Prinsesse Margrethes barndom sluttede for alvor i 1953, da hendes far, kong Frederik IX, underskrev en ændring af tronfølgeloven, som officielt gjorde den bare 13-årige pige til kronprinsesse og senere den første kvindelige regent siden 1412.

50’erne var i høj grad grå efterkrigsår, hvor Danmark igen skulle finde melodien efter den lange besættelse. Og i horisonten lurede 60’ernes højkonjunktur, sprudlende farver, moderne musik og et opgør med traditionerne.

Men hvor det spirende opgør med konservative kønsroller var en af de primære årsager til befolkningens store ja til ændringen af tronfølgeloven, var den unge prinsesse Margrethe stort set afskåret fra kontakt med mænd og Mersey-beat-kulturen.

Frem til 4. klasse blev prinsessen undervist privat bag bevæbnede, bjørneskindsklædte gardere på Amalienborg med seks jævnaldrende piger.

I mellemskoleårene gik kronprinsessen på N. Zahles Pigeskole i det indre København. Og efter sin konfirmation i 1955 rejste hun et år til kostskolen North Foreland Lodge i det sydøstlige England, som også var forbeholdt piger.

Hverdagen med de mange piger kunne dog ikke blive ved, hvis man som en rigtig prinsesse skulle have sig en gom.

Derfor forsøgte dronning Ingrid at introducere sin 14-årige datter til nærkontakt med jævnaldrende drenge ved at afholde dansetimer i private hjem med 11 andre piger – og 12 drenge.

- Vi skulle lære de voksnes danse, og samtidig skulle det give mig en stille indføring i, hvordan man træffer unge mænd. Det der med at flirte var ikke rigtig gået op for mig. Jeg ved ikke, om de andre var lige så dydige, men jeg opdagede ikke en brik, fortæller dronning Margrethe i Helle Bygums bog ’Margrethe’.

Den unge kronprinsesses gymnasieår blev tilbragt på Amalienborg. Her fik hun privat undervisning på et særligt oprettet gymnasium, hvor lærere fra flere københavnske gymnasier underviste.

Da hun blev 18 år og myndig, blev kronprinsesse Margrethe optaget i det såkaldte statsråd. Et tungt og støvet statsorgan indført i 1848, hvor landets ministre og regenten mødes cirka 15 gange årligt for at forhandle love og vigtige regeringsforhandlinger.

På sit første statsråd var den unge prinsesse Margrethe egentlig ikke ubekvem ved situationen, når hun sad ved sin fars side, selvom hendes kjole stod i skærende kontrast til de sort-hvide jakkesæt, ministrene bar under møderne.

Men når kong Frederik ikke var tilgængelig, og kronprinsessen vikarierede som regent, blev hun opmærksom på, hvad det var for mænd, der kiggede tilbage på den suverænt yngste person i lokalet.

- Jeg var meget nervøs, når jeg skulle sidde der selv uden min far. Jeg har været en 19-20 år og siddet der overfor en række herrer, der kunne have været onkler eller bedsteforældre i alder.

- Der følte man sig ikke særligt stor, det kan jeg godt sige, fortalte hun i dokumentaren ’Dronningens Danmark’.
DEL

Ligesom sine mandlige forgængere måtte d

Ligesom sine mandlige forgængere måtte den kommende dronning også have en militæruddannelse.
Kronprinsessens far, Frederik IX, havde både hjerte for havet og en tatoveringssamling på overkroppen, som spor efter hans fortid i det danske søværn. På samme måde statuerede Margrethes farfar, Christian X, sin baggrund som officer i livgarden, når han dagligt red gennem København i fuld uniform.

Da den unge prinsesse Margrethe – kort efter sin studentereksamen – tog uddannelsen som gruppefører, skete det i militærets tredje gren – luftvåbnet.

Men prinsesse Margrethe fik imidlertid også mulighed for at tage en pause fra statsrådsmøder og strabadserne i militæret, da hun studerede statskundskab på Aarhus Universitet.

Her indlogerede hun sig på kollegium 9’s værelse 402 i Universitetsparken i Aarhus, hvor hun lavede mad, læste i tunge bøger og holdt husmøder med de andre kollegianere – præcis som Aarhus andre studerende.

Prinsesse Anne-Marie, dronningens seks år yngre lillesøster, forlovede sig allerede i 1963 med prins Konstantin af Grækenland. På det tidspunkt havde pressen brugt gode mængder tryksværte på at spekulere i, hvem landets kronprinsesse mon skulle giftes med.

Det var dog først to år senere, at kronprinsesse Margrethe mødte en fransk diplomat ved navn Henri de Monpezat under et besøg i London.

Men lige som hun ikke ænsede interesse fra det andet køn under dansetimerne som 14-årig, fornemmede hun heller ikke interessen fra den solbrune bejler, som hun nøjedes med at betegne som ’mægtig flink’.

Efter igen at have mødtes til en fælles venindes bryllup i april 1966, gik det til gengæld stærkt.

- Han inviterede mig på frokost. Jeg havde aldrig før spist frokost med nogen på den måde – jeg var ude alene med en mand! Og ja, dette var mit livs første date.

- Jeg kunne slet ikke spise frokost, jeg var fuldkommen… jamen, jeg havde mistet appetitten totalt, jeg var helt rundt på gulvet, jeg havde aldrig oplevet noget lignende, fortalte dronning Margrethe i Stéphanie Surrugues biografi om prins Henrik, ’Enegænger’.

Den 2. september 1966 kunne Ekstra Bladets Sven Peter Sabroe afsløre, at en forlovelse var nært forestående, og den 3. september blev den franske kærlighed fløjet til København ’på ekstraordinært besøg’.