Stegelmann: Mit liv med Star Wars

Troldspejlets vært kigger tilbage på et liv med George Lucas, vrede fans og magien fra Star Wars.

Stegelmann: Mit liv med Star Wars

Troldspejlets vært kigger tilbage på et liv med George Lucas, vrede fans og magien fra Star Wars.

  • 15. dec. 2015
Scroll for at læse

Det var en sommerdag i 1977 i Imperial-biografen. Imperiets biograf af alle steder.

Der var endnu nogle måneder til den danske premiere, men jeg havde været heldig og opsnappet en tidlig, lukket fremvisning af 'Star Wars'.

Fænomenet, man havde hørt så meget om, og som tydeligvis havde trængt sig ind i amerikanernes drømmende folkesjæl, næsten som den Kraft, Jedi-ridderne talte om.

Små to timer efter 20th Century-Fox logoet tonede frem på lærredet var mit 19-årige liv forandret for evigt.

På de to timer lykkedes det George Lucas at indhylle mig i stemningen fra de gamle seriefilm, hvor onde var onde, gode gode og kampen for retfærdighed entydig.

Endelig en film, der ikke søgte realismen og slet ikke den horrible socialrealisme. 'Star Wars' blæste til kamp mod kedsomheden og det drømmeløse liv. Angsten for eventyret, det kulørte, det amerikanske og alt det forbudte, vi ikke skulle have i Danmark.

Var det en religiøs vækkelse? Måske det nærmeste jeg er kommet det.

I den nærmeste pladebutik købte jeg dobbelt-LP'en med John Williams' musik fra filmen. Jeg spillede pladen for familien, alt imens jeg opildnet prædikede det nye budskab. Der var ingen tvivl:

Denne film havde reddet filmkunsten, filmoplevelsen, biografernes fremtid og eventyret i os alle.

I 5-6 måneder lyttede min familie og venner til mine lovprisninger, før dønningerne af tsunamien fra den fjerne galakse endelig nåede de danske kyster 2.juledag 1977.

'Star Wars' ankom til et Danmark, der ikke var meget for den slags. Folk som mig var i mindretal, og succesen var ikke nær så overrumplende som i filmens hjemland.

Amerikanske filmjournalister talte om det kolde Danmark, der ikke var til at tø op, og danske kulturkommentatorer talte om endnu et rædsomt kommercielt amerikanske produkt. Man så med overbærenhed på os, der blindt labbede eventyret i os. Stakler.

Men legetøjsforretningerne fulgte med, og her fik 'Star Wars' fat. Børn købte ideen og 10-årige, der i dag er 50, blev de første der havde Darth Vader- figurer og Skywalker-lyssværd på deres værelser.

I min egen lille filmbutik, som jeg åbnede i 1978, solgte vi en souvenir-version på super 8-format. 350 kroner for 16 minutters udvalgte scener.

Filmen blev mange pre-video-filmsamleres perle. Jeg har den stadig – den står i studiet, hvor vi laver Troldspejlet, og det er ikke uden grund.

Uden den sommerdag i 1977 havde jeg nok aldrig 11 år senere foreslået et program om fantasy og eventyr i film, spil og tegneserier til DR.

Uden 'Star Wars', intet Troldspejlet.

Tre år senere i 1980 kom den fortsættelse, der måtte komme. For selvom 'Star Wars' egentlig var en meget helstøbt, afsluttet film, var vi sultne, og George Lucas havde heldigvis et plot, der kunne bruges.

Det var igen sommer. Jeg var igen i Imperial til fremvisning. Men nu var der mange flere journalister og et andet sammenrend.

Sci-fi og tegneserie-fans var også dukket op. Vi stod sammen og snakkede indforstået. Der var opstået en kultur.

Nogle fans talte tilmed om plothuller i den første film, R2D2s upraktiske konstruktion og stormtroopernes ringe panser. Den kritiske fankultur, der elsker at hade detaljer, spirede.

Men al skepsis forsvandt efter to timer med 'Imperiet slår igen'.

Gyset gik gennem Imperial, da Darth Vader afslørede sin sande identitet. Selvom filmen havde været ude i USA siden maj, var der ingen trolls på nettet, der kunne afsløre handlingen.

