•••



En politipatrulje stopper en bil på Fyn. Det er ren rutine. Blandt tyvekoster i bilen finder politiet tilfældigt en brugt computer.

Godt gemt på computerens harddisk opdager politiet en lang liste af navne og cpr-numre på danskere. På harddisken er der ifølge DR's oplysninger også dybt fortrolige informationer om et stort antal danskeres NemID, bankforbindelser og pasnumre.

Sagen bliver mørklagt, og efterforskere arbejder et par måneder under radaren indtil 18. juni i år, hvor politiet slår til ved fem-tiden om morgenen.

Iført skudsikre veste går betjente koordineret ind på forskellige adresser på tværs af Danmark. Med i styrken er patruljer, der er trænet i at bryde døre ind hos farlige arrestanter.

Efter få timer er aktionen fuldført, og en gruppe på 11 unge mænd er anholdt. Blandt dem en 26-årig dansk-somalisk mand, der ifølge politiet har en ”fremtrædende rolle” i gruppen.

Om aftenen samme dag bliver den 26-årige og de andre unge mænd stillet for en dommer og sigtet for særligt groft databedrageri i en omfattende sag om svindel med NemID.

Den 26-årige dansk-somaliske mand og hans storebror - her i skudsikker vest. Begge er terrordømte og har stået bag omfattende NemID-svindel.

Siden har DR undersøgt, hvem den 26-årige dansk-somalier og gruppen omkring ham er. Hvad deres svindel helt konkret er gået ud på. Og om personkredsen har begået kriminalitet før.

Afdækningen viser, at gruppen er mistænkt for NemID-svindel, der har været nøje planlagt. Og at over hundrede danskere fra hele landet er ofre i sagen, hvor der er tale om svindel for et tocifret millionbeløb.

Samtidig afslører DR’s research en større historie om to terrordømte brødre, der tidligere er dømt for at spille centrale roller i sager om NemID-svindel.

En historie om millionerne, der er væk.

Og en historie om Politiets Efterretningstjeneste, der har ansvaret for at overvåge danske statsborgere med ekstremistiske synspunkter i Danmark. Men som af eksperter nu får kritik for, at terrordømte kan slippe afsted med at svindle igen og igen.

Jævnlige bombeangreb og ustabilitet har præget store dele af Somalia de seneste tre årtier. I 2016 blev flere personer dræbt af et angreb på hotellet her. Et angreb, terrorgruppen al-Shabaab tog ansvaret for. Foto: Feisal Omar/ Reuters.

PET lytter med på telefonen

Historien tager sin begyndelse i Somalia. Landet på Afrikas Horn, der i mere end 30 år har været præget af først en blodig borgerkrig og siden en konflikt, der har sendt befolkningen på flugt.

Den 26-årige mand, der var blandt de anholdte i juni, blev født i Somalia i 1993. Da han var et år gammel, kom hans somaliske forældre til Danmark med ham og hans dengang femårige storebror.

Familien slog sig først ned i Vestjylland, flyttede siden en del rundt, inden familien bosatte sig i Aarhus.

Brødrene voksede op, de fik dansk statsborgerskab, og de var 18 og 23 år gamle, da Politiets Efterretningstjeneste (PET) begyndte at aflytte deres telefoner.

Aflytningen blev sat i værk omkring juletid i 2011. Det skete, efter PET havde modtaget et tip om, at lillebroren skulle have terrorforbindelser.

Dengang i 2011 gik lillebroren klædt i muslimsk kjortel, han bad fem gange om dagen, og han vendte sig også mod Mekka i bøn, når han var i skole. Det har han siden fortalt i retten.

Her har han også oplyst, at han kom i Grimhøjmoskéen i Aarhus-forstaden Brabrand.

Lillebroren kom i den omstridte Grimhøjmoské, der er kendt for at have haft Syrienskrigere under sit tag. Foto: Henning Bagger/ Scanpix.

