Milliardkuppet

Historien om en bytur, et guldbur og det internationale svindelnummer, der kostede Danmark 12,3 milliarder kroner.

Milliardkuppet

Historien om en bytur, et guldbur og det internationale svindelnummer, der kostede Danmark 12,3 milliarder kroner.

Scroll for at læse

I et gråt byggeri i Høje Taastrup omgivet af motorveje og jordvolde sidder Sven.

I årevis har han siddet og behandlet ansøgninger fra udenlandske aktionærer, der skal have tilbagebetalt udbytteskat. År efter år har han udbetalt milliarder af skattekroner til udenlandske konti, uden at det har tiltrukket sig den store opmærksomhed.

Men en dag i 2014 sker der noget, der kommer til at ændre Svens liv. En direktør fra et nystartet britisk skattefirma fra London møder op på kontoret i Høje Taastrup. Han vil gerne være klogere på de danske skatteregler.

Firmaet planlægger, forklarer den yngre, sympatiske mand, at hjælpe aktionærer i hele verden, der ejer aktier i Danmark, med at tilbagesøge den skat på 27 procent, som Skat indeholder, når danske virksomheder udbetaler udbytte.

Sven, som har været i Skat siden 1970, er den helt rigtige at spørge. Men mødet med den britiske direktør får alvorlige konsekvenser for den nu 67-årige tjenestemand.

I dag står det klart, at den danske fælleskasse i perioden fra 2012 til 2015 er blevet lænset for svimlende 12,3 milliarder kroner.

Og det er Sven, der har udbetalt dem.

Han er i dag bortvist fra Skat og sigtet i sagen, men de formodede bagmænd er stadig på fri fod. Det her er historien om Sven og et nøje tilrettelagt milliardkup mod den danske statskasse.

I august 2015 går det op for de danske myndigheder, at 189 amerikanske pensionsselskaber og 29 selskaber med adresse i Malaysia uberettiget har fået udbetalt 12,3 milliarder kroner fra den danske statskasse.

Det sker, efter man i juli måned modtager et tip fra de britiske skattemyndigheder om mulig svindel.

I første omgang gætter SKAT på, at tabet er på 6,2 milliarder kroner, først i 2016 står det klart, at beløbet er vokset til intet mindre 12,3 milliarder kroner.

Én mand anses som bagmanden bag det hele – og det er ikke Sven fra skattekontoret i Høje Taastrup.

Myndighederne i Danmark har den britiske statsborger Sanjay Shah som den hovedmistænkte i sagen, og Shah og hans netværk efterforskes for at stå bag omfattende hvidvask af de mange milliarder.

Historien om det historiske svindelnummer starter ikke med mødet mellem Sven og den britiske direktør.

Allerede i forsommeren 2012 modtager den danske skatteadvokat Nikolaj Bjørnholm en opringning fra en bekendt – en britisk aktiehandler.

Bjørnholm er kendt blandt finansfolk som en af landets førende eksperter indenfor dansk udbytteskat og det fletværk af skatteaftaler, som Danmark har med andre lande.

Den britiske børsmægler ringer fra et mindre, relativt nystartet børsmæglerfirma i den britiske hovedstad ved navn Solo Capital – en virksomhed ejet af Sanjay Shah.

Han vil høre, om Bjørnholm kan lave en juridisk vurdering for hans nye arbejdsplads.
Spørgsmålet er oplagt for alle udlændinge med aktier i børsnoterede danske selskaber, idet SKAT automatisk holder 27 procent tilbage af de penge, som danske virksomheder betaler i udbytte.

Er du udlænding, kan du få pengene refunderet, men kun to lande har en aftale om, at deres borgere kan få hele den tilbageholdte skat retur – nemlig Malaysia og USA. Og i USA er det kun pensionskasser, der kan få hele beløbet retur.

