Danske Zizi Oussaidi gik fra 15-årig fodboldpige til modeikon. Hun er en del af en ny feminisme, som godt må være klædt på.

  • Af Marie Allerslev Eriksen
  • 7. aug. 2018
Scroll for at læse

En 15-årig Zizi løber energisk rundt efter fodbolden. Det her, det er det bedste. Følelsen af at drible rundt i græsset iført løsthængende sportstrøje og shorts, møgbeskidte fodboldstøvler.

Zizi kan faktisk generelt bedst lide løst tøj. Hendes fars store skjorter og slidte Converse-sko.

… Eller det er i hvert fald det eneste, der ligesom passer til hende. Hun gider ikke de lange, umoderne og syntetiske kjoler. Og hvad skulle hun gøre? Tage en lårkort nederdel på ligesom pigerne i klassen?

Nogle gange kan hun godt synes, det er pisseirriterende, at hun ikke har flere valgmuligheder. Så tænker hun “Hvorfor er der ikke noget tøj til mig?” Hun kan se alle de andre, der finder deres yndlingspieces, der sidder lige, som de skal. Men Zizi finder kun tøj i butikkerne, hun føler sig ubekvem i. For hende er der ikke frit valg på alle hylder, og det får hende til at føle sig anderledes.

Så er det nemmest at være en tomboy uden for meget fokus på tøj, synes hun. Her føler hun sig tilpas. Hun er en drengepige, tænker hun, og det kommer hun altid til at være. Faktisk ville hun have grint højt, hvis nogen havde sagt til hende dengang, at hun – en ung, dansk, muslimsk pige fra Amager – bare et par år senere ville komme til at være et modeikon for mange tusinde piger verden over. Hvor langt ude!

At hun en dag ville føle sig tilpas i sit tøj? No way!

Men jo. Yes way. Dette er historien om Zizi Oussaidis rejse fra 15-årig fodboldpige til modeikon. Og om en ny feminisme, som godt må være klædt på.

Modest fashion-inspirerede outfits på runwayen. Fra venstre: Ganni, Max Mara, Pierpaolo Piccioli, Gucci, Calvin Klein, Stella McCartney, Designers Remix

Zizis succes i dag falder sammen med en markant trend i modeverden. Løse snit, lange ærmer og tildækkede ankler er at spotte overalt. En tendens, der afløser de såkaldte “nøgne nullere”, hvor det afklædte look dominerede på både den røde løber og i highstreet fashion, såsom H&M, Zara og Bestseller. I dag er nøgenhed yt, og det omvendte er in. Det kaldes modest fashion, og sidste år beskrev New York Times’ mode-kritiker Vanessa Friedman modest fashion som “a defining trend of the 2010s”.

Trenden oversættes på dansk oftest til ærbar mode, og den kan ses hos de store modehuse som Céline, Balmain og Dolce & Gabbana – men også highstreet moden er med på bølgen. H&M lancerede i maj deres første modest kollektion – “The LTD Collection” også kaldet “Limited Edition”.

Modest fashion er blevet populært blandt kvinder over hele verden. Måske fordi vi nu har set det hele. Kim Kardashians bagdel, Rihannas bryster og Miley Cyrus tilnærmelsesvis nøgen til MTV Video Music Award i 2015.

Fra venstre: Miley Cyrus, Rihanna, Kim Kardashian

Modeeksperter taler om, hvordan det mest yderliggående outfit i dag ikke er et nøgent look. Tværtimod.

Det mest iøjnefaldende lige nu er en stor, poset, lang kjole uden nogen form for udskæring og med lange ærmer – som den modehuset Creatures of Comfort sidste sommer solgte til 3000 kr.

Ifølge Naomi Fry, tidligere modeekspert ved New York Times, var den et eksempel på, hvordan moden de seneste år er begyndt at blive næsten provokerende ikke-udfordrende.

Zizi bliver ikke ved med at være en tomboy, der kun går op i fodbold. Da hun kommer i gymnasiet, er der ikke tid til stævner hver weekend, så hun stopper til fodbold. Og det, der startede som en irritation over ikke at kunne shoppe amok i modetøj som pigerne fra klassen, vokser med alderen. Det går hende på, at hun ikke kan finde noget i butikkerne, som både passer til hende og ser moderigtigt ud.

Når hun endelig forsøger sig med at shoppe og ender i prøverummet med en bunke tøj, er det altid det samme: En er for kort. En anden for slim. En tredje for gennemsigtig. Og en helt fjerde havde været god, hvis bare lige hullet i ryggen ikke var der.

Det kan godt være, at nogle vil kalde det overfladisk, at mode kan betyde så meget for hende. Men det er jo ikke bare tøjstykkerne i sig selv.

For Zizi handler det om at vise, hvem hun er, gennem sit tøj. At finde og udtrykke sin identitet. Den slags ting, som fylder så meget, når man er ung, og hvor netop ens tøjstil betyder rigtig meget for, hvordan man selv og andre opfatter en.

… Og Zizi kan slet ikke genkende sig selv i det tøj, hun går i. Og det er vildt frustrerende.

I gymnasiet opdager hun nogle modest fashion bloggere på Youtube og Instagram. De ser helt anderledes ud. De er pissesmarte med deres habitlignende løse bukser og feminine skjorter med store flæser.

De poserer for kameraet med sådan en selvsikkerhed, at Zizi bare må hoppe med på trenden.

