk dovne. Her laver folk deres egne ting og tjener penge - det er fedt,” siger Nayda.

Hele familien samles for at fejre oldefarens 92 års fødseldag. I deres kultur er familien det vigtigste, og man skal gøre alt for at hjælpe hinanden.

Nayda ligger på skødet af sin mor på køreturen hjem. Julissa er glad for at kunne give sine børn en opvækst, hvor der er mulighed for at uddanne sig.

I midten af oktober opstod en migrant-karavane i Honduras. Karavanen består af mindst 7.000 immigranter fra Honduras, Guatemala, El Salvador og Mexico, der har retning mod USA.

Trump kalder karavanen for “et angreb på vores land.”

Som præsident har Trump gjort en seriøs indsats for at få illegale immigranter ud og for at forhindre, at de kommer ind i landet.

9 ud af 10 deporterede er fra El Salvador, Honduras, Mexico og Guatemala.

Mange illegale indvandrere arbejder i landbruget, serviceindustrien og byggebranchen. Naydas mexicanske onkel ejer flere koriander marker, hvor mange af medarbejderne er illegale.

Naydas onkel er et eksempel på en latino, der har opnået den amerikanske drøm. Han kom selv illegalt fra Mexico som ung, hvor han arbejdede som korianderplukker i Californien.

Familien fejrer Naydas mexicanske kusine, som fylder 15 år.

Naydas mor Julissa får et kram af sin tante Flori. Flori stemte på Hillary Clinton, da hun ikke bryder sig om Trump. “Han er en hvid racist, der opfører sig som en konge, der vil bestemme over alle,” siger hun.

Tante Flori lever af at rengøre huse i Malibu og andre steder i Californien, hvor de rige bor. Hun tjener 20 dollars i timen. Hun arbejder både for andre velhavende latinoer og amerikanere.

Tante Flori tager sig en lur efter en hård arbejdsdag. Hun bor sammen med sin mand Jesus, og de har en illegal familie boende i garagen. Hun tror aldrig, at Trump vil kunne forstå, hvad det er, folk flygter fra.

Tante Flori nyder sin frihed i Californien. “Jeg kom fordi, at jeg vil føle mig sikker og kunne give mine børn et godt liv. Jeg føler mig ikke sikker i Guatemala, jeg elsker mit liv her,” siger hun.

Credit


Tekst og foto: Betina N. Garcia


Kilder: PEW Research Center, Globalis.dk, dr.dk


Redigering: Annegerd Lerche Kristiansen og Maya Nissen


Redaktør for digitale fortællinger: Kim Schou