Anders Samuelsen førte selv an. Iført åbenstående blå skjorte løftede han sit champagneglas i venstre hånd og råbte:

– Liberal Alliance længe leve. Hurra. Hurra. Hurra. Og så det lange… hurraaaa..”

Det var november 2016. Samuelsen og en større gruppe politikere og ansatte fra Liberal Alliance var samlet i et lokale i Ridebanebygningen på Christiansborg. LA havde få timer tidligere indgået finanslov med Venstres ét-partiregering, blandt andet om lavere bilafgifter. Det blev fejret med champagne og jordbærtærte og brede smil fra folk som Simon Emil Ammitzbøll, Ole Birk Olesen og Christina Egelund.

En mellemstor familiebil blev op til 20.000 kroner billigere den eftermiddag. Der var også andre LA-fingeraftryk på finansloven for 2017, men det var bilerne, der blev trukket frem.

– I 100 år er bilafgifterne bare steget og steget. Nu betaler vi virkelig tilbage til dem, der har stemt på os, sagde Anders Samuelsen.

Anders Samuelsen bliver interviewet i TV Avisen om de faldende registreringsafgifter.

Nogle tiltag i finanslovsaftalen blev kritiseret for at være socialt skæve. Det bekymrede ikke LA-toppen. Anders Samuelsen forklarede, at det ”gælder om, at gøre samfundskagen større” - mens han pegede på de indkøbte jordbærtærter.

- Det her er helt klart den største dag i partiets historie, fastslog Anders Samuelsen.

Men det blev også en dag, der bidrog til at gøre Liberal Alliances politiske liv mere besværligt.

For et andet sted på Christiansborg fulgte folk fra Dansk Folkeparti via TV2 News med i festen hos Liberal Alliance.

De var også med i finanslovsforliget – og de følte sig voldsomt provokeret af champagnedrikkeriet over de billigere biler. Det flugtede på ingen måde med den politiske profil, DF’erne gerne ville tegne af sig selv.

På den måde blev LA’s store dag også et eksempel på, at partiet igen og igen kommer til at provokere andre partier på Christiansborg, ikke mindst Dansk Folkeparti.

Det gør det i sig selv sværere at få politiske resultater. LA har ofte underskud på kontoen for politisk velvilje, når partiet sætter sig til et forhandlingsbord på Slotsholmen - det er også en del af forklaringen på, at det er gået galt, når LA har prøvet at få lavere personskatter igennem.

Men én ting kan LA’erne altid glæde sig over. At de overhovedet er politisk levende og en del af dansk folkestyre. For sådan har det ikke altid set ud. Partiet opstod ud af kaos. Og dødsdommen over Liberal Alliance har været afsagt mere end én gang.

Anders Samuelsen til pressemøde på Christiansborg i 2009 i forbindelse med deres sommergruppemøde.

Redning på stregen i Horsens

Liberal Alliance udsprang af et andet nyt parti, Ny Alliance. Navneskiftet fra “Ny” til “Liberal” blev gennemført i august 2008 - to af Ny Alliances stiftere fulgte med.

Begge også tidligere radikale. Samuelsen og Naser Khader.

Et år senere kunne vælgerne have lukket partiet. Kommunalvalget i 2009 var nemlig en vind-eller-forsvind situation for Anders Samuelsen og Liberal Alliance.

Det havde han selv udnævnt det til at være — uden at rådføre sig med andre i det lille parti.

Anders Samuelsen havde udtalt, at hvis han ikke engang selv kunne opnå én plads i kommunalbestyrelsen i sin egen hjemby, så skulle Liberal Alliance lukke og slukke.

Men 1.436 vælgere i Horsens Kommune sørgede for, at Liberal Alliance overlevede og senere blev et parti med vægt og ministerposter i Folketinget. De udgjorde 3,7 procent af vælgerne i Horsens, og de sikrede Liberal Alliance en enkelt plads i det østjyske byråd.

Interview med en Anders Samuelsen efter kommunalvalget.

Dét var nok til at holde liv i drømmen om Liberal Alliance. En drøm, der lå på dødslejet bare få måneder tidligere, da Berlingske i januar 2009 offentliggjorde en ny meningsmåling. En af de mest opsigtsvækkende i nyere tid.

– Vælgerne er på flugt fra Liberal Alliance, som får opsigtsvækkende 0,0 pct., efter at Naser Khader forlod partiet, skrev Berlingske med henvisning til, at den nuværende konservative Khader netop var gået ud af LA.

