Svaret har at gøre med selve kernen af det komplicerede forhold, der eksisterer mellem Messi og Argentina. Messi, en af de bedste spillere nogensinde på verdensplan, har ført sit hjemland til fire finaler. Han er Argentinas topscorer. Uden ham ville landet have været tvunget til at se VM hjemmefra for første gang i 48 år. Det er blevet svært at holde tal på, hvor mange gange Messi har reddet sit elskede Argentina.

Men en del af Argentina har aldrig for alvor været i stand til at gengælde kærligheden.

– Verdens bedste spiller er en argentiner der, i sit hjemland, har færre fans end en dommer, skrev den argentinske avis La Nación i 2010.

– Det lader til, at folk ønsker at bebrejde mig for alt, udtalte Messi samme år.

Pressen har jævnligt kritiseret ham. Fansene har buet af ham.

Ikke engang i sin hjemby er Messi en helt. Da ESPN-journalisten Wright Thompson tog til Rosario, fandt han stort set ingen tegn på, at Messi var vokset op der.

En lokal sportsbar havde billeder hængende af Muhammad Ali, Maria Sharapova og Rafael Nadal – men ikke Messi. Da Thompson besøgte den bane, hvor Messi i sin tid begyndte at spille, fandt han kun graffiti af The Rolling Stones.

The New York Times havde samme oplevelse, da de tog dertil i 2014. Næsten ingen af de lokale huskede Messi. Få hyldede ham som nationalhelt.

– Det største problem folk havde med Messi, var, at han ikke var "argentinsk nok," skrev den store, amerikanske avis.

Argentinas forhold til Messi er faktisk knyttet til deres forhold til Maradona. Uanset hvad Messi gør, står han i en skygge, han aldrig vil kunne slippe af med.

I andre lande debatteres det, hvilken af de to der er den bedste spiller i historien – måske sammen med Pelé. Enkelte mener, at Messi er den største, fordi han har vundet langt mere på klubplan end Maradona gjorde, og har scoret næsten dobbelt så mange landskampsmål.

Men i Argentina er Maradona, Dios, "Gud", den største. Der findes en kirke med 275.000 registrerede medlemmer, der er dedikeret til ham.

Hvorfor er Maradona så meget større end Messi i Argentina?

Maradona gav dem én af to VM-titler. Som kaptajn og playmaker bar han nærmest egenhændigt et udskældt hold til titlen i Mexico i 1986.

Ingen har nogensinde domineret et VM i så høj grad. Mens landet kæmpede med økonomisk og politisk ustabilitet, gjorde Maradona dem til verdensmestre. Da folk ønskede hævn over England efter den blodige Falklandskrig, leverede han den.

Messi har aldrig vundet VM. Dette er alene nok til at give Maradona tronen.

Men der er en dybereliggende grund til, at kun Maradona er elsket. Han er ikke kun "argentinsk", men selve definitionen af det argentinske fodboldideal.


Det er nemt at blive forvirret her. Både Messi og Maradona er spillertyper, der er blevet hyldet i Argentina siden 1920'erne, hvor landet formede sin identitet som fodboldnation.

Argentina baserede deres spil på evnen til at snyde modstanderen med bolden. Landets historie er fuld af legender om kunstneriske individualister. I en af dem scorer en angriber et solomål på en grusbane, og visker på vejen tilbage sine fodspor ud, så ingen kan kopiere målet.

Mange af boldkunstnerne har udviklet deres teknik på ujævne overflader i fattige kvarterer. De var pibes – gadedrenge, hvis talent og intuition førte dem til succes.

Således afspejlede dribleriets troldmænd det argentinske samfund; det var argentinsk at være teknisk og kløgtig. I 1928 skrev Borocotó, redaktør for El Grafico, det største fodboldmagasin i landet, at en statue burde rejses af driblingens opfinder. Den skulle repræsentere...

— ...en pibe med beskidt ansigt og et langt hår, der dårligt kan redes... en mund fuld af små tænder, nedslidte efter at have indtaget daggammelt brød... knæ dækkede af sår... barfodet eller med hullede sko ... Det skal se ud som om, han dribler med en bold lavet af kluns.

— Hvis dette monument en dag opføres, vil mange af os tage vores hat af foran det, som vi gør det i kirken, afsluttede Borocotó.

Minder denne beskrivelse om nogen?


Diego Maradona blev født i Villa Fiorito, Buenos Aires, i en hytte uden vand og elektricitet.

Kvarteret var så farligt, at end ikke politiet turde have en station der – de foretrak at sende betjente ind med bus. På vej til skole lavede Maradona tricks med bolde af klude eller en appelsin.