Yodas kloge ord og den åbenbare nye dybsindighed i eventyret fik de kloge til at tale om "en ny Tolkien". Anmeldere roste den, og studerende begyndte at analysere filmen.
Efter tre års kulturkamp var der ingen, der sagde grimme ting om Luke, Leia og Han Solo.

Men 'Imperiet slår igen' var ikke en to'er. Det var en fem'er, lod George Lucas os vide.

Vi anede med fryd et uendeligt eventyr, der aldrig ville stoppe. Og vi anede rigtigt. Nu begyndte gætterierne. Hvad mon der skulle ske? Hvor mange episoder ville der være? Og hvad med de tre første afsnit?

1983.

- Hvad sker der, George Lucas? Hvorfor går det så langsomt?

De mange 'Star Wars'-fans havde ikke tålmodighed, og selvom vi havde ventet tre år på 'Imperiet slår igen', var vi ikke glade for tre år mere på den næste film i rækken. Men det skulle vi.

Og mens produktionen af de to første film foregik uden den store opmærksomhed, var der nu en stærk, omfangsrig og magtfuld fanpresse, der i magasiner om sci-fi rapporterede selv den mindste oplysning fra optagelserne af den nye film.

'Jediridderen vender tilbage' var et hit, men ikke alle var tilfredse. De evindeligt nuttede, syngende og dansende Ewokker krævede styrke.

Men jeg valgte i årene efter at være stærk i troen og besluttede, at det ikke var mig tilkommet at kritisere noget, jeg elskede så højt.

Og da jeg flere år senere mødte Warwick Davis – ewok'en Wicket - fortalte han så rørende om optagelserne.

Han var 12 år og havde svært ved at tro, at Luke, Leia og Han Solo var skuespillere, der spillede roller. Så ikke et ondt ord om de små sataner, heller ikke om de to spillefilm, de fleste har glemt: 'Ewok Adventures'.

De står på min hylde, men de er sjældent i maskinen.

Trods Ewoker var det vemodigt, da Anakin, Luke og Obi-Wan poserede i slutningen af 'Jediridderen vender tilbage'.

Vi fik besked om, at George Lucas var træt. Ikke flere film, ikke mere 'Star Wars'. Galaksen var pakket sammen.

Lange, mørke år fulgte.

Heldigvis kunne jeg i 1989 realisere drømmen om et fantasymagasin på dansk tv. Og da de første 'Star Wars'-spil kom i handlen, kunne jeg holde liv i mytologien.

'Super Star Wars' til Supernintendo var jo næsten som at genopleve historien med joypad - omend med primitiv grafik og en lidt overvægtig Luke.

Det var som om Star Wars overvintrede i de tidlige spils vidunderlige verden ved siden af 'Super Mario', 'Zelda' og 'Doom'.

Magien var i live.

Ilden blev tændt igen i julen 1998. George Lucas annoncerede, at en ny 'Star Wars'-film var på vej.

Det var meget usædvanligt at bringe trailere i tv, for det var reklame for et kommercielt produkt. Men jeg kunne ikke lade være, for den første trailer til 'Den usynlige fjende' var så forjættende, at den måtte med i 'Troldspejlet'.

Som en discipel, der ser mesteren komme ud fra studerekammeret efter mange år, forkyndte jeg filmens komme som det kommende års største begivenhed.

'Den usynlige fjende' havde maj-premiere i USA, men først i august blev det vores tur, og henover sommeren fik den nye 'Star Wars'-film enorm omtale i danske medier.

Så meget, at B&Us iøvrigt fremragende chef Mogens Vemmer forsigtigt spurgte, om jeg mon så behøvede omtale den i 'Troldspejlet'. Gamle DR var stadig nervøs ved at være i ledtog med onde kommercielle kræfter. Jeg husker ikke, hvad jeg svarede.

Igen så jeg filmen en tidlig sommermorgen i Imperial, og jeg var rørt. Mange fans, som nu var gamle nok til at skrive anmeldelser i avisen, var skuffede. Og alle hadede Jar Jar Binks.

Premieren blev en blanding af vild jubel og ophedede diskussioner. Gamle venner blev for en tid fjender. Men filmen blev en enorm succes.