Det blev en måling, som Liberal Alliance igen og igen kom til at fremhæve. Og som man stadig fremhæver den dag i dag.

0,0-målingen er i dag en central del af LA's historiefortælling – og bruges som dokumentation for den kampkraft og og alene-men-stærk-rolle, partiet ser sig selv i. Som bevis på at Liberal Alliance er noget unikt i dansk politik.

Sandt er det i hvert tilfælde, at ingen andre partier har en forhistorie, der helt ligner Liberal Alliances. Alene fordi partiet er opstået på ruinerne af ikke mindre end to andre partier – begge skabt af udbrydere fra de radikale.

Liberal Alliances folketingskandidater før valget i 2007. Forrest stifterne Gitte Seeberg, Naser Khader og Anders Samuelsen.

Først kom Ny Alliance, skabt af de to eks-radikale Anders Samuelsen og Naser Khader og Gitte Seeberg, der forlod de konservative. Partiet så en overgang kæmpestort ud i meningsmålingerne, men efter en rodet valgkamp i 2007 sneg man sig lige præcis ind i Folketinget med 2,8 procent af stemmerne og fem mandater.

Ny Alliances tid i Folketinget blev også svær, og da der stod august 2008 i kalenderen, havde flere personer forladt Ny Alliance. Anders Samuelsen stod nu i spidsen og partiet skiftede navn til Liberal Alliance.

Et samarbejde med en tidligere partifælle blev det greb, der pustede liv i det ny parti.

Anders Samuelsen og Simon Emil Ammitzbøll.

Simon Emil kom ombord

Simon Emil Ammitzbøll havde også forladt de radikale og forsøgt sig med sit eget partiprojekt – Borgerligt Centrum. Og gik det ikke, så ville man ikke finde ham i et tredje parti, lød det… Men det gik anderledes.

Borgerligt Centrum var nemlig ikke levedygtigt, og i juni 2009 slog de to partier sig sammen, da Ammitzbøll blev LA’er.

- Vi skal slå kræfterne sammen. Og så bliver det ikke bare 1 plus 1 er 2. Det bliver 2 plus 2 er 5, sagde Anders Samuelsen.

Indslag om Simon Emil Ammitzbølls nye medlemskab af Liberal Alliance.

Den slags regnestykker kan man kun fremføre i politik. Men Liberal Alliance ramte alligevel tallet fem – så mange procent stemte på partiet ved valget i 2011.

Liberal Alliance kunne gå i gang med at etablere sig som folketingsparti i Danmark. S-SF-R-regeringen stod i spidsen for Danmark, så der var langt mellem de parlamentariske sejre - men flere af de nye LA-politikere fik markante positioner i den offentlige debat. En af dem var den tidligere sportsstjerne Joachim B. Olsen, der kom til at spille en vigtig rolle i diskussionen om fattigdom og kontanthjælp - flere gange i opsigtsvækkende mediedueller med SF'eren Özlem Cekic.

Og i 2015 voksede Liberal Alliance til 7,5 procent af stemmerne og 13 mandater. Ifølge Samuelsens retorik i valgkampen ”de afgørende mandater.”

Nu var spørgsmålet bare, hvad de afgørende mandater i blå blok efter valget skulle bruges til. LA kom ikke i regering med Lars Løkke Rasmussen – så nu skulle der lægges pres på den smalle Venstreregering ude fra.

Sommergruppemøde hos Liberal Alliance i 2016. Her Anders Samuelsen, Simon Emil Ammitzbøll og Henrik Dahl.

Blåt opgør om topskatten

Dødstrusler, fremsat i et hav af lakrids – det var et af billederne på det borgerlige Danmark i august 2016.

Liberal Alliance havde henlagt sit sommergruppemøde til et udstillingslokale hos Bülow Lakrids.

De tre LA’ere Anders Samuelsen, Simon Emil Ammitzbøll og Henrik Dahl holdt pressemøde foran en reol med lakrids på dåse i enorme mængder.

Da de var færdige, hang en trussel tilbage i luften.

Det meste af pressemødet handlede om topskatten. Siden valget i juni 2015 havde LA igen og igen krævet, at den smalle Venstreregering sænkede topskatten med fem procentpoint.

Regeringen havde igen og igen udskudt et skatteudspil – først og fremmest fordi Dansk Folkeparti totalt afviste at sænke topskatten.