De barske vilkår tvang ham til at udvikle sin intuition og teknik. Han demonstrerede begge mod England i 1986.

Maradona kunne ikke have været mere argentinsk, selv hvis han prøvede. Han var følelsesladet, lidenskabelig og ukuelig. Hvis han følte noget, viste han det. Hvis han mente noget, sagde han det. Da han blev involveret i mafiafester og kokain, blev han tilgivet, fordi han var et så autentisk symbol på, hvad det ville sige at være argentinsk. På godt og ondt.

Så da han løftede trofæet i 1986, så argentinerne ikke bare et idol. De så en af deres egne.

De så sig selv.

Messi var ingen typisk pibe. Han voksede op i en middelklassefamilie og var kræsen. En af de personer, New York Times talte med i Rosario sagde, at Maradona havde "udviklet sit talent i mudderet", mens Messi var vokset op "pakket ind i vat."

Da Messi var ung, opdagede familien, at der var noget mærkeligt ved hans størrelse.

Han var holdt op med at vokse.

Han havde brug for et væksthormon. Men det var dyrt, og Messis klub, Newell's, nægtede at betale for det. Da hans familie hørte om interessen fra Barcelona, sendte de ham dertil. Catalanerne skrev under med ham med løftet om at betale for hormonet. Messi var 13 år.

Da Maradona var på samme alder, slog han igennem i Argentina.

I Rosario opdagede både ESPN og The New York Times, at de lokale ikke forstod ham bedre end almindelige fans i udlandet.

— Vi har altid kunne lide, hvordan Messi spiller, sagde taxachaufføren Dario Torrisi.

— Men vi ved ikke, hvem han er.

Det er det, der ligger bag anklagen om, at Messi "ikke er argentinsk." Han har et hus i Rosario, en kone fra Rosario og venner fra Rosario.

Men det er på Barcelonas fodboldakademi, at historierne om den talentfulde lille fyr, der driblede alle modstandere, fortælles.

Messi har boet flere år i Spanien end i Argentina. Han taler catalansk. Hvis han ville, kunne han have spillet for Spanien.

Mafiafester? Messi har tre børn og siger aldrig noget om politik.

Kokain? For Messi er de største fristelser pizza og sodavand.

Messis temperament er mere europæisk end latinamerikansk. Han taber næsten aldrig hovedet. Han synger ikke nationalsangen før kickoff. Han taler meget lidt.

Det eneste umiddelbart "argentinske" ved ham, siger Gráfico-journalist Martin Mazur, er den tykke accent.

– Man kan ikke forestille sig, hvordan folk havde behandlet ham, hvis han havde mistet den. De havde nok slået ham ihjel, sagde Mazur spøgefuldt til The New York Times.


Disse kontraster mellem Maradona og Messi sætter Messi i en akavet position. Fordi han sportsligt er på niveau med Maradona, forventer Argentina, at han leverer et VM.

Men selv hvis han skulle lykkes med det, vil han mangle den karisma, der har gjort El Diego så elsket.

Og hvad hvis Messi ikke vinder VM? Jamen, så...

— Messi har en pistol rettet mod hovedet, og den hedder VM. Hvis han ikke vinder, bliver han skudt og dræbt, siger Argentinas landstræner Jorge Sampaoli.

Intet pres, med andre ord.

Indtil videre har Messi ikke vundet andet for Argentina end OL-guld i 2008, et trofæ, som et fåtal i landet interesserer sig for. I Copa América, det sydamerikanske mesterskab, har han nået tre finaler og tabt dem alle.

På seniorniveau, har Argentina stadig ikke vundet noget som helst siden 1993.

Det er næsten ufatteligt for et så godt hold. Særligt fordi de har haft en så god spiller som Messi så længe. Hvad der gør ekstra ondt på argentinerne er, at Messi har vundet 30 trofæer med Barça.

Hvorfor kan han ikke levere bare en eneste titel med landsholdet?


Jo mere Messi brillerer i La Liga, jo mere øges presset på ham. Jo mere talentfuld, folk ved han er, jo større en selvfølge bliver det, at det er ham, der skal føre landsholdet til sejr.

Så når Argentina taber, tildeles Messi en stor del af ansvaret.

— Folk har brug for både helte og syndebukke. Messi udfylder begge roller. Når holdet vinder, og han bidrager med sit fantastiske spil, går vi til alteret for at forgude ham. Når holdet taber, går vi til det selvsamme alter for at slagte ham, siger Jorge Valdano, Argentinas angriber fra 1986.