Grimhøjmoskéen er omstridt, fordi en række Syrienskrigere er kommet der, inden de drog i kamp for terrorgruppen Islamisk Stat. Moskéens talsmand har afvist at fordømme overgreb på civile begået af Islamisk Stat. Og så har tre mænd, der ifølge PET planlagde at myrde Muhammed-tegneren Kurt Westergaard, også haft deres gang i moskéen.

Samme år, som telefonaflytningen begyndte, hjalp lillebroren sin storebror med at købe en flybillet til en opsigtsvækkende destination.

For første gang siden forældrenes flugt i begyndelsen af 1990'erne rejste storebroren i 2011 tilbage til Somalia.

Terrororganisationen Al-Shabaab er kendt for at have rekrutteret medlemmer i udlandet og i Danmark. Her er al-Shabaab-krigere fotograteret i Somalia i 2010. Foto: Feisel Omar/Reuters.

”…han skal nok lære at lave bomber”

Storebroren rejste ikke bare til Somalia for at besøge familie. I en måned i vinteren 2012 opholdt han sig i en træningslejr hos terrorgruppen al-Shabaab i et område tæt på den somaliske hovedstad, Mogadishu.

Al-Shabaab er en militant, islamisk terrorgruppe baseret i Somalia, som blandt andet har truet Danmark med hævn for Muhammed-tegningerne.

I februar 2012 blev al-Shabaab en del af terrororganisationen al-Qaeda, der stod bag terrorangrebet på World Trade Center i New York.

Mens storebroren var i Somalia, fortsatte PET med at aflytte de to brødres telefoner. Og efterretningstjenesten har skrevet ned, hvad storebroren fortalte sin lillebror over telefonen:

Da storebroren vendte hjem til Danmark senere i foråret 2012, blev han og lillebroren anholdt og sigtet for terrorplanlægning og terrortræning.

Lillebrorens bopæl blev ransaget, og her fandt politiet en gul bog med blå arabisk skrift. Øverst på en af siderne stod med håndskrift ”Suicide Bombing” - selvmordsbombning.

En USB-adapter blev beslaglagt. På den lå en digital udgave af magasinet ”Inspire”, som al-Qaeda stod bag. I magasinet var artikler om al-Qaeda-lederen Osama Bin Ladens død, og der var en guide til, hvordan man fremstiller sprængstof af almindelige husholdningsmidler.

Politiet konfiskerede også en videofilm med opfordringer til unge muslimer om at kæmpe i Vesten eller tilslutte sig kampen i Afghanistan, Irak, Yemen eller Somalia.

Under ransagningen i 2017 fandt politiet blandt andet disse dokumenter. En bog, hvor der var noteret "Suicide bombing", et magasin med Osama Bin Laden, en guide til at bruge en riffel og en billedrig opskrift på, hvordan man selv kan fremstille sprængstof. Kilde: Aktindsigt hos Østjyllands Politi.

På lillebrorens computer kunne politiet se, at han inden for den seneste måned op til anholdelsen havde søgt på film om World Trade Center og Osama Bin Laden på internettet.

De to brødre blev tiltalt for terrortræning og terrorfinansiering. Retssagen var historisk, da det var første gang, at paragraffen om terrortræning blev anvendt i Danmark.

Paragraffen blev indført efter terrorangrebet på World Trade Center i 2001 for at dæmme op for, at unge opvokset i Danmark bliver radikaliseret, tager på træningslejr i udlandet og efterfølgende rejser tilbage og udfører et terrorangreb.

Retssagen mod brødrene blev afsluttet i 2014, hvor de begge blev idømt to års fængsel i Vestre Landsret for forsøg på terrortræning.

Medlemmer af al-Shabaab under øvelser i en træningslejr i Somalia. Optagelserne er fra 2013 - et år efter storebroren selv opholdt sig i en al-Shabaab-træningslejr. Kilde: Channel 4 News.

Landsretten vurderede i 2014, at ”de tiltalte er to unge mennesker med et radikaliseret forhold til islam og jihad”, og at storebroren ”havde til hensigt at begå terrorhandlinger”.

