Den nye Lars

Den nye direktør for det pressede Novo Nordisk skal løfte en enorm opgave og træde i store fodspor. Vi har fulgt ham i en måned.

Den nye Lars

Den nye direktør for det pressede Novo Nordisk skal løfte en enorm opgave og træde i store fodspor. Vi har fulgt ham i en måned.

  • Af Casper Schrøder, økonomikorrespondent
  • 5. feb. 2017
Scroll for at læse

Han har kun været øverste direktør i 12 dage, da Donald Trump kalder ham en morder, mens hele verden lytter.

USA’s nyvalgte præsident raser mod medicinalindustrien, som han anklager for ågerpriser. Nok er nok:

- De slipper afsted med mord – vi kommer til at spare milliarder af dollar, lyder det.

Opgavens omfang er enormt for Lars Fruergaard Jørgensen, den nye administrerende direktør i Novo Nordisk, der havde første arbejdsdag 1. januar.

Han overtager en af landets vigtigste virksomheder, der er i chok efter et rædselsår.

Han skal sætte sig i stolen efter et af de største erhvervsikoner i nyere tid, Lars Rebien Sørensen. Han skal slås med rasende aktionærer og patienter, der har anlagt en sværm af retssager.

Og nu mærker han også vreden fra verdens mest magtfulde embede.

Men hvis han er rystet, er det ikke til at se på ham.

- Jeg har det selvfølgelig meget dårligt med, hvis nogen kalder os grådige, nøjes den 50-årige jyske landmandssøn med at konstatere roligt.

Da jeg små to uger tidligere møder Lars Fruergaard Jørgensen i Novo Nordisks hovedkontor i Bagsværd nord for København for første gang, påstår han, at havregrynene smagte helt som normalt til morgen.

Men det er ingen normal dag på kontoret for manden, der har arbejdet 25 år i medicinalvirksomheden. Det er hans første arbejdsdag som direktøren for det hele, og jeg skal følge ham den næste måned i det nye job.

Han siger alle de rigtige ord om at være stolt og ydmyg over, at det var ham, som bestyrelsesformanden ringede til midt i sommerferien for at tale om fremtiden.

Og om at nu gælder det bare om at fokusere på opgaven, sådan som han har gjort det, siden han som dreng pløjede markerne på den fædrene gård.

- Jeg er opdraget i en familie, hvor vi alle fik store opgaver. Mine forældre havde stor tillid til os børn. Det har jeg brugt i min karriere. Jeg er altid gået til opgaverne med en tillid til, at jeg kunne løse dem - også selvom jeg aldrig har prøvet det før.

Når man spørger lidt ind til det, er der måske alligevel en forskel fra tidligere.

- Mange siger, at jobbet som administrerende direktør er meget berigende. Men det er også meget ensomt. Når man har haft en diskussion, og der skal konkluderes, og der skal tages en beslutning, så er det direktøren, der konkluderer, siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Nu er alles øjne rettet mod landmandssønnen, for at se om kan løfte den nye opgave.

Der er søvnigt i hovedkontoret efter nytår – kæmpen er ikke helt vågnet endnu, men det er en kæmpe, som Lars Fruergaard Jørgensen er blevet chef for.

Det begyndte i 1920’erne, da den verdensberømte danske forsker August Krogh og hans kone Marie Krogh, der også forskede, satte gang i den første insulinproduktion.

I dag sidder Novo Nordisk på en tredjedel af verdens insulinmarked og sælger årligt for over 100 milliarder kroner.

De seneste 15 år har været én ubrudt succes, båret frem af dygtige forskere, forretningsfolk med pengenæse og en global bølge af diabetes, som nogle kalder en epidemi, mens andre taler om et boomende marked.

Men hvis nogen var blevet lullet i søvn i Novo Nordisk af succesen, så blev 2016 en brat opvågnen. Året bød på tre nedjusteringer af de finansielle forventninger.

Massefyringer for første gang i mands minde og et stort aktiefald. Novo Nordisk er svær at genkende.

Nogle taler om udfordringer og en brændende platform, andre kalder det et chok eller en krise.

- Jeg føler ikke, at vi er i krise. Men vi skal tilpasse os en ny realitet. Om det er en krise eller ej, det kan man gradbøje, siger han.

Men direktørens magt er også ordets magt, og ord kan bruges til at skubbe til virkeligheden i den retning, som man gerne vil flytte den.

- Jeg kunne godt tænke mig at bruge ordet krise, fordi det skaber momentum i organisationen til at flytte sig. Det er sværere at gøre, når man har succes. Men for mig er vi ikke i en dyb krise, siger han.

Problemerne er udløst i USA, hvor man må erkende, at man ikke længere kan få samme pris for medicinen som tidligere.

På grund af det politiske pres, der startede før Donald Trump, på grund af mindre rundhåndede budgetter hos indkøberne, der samtidig er blevet lagt sammen og er blevet mere forhandlingsstærke, og på grund af øget konkurrence og flere produkter på markedet.

