Sammen med sin familie flyttede Matilde Kimer, der er DRs korrespondent i Rusland, i august 2021 til Moskva. I det år, familien havde planlagt at være væk, havde de lejet deres parcelhus i Hvidovre ud til en enlig mor og hendes datter.

Troede de.

Men i virkeligheden foregik der noget helt andet i huset. For lejeren flyttede tilsyneladende aldrig ind. I stedet flyttede en gruppe kvinder ind, og huset blev omdannet til et bordel.

Og Matilde Kimer og familien kunne ikke gøre meget andet end følge med på sidelinjen fra Moskva og se deres møbler, som den sorte sofa, i diverse annoncer på nettet.

Annoncer som denne dukkede op, da familien googlede deres lejer.

For hvis først nøglerne til ens hus ender i hænderne på en såkaldt ‘lejer fra helvede’, kan det både være besværligt og dyrt at få lejeren ud igen. Det skyldes, at lejeloven i Danmark først og fremmest beskytter lejeren og ikke udlejeren.

DR-programmet "Kontant" har besøgt familien for at høre historien om, da deres hus gik fra at være et parcel til et bordel. Og for at undersøge, hvorfor det skulle være så svært for Matilde Kimer og hendes mand, Jesper Schwartz, at få deres lejer ud af det hus, som de ejer.

Rod, rotter og ravage

Klagerne begyndte kort tid, efter at lejeren var flyttet ind. Naboerne kontaktede familien og fortalte, at der blev larmet og festet en hel del – især om natten. Der var også mange natlige gæster. Flere af familiens møbler, blandt andet den ældste datters seng, var blevet efterladt ude i haven.

I oktober - lidt over en måned efter indflytning - kom en besked fra en nabo om, at der nu var så meget skrald samlet uden for huset, at der havde været en rottefænger på besøg.

Det var blandt andet skraldet i indkørslen, der tiltrak rotterne:

I starten troede familien blot , at der var tale om en larmende lejer. For hvem skulle tro, at de ved et uheld var endt med et bordel i deres hus. Men sexannoncerne, som familien fandt på Google, gjorde det klart for dem, at larmen nok var det mindste problem.

Familien ville have deres lejer ud med det samme. Deres hjem skulle ikke være et bordel.

Intet kære politi

Det var bare ikke så ligetil for familien at få lejeren til at flytte ud. For hun ville ikke flytte. Få dage efter at familiens advokat første gang kontaktede hende, stoppede hun med at betale husleje.

Gentagne gange forsøgte Matilde Kimer også at kontakte politiet for at anmelde deres lejer. For i Danmark er det ulovligt at drive et bordel – også kaldet rufferi, hvor man tjener penge på, at andre tilbyder seksuelle ydelser.

Men familien oplevede at løbe hovedet mod en mur hos politiet og syntes ikke, at der var hjælp at hente der. Heller ikke da Matilde Kimer for sjette gang tog kontakt for at fortælle, at naboerne nu berettede om, at medlemmer af en rockergruppe var begyndt at dukke op på adressen.

Den melding, familien fik, da de kontaktede politiet første gang, chokerede dem:

Familien stod nu med utilfredse naboer, rotter, rockere, et bordel i deres parcel og en lejer fra helvede, som ovenikøbet ikke betalte husleje. Alt imens de stadig befandt sig i Moskva.

Ja tak til den store pakke

Da familien tog beslutningen om at flytte til Moskva, valgte de at få hjælp til udlejningen af huset. De kontaktede derfor Housing Denmark, der er landets største boligformidler. De skriver på deres hjemmeside:

“Som udlejer er du i trygge hænder, når du fremlejer bolig gennem os. Her formidler vi boligen til den helt rigtige lejer, så du trygt og sikkert kan overlade din bolig til den næste beboer.”

“Vi ser frem til at finde den helt rigtige lejer til din lejebolig.”

Familien betalte Housing Denmark 44.000 kroner for at stå for udlejningen. Familien havde tilkøbt den helt store pakke for at få ekstra service og tryghed.

I stedet endte de med et bordel.

Da det gik op for familien, hvad der skete, kontaktede de Housing Denmark. Håbet var, at Housing Denmark ville hjælpe med at få den lejer, som de havde fundet til familien, ud.

”Vi har leveret det, vi skulle”

Men tonen fra Steen Lundsfryd, direktør i Housing Denmark, var noget anderledes. Ifølge ham er Housing Denmark ikke forpligtet til at hjælpe familien. For familien har fået det, de betalte for: en lejer.

”Vi har løftet den hele vejen igennem på alle punkter. Vi har opfyldt alle de betingelser, der står i vores aftale med dem,” siger Steen Lundsfryd.

Det tog over en måned, før familien kom igennem til Housing Denmarks direktør Steen Lundsfryd.

Selvom Housing Denmark ikke mente, at de havde et ansvar, tilbagebetalte de alligevel 22.500 kroner af de i alt 44.000 kroner, familien havde betalt. Til spørgsmålet om, hvorvidt familien ikke burde få alle deres penge tilbage, lyder svaret:

”Nej. For vi har leveret det, vi skulle. At de vælger den lejer – det er jo et valg, de tager. Det er jo til syvende og sidst deres beslutning at gå med den lejer. Vi har haft rigtig mange udgifter på det her. Men vi har gjort det, og nu har vi delt det her. Det vil sige, at de ovenikøbet har fået mere ud af det, end jeg har fået ud af det.”