Det rådgiver Nikolaj Bjørnholm grundigt om i sit notat, og i de følgende år får Solo Capital-koncernen flere og flere kunder, der enten er pensionskasser i USA eller har selskaber i Malaysia.

Via London sender netop de selskaber en lind strøm af blanketter til Danmark, som kvitterer for modtagelsen ved at sende milliarder af kroner ud af landet med henvisning til den særlige skatteoverenskomst med netop Malaysia og USA.

Det, at man går til en af de allerbedste og mest velrenommerede skatteadvokater i hele Danmark og får den her rådgivning, siger mig, at det er dygtige forretningsmænd, der agerer her. Og ikke bare tilfældige kriminelle.
Thomas Rønfeldt, lektor på Aalborg Universitet og ekspert i skatteret.

Bagmændene forberedte sig grundigt, inden de gik i gang med det, som myndighederne i dag betegner som en af de største svindelsager i Danmarkshistorien.Det vurderer Thomas Rønfeldt, lektor på Aalborg Universitet og ekspert i skatteret.

Bjørnholms rådgivning er senere blevet frikendt af Advokatrådet, men det står klart, at den formentlig er blevet misbrugt i sagen.

- Det, at man går til en af de allerbedste og mest velrenommerede skatteadvokater i hele Danmark og får den her rådgivning, siger mig, at det er dygtige forretningsmænd, der agerer her.

- Det er ikke bare tilfældige kriminelle. Det her er virkelig gennemtænkt siger Thomas Rønfeldt.

I 2012, omtrent samtidig med at Bjørnholm laver vurderingen for Solo Capital, starter svindlen mod Skat i det små.

På kontoret Høje Taastrup modtager Sven det år 27 formodede forfalskede ansøgninger fra udenlandske aktionærer med anmodninger om at få tilbagebetalt dansk udbytteskat.

På baggrund af de 27 ansøgninger udbetaler Svens afdeling i alt 60 millioner kroner, der via internationale banker havner i lommerne på de formodede svindlere.

I de kommende år eksploderer svindlen.

I 2013 udbetales der 670 millioner kroner til svindlerne.

Herefter går det helt amok.

I 2014 havner 1.449 ansøgninger på Svens skrivebord, som Skat i dag mener er forfalskede, og der udbetales 3,8 milliarder kroner til svindlerne.

Og alene i løbet af de første syv måneder af 2015, frem til at svindlen opdages i august det år, modtager Sven 2.541 forfalskede ansøgninger, og der udbetales ufattelige 7,8 milliarder kroner.

For at være helt ærlig, så var det første, jeg tænkte, det er eddermame løgn. Det kan ikke være sket!
Henning Bang Fuglsang, lektor i jura på Syddansk Universitet

Det svarer til, at der i 2015 gennemsnitligt udbetales 36 millioner kroner til svindlerne om dagen inklusiv i weekenden.

- For at være helt ærlig, så var det første, jeg tænkte, det er eddermame løgn. Det kan ikke være sket!

- Det kan ikke lade sig gøre, at den danske stat svindles for så mange milliarder, siger Henning Bang Fuglsang, lektor i jura på Syddansk Universitet.

Da Sven mødes med den britiske direktør på kontoret i Høje Taastrup i 2014, er han den eneste fra Skat, der er til stede. Det er der en god forklaring på.

Han er nemlig alene om at behandle ansøgningerne om udbetaling af udbytteskat.

Sådan har det ikke altid været, men nedskæringer og udflytninger i det store statsapparat i løbet af de seneste mange år har gjort, at Sven er den eneste tilbage i afdelingen, mens hans nærmeste chef sidder i Jylland.

Både Sven og hans tidligere chef Lisbeth Rømer beskriver Svens arbejde som meget rutinepræget. Når han modtog en blanket fra en udenlandsk aktionær, skulle den være forsynet med et stempel fra den bank eller anden finansielle virksomhed, hvor aktien lå i depot.