I skabet finder hun en lang sommerkjole frem. Den er med stropper i skuldrene.

Normalt har hun den på med en langærmet bluse under. Men så klipper hun den op. Hele overdelen laver hun om og syer en elastik ind, så den kan bruges som en lang nederdel. Hun sætter en skjorte ned i nederdelen.

Det ser flot ud. Elegant. En veninde tager et billede af outfittet, og Zizi poster det på Instagram og tagger den halv-amerikanske halv-marokkaner @feeeeya. En af verdens mest kendte modest fashion instagrammer, som i dag har 370.000 følgere fra hele verden.

Markedsomsætningen for modest fashion har været markant stigende siden 2015

Det er ikke kun Zizi, der som ung dansk muslim har været frustreret over ikke at kunne være moderigtig klædt. Tusindvis af unge vestligt orienterede muslimske kvinder har følt som hende.

Modest fashion bliver deres helle – endelig er der en trend, de kan relatere til. Flere af dem er bannerfører og trendsættere på Instagram og Youtube med mange tusinde følgere. De poster selfies, OOTDs (outfit of the day) og videoer, hvor de snakker om modest fashion til inspiration for hinanden og andre.

Nike producerer en sports hijab, London Modest Fashion Week starter, Vogue bringer en forside med kvinde, der bærer tørklæde – og her i Danmark blive hijabbærende Amina Adan spottet på gaden og får en kontrakt ved Unique Models.

Det er ikke så underligt endda at modeindustrien får øjnene op for det modebevidste muslimske publikum.

En rapport fra Thomson Reuters fastslår, at markedsomsætningen for modest fashion har været markant stigende siden 2015. Her fastslår rapporten, at muslimske forbruger brugte 1.546 milliarder kroner på tøj i 2015, og at de modebevidste muslimer i år 2021 samlet vil bruge 2.341 milliarder kroner på tøj.

For Zizi går det stærkt. Flere og flere followers kommer til, og hun gør sig umage med at tage billeder.

Hun bruger stadig mere tid på at shoppe i butikkerne og sammensætte sine egne OOTDS til sin Instagram. Hun har det vildeste drive for sin profil.

Zizis passion for sin profil bliver kun større, da flere og flere muslimske piger fra hele verden skriver til hende. Hun bliver deres forbillede.

Men Zizis forældre er bekymrede. De er bange for, om deres datter kan blive et led i en politisk diskussion, hvor hun bliver ansigt udadtil for en hel gruppe kvinder, når hun kun repræsenterer sig selv.

Zizi er ikke så bekymret, og hun har alligevel valgt, at hendes profil ikke skal have et dansk afsæt, så hun skriver på engelsk. Hun tager udgangspunkt i det enorme internationale miljø og nævner ikke, at hun er fra Danmark på profilen. Hun får flere og flere følgere. To år efter hun postede fotoet af dem hjemmelavede nederdel, har hun 100.000 følgere.

Kvinderne, der følger Zizi, kommer fra hele verden og fra mange forskellige baggrunde og kulturer. Hun har jødiske og muslimske følgere, men hun har også mange piger uden tørklæde og ikke-religiøse, som følger hende. For mange af dem drejer modest fashion-tendensen nemlig ikke om religion, men om at dyrke en mode, hvor man ikke skal leve op til alle mulige udefrakommende krav.

Kendte i modest fashion. Fra venstre: Mary-Kate og Ashley Olsen, Ruth Negga og Adele

For ikke nok med, at det er blevet en global kulturel bevægelse inden for modeverden, så taler eksperter også om modest fashion i forbindelse med en ny bølge af feminisme.

Feminismen kalder den franske trendekspert Iza Dezon for ”the pluri-empowerment factor,” og den handler i al sin enkelhed om, at kvinder vælger at gå i det tøj, de føler sig bedst tilpas i, uden at skele til andres forventninger eller krav om, hvordan man bør se ud.

På den vis minder pluri-empowerment-faktoren om den såkaldte fjerdebølgefeminisme, der var så meget i vælten i Danmark for et par år siden – bare med omvendt fortegn. Her brugte det såkaldte ”Girl Squad,” bestående af blandt andre Twerk Queen Louise Kjølsen, den forståelse af feminisme til at tage tøjet af, mens fortalere for modest fashion omvendt bruger den til at tage ekstra tøj på.

Overbevisningen er den samme: Ingen skal fortælle os, hvordan vi skal se ud.

Zizi er blevet mindre aktiv på Instagram-profilen. Studiet fylder meget i hendes hverdag, og nu har hun fundet fred med sit look. For Zizi blev modest fashion en frihedsfølelse.

– Det er den der følelse af : Yes, jeg er normal.

23-årige Zizi løber ikke længere energisk efter fodbolden. Det er ikke længere det bedste.

Det her er: At hun i dag kan være både at være fashionable, praktiserende muslim og trendsætter på én og samme tid.

Tilpas. I tøjet og i sig selv.

Yes way.

Credit


Tekst: Marie Allerslev Eriksen


Fotograf: Mathias Kalhauge


Colorgrading og efterredigering: Niels Borgholm


Grafik: Emil Thorbjörnsson


Fotos: Scanpix, @feeeeya og @ziziosashion


Kode: Thomas Rix


Tekstredigering: Annegerd Lerche Kristiansen


Redaktør for digitale fortællinger: Kim Schou