Brødrene blev frikendt for terrorfinansiering, men alle nævninge og de tre dommere udtalte i dommen, at telefonaflytningerne ”vidner om en betydelig vilje hos de tiltalte til at støtte AS (al-Shabaab red.) økonomisk.”

Da landsretsdommen faldt i juni 2014, havde brødrene været varetægtsfængslet i mere end to år og havde derfor allerede udstået deres toårige straf. Derfor kom de med det samme på fri fod.

I 2016 begyndte de terrordømte brødre at hacke sig ind på bibliotekscomputere og derigennem få adgang til uskyldige ofres NemID-oplysninger. På overvågningsvideoen her fra Horsens Bibliotek installerer lillebroren (tv) i 2016 overvågningsudstyr på en af bibliotekets computere, mens en af hans medsammensvorne sidder ved siden af.

Brødrene stjæler NemID-nøglekort

Med brødrenes terrordomme var det oplagt for PET at følge med i, hvad brødrene lavede, efter de blev løsladt i 2014.

Det vurderer Magnus Ranstorp, der er terrorforsker ved det svenske forsvarsakademi, og Hans Jørgen Bonnichsen, der har været chefkriminalinspektør og operativ leder hos PET.

De to eksperter har sammen med DR gennemgået de to brødres forløb fra 2011 og frem til i dag.

- De, som er dømt for terror, er altid interessante for en efterretningstjeneste. De har status, de har erfaringer, og de har vist, at de kan være potentielt farlige personer, siger Magnus Ranstorp.

PET har også selv oplyst, at personer med storebrorens historik kan udgøre en terrortrussel. I en artikel om islamisk ekstremisme bragt i Ekstra Bladet i 2015 udtalte en PET-ansat, at PET generelt vurderer:

”at personer, der har opholdt sig i en konfliktzone hos militant islamistiske grupper, hvor der sker brutale drab og grov vold, kan være blevet stærkt radikaliserede, forråede og mere voldsparate, og at sådanne personer kan udgøre en terrortrussel mod Danmark.”

PET skriver i dag til DR, at efterretningstjenesten ikke vil kommentere konkrete sager og vil dermed ikke svare på, om efterretningstjenesten har overvåget de terrordømte brødre, efter de blev løsladt i 2014.

Klart står det, at brødrene i flere måneder fra 2016 og 2017 spillede helt centrale roller i en sag om millionsvindel med danskeres NemID

I 2017 blev lillebroren idømt en betinget dom for at have installeret to såkaldte keyloggere på et bibliotek i Horsens i foråret 2016.

Siden fortsatte de terrordømte brødres svindel. Og lige præcis keyloggere var et helt centralt redskab i brødrenes og deres gruppes bedragerimetode. Deres udspekulerede svindelnummer foregik i årene 2016 og 2017 sådan her:

I en periode på mindst seks måneder fra 2016 til 2017 lykkedes det de to terrordømte brødre at installere keyloggere på offentlige computere på mindst 11 biblioteker rundt i landet. Det skete i byer som Skanderborg, Odense og Aalborg.

I foråret 2017 blev brødrene anholdt og sigtet for den omfattende svindel med NemID. Under ransagningen af brødrenes bopæl fandt politiet NemID-nøglekort og keyloggere.

Men politiet fandt også genstande, der ifølge Magnus Ranstorp og Hans Jørgen Bonnichsen peger i retning af, at de terrordømte brødre havde kontakt til personer, der i dag er dømt for terror.

I 2007 ransagede politiet en lejlighed på Glasvej i København. Senere blev to mænd dømt for at have forberedt bombeterror i lejligheden. En af de dømte er Abdoulghani Tokhi, som den terrordømte storebror ifølge DR's oplysninger siden dedikerede breve og et digt til. Foto: Linda Kastrup/ Ritzau Scanpix.

Storebror skriver breve til bombemager

Under ransagningen af brødrenes bopæl i 2017 fandt politiet en video, der ifølge DR's oplysninger viser tre mænd, der laver noget med en bombe.

Politiet opdagede også en hvervevideo til udenlandske personer med en opfordring til at tage til Syrien for at kæmpe.

