Tidslinje: Sådan gik Danmark fra mink-eventyr til corona-mareridt på under 100 år

Fra de første eksperimenter i 30'erne til milliard-eksport i 00'erne. Sådan gjorde minkavlerne Danmark til verdens førende mink-nation.

Webdok Tidslinje

Tidslinje: Sådan gik Danmark fra mink-eventyr til corona-mareridt på under 100 år

Fra de første eksperimenter i 30'erne til milliard-eksport i 00'erne. Sådan gjorde minkavlerne Danmark til verdens førende mink-nation.

Scroll for at læse

De sidste uger og måneder har du måske lagt mærke til den ene historie efter den anden om minkfarme, minkavlere og coronasmitte hos de små pelsdyr.

Måske har du undret dig over, hvorfor der er så stort fokus på mink? Og hvorfor du overhovedet skal interessere dig for emnet?

Men vidste du, at Danmark i dag er verdens største producent af minkskind? Og at de danske pelse er i den absolutte verdensklasse?

I knap 100 år har minkproduktion været en del af Danmark, og med tiden har det udviklet sig til en gigantisk succes, der har tjent milliarder af kroner hjem til de danske minkavlere.

Men i sommer ramte coronavirusset nogle af de cirka tusind minkfarme, der findes herhjemme. Og på få måneder skabte et mikroskopisk virus kaos i en enorm industri.

I dag er fremtiden for de danske minkavlere usikker. Mens nogle stadig drømmer om at vende tilbage til tidligere års rekordomsætninger, spår andre, at eventyret nu er slut.

Her er fem nedslag i den danske minkavls både omdiskuterede og succesfulde historie.

1930'erne: DE FØRSTE ÅR

I 1941 fortalte ‘Ugerevy’ om en udstilling i København, hvor publikum kunne se flere forskellige slags pelsdyr.

I starten af 1930’erne er de danske landmænd på udkig efter nye måder at tjene penge på.

Den verdensomspændende depression, der startede i USA i 1929, har nået Danmarks kyster. Det går særligt hårdt ud over dansk landbrug, og priserne på blandt andet smør og kød rasler ned.

En løsning for de danske landmænd bliver at importere nye dyr til landet. Men i stedet for at malke de nye dyr eller slagte dem for at spise deres kød skal der nu produceres pels!

De første forsøg starter med ræve, der importeres fra Norge, og kort efter kommer der også mink til landet, som oprindeligt er blevet importeret fra Nordamerika, hvor det lille rovdyr stammer fra.

Og det viser sig hurtigt, at Danmark er som skabt til minkavl.

De milde vintre og sommermåneder uden alt for høje temperaturer giver dyrene den helt perfekte pels.

Udover klimaet har Danmark også masser af frisk foder af høj kvalitet til rådighed. På de danske havne kan der nemlig skaffes tonsvis af fiskeaffald, som er fremragende foder til dyrene.

Derfor skyder de første minkfarme op omkring havnebyerne, og de første grundsten er blevet lagt til det, der skal vise sig at blive en dansk succeshistorie.

Minkavl i Danmark I dag er der omkring 1000 danske minkfarme. Samtidig er Danmark verdens største producent af minkskind.

Ifølge branchen selv skaber det danske pelsdyrerhverv direkte 6.000 arbejdspladser.

Mink er det tredjevigtigste dyr i dansk landbrug - efter svin og køer.

I årene fra 1960-2016 stod pelsskind for cirka én procent af den samlede danske eksport.

Eksporten er dog faldet til et lavere niveau de seneste år. Sidste år blev der eksporteret for 4,9 milliarder kroner danske minkskind. Samtidig blev der importeret skind for 1,9 milliarder.


Kilder: Kopenhagen Fur, Dansk pelsdyravl i fortid, nutid og fremtid, Danmarks Statistik

1960'erne: DET STORE OPSVING

Inden 1,5 millioner mink skal pelses i 1963, er DR’s reporter taget en tur til Nordjylland for at blive klogere.