Efter at have kontrolleret blanketten, sendte Sven beløbet til udbetaling via bogholderiet, og han tænkte ikke nærmere over, at det gennemsnitlige beløb, som han refunderede per blanket steg fra 37.000 kroner i 2010 til 681.000 kroner i 2015.

Jeg er jo hele tiden bekymret for, at vi sidder og udbetaler de her milliarder, uden at kunne vide, om det er rigtigt. Det synes jeg, var ubehageligt.
Lisbeth Rømer, Svens tidligere chef i Skat

Han havde heller ikke mulighed for at tjekke, om de udenlandske aktionærer reelt havde betalt den skat, de ansøgte om at få refunderet.

- Jeg er jo hele tiden bekymret for, at vi sidder og udbetaler de her milliarder, uden at kunne vide, om det er rigtigt. Det synes jeg, var ubehageligt, fortæller Lisbeth Rømer i dag.

- Overalt i systemet, hvor jeg havde kontakter, fortalte jeg, at jeg synes, det var et stort problem, og at de måtte gøre noget.

Men i Skat gjorde man ingenting.

Lisbeth Rømer går på pension i 2013. Herefter sidder Sven ene mand i sin afdeling. Derfor mødes han også alene med direktøren fra London den dag i 2014.

De to mænd klinger godt og mødet udvikler sig.

- På et tidspunkt kommer vi pludselig til at tale sport, erindrer Sven i dag.

Kort tid efter mødet, kontakter direktøren ham igen.

- Han vil ud og spise sammen og så smage noget dansk øl, for at sige det lige ud, fortæller han.

De to mødes igen.

- Vi tog en tur op ad strøget med adskillige pit stop, fortæller Sven.

Senere følger flere byture og de to mænd udvikler ifølge Sven en form for venskab. De går i byen i København og en enkelt gang i Helsingør. De skiftes til at betale, fortæller Sven om byturene med sin nye ven.

- For mig var det et behageligt afbræk i hverdagen. Jeg har heller ikke noget imod at komme i byen og få lidt godt mad, fortæller han.

Men en dag i august 2015, omkring et år efter de to mænds første møde, sker der noget.

Sven og kollegaerne i udbytteafdelingen i Høje Taastrup kontaktes af en ansat i Skats afdeling for særlig kontrol, en slags eliteenhed, der tager sig at alvorlige sager om økonomisk kriminalitet.

- Han ringer og siger, at han skal bruge en masse dokumenter, fordi der er mistanke om, at der er foregået et stort, stort svindelnummer, og han skal have en helvedes masse kopier, fortæller Sven.

Den dag ramler Svens verden.

- Jeg havde det dårligt, siger han.

Den 25. August 2015 rammer nyheden om svindlen de danske medier.

Ifølge Thomas Rønfeldt, ekspert i skatteret og lektor på Aalborg Universitet, kan møderne mellem den britiske direktør og Sven have haft et meget udspekuleret formål.

- Det kan se ud til, at bagmændene har sat en agent i søen og forsøgt at infiltrere SKAT og komme ind bag linjerne og skabe et tillidsforhold til den eller de personer, der skulle sørge for udbytteudbetalingerne. På en måde, så man var sikker på, at de ville komme igennem, siger Thomas Rønfeldt.

Sådan søger man om at få tilbagebetalt udbytteskat Aktionæren eller en tilbagesøgningsagent udfylder en særlig blanket fra Skat ved navn 06.003.

Her oplyser man, hvem aktionæren er, hvad man har aktier i, hvad der er modtaget i udbytte og hvad, der søges om af få refunderet, samt den bank og konto, hvor pengene skal sendes hen.

Der kræves to typer dokumentation:
Et stempel fra skattemyndigheden i det land, hvor aktionæren er skattepligtig.

En udbyttenota, der dokumenteret, at aktionæren har modtaget udbytte fra det pågældende danske aktieselskab.