2002 var et stort år for mig. Jeg blev far. Men lige inden fik jeg en utrolig invitation.

Vil 'Troldspejlet' interviewe George Lucas på Skywalker Ranch? Har Tatooine to sole? Skød Han Solo først? Svaret er ja, og jeg gjorde klar til 10 af de vigtigste minutter i min journalistkarriere.

Mere fik man ikke.

Baggrunden for invitationen var 'Klonernes Angreb'. Vi var nået til 'Episode 2'.

Anakin Skywalkers frygtelige transformation var i gang. Action-sekvenserne var uendelige. Hærene, monstrene og kampene hæsblæsende. Og Yoda kæmpede. Jeg så filmen på Skywalker Ranch med jetlag, men jeg elskede det.

Jeg sad ved siden af Leonard Maltin, den kendte kritiker -og tegnefilmkender -, der sagde, at den burde kunne kvalificere sig til en Oscar for bedste animerede film (på grund af de mange computergenerede scener. red.).

Kun to stjerner undede han den i sin legendariske 'Movie Guide'-bog. Men jeg rejste begejstret hjem og fik en søn, der heldigvis også er blevet 'Star Wars'-fan.

Han sidder overfor mig, mens jeg skriver, og spiller 'Star Wars Battlefront'. En 'ATAT' skal ordnes. Livet er godt.

Som 47-årig skulle jeg i 2005 endelig have svaret på spørgsmålet fra min ungdom. Hvordan kunne Anakin Skywalker ende som Darth Vader?

Ville det stadig løbe koldt ned ad ryggen, eller ville et liv som forsøgt voksen have spoleret det?

I de mellemliggende år fra 1977 til 2005 var 'Star Wars' vokset fra et være et amerikansk fænomen, som kun os hengivne fans forstod.

Nu kendte næsten alle figurerne, og universet optrådte overalt. Ikke kun i biografmørket. Nye generationer startede for eksempel med 'Lego Star Wars'-spillene og så først filmene senere.

Men der var ingen grund til at være puritaner. Det var en stor fornøjelse at opleve, hvordan denne lille, uprætentiøse rumwestern var så meget mere holdbar, end kritikerne havde forudset.

Da Anakin Skywalker blev til Darth Vader for øjnene af os i 'Sith-fyrsternes hævn', var det en triumf. Ikke kun for den onde kejser, men også for det gode eventyr, som vi har så meget brug for i en tilværelse, der dybest set er ret banal og kedelig, hvis den da ikke er ond og grusom.

Med 'Sith-fyrsternes hævn' var ringen sluttet, spørgsmålene besvarede, og roen faldt over en 'Star Wars'-fans verden.

Men snart rumsterede det igen.

I oktober 2012 kom den skelsættende nyhed. George Lucas solgte sit livsværk til Disney.

Flere danske journalister ringede bestyrtede til mig:

- Ville Disneys køb af Lucas ikke ødelægge alt? Ville det ikke være enden på 'Star Wars', som nu skulle indhylles i Disney'sk etellerandet-vi-ikke-kan-lide?

Det mest problematiske ved købet var og er stadig, at Disney nu ejer for meget. Pixar, Marvel – og Lucas. Men skræmmebilledet er ikke blevet til virkelighed.

Både Pixar og Marvel har lavet ganske geniale ting som 'Inderst Inde' og 'Guardians of the Galaxy' siden.

Nu står jeg så her, sammen med millioner af 'Star Wars-fans'. Og alle er vi lige nervøse. Ligeså nervøse som J.J.Abrams, manden med det tunge embede, instruktøren af 'Star Wars: The Force Awakens'.

Holder magien? Er der liv 30 år efter ødelæggelsen af den anden Dødsstjerne? Er Kraften stadig med os?

Selvfølgelig.

Uanset hvad, er det den følelse, vi fik, første gang vi rejste til den fjerne galakse for længe, længe siden, der er det vigtige.

Og den kan intet ændre, så længe vi har eventyret i os.

Credit


Tekst: Jakob Stegelmann

Redaktør: Hans Christian Kromann

Topbillede: Lucasfilm og 20th Century Fox.