Derudover fandt politiet en bunke papirer, der tilhørte dansk-somalieren Ahmed Halane. I papirerne var der ifølge DR's oplysninger bankdokumenter, der viste overførsler af penge til en udenlandsk bank.

- Det understreger, at her er tale om et internationalt netværk, vurderer Hans Jørgen Bonnichsen.

Ahmed Halane er tidligere koranlærer i England og var kendt i islamiske kredse for sin evne til at recitere Koranen og for sin sangstemme, som han folder ud i videoen herunder.

Ahmed Halane optræder i flere videoer på YouTube med sin arabiske sang.

Under ransagningen af de terrordømtebrødres bopæl i 2017 sad den dengang 24-årige Ahmed Halene varetægtsfængslet i Danmark. I 2018 blev han idømt tre års fængsel for at have tilsluttet sig terrororganisationen al-Shabaab.

Politiet fandt under ransagningen også en anden terrorforbindelse. I lejligheden var ifølge DR’s oplysninger flere breve, som storebroren havde skrevet til afghaneren Abdoulghani Tokhi.

Abdoulghani Tokhi blev i 2009 idømt otte års fængsel og udvist af Danmark. Dommen fik han for at have forberedt bombeterror i Danmark eller i et andet land og for at have testet sprængstoffet TATP i en lejlighed på Glasvej i Københavns Nordvestkvarter.

Blandt storebrorens breve til Abdoulghani Tokhi var ifølge DRs oplysninger også et digt, som storebroren havde dedikeret til Tokhi:

Magnus Ranstorp og Hans Jørgen Bonnichsen undrer sig begge over, at de fund, der blev gjort under ransagningen i 2017, ikke førte til, at brødrene blev sigtet efter en af Straffelovens terrorparagraffer.

- Det jo en ophobning af indicier, som efterhånden ligner en beviskæde, der burde have ført frem til i hvert fald en sigtelse. Om det havde ført til en fældende dom, det kan kun domstolene afgøre, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Det er vel lovligt nok at have ting liggende. Bankpapirer fra en, der er dømt for terror, et digt til en, der sidder inde for terror?

- Ja, men her skal det ses i en større sammenhæng; at det er personer, som tidligere er dømt for terror, og som i allerhøjeste grad jo har forbindelser til kredse, som udøver terror efter alt foreliggende og ikke lægger skjul på, at de er tilhængere af al-Shabaab, svarer Hans Jørgen Bonnichsen.

Nye rekrutter under øvelse i en af al-Shabaabs træningslejre i Somalia i 2011 - samme år, som storebroren ankom til Somalia. Foto: Feisal Omar/Reuters

Samtidig finder de to eksperter det alarmerende, at det lykkedes brødrene at svindle danskere i en periode på et halvt år, når PET havde Landsrettens ord for, at de terrordømte brødre havde et ”radikaliseret forhold til islam og jihad”.

- Det er helt utroligt. Jeg har aldrig hørt om et sådant omfang af bedrageri fra to personer, som har været terrordømt og som burde være i søgelyset fra efterretningstjenesterne. Det er uforklarligt, hvorfor de ikke er blevet stoppet før, siger Magnus Ranstorp.

Det skærper de to eksperters kritik, at brødrene gennem deres svindel tilegnede sig identitetsoplysninger på adskillige ofre.

Hans Jørgen Bonnichsen forklarer, at helt tilbage i hans tid hos PET fra 1997 til 2006 var det kendt viden, at tyveri af identitetsoplysninger som cpr-numre kan misbruges til at skaffe finansiering til terror.

Det er en vurdering, som efterretningstjenesten fortsat deler. I 2020 udgav PET en rapport om netop terrorfinansiering, der beskriver, at identitetsbedrageri i høj grad øger muligheden for at finansiere terrorisme, og at identitetsbedrageri derfor skal bekæmpes.

