Sådan vinder du en Oscar

Beskidte kampagner og millioner af dollars har gennem årerne været med til at afgøre, hvem der vinder verdens vigtigste filmpris.

Sådan vinder du en Oscar

Beskidte kampagner og millioner af dollars har gennem årerne været med til at afgøre, hvem der vinder verdens vigtigste filmpris.

  • Af Gregers Lohse
  • 25. feb. 2017
Scroll for at læse

Kim Magnusson kan mærke Cate Blanchetts bare arm på sin højre skulder.

Filmstjernen har brug for hjælp til at få sine Christian Louboutin-stilletter ordentligt på, og den danske filmproducent tilbyder, at hun da kan bruge ham som støtte.

Foran ham er fotograferne allerede ved at tage opstilling, og enkelte af dem er gået i gang med at knipse løs.

Han er inviteret med til Oscar-akademiets årlige frokost på Beverly Hills Hotel denne januardag i 2014, fordi hans kortfilm ’Helium’ er Oscar-nomineret.

I morgen vil billederne af ham og Cate Blanchett være at finde i anerkendte magasiner som Vanity Fair og Variety, der antyder, at de to skulle være mere end venner.

Kim Magnusson kan ikke lade være med at tænke på, hvor absurd det hele virker. Men på den anden side kan det også være billedet, der skaffer ham de sidste nødvendige stemmer for at vinde en Oscar.

For hvis du går og tror, at Oscarshowet bare handler om en række filmfolk, der hylder filmkunsten, så kan du godt tro om igen.

Det er en gigantisk forretning, hvor de store filmproducenter hvert år smider op mod 3,5 milliarder kroner efter kampagner, der skal sørge for at netop deres film vinder de gyldne statuetter.

Før man overhovedet kan komme i betragtning til en Oscar, skal man nomineres. Disse nomineringer bliver bestemt af de særlige komiteer i Oscar-akademiet.

Eksempelvis stemmer de medlemmer, der tilhører instruktørkomiteen om, hvem der skal nomineres for bedste instruktion.

Men hvem der i sidste ende vinder Oscar-statuetterne i de 24 kategorier bliver derefter bestemt af akademiets 6.028 medlemmer, der har stemmeret i alle kategorierne.

Det er de medlemmer, som filmselskaberne bruger millioner af kroner på at overbevise om, at netop deres film er den rette vinder.

Pengene bliver blandt andet brugt på massive markedsføringskampagner og en endeløs række af receptioner, middage og VIP-arrangementer for Hollywoods elite.

Ifølge New York Times bruger de amerikanske filmselskaber mellem 35-70 millioner kroner på kampagner til hver af de film, som de mener har en chance for at vinde en Oscar.

Det er mere end hele det samlede budget for en dansk spillefilm, der i gennemsnit koster 21,4 millioner kroner at lave.

Den engelske filmkonsulent Stephen Follow lavede i 2015 en undersøgelse af, hvordan de store amerikanske filmselskaber fordelte pengene i deres Oscar-kampagner.

I undersøgelsen havde Stephen Follow fået indsigt i kampagnebudgettet for en af de film, der blev nomineret til en Oscar for ’Bedste Film’ i 2014:

Men på trods af de massive investeringer i Oscar-kampagner, er det ikke muligheden for at score en økonomisk gevinst, der motiverer filmselskaberne.

En undersøgelse fra 2011 viser nemlig, at udgifterne til en typisk Oscar-kampagne er tre gange så store, som den økonomiske gevinst en Oscar-statuette giver i øgede billetindtægter i biograferne.

For at modvirke, at filmselskabernes kampagner bliver for aggressive, har Oscar-akademiet lavet en række regler for, hvordan kampagnepengene må bruges.

Det betyder blandt andet, at akademiets medlemmer ikke må modtage gaver af nogen art, og at filmselskaberne maksimalt én gang om ugen må sende dem ét brev eller e-mail, der promoverer en Oscar-nomineret film.

Det er også strengt forbudt for Oscar-akademiets medlemmer at fungere som værter for sociale arrangementer, der promoverer en Oscar-nomineret film. Og er de til screening på en Oscar-nomineret film, må de ikke blive tilbudt gratis mad og drikke af nogen art.

Alt dette vidste den danske filmproducent Kim Magnusson meget lidt om i 1999.

I februar måned det år var han sammen med instruktøren Anders Thomas Jensen inviteret til Oscaruddelingen, fordi deres kortfilm ’Valgaften’ var Oscar-nomineret.

Allerede da kortfilmen blev nomineret, havde Kim Magnusson en god fornemmelse.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte, ”I år har vi sgu en chance. I år kan vi faktisk vinde”, fortæller Kim Magnusson i dag.

Han var overbevist om, at ’Valgaften’, med sit overordnede budskab om, at vi alle har en smule racisme i os, var et universelt budskab, som Oscar-akademiets medlemmer ville forstå.

Hans fornemmelse svigtede ham ikke.

’Valgaften’ triumferede til Oscaruddelingen i 1999 og gav Kim Magnusson og Anders Thomas Jensen deres første Oscar nogensinde.

I 1999 var kortfilmgenren stadig en lille kategori, og det betød, at det kun var den særlige kortfilmskomité under Oscar-akademiet, der stemte om, hvem der skulle modtage den gyldne statuette.

For at stemme skulle medlemmerne have set filmen, og derfor var det filmkunsten og ikke størrelsen på ens pengepung, som spillede ind.

- Det var den ”rene” Oscar, som Kim Magnusson udtrykker det.

Men efter en regelændring i 2013 fik alle 6.028 medlemmer lov til at stemme i kategorien, og det blev umuligt at kontrollere, om folk havde set alle filmene, før de stemte på deres favorit.

Derfor blev det altafgørende, at man formåede at skabe omtale omkring ens person eller ens film, så medlemmer, der ikke gad se kortfilmene, i det mindste stemte på et navn, som de kunne genkende.

- Det handler selvfølgelig stadig om at få akademiets medlemmer til at se din film, men det siger sig selv, at det nok ikke er samtlige 6.000 personer, der ser alle kortfilm. Jeg vil ikke sige, at det er værre eller bedre end før. Det er bare en del af spillet, som er anderledes fra dengang, siger Kim Magnusson.

Den aften i 1999, da Kim Magnusson vandt sin første Oscar, sad den amerikanske producer Harvey Weinstein blandt tilskuerne i salen.

Og hvis man skal pege på en konge af Oscar-kampagner, kommer man ikke uden om ham.

På det tidspunkt var Harvey Weinstein allerede et kendt navn i den amerikanske filmindustri med flere nomineringer under bæltet. Og til dato har han været nomineret til en Oscar for ’Bedste Film’ hele 26 gange siden 1989 og vundet fem:

Den 64-årige amerikaner er en af de dygtigste producenter i branchen, men han havde også et ry for at lave nogle af de mest aggressive Oscar-kampagner overhovedet.

I 1999 lavede han en kampagne, der skulle overgå dem alle.

Weinstein og selskabet Miramax stod det år bag filmene ’Shakespeare in Love’ og ’Livet er Smukt’. Begge film var nomineret til den mest prestigefyldte Oscar af dem alle, ’Bedste Film’.

En af de helt store favoritter til at vinde for i den kategori det år var Steven Spielbergs episke krigsdrama ’Saving Private Ryan’.

Spielbergs film havde premiere allerede i juli 1998, mens de to Weinstein-film først havde premiere sidst på året. Det gav dem umiddelbart en fordel, fordi de virkede mere ”friske” i Oscar-akademiets øjne.

Men den fordel var ikke nok for Harvey Weinstein.

Allerede tidligt på året satte han sig for at føre en særdeles aggressiv Oscar-kampagne for ’Shakespeare in Love’, som han anså som den mest sandsynlige kandidat, der kunne slå ’Saving Private Ryan’.

På det tidspunkt kostede de dyreste kampagner fra de amerikanske filmstudier omkring 14 millioner kroner.

Harvey Weinstein endte med at bruge 105 millioner kroner på sin kampagne ifølge filmkonsulent Stephen Follow.

Pengene blev blandt andet brugt på en endeløs række af sociale arrangementer, der skulle promovere ’Shakespeare in Love’.

Et par måneder inden Oscaruddelingen havde Harvey Weinstein eksempelvis sørget for, at der blev afholdt en kæmpestor fest for filmens engelske instruktør, John Madden, der skulle byde ham velkommen til USA.

Med til festen var også tre medlemmer af Oscar-akademiet, men det måtte de slet ikke være. Det er nemlig strengt forbudt at deltage i den slags arrangementer som akademimedlem, når først de Oscar-nominerede film er offentliggjorte.

Harvey Weinstein beklagede efterfølgende episoden. Men han stoppede ikke der.

New York Magazine kunne op til Oscaruddelingen i 1999 afsløre, at Weinstein betalte en lang række af akademiets ældre medlemmer for at bearbejde deres kolleger.

De betalte medlemmer måtte ikke lave decideret pressearbejde for nogen af Harvey Weinsteins film, men i stedet sørgede de for at arrangere en lang række middage for instruktøren af ’Livet er Smukt’, Roberto Benigni.

Prominente Oscar-akademimedlemmer som Kirk Douglas, Jack Lemmon og Elisabeth Taylor deltog også.

De mange middage og fester førte til skarp kritik af Harvey Weinstein og Miramax, der blev beskyldt for at købe sig til Oscar-stemmer. Men det afviste de begge fuldstændig.

- Vi er under ingen omstændigheder ude på at købe stemmer, men vi er altid interesseret i at promovere vores film året rundt – også når vi er inde i Oscar-sæsonen, udtalte en talsmand fra Miramax’ efterfølgende til New York Magazine.

Der gik også rygter om, at der var startet en kampagne, som skulle give ’Saving Private Ryan’ dårlig omtale.

Flere amerikanske journalister begyndte at rapportere om, at den dårlige omtale kom fra Miramax og endda Harvey Weinstein selv.

- ’Saving Private Ryan’ topper efter 20 minutter, og den holder ikke til december, skulle Harvey Weinstein angiveligt have sagt ifølge New York Magazine med henvisning til filmens tidlige premieredato.

Harvey Weinstein benægtede senere, at han på noget tidspunkt skulle have talt dårligt om ’Saving Private Ryan’.

- Jeg ville aldrig synke til så lavt et niveau, sagde han.

I sidste ende blev det Harvey Weinstein, der triumferede ved Oscar-uddelingen i 1999.

'Shakespeare in Love' vandt syv oscar-statuetter inklusiv den for ’Bedste Film’ lige for næsen af Spielbergs 'Saving Private Ryan'.

Roberto Benigni vandt en Oscar for ’Bedste Skuespiller’ og for ’Bedste udenlandske Film’.

Weinsteins triumf sendte chokbølger gennem filmindustrien, og det amerikanske onlinemagasin cheatsheet.com har efterfølgende kaldt det ”en forbrydelse mod menneskeheden”, at ’Saving Private Ryan’ ikke vandt en Oscar for bedste film i 1999.

Harvey Weinstein havde skabt en af de dyreste og mest brutale Oscar-kampagner nogensinde, men da han skulle takke for, at ’Shakespeare in Love’ havde vundet sin Oscar, sagde han blot:

- Vi har lavet en film, som handler om livet og om kunsten. Når man kombinerer de to ting, så er det, at magien opstår.

Han glemte bare at nævne, at magien havde kostet 105 millioner kroner i kampagnepenge.

Og så er vi tilbage ved Cate Blanchett og Kim Magnusson og deres møde den januardag på Beverly Hills Hotel i 2014.

De havde aldrig mødt hinanden før, men da det årlige gruppebillede af alle Oscar-kandidaterne skal tages, ender Kim Magnusson med at blive kaldt op på scenen sammen med Cate Blanchett.

På vej derop falder de i snak, og det viser sig, at den australske filmstjerne og den danske kortfilsproducent har mere til fælles end først antaget.

Cate Blanchett havde børn i både børnehave og skolealderen - ligesom Kim Magnusson.

- Det ender med, at jeg står og taler med Cate Blanchett om, hvordan man finder gode skoler og børnehaver, siger Kim Magnusson

Billedet af Kim Magnusson og skuespillerinden ville under normale omstændigheder været ét af mange tusinde, der blev taget den aften, men tilfældighederne ville, at fotograferne mente, at de lignede et nyt celebert kærestepar.

- Næste dag kunne jeg se billedet af mig og Cate Blanchett i flere medier, hvor nogle af dem skrev "Who is this guy" eller "What is going on here", som om, at vi var et nyt kærestepar. Det var ret sjovt, og lige pludselig var jeg et af de få ansigter, som folk huskede fra Oscar-frokosten, fortæller Kim Magnusson.

Det er ikke til at vide nøjagtig, hvor meget mødet mellem mellem Cate Blanchett og Kim Magnusson betød for ’Heliums’ Oscar-kampagne.

Men faktum er, at Kim Magnusson stod på scenen en måned efter og takkede for sin tredje Oscar-statuette.

Og han kan ikke afvise, at billedet med Cate Blanchett har hjulpet.

- En dårlig film kan ikke vinde en Oscar. Men en god film med en smart Oscar-kampagne kan gøre udslaget for, om det bliver din film, der vinder eller ej.

Flere Webdoks

Flere Webdoks

Se alle

Credit