Familien mener dog ikke, at Housing Denmark overhovedet burde få nogle penge for den lejer, som de fandt til dem.

Uskyldig til det modsatte er bevist

Uanset hvordan familien endte i denne situation, er en ting sikker. Det var ikke så ligetil at få lejeren ud af huset igen. Hverken politiet eller Housing Denmark var til den store hjælp.

Og hjælpen er heller ikke at finde i lejeloven, fordi den først og fremmest beskytter lejeren og ikke udlejeren.

Ifølge Kristian Skovsgaard, advokat hos Dahl Advokatpartnerskab med speciale i lejeret, er det udlejeren, der har bevisbyrden for, at der foregår noget uretmæssigt i lejemålet.

“Lovgivningsmæssigt anser man jo udlejeren som den stærke og lejeren som den svage i aftaleforhold. Derfor er der nogle beskyttelsesregler over for lejeren,” siger han.

Og selv hvis man har beviser, kan det stadig tage lang tid, før lejeren er ude. For lejeloven er stærkt reguleret og med store krav til blandt andet kommunikation. Derfor kræver det ofte, at man bringer en advokat på banen, og det kan trække tingene i langdrag.

Lige ved og næsten

Og det var også, hvad Matilde Kimer og hendes mand, Jesper Schwartz, gjorde. De kontaktede en advokat, som Housing Denmark havde henvist dem til. Advokaten gav den 1. november lejeren besked om, at Jesper Schwartz ville komme forbi huset den 8. november.

Men da Jesper kom forbi huset en uge senere, var det ikke lejeren, der åbnede døren. Det var i stedet en mand, kun iført underbukser, og en kvinde. Ingen af de to snakkede dansk, og lejeren var ikke i huset. Da det gik op for kvinden, hvad der foregik, henviste hun til lejerens advokat. Advokaten kunne fortælle Jesper, at han ikke ville få adgang til huset.

Fordi Jesper havde lejet huset ud, måtte han ikke bare gå ind for at se, hvor slemt det stod til. I stedet måtte han stå på dørtærsklen til sit hus og snakke med en kvinde, der ikke var deres lejer, men som oplyste, at hun boede i huset sammen med lejeren og yderligere to personer.

Og som virkede ligeglad med, at hun stod overfor ejeren af huset, der ovenikøbet filmede hele mødet:

Dagen efter besøget sendte familiens advokat sagen til fogedretten for at få opsagt lejemålet. Efterfølgende blev der fastsat en dato for retsmødet, men da det var tid til at møde op i Fogedretten, meldte lejer, at hun var syg.

Det er et krav, at lejer møder op i Fogedretten, hvis hun skal smides ud af huset i Hvidovre. Ellers udsættes retsmødet, og lejeren kan blive boende indtil næste møde.

Det trak ud. Selvom familien havde rigeligt med beviser på, at lejeren brød lejekontrakten. Udover at drive bordel misligholdte hun huset ved at stille møbler ud i haven og ryge indenfor. Og så havde hun folkeregisteradresse et helt andet sted end i huset i Hvidovre.

Ikke de eneste

Og familien er ikke den eneste, der har stået med en lejer fra helvede uden at kunne gøre noget.

DR har også snakket med Gurli Jakobsen, der lejede sit hus ud til en ældre dame ved navn Tove. Fordi Tove havde brug for et sted at bo med det samme, lod Gurli hende flytte ind, før der var betalt depositum. Det skulle hun ikke have gjort.

For Gurli så aldrig så meget som en øre fra Tove. Hverken depositum eller husleje blev betalt. Og da Tove endelig flyttede ud, var det et chokerende syn, der mødte Gurli i huset.

Gurli filmede det, der mødte hende, da hun fik nøglerne til sit hus tilbage:

Gurli stod tilbage med et hus, der trængte til en grundig rengøring. Og en lige så grundig renovering.

Og hun får sandsynligvis aldrig sine penge fra Tove. Sådan lyder det fra advokat Kristian Skovsgaard. Hvis ikke lejer har pengene, er der ikke meget, man kan stille op.

”Der er et ordsprog, der siger, at du ikke kan klippe håret af en skaldet,” siger han.

DR har også snakket med flere af Toves tidligere udlejere, som ligeledes kan berette om beskidte, ødelagte boliger og manglende penge på kontoen.

Syv kvinder med rullekufferter

Det tog over tre måneder for Matilde Kimer og Jesper Schwartz at få lejeren ud af huset. Den 16. december oplyste hun, at hun frivilligt flyttede ud. På det tidspunkt havde hun ikke betalt husleje i to måneder.

Dagen efter blev familien kontaktet af deres naboer, der fortalte, at de netop havde set syv kvinder forlade huset med kufferterne trillende efter dem.

Samme dag besøgte Matilde Kimers bror huset for at undersøge skaderne.

Efter at have stået ude i haven var mange af møblerne ødelagte og måtte smides ud.

Ude i haven stod flere af familiens møbler, der efter regn og kulde ikke var meget værd længere. Inde i huset