- Nu skal der meget til at ryste en erfaren politimand, men det er da særdeles overraskende at høre den massive mængde af sensitive informationer, som brødrene kom i besiddelse af, og som i allerhøjeste grad kan misbruges til terrorfinansiering, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

De to brødre blev i 2019 dømt for særligt groft databedrageri ved at have svindlet eller have forsøgt at svindle ofre for otte millioner kroner. Lillebroren blev i landsretten idømt 3,5 års fængsel, mens storebroren fik 5 års fængsel.

Brødrene blev sendt bag tremmer, men det lykkedes ifølge DR’s oplysninger ikke politiet at opklare et vigtigt spørgsmål:

Hvad var der blevet af de millioner, brødrene havde svindlet for?

Et spørgsmål, der snart skulle blive aktuelt igen.

Manden i den røde jakke er i familie med de to terrordømte brødre. På overvågningsvideoen er han i september 2019 ude ved en ejendom i forsøget på at tjekke, om posten er kommet med et nyt NemID-nøglekort i en kvindes postkasse.

I fængsel - men ifølge politiet fortsætter svindlen

Selvom brødrene i august 2019 blev idømt årelange fængselsstraffe for databedrageri, stoppede det ifølge politiet ikke gruppen omkring dem i at svindle med NemID.

Kort efter dommen begyndte gruppens bedrageri ifølge politiet igen, og ud fra DR’s oplysninger i endnu større skala end tidligere.

I politiets sigtelse fra juni 2020 af gruppens medlemmer fremgår det, at et familiemedlem til de to terrordømte brødre nu spillede "en central og afgørende rolle" i gruppen.

Familiemedlemmet optræder i rød jakke på overvågningsvideoen herover, som DR er kommet i besiddelse af.

Videoen er fra september 2019 og viser ifølge DR’s oplysninger, at familiemedlemmet sammen med en medsammensvoren er ude og tjekke, om der er ankommet et nyt NemID-nøglekort i en kvindes postkasse i en ejendom nord for København.

I februar 2020 blev lillebroren, der nu både var dømt for terror og for særligt groft databedrageri, prøveløsladt. Og herefter kom han ifølge politiets sigtelse igen til at spille en ”fremtrædende rolle” i gruppen sammen med familiemedlemmet i den røde jakke.

Ligesom de terrordømte brødres svindel i 2016 og 2017 gik bedrageriet ud på at tilegne sig NemID-oplysninger, tømme ofrenes bankkonti og bruge ofrenes navne og personlige oplysninger til at optage lån eller købe dyr elektronik, som var nemt at sælge videre.

Klippet her en viser en betjent ved Østjyllands Polti og slørede billeder af en mand. Manden er sigtet for at være en del af den gruppe, der er mistænkt for at have udført NemID-svindel. Kilde: 21 Søndag, 14. juni 2020.

Gruppens svindel med NemID fortsatte ifølge politiet i ti måneder, indtil politiet slog til i den store, koordinerede politiaktion i juni i år.

I løbet af de ti måneder nåede gruppen ifølge DR’s oplysninger at svindle et stort antal ofre for et tocifret millionbeløb.

På baggrund af politiets sigtelse i den nye svindelsag er eksperterne Magnus Ranstorp og Hans Jørgen Bonnichsen kritiske over, at svindlen i 2019 og 2020 kunne forløbe så længe, inden der blev grebet ind.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det får lov til at fortsætte. Hele systemet blinker rødt omkring den her gruppe. Jeg synes, at man bør stille ganske hårde spørgsmål til de ansvarlige, siger Magnus Ranstorp.

- Der skal virkelig gode forklaringer til for at overbevise mig om, at det, man har foretaget sig, er i overensstemmelse med PET’s opgave: At forebygge, modvirke og forhindre terror, lyder det fra Hans Jørgen Bonnichsen.

- For mig efterlader det desværre indtrykket af, at der er nogen, der har svigtet her, siger han.

Heller ikke i den nye svindelsag kan politiet ifølge DR's oplysninger svare på, hvad der er blevet af de mange millioner, som lillebroren, familiemedlemmet og gruppen er sigtet for at have svindlet for. Intet tyder ifølge DR's oplysninger på, at pengene er brugt på en dyr livsstil.