I årene efter 2. verdenskrig kommer der for alvor fart på den danske minkavl.

Antallet af pelsfarme stiger hurtigt i løbet af 50’erne og 60’erne, og antallet af danske farme når på sit højeste over 6000.

Udviklingen er især drevet af en stor efterspørgsel på de danske pelsskind omkring i verden.

En del af skindene ryger hele vejen over Atlanterhavet til USA og skaffer gode amerikanske dollars hjem til Danmark.

Men også på vores eget kontinent er der rift om de danske pelse, der sys om til minkjakker og anden beklædning.

Efter toppen er nået i slutningen af 60’erne, begynder antallet af pelsfarme i Danmark at falde igen. Med undtagelse af en lille top i slutningen af 1980’erne er antallet af farme faldet frem til i dag.

Men med årene bliver de enkelte minkfarme også større og større. I dag er der i gennemsnit mere end 10 gange så mange avlshunner på en enkelt minkfarm, end der var i 1970.

Dansk Pelsdyravlerforening I 1930 bliver andelsforeningen Dansk Pelsdyravlerforening oprettet. I løbet af det næste årti runder antallet af medlemmer og pelsdyrfarmere i Danmark 400.

I de første år blev minkskindene solgt gennem Kjøbenhavns Pelscentral som i 1946 bliver købt af Dansk Pelsdyravlerforening og omdøbt til Danske Pels Auktioner.

I 2005 slår andelsforeningen og auktionshuset sig sammen under navnet Kopenhagen Fur.

Mange skind bliver i dag solgt til asiatiske, russiske og amerikanske kunder.


Kilder: Aarhus Universitet, Kopenhagen Fur

1990'erne: DYREVELFÆRD OG AKTIVISTER

I 1999 fortalte TV Avisen om den seneste aktion fra dyreaktivister på en minkfarm ved Løgstør i Nordjylland.

Den danske minkavls historie handler også om dyrevelfærd. Eller manglen på samme, ville nogle måske sige.

Igennem årene er der flere gange blevet rejst kritik af forholdene for mink på de danske farme - og ikke mindst stillet spørgsmålstegn ved det etiske i at indespærre dyr i bure udelukkende for pelsens skyld.

Kritikken kommer blandt andet fra dyreretsforeninger og aktivistgrupper.

For den almindelige dansker bliver modstanden særlig tydelig i slutningen af 1990’erne og i starten af 00’erne, da aktivister fra gruppen Dyrenes Befrielsesfront flere gange bryder ind på minkfarme og lukker dyrene ud.

Samtidig begår gruppen også hærværk mod pelsforretninger.

Dyrenes Befrielsesfront stammer oprindeligt fra England, hvor den blev grundlagt i 1970’erne.

De britiske aktivister tager endnu skrappere midler i brug end de danske. De står blandt andet bag brandattentater mod pelsbranchen og planter hjemmelavede bomber hos folk, der arbejder for firmaer, som bruger forsøgsdyr.

Siden aktionerne i 90’erne og begyndelsen af 00’erne er modstanden mod minkavl vokset både herhjemme og i udlandet. Men på trods af modstanden er minkavl stadig tilladt i Danmark.

Flere lande i Europa har ellers enten forbudt minkavl eller er på vej til at gøre det. Det gælder lande som Storbritannien, Holland, Tyskland, Polen, Norge og Frankrig.

Igennem årene beskæftigede tv-værten Poul Thomsen sig flere gange med pelsavlen i Danmark. Sådan her indledte han programmet ‘Dus med dyrene’ i 1984.

2013: REKORDÅRET

Der bliver tjent gode penge på minkpelse i 2013. Det kan både mærkes hos avlerne og i pelsbutikkerne.

I 2013 er der ekstra god grund til smil på læberne hos de danske minkavlere.

Priserne på danske minkskind når et historisk højt niveau, og året ender med at slå tidligere rekorder. Omsætningen er omkring 13 milliarder kroner, og i gennemsnit må køberne slippe cirka 600 kroner for bare ét enkelt dansk minkskind.