Ansøgningen indsendes til Skat, som behandler ansøgningen, og herefter udbetaler pengene til den angivne bank.

Den mistanke har politiet også, og den 31. marts i år anholder politiet Sven og ransager hans lejlighed.

Efter en kort afhøring bliver han løsladt, og selvom han fortsat er sigtet, har han været på fri fod lige siden.

Skandalen i Danmark har allerede fået andre landes skattemyndigheder til at starte en minutiøs gennemgang af de penge, som de har refunderet til udenlandske aktionærer.

I Belgien opdager man, at Sanjay Shahs organisation er i fuld gang med at lave samme nummer mod skattemyndighederne i Bruxelles.

Her man allerede mistet 200 millioner euro, og det lykkedes at stoppe et forsøg på at trække yderligere 300 millioner euro ud af landet.

I Norge finder Skatteetaten ud af, at de har været udsat et lignende angreb på statskassen.

En enkelt gang i 2013 er det lykkedes at trække 580.000 norske kroner ud af landet, men herefter har nordmændene afvist 10 krav om at få refunderet udbytteskat for mere end 300 millioner norske kroner.

Nettet omkring Sanjay Shah er dog langsomt ved at blive strammet.

Men han er ikke sådan lige til at få fingre i. I 2009 emigrerede finansmanden, som har en fortid i blandt andet Rabobank, nemlig fra London til ørkenstaten og skatteparadiset Dubai.

Sanjay Shah er da også meget bevidst om, hvem han vælger at lukke indenfor. DR Nyheder har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med ham.

Til gengæld har han givet flere interviews til sin egen Youtube-kanal, ligesom han har skrevet flere blogindlæg på en hjemmeside.

Ingen steder forholder han sig dog til de voldsomme anklager, der er rejst mod ham. I stedet bruger han tiden på i generelle vendinger at fortælle om sit liv som entreprenør.

Han lever et liv, der ser ud til at være i luksus, han har formentlig rigeligt med penge, så han sagtens kan klare sig. Men han kan jo ikke rejse nogle steder hen i verden.
Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, der er lektor på juridisk institut på Syddansk Institut

Sanjay Shah er manden bag Solo Capital – det firma, som Bjørnholm blev hyret af i 2012, og og ejer af den virksomhed, hvis direktør mødte op på Svens kontor i Høje Taastrup i 2014.

I Dubai lever Shah et jetset-liv. Han mænger han sig med de rige og berømte, han arrangerer fester og velgørenhedskoncerter, der gæstes af Lenny Kravitz, Sting og Prince. Han køber rumrejser til sin kone i fødselsdagsgave.

Men selvom den britiskfødte rigmand lever frit i Dubai, så har Sanjay Shahs mondæne liv sine begrænsninger.

- I dag kan man godt sige, at han sidder i et gyldent bur. Han lever et liv, der ser ud til at være i luksus, han har formentlig rigeligt med penge, så han sagtens kan klare sig. Men han kan jo ikke rejse nogle steder hen i verden, så i realiteten, er Dubai et gyldent fængsel for ham, siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, der er lektor på juridisk institut på Syddansk Institut.

Alligvel prøver vi at nå ind til ham. Vi flyver næsten 5.000 kilometer mod sydøst, lander i Dubai og kører ud på den kunstige palmeø med det eksotiske navn Palm Jumeirah.

Solen bager fra en skyfri himmel og airconditionerede busser kører i pendulfart til de enorme luksushoteller med landingsplads til helikopteren på toppen og strande lige ned til Den Persiske Golf.

Bag en bevogtet bom ved vejen ned til Villa C2, bor den 46-årige Sanjay Shah med sin kone og deres tre børn.

Vi ved, at de lever et liv i luksus, jævnligt fester med de største popstjerner og holder mondæne middage for den indiske overklasse i ørkenstaten.

Gæstfriheden stopper imidlertid dér. Vagten ved bommen afviser os bestemt, akkurat som Sanjay Shah, hans rådgiver og advokat også gør.