Dansk Folkeparti var kort og godt voldsomt provokerede og irriterede over, at Liberal Alliance blev ved med at fremføre et krav, der ikke var flertal for i Folketinget – ja, ikke engang i blå blok.

Liberal Alliance på sin side var ligeglad med DF's følelser. Den borgerlige regering skulle levere topskattelettelser, ellers kunne det være lige meget. Kravet var med andre ord ultimativt - og den indbyggede trussel var, at Liberal Alliance var parat til at tage livet af en borgerlig regering.

– Lad mig svare meget præcist. Det er de fem procent, vi skal have. Ellers er der ikke nogen Venstre-regering, sagde Anders Samuelsen med blikket fast rettet mod den journalist, der havde fået første spørgsmål – og selvfølgelig spurgt til topskatten.

– Vi skal kunne se, at politik i det borgerlige Danmark flytter landet i den rigtige retning. Det er også vores eneste chance for at blive genvalgt, tilføjede LA's formand.

Topskatten skal sænkes med fem procent, kræver Anders Samuelsen til sommergruppemødet hos Liberal Alliance.

Han truede med andre ord med at vælte landets borgerlige regering. Og analyserede sig frem til, at det borgerlige flertal i Folketinget ville forsvinde med næste valg, hvis Liberal Alliance ikke fik sin vilje. Hvad partiet omvendt ikke kunne få, medmindre Dansk Folkeparti helt sensationelt opgav sin modstand mod lavere topskat.

Dét skete ikke. Statsministeren forsøgte i august 2016 at sætte sin egen dagsorden med en Helhedsplan, som heller ikke rigtigt blev til noget. Til sidst, i november 2016, konstaterede Lars Løkke Rasmussen, at ”dansk politik er frosset fast.” Og så kontaktede han Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, og den konservative leder, Søren Pape Poulsen. Spørgsmålet var: Ville de være med i hans regering?

Dét ville de gerne – og så var Liberal Alliance regeringsparti i Danmark. I en trekløverregering.

Lars Løkke Rasmussen præsenterer sin nye regering i november 2016.

Regeringsgrundlaget, dateret 27. November 2016, var på 86 sider og bar titlen ”For et friere, rigere og mere trygt Danmark”. Og topskatten var ikke glemt: ”Regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag”.

Det var ren LA-politik, lige dér på side 33 i regeringsgrundlaget. ”Markant færre” skulle betale topskat.

Men – spurgte journalisterne – der var jo stadig ikke flertal for det i Folketinget?

Liberal Alliances Simon Emil Amitzbøll (helt til venstre) og Anders Samuelsen (nummer to fra venstre) ved præsentationen af Danmarks nye regering i november 2016.

Anders Samuelsen svarede, at regeringsgrundlaget var meget ambitiøst. At det selvfølgelig var en mindretalsregering, der skulle forhandle for at få et flertal.

– Og der er ingen ultimative krav her, sagde Samuelsen.

Ultimative eller ej. Blot et år senere var Liberal Alliance så stædige i deres krav om lavere topskat, at det var tæt på at koste VLAK-regeringen livet. For DF ville stadig ikke være med på LA's dagsorden – om topskatten

Journalister venter på regeringpartiernes folketingsmedlemmer i december 2017.

Kold december på Borgen

Hvorfor gå til julefest, når der er ikke er nogen julestemning? Eller god stemning i det hele taget?

Der kom ikke ret mange af de tre regeringspartiers folketingsmedlemmer, da Lars Løkke Rasmussen den 8. december 2017 inviterede til gløgg og æbleskiver i de fine lokaler i Statsministeriet.

For regeringen var i krise – hvad de få deltagere i festen kunne forsikre sig om ved at se på flokken af journalister, der ventede for enden af den grønne gang på 2. sal på Christiansborg, der fører ned til Statsministeriets glasdør.

Journalisterne var på plads, fordi de tre regeringspartiers hovedpersoner i de timer kom i Statsministeriet endnu mere, end de plejede – og fordi Dansk Folkepartis topfolk gjorde det samme.

Journalister på plads for enden af den grønne gang, der fører ind til Statsministeriet.

VLAK-regeringen var ved at brænde sammen indefra, fordi LA og DF ikke kunne blive enige. Og fordi selv den kreative Lars Løkke Rasmussen ikke kunne finde en sti ud af den fastlåste situation.