I Copa América i 2011 buede man af Messi på hjemmebanen. Det påvirkede ham.

— Messi var en skygge af sig selv på landsholdet. Vi plejede at sige, at der var to Messier, siger Eidur Gudjohnsen, hans holdkammerat i Barça.

Men siden 2014 har Messi spillet godt for Argentina. Så nu rettes fokus mod andre ting. Fordi han ikke synger nationalsangen, mener nogle, at han ikke bryder sig om landsholdet.

Så er der teorien om "Messis venner."

Betegnelsen refererer til en gruppe af spillere, der angiveligt konstant får nye chancer på holdet, blot fordi Messi vil have dem der. Blandt dem er Sergio Agüero og Ángel Di María, der var på OL-holdet i 2008.

Påstanden er, at Messi har har større magt end træneren.

Noget andet, der tales om, er Messis manglende lederegenskaber. Bør kaptajnen ikke være mere udadvendt og åbenhjertig?

Burde han ikke være mere som Maradona?


Maradonas karisma var trods alt en succesfaktor ved VM i 1986. Som 25-årig levede han op til rollen som kaptajn. Han trænede hårdest, ville mest og inspirerede andre til at følge ham.

— Han satte på alle tænkelige måder standarden, sagde hans holdkammerat José Luis Brown.

Til holdmøderne fik Maradona en splittet trup til at tro på, at de kunne vinde VM. Ved én lejlighed stillede han sig i midten af rummet, knyttede næven og gav en fyrig tale, hvori han beordrede dem til at ignorere holdets kritikere.

Jo flere mennesker, der var imod Maradona, jo mere brændte ilden i ham.

— Jeg følte, at mit blod kogte, blodkarrene i halsen var ved at eksplodere. Jeg skar tænder så hårdt, at jeg troede, de ville knække, skrev Maradona om talen.

Det er ikke noget, man kan klandre Messi for. Han kan ikke ændre, hvem han er. Men det kan stadig bruges imod ham, når resultaterne er dårlige.

Så da Argentina tabte Copa América-finalen til Chile på straffespark i 2015, haglede kritikken ned. Samme år sagde landstræneren, Gerardo Martino, at han ville have droppet landsholdet, hvis han havde været i Messis sko. Selv mente Messi, at folk undervurderede holdets præstationer.

Men i et land, hvor fodbold er sort og hvidt, hvor sejren er fantastisk og alt andet er verdens undergang, tæller et finalenederlag ikke som noget positivt.

— Det er ligesom en studerende. Man kan gå på universitetet og få gode karakterer dag efter dag, men det betyder ikke noget, hvis man dumper den afsluttende eksamen, sagde Carlos Bilardo, træneren bag VM-triumfen i 1986.

Dråben kom i 2016, da Argentina tabte en ny Copa América-finale. Igen var det mod Chile på straffespark. Denne gang brændte Messi fra pletten.

Mens chilenere jublede, holdt han sig for ansigtet og stirrede ud i luften. Da holdkammeraterne forsøgte at trøste ham, begyndte han bare at græde.

Nu gik store dele af landet i panik. Hvis Argentinas kvalifikation gik dårligt med Messi, hvad ville der så ikke ske uden ham?

De næste par uger indledtes en national kampagne for at få ham til at ændre mening. Maradona tryglede ham. Præsidenten, Mauricio Macri, ringede til ham, og gjorde det samme.

— Sandheden er, at han skaber glæde i vores liv. For et så fodboldgalt land som vores, er det en gave fra Gud at have den bedste spiller i verden, sagde Macri om Messi.

I Buenos Aires mødte hundredvis af mennesker op i de regnfulde gader med skilte og sange om Messi. Borgmester Horacio Rodríguez Larreta afslørede statuen til hans ære. Sloganet "Forlad os ikke, Leo" blev vist på digitale skilte på byens veje og undergrundsbaner.

Et par uger senere kom Messi tilbage.

– Argentina er mit land, min familie, min måde at udtrykke mig på. Hvis jeg kunne, havde jeg byttet alle mine rekorder væk for at gøre mit eget folk glade, fortalte han den spanske avis Marca.

I oktober scorede Messi det hattrick, der reddede landets VM-plads. Selvom han aldrig vil nå Maradona i Argentina, ved han, at han vil kunne forandre sin status i hjemlandet, hvis han giver sine landsmænd den titel, de har ventet på i 32 år.

Måske bliver VM i Rusland hans sidste chance. Fejler han, vil han blive slagtet.

Lykkes det, vil han være mere argentinsk end nogensinde.