Der er ingen adgang til Sanjay Shah, ikke for de danske myndigheder, ikke for politiet, og slet ikke for DR’s journalister - selv ikke, når man ringer direkte til ham.

Sanjay Shah er udenfor rækkevidde på mere end en måde. Chancerne for at få ham udleveret fra den rige ørkenstat, er nemlig minimale.

- Når man bor i et land som Dubai, hvor der ikke er nogen skatter, så findes der ikke nogen kriminel handling, der hedder skatteunddragelse eller skattesnyd. Så hvis du kan komme dertil og få dine penge dertil, så har du fundet en slags fristed, siger Brooke Harrington, lektor i økonomisk sociologi ved CBS.

- Dubai er ikke forpligtet til at samarbejde med andre landes efterforskning i økonomisk kriminalitet.

Det er Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, lektor på juridisk institut på Syddansk Institut, enig i.

- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at den mistænkte bliver udleveret til Danmark, sådan som sagen ser ud nu. Der skal ske et eller andet ganske, ganske voldsomt, der gør, at han falder i unåde i Dubai, før vi får ham.

Mens Sanjay Shah nyder sine rigdomme i Dubai, forsøger Sven, som havde planlagt at gå på pension i løbet af i år, at nyde hverdagen, så godt han kan.

Han er fortsat bortvist fra Skat, som med egne ord har ”mistet tilliden” til ham.

- Det var ikke den afslutning, jeg havde ønsket mig. Det er da 100 procent sikkert, siger han.

Skat burde ikke lade en mand sidde mutters alene og klare alt det.
Lisbeth Rømer, Svens tidligere chef i Skat

Hvis man spørger Sven selv, er han uskyldig. Han har ikke hjulpet Shah eller den britiske direktør. Han har bare gjort sit arbejde, efter de anvisninger, som hans arbejdsgiver, Skat, havde givet ham.

- Han er et meget sødt, meget hjælpsomt menneske, som altid var parat til at gøre alting for alle, og som desværre er faldet i kløerne på de forkerte, siger hans forhenværende chef, Lisbeth Rømer.

- Og det er både Skat og svindlerne. Fordi Skat burde, med de advarselslamper, som er blevet tændt af Intern Revision hele tiden, ikke lade en mand sidde mutters alene og klare alt det.

Hos ledelsen i Skat er man godt klar over, at der ikke har været de hænder og den viden, der skulle til, for at opdage svindlen.

- Jeg må ikke kommentere på den enkelte medarbejders forhold, men det er ikke medarbejderens ansvar at prioritere. Det er ledelsens ansvar at prioritere, og det her er et klart eksempel på, at vi i perioder har prioriteret forkert, siger indsatsdirektør i Skat, Jim Sørensen.

Hvorfor direktøren fra London i sin tid opsøgte Sven for at ”drikke nogle øl”, er den tidligere skattemedarbejder stadig i tvivl om.

Det har ikke været muligt DR Nyheders journalister at få kontakt med direktøren fra London.

I dag er Sanjay Shahs midler i Storbritannien blevet beslaglagt.

Det gælder også de to villaer, som han ejer i London-forstaden Stanmore, og en pengeoverførsel på 222 millioner euro fra en af verdens største banker, Barclays Bank i London, til Sanjay Shahs egen og langt mindre Varengold Bank i Hamburg.

Sanjay Shah bor fortsat med sin familie i Dubai. Det er endnu ikke lykkes for DR at få et interview med ham.

Credit


Tekst: Niels Fastrup og Thomas Græsbøll Svaneborg



Tekst og redigering: Maya Nissen




Samtlige interviews i denne webdok er foretaget i forbindelse med produktionen af dokumentaren ”Milliardkuppet”, som bliver vist på DR1 i aften klokken 20.45.



Læs mere om det store skattekup på her.