Novo Nordisk tjener stadig milliarder – men tempoet bliver et helt andet fremover.

På direktionsgangen i Bagsværd deler direktørerne et aflangt fælleskontor. Klar på bordet ligger æsken med visitkort med ny titel.

Det er med et smil på læben, at Lars Fruergaard Jørgensen tjekker, om trykkeriet har ramt rigtigt med navnet. Men lige bag er det alvor.

Lars Fruergaard Jørgensen skal ikke bare knuse virksomhedens problemer. Han skal også træde ud af skyggen fra forgængeren, Lars Rebien Sørensen.

Manden bag væksteventyret, to gange kåret som verdens bedste topchef af det anerkendte tidsskrift Harvard Business Review, kendt for at slynge selvsikre budskaber ud.

Som da han efter endnu et rekordregnskab trak overskrifter med one-lineren: ”You ain’t seen nothing yet”.

Det er en lang skygge, der falder fra den gamle Lars over den nye Lars.

Så lang, at medierne til tider har svært ved at huske hans navn og gentagne gange er kommet til at kalde ham Lars Fruergaard Sørensen.

- Lars Rebien er jo en stærk person, men det har også været en udvikling for ham over seksten år. Hvis man tog ham i de tidlige dage, tror jeg, at vi minder meget om hinanden. Jeg er ret fortrøstningsfuld.

Når Lars Fruergaard Jørgensen tager en af de psykologiske test, som næsten ikke er til at komme udenom i en erhvervskarriere, så sprænger han næsten personlighedsskalaen for det analytiske, det datadrevne, det strukturerede.

Han kommer også ud som en udadvendt person, men det sidste genkender han egentlig ikke selv.

- I test scorer jeg som ekstrovert, men jeg mener faktisk selv, at jeg er introvert, siger han:

- Jeg trives bedst på de indre linjer sammen med organisationen, at gå ned i kantinen og spise frokost. Men jeg er også meget bevidst om, at der er en meget vigtig kommunikationsrolle. Det er klart noget, jeg skal vænne mig til.

Lars Rebien Sørensen var meget synlig - bliver du det?

- Jeg tror ikke, der er noget valg. Det ender man med at blive. Personligt er det ikke noget, jeg søger. Men det er en del af at være leder af en stor virksomhed. Men for mig er det virksomhedens interesse, der driver det.

Uanset om han søger det eller ej, bliver den første store opgave at træde frem i rampelyset.

Vi sidder en mørk morgen i bil på vej til Malmø til det store årlige topmøde, hvor 300 ledere fra Novo Nordisk flyver ind for at gøre status.

Og denne gang også for at se den nye direktør i aktion på scenen for første gang. De skal ikke forvente en brandtale.

- Det bliver ikke sådan en lalleglad - yeah yeah yeah. Novo Nordisk er meget datadrevet. Folk ser totalt igennem det, hvis man bare laver et spin.

Men alle kan vel have behov for en peptalk?

- Ja, men det er vigtigt at forstå, at der er mange data på vores produkter.

Har du det også bedst sådan?

- Jeg har det godt med data, så jeg ved, at jeg har sagen i min hånd, så jeg ved, hvad budskabet er.

Pressechefen, som også er med i bilen, gør mig opmærksom på at huske sikkerhedsselen, da min medfølgende fotograf kommer ind i bilen.

For et par år siden medvirkede ledelsen i en anden TV-udsendelse, hvor man kunne se dem køre rundt uden sele på. Det går ikke.

Der skal være orden i sagerne i Novo Nordisk.

I Malmø står en mindre flok af kommunikationsmedarbejdere klar på det hotel, hvor mødet skal finde sted. Det er tid til generalprøve.

Som Lars Fruergaard Jørgensen går på scenen, er flere ting tydelige. At her er der en grundig mand på arbejde – og at direktørjobbet i sidste ende, til trods for staben af rådgivere, er et enmandsjob.

Der er en sætning, der bare ikke vil komme rigtigt op fra manuskriptet og ud af munden. Han prøver den igen og igen. Går frem og tilbage på scenen. Henter en kuglepen for at rette i papirerne.

Han kigger længe koncentreret ned i papirerne, mens alle i salen er stille og kigger på ham, venter på at direktøren skal knuse problemet.

For der er kun ham til at knuse det.

Og så til sidst letter sætningen fra papiret via Lars Fruergaard Jørgensens mund og ud i salen. Man kan mærke den kollektive lettelse i prøvesalen.

Novo Nordisk har været åbne ved at give mig adgang til at følge den nye direktør tæt. Men der er grænser for åbenheden.

Selve talen foran lederne i Novo Nordisk må vi ikke være med til. Jeg forsøger også at få lov til at komme tættere på privatpersonen Lars Fruergaard Jørgensen. Derhjemme i haven eller i kajakken, hvor han lader op og samler energi.

Hvorfor må vi ikke komme med?

- Jeg har ikke meget lyst at blande mit privatliv for meget ind i mit job. Jobbet gør, at der er stor opmærksomhed om min person, men det er jo ikke mig, der er interessant, det er jobbet og virksomheden. Så jeg vil gerne holde mit privatliv lidt på siden.

Det er ikke kun Donald Trump, der langer ud efter Novo Nordisk i Lars Fruergaards første 30 dage som direktør.

En salve af retssager bliver fyret af fra USA, hvor vrede aktionærer og patienter vil trække virksomheden i retten.

I sagerne går påstanden om alt for høje priser i USA igen. Novo Nordisk har ulovligt lavet prisaftaler med konkurrenterne og på ublu vis sat priserne i vejret år for år og sikret sig en guldrandet forretning, lyder anklagen.

Presset fik sidste år Novo Nordisk til at love offentligt, at de årlige prisstigninger frem over vil være på under ti procent.

Men i bund og grund mener man ikke, at man har gjort noget forkert, og at der er hold i beskyldningerne.

Lars Fruergaard Jørgensen gendriver systematisk påstandene, når man taler med ham om det.

De holder ikke vand, fordi de kun fokuserer på listepriser og ikke medregner de store rabatter til indkøberne; fordi de mest simple produkter jo kan købes i supermarkeder til bare en dollar; fordi omkostningerne til at drive forretningen i USA faktisk er højere end andre steder i verden, og derfor retfærdiggør højere priser.

I det hele taget kræver det evnen til stå fast, når der skal træffes beslutninger for gigantiske beløb, det har konsekvenser mange år ud i fremtiden.

Et af vores møder i de første 30 dage finder sted i Hillerød for at se på udvidelsen af den store insulinfabrik på stedet. En investering til 2,1 milliarder kroner, der skal stå klar i 2019.

Da vi mødes, er der pligtopfyldende reserveret en parkeringsplads til direktørens bil, markeret med hans initialer.

Her har man dog ikke udvist visitkorttrykkernes omhyggelighed og har kludret i initialerne, så LFJ er blevet til LFG.

- Der må simpelthen være noget med det navn. Jeg har faktisk oplevet det meget tit. Folk har altid haft svært ved at få det rigtigt, griner han.

Jeg interviewer en del direktører, og taler man med dem om store beslutninger med vidtrækkende betydning for deres virksomheder, erkender mange af dem gerne, at i sidste ende er det ikke hjernens analyse, men følelsen i maven, der gør udslaget.

Lars Fruergaard Jørgensen er ikke en af dem.

- Man bliver nødt til at være iskold. Der ligger jo ganske meget analyse bag et projekt som det her, og vi er trygge ved, at der er et marked derude.

- Antallet af mennesker med diabetes stiger. I dag er der 400 millioner, og inden for de næste 20 år forventes det at stige til 600 millioner. Det er vores forretning at tage risiko.

Torsdag den 2. februar er sidste dag i vores måned med Lars Fruergaard Jørgensen. Det er dagen for fremlæggelsen af årsregnskabet og en af de mest hektiske dage i hovedkvarteret i Bagsværd.

Det er et regnskab, som bekræfter billedet af et presset Novo Nordisk. For første gang i mands minde åbner forventningerne til det kommende år for at overskuddet kan falde.

- Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår det sidst har været tilfældet, indrømmer Lars Fruergaard Jørgensen midt i det tætpakkede program, hvor han løber spidsrod mellem danske og internationale medier, der alle vil have en forklaring og stille deres kritiske spørgsmål.

Alt imens aktien hamrer ned med seks smertefulde procent.

Hvad skal man vælge at kalde sådan en morgen, hvor alles øjne er rettet mod Novo Nordisk, og de ikke er tilfredse med, hvad de ser?

Jeg viser Lars Fruergaard Jørgensen en historie fra det danske erhvervsmedie Finans.

”Katastrofal debut”, står der i overskriften, og ”et mareridt af en start” fortsætter artiklen.

Irriterer det dig?

- De seneste måneder har vi været gennem så mange forskellige artikler, der stiller Novo Nordisk i et dårligt lys, at jeg er holdt op med at irritere mig over det.

- Det er klart, at når vi har tabt meget i aktiekursen, er der meget interesse omkring Novo Nordisk. Mange har tabt værdi, og det er jeg meget ked af. Det giver nemt et negativt incitament i nyhederne. Tit må jeg bare erkende, at der er et stort gab mellem det, jeg ser, og det, jeg kan læse i aviserne. Og sådan er det.

De seneste 16 år har det været Lars Rebien Sørensen, der har afholdt pressemødet om årsregnskabet. Denne gang er det den nye Lars, der sidder midtfor.

Alligevel har den gamle Lars sneget sig ind. Han er svær helt at få ud. I dagens program, der ligger klar på alle pladser, står hans navn ved en fejl ud for et af præsentationspunkterne.

Den måned, der er gået som direktør, har ikke helt fortrængt skyggen af forgængeren.

Credit


Tekst: Casper Schrøder, økonomikorrespondent

Fotograf: Bardur Veihe

Webdokredaktør: Hans Christian Kromann