Minkavlerne rider på en bølge og har i årene omkring 2013 flere gode år. Det skyldes særligt en udvikling, der sker mange tusinde kilometer fra de danske minkfarmes mure.

For i Kina åbner der flere store pelsvarehuse, hvor en lang række butikker slår dørene op og vil sælge pelsbeklædning til kinesere med ekstra penge på lommen.

Pludselig står flere hundrede kinesiske pelsbutikker med tomme hylder, der skal fyldes op, og med ét kommer der en enorm efterspørgsel på minkskind.

Men da de kinesiske butikker med tiden fyldes op, brister boblen, og priserne falder hurtigt igen.

Samtidig har flere andre lande også fået øjnene op for at kunne tjene hurtige penge på pelsproduktion.

Det leder til en overproduktion af minkskind og i løbet af de næste år ryger der langt flere skind på markedet, end der er købere til. Det betyder mindre salg og faldende priser for de danske minkfarmere.

Millard-eksport I 2013 eksporterede Danmark minkskind for 12,8 milliarder kroner. Samtidig var importen af skind 2,4 milliarder.

I 2019 var eksporten markant lavere. Her endte den samlede eksport kun op på 4,9 milliarder. Importen af skind var 1.9 milliarder.

De danske minkskind sælges næsten udelukkende til udenlandske kunder.

Den danske eksport af minkskind har tidligere år udgjort en tredjedel af det samlede danske varesalg til Kina / Hongkong.


Kilder: Kopenhagen Fur, Danmarks Statistik

2020: FØR OG EFTER CORONA

Da Danmark træder ind i år 2020, står minkbranchen i en svær situation. Priserne er de seneste år kun gået i én retning: nedad.

Efter priserne på skind topper i 2013, må minkavlerne i 2019 nøjes med blot at blive betalt omkring en tredjedel per skind.

Det betyder, at mange minkavlere ikke tjener penge nok og må dreje nøglen om.

Midt i nedturen bliver der i juni konstateret coronasmitte på minkfarme i Nordjylland. I løbet af de kommende måneder begynder virusset at sprede sig til minkfarme flere steder i landet, og regeringen beslutter, at flere millioner mink skal aflives.

Med ét slag mister minkavlerne både indtjening og de kostbare avlsdyr, de har brugt årtier på at fremavle.

Men allerede inden virusset har fundet vej ud på farmene, mærker branchen konsekvenserne af coronavirusset.

Pandemien gør det nemlig umuligt at afholde de store pelsauktioner, der finder sted flere gange om året hos verdens største pelsauktion, Kopenhagen Fur, i Glostrup.

Køberne kan nemlig ikke møde op og se sælgere og konkurrenter an. Samtidig kan de ikke se på skindene og mærke pelsen mellem fingrene. Det betyder, at salget på auktionerne kun er en lille procentdel af normalen.

Uden købere og et virus, som stadig spreder sig til flere og flere minkfarme, går den danske minkbranche ind i en usikker fremtid.

Enkelte avlere håber at få nye dyr i burene allerede næste år og vende udviklingen, så der igen er penge at tjene på danske minkskind.

Men samtidig frygter andre, at det nu endegyldigt kan være slut med knap 100 års mink-eventyr i Danmark.

Pelsavl i Danmark og verden i dag Udover Danmark har de store producenter af mink hidtil været de skandinaviske lande, Finland, Holland, Polen, Rusland, Kina, Canada og USA.

Flere lande som Storbritannien, Østrig, Holland, Tyskland, Polen, Norge og Frankrig har allerede forbudt minkavl eller er på vej til det.

Ræveavl blev forbudt i Danmark for 12 år siden. I dag er der kun en enkelt farm tilbage, som lukker ved årets udløb.

På enkelte danske pelsfarme holdes der i dag også chinchillaer.


Kilder: Kopenhagen Fur, Ritzau

Credit


Tekst: Rasmus Jungersen

Grafik: Mathias Jacobsen

Foto: Scanpix