– Folk uden for Christiansborg må jo synes, det er ligesom at kigge ind i en børnehave, som Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl sagde til journalisterne – ikke mindst rettet imod Liberal Alliances opførsel.

Balladen handlede om finansloven for 2018, og de borgerlige partier var for længst gået i forlænget spilletid uden en løsning i sigte. Aftalerne om finansloven skal typisk falde på plads i midten af november. Men DF stod fast på, at der skulle markante udlændingestramninger til. Og LA insisterede på, at der skulle gennemføres skattelettelser – det blev hurtigt til, at LA var kravlet op i toppen af et træ med sine ultimative skattekrav. Igen.

Et udsnit af avisforsider om Liberal Alliances ultimative krav.

Det særlige var imidlertid ikke, at LA stod fast på sine krav.

Det særlige var, at LA nu var medlem af en regering og truede med ikke at stemme for samme regerings finanslov – hvad der i praksis ville betyde regeringens sammenbrud. Det var uhørt og uset.

For hvis ikke en regering selv stemmer for sin lovgivning, hvem gør så?

Anders Samuelsen bliver interviewet af en DR-journalist.

To tweets og en tur ned fra juletræet

Til sidst lykkedes det Lars Løkke Rasmussen at få LA og DF til at sige ja til at lave en aftale om finansloven – så skulle skat og udlændinge komme senere. Aftalen skulle formelt bekræftes hos finansminister Kristian Jensen – men inden det kunne nås, var stemningen sendt mod nul igen. Af to tweets fra LA.

Først tweetede Joachim B. Olsen:

”I aften lander vi en aftale om en finanslov. Den bliver kun vedtaget, hvis den skatteaftale, der ligger på bordet, falder på plads. Det er aftalen. Det har alle journalister ikke fanget. Men skidt med det. Lavere skat og strammere udlændingepolitik på vej. En god dag for Danmark.”

Så kom partiformand Anders Samuelsen på banen:

Men julegaven kom ikke. DF blev så provokeret af de to tweets, blandt andet, at alt andet end den nøgne finanslovsaftale røg på gulvet. Udsigten til en aftale om skattelettelser fortonede sig i decembermørket.

- Regeringen har i den grad gjort det svært for sig selv, konstaterede DF's formand Kristian Thulesen Dahl køligt.

Liberal Alliance kunne nu vælge. At blive siddende i træet med krav om skattelettelser og dermed styrte VLAK-regeringen i grus. Eller tage den ydmygende vej ned fra træet og acceptere en finanslov uden skat. Anders Samuelsen valgte det sidste og reddede LA's status som regeringsparti.

På et hasteindkaldt pressemøde på Christiansborg fire dage før jul lovede Samuelsen, at LA ville stemme for finansloven – første gang nogen kunne huske, at et regeringsparti havde holdt pressemøde om det. To dage før jul - den 22. December, blev finansloven for 2018 vedtaget.

På pressemødet undskyldte Anders Samuelsen samtidig Liberal Alliances rolle i den mislykkede jagt på skattelettelserne. Og i tiden efter juleballaden i december 2017 har Liberal Alliance slået en helt anden tone an i sin retorik og i den politiske debat frem mod valget.

Anders Samuelsen lover til pressemøde i december 2017, at LA vil stemme for finansloven.

Nu betoner LA igen og igen de resultater, partiet faktisk har opnået efter den borgerlige valgsejr i 2015. De er også værd at notere. Det drejer sig både om lavere bilafgifter og en stribe andre afgifter, der enten er sænket eller fjernet. På den værdipolitiske front er tildækningsforbuddet et nederlag – men ophævelsen af blasfemiparagraffen ses som en sejr for LA.

Partiet taler nu om ”retningen ” og nærmest slet ikke om ultimative krav, der kan koste regeringer livet. Men Liberal Alliance provokerer stadig andre partier med sine holdninger og forslag – ikke mindst Dansk Folkeparti, der forlanger, at LA smides ud af regeringen efter valget.

Det er ikke sikkert, at Samuelsen er minister, næste gang champagneglassene skal hæves, og der skal råbes hurra for Liberal Alliance.

Credit


Skrevet af: Jens Ringberg


Redigeret af: Annegerd Lerche Kristiansen og Maya Nissen


Design og grafik: Emil Thorbjörnsson og Simone Møller


Programmering: Johannes Wehner


Foto: Scanpix


Redaktør for digitale fortællinger: Kim Schou


Få historien om partiet