Magnus Ranstorp frygter, at udbytte fra millionsvindlen kan være endt hos terrorister i Somalia.

- Hvordan har man overført disse penge, hvor er pengene havnet, er de havnet i terrororganisationer? Altså pengene er et sted. Er de ikke i Danmark, er de i udlandet. Sandsynligvis hos nogen i Somalia.

Hans Jørgen Bonnichsen frygter også, at pengene kan være endt hos al-Shabaab.

- Det er et naturligt spørgsmål at stille sig, hvor mange af danskernes kroner der kan være gået til at støtte al-Shabaab. Man kan få mange maskingeværer og bomber for et tocifret millionbeløb.

På spørgsmålet om, hvorvidt PET kan have ladet svindlen fortsætte i håbet om at finde en større sag eller få mere at vide om pengesporet, svarer Magnus Ranstorp:

- Jeg har svært ved at se, hvilke efterretninger der kan fås over lang tid, som er så tilpas afgørende til, at man vil lade svindlen fortsætte så længe, at så mange personer får deres konto lænset.

Familiemedlemmet til de to terrordømte brødre forlader her den ejendom, hvor han og en medsammensvoren har forsøgt at få adgang til en postkasse med et nytilsendt NemID. Kilde: DR's research.

Efterskrift

DR har forelagt sagen og eksperternes kritik for PET. I en mail har efterretningstjenesten svaret, at PET nøje følger:

"udviklingen i trusselbilledet i Danmark og i udlandet. Det gælder også i forhold til terrorfinansiering og tidligere terrordømte, som efter endt straf løslades. PET kan dog ikke kommentere på den konkrete sag og udtaler sig ikke om arbejdsmetoder og konkrete efterforskningstiltag, da dette generelt ville kunne skade PET’s muligheder for at passe på Danmark.”

Særlig Efterforskning Vest (SEV) under Østjyllands Politi er fortsat i gang med at efterforske den nye svindelsag efter anholdelserne og sigtelserne i juni.

Derfor sidder den terrordømte lillebror stadig varetægtsfængslet og venter på en mulig tiltale sammen med familiemedlemmet og de ni andre sigtede medlemmer af gruppen.

Alle 11 mænd har indtil videre nægtet sig skyldige.

Den terrordømte storebror sidder fortsat fængslet for den databedrageridom, han blev idømt i 2019. Ifølge DR's oplysninger står han snart til at blive prøveløsladt.

DR har været i kontakt med familiemedlemmets og de to terrordømte brødres forsvarsadvokater. Den ældste brors advokat har ingen kommentarer. Familiemedlemmets advokat oplyser, at han ikke har mulighed for at kommentere på DR's sag.

Den yngste af de terrordømte brødre siger via sin forsvarer, Nicolai Berg, at "han afviser DR’s teorier om terrorfinansiering og opfatter disse som grundløse. Han bemærker, at hverken politiet eller anklagemyndigheden på noget tidspunkt har fremsat samme teorier til trods for deres efterforskning.”

DR har spurgt SEV under Østjyllands Politi, om efterforskningsenheden vil udtale sig om, hvorvidt terrorfinansiering er en del af den kommende tiltale. Om SEV har efterforsket mulige terrorfinansieringsspor, eller om den del i givet fald er sendt videre til PET eller Bagmandspolitiet. Og om SEV har fået overblik over, hvor millionerne fra svindlen er endt.

I en mail skriver Østjyllands Politi, at SEV ”ikke ønsker at kommentere på oplysningerne p.t”

Sådan gjorde vi

Historiens oplysninger bygger på domme og andre retsdokumenter, aktindsigter, rapporter, tidligere medieomtale og interview med kilder deriblandt ofre for NemID-svindel. Historien bygger desuden på relevant information, som DR er kommet i besiddelse af.

Har du oplysninger i sagen, så kontakt DR Nyheders undersøgende korrespondent, Line Gertsen, på lgt@dr.dk.