• Af Karen Lerbech Pedersen
Scroll for at læse

Tænd for højtalerne eller på med hørebøfferne. Der kommer snart musik


    Påsken er ikke for kyllinger       


De fleste af os har mærket den:
Smerten i livet. Når det giver et stik i hjertet, en knude i maven eller føles som et brændende sår på huden.

Men de fleste af os har også prøvet at mærke den forløsende glæde, når smerten endelig letter, og vi igen kan se lys for enden af tunnelen.

”Kender du ikke det?” siger vi til hinanden og forsøger malende at beskrive, hvordan vi har det. Hvad vi føler eller har følt. I disse dage siger kalenderen ’påske’, og uanset om man er kristen eller ej, så kan man finde en af de helt grundlæggende beskrivelser af menneskets glæde, sorg og smerte i denne tid på året.

Fortællingen om påsken, Jesu død og opstandelse, favner størstedelen af menneskets følelsesregister. Og hvis ordene ikke er nok sig selv, så kan den fantastiske musik om påskens op- og nedture få følelserne helt frem i kroppen.

Påsken rummer hele livets rutsjebanetur af følelser. Tag turen her.

Musik: Johann Sebastian Bach: Matthæuspassionen, 1. sats

  Palmesøndag      


Du kan næsten ikke være i dig selv længere. Ventetiden er ulidelig, så meget glæder du dig. Det er dit store idol, der kommer til byen, og du har glædet dig til at se superstjernen i levende live, siden du var så heldig at få billetter til koncerten.

Du har en forventning om at denne dag bliver helt særlig, og indeni dig har dit belønningssystem travlt med at producere dopamin.

Indbyggerne i Jerusalem følte også forventningens glæde, inden Jesus ifølge Det Ny Testamente red ind i byen på æselryg palmesøndag. Helligdagen hedder sådan, fordi indbyggerne mødte ham med palmegrene i hænderne og med stor jubel. Jesus var den, de havde ventet på.


Næste dag hørte den store folkeskare, som var kommet til festen, at Jesus var på vej til Jerusalem. De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte: »Hosianna! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge!«

Johannesevangeliet, kapitel 12, vers 12-13

Musik: Johann Sebastian Bach: Matthæuspassionen, sats 23

  Skærtorsdag      


Udenfor er det nat, men du kan ikke sove. Du ligger med hjertebanken, og tankerne hvirvler ustyrligt rundt i hovedet. Adrenalinen suser rundt i kroppen. Selvom du ligger trygt i din seng, føler du usikkerheden overmande dig, og det føles som om, din krop er klar til kamp.

Du hører en nagende stemme i baghovedet, der med en hvisken fortæller dig, at det hele vil ramle sammen omkring dig lige om lidt. Og der er intet, du kan gøre for at stoppe det.

Det var også nat, da Jesus forlod den sidste nadver og sine disciple skærtorsdag og gik ud i haven i Gethsemane. Her fortæller Det Ny Testamente, hvordan han bad til Gud om at slippe for det, der ventede forude. Han var bange. Fyldt med frygt over det ukendte, han stod overfor.


»Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg sammen med mig!« Og han gik lidt længere væk, faldt ned på sit ansigt og bad: »Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.«

Matthæusevangeliet, kapitel 26, vers 38-39

Musik: Johann Sebastian Bach: Matthæuspassionen, sats 54

  Langfredag      


Du har svært ved at sætte ord på, hvor smerten stammer fra, for det gør i virkeligheden lige så ondt indeni som udenpå. Smerten har en dobbelthed i sig, der kan gøre den svær at få hold om.

Huden brænder og nervesystemet sender besked rundt til hele kroppen om, at du har ondt. Din hjerne er i advarselstilstand. Imens føles den indre smerte tung og sorgfuld, og den sætter sig som en tristhed i dig.

Smerten er en hel central følelse i den kristne påskefortælling med langfredag som den helt tunge og triste dag. Her blev Jesus dømt til døden, han blev pisket, hånet og tvunget til at bære sit eget kors hele vejen til Golgata, hvor han senere skulle korsfæstes.


Da tog statholderens soldater Jesus med sig ind i borgen og samlede hele vagtstyrken om ham. Og de klædte ham af og hængte en skarlagenrød soldaterkappe om ham, flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, gav ham en kæp i højre hånd og faldt på knæ foran ham, hånede ham og sagde: »Hil dig, jødekonge!« Og de spyttede på ham og tog kæppen og slog ham i hovedet. Da de havde hånet ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham.

Matthæusevangeliet, kapitel 27, vers 27-31

Musik: Johann Sebastian Bach: Matthæuspassionen, sats 61

Det er en ensom og tom følelse, der nager dig. På trods af at du har mennesker omkring dig, er der en følelse af tomhed indeni.

Ensomheden er en tung følelse at bære på, ikke mindst fordi det er en følelse, du bærer alene. Men det er på samme tid en meget almindelig følelse, som mange har prøvet at føle.


Det er smertefuld ensomhed, der fylder Det Ny Testamente i fortællingen om langfredag og Jesu død på korset. Efter at være pint og plaget er Jesus blevet korsfæstet, og nu hænger han alene på korset og venter på sin død.


Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«

Matthæusevangeliet, kapitel 27, vers 45-46

Musik: Johann Sebastian Bach: Påskeoratorium

  Påskedag      


Det føles som om, nogen har sprunget en champagneflaske indeni dig, for du bobler nærmest over af lyse og lette følelser. Glæden er en ukompliceret størrelse, men selvom den virker let og ligetil, runger den helt ind i dit inderste indre.

Hjernen sender glædeshormoner ud i hele kroppen, og du kan ikke andet end smile og le. Glæden fornyer dig, og giver dig mod på livet.

Ifølge historierne fra Det Ny Testamente genopstår Jesus på tredjedagen efter korsfæstelsen langfredag. Han overvinder døden og vender tilbage til livet. Påskedag er derfor modstykket til den tunge og triste langfredag, for her erstattes smerten, ensomheden og døden med glæden og livet.


Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det. Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et »God morgen!« Og de gik hen og omfavnede hans fødder og tilbad ham. Da sagde Jesus til dem: »Frygt ikke! Men gå hen og sig til mine brødre, at de skal gå til Galilæa. Dér skal de se mig.«

Matthæusevangeliet, kapitel 28, vers 8-10




Credit


Tekst: Karen Lerbech Pedersen


Grafik: Emil Thorbjörnsson


Kode: Johannes Wehner


Redaktør for digitale fortællinger: Kim Schou


Redaktør for kulturnyheder digital: Frederik Bjerre Andersen


Kilder: Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen, teolog ved Københavns Universitet; Psykiatrifonden; religion.dk; kristendom.dk; ’Følelsernes ABC’ af Mario di Pietro; Jens Cornelius, DR P2


Malerier (i rækkefølge): 1. Guido Reni, © The Print Collector / Heritage-Images / Getty Images. 2. © Fine Art Photographic / Getty Images. 3. © Rembrandt van Rijn , Getty Images. 4. Luis de Morales, © Getty Images. 5. Melozzo da Forli, © Getty Images


Musik: Johann Sebastian Bach: Matthæuspassionen BWV 244; Orkester: Det Hollandske Bach-Orkester; Dirigent: Jos van Veldhoven. Johann Sebastian Bach: Påskeoratorium BWV 249; Orkester: De Engelske Baroksolister; Dirigent: John Eliot Gardiner


Bibel-citater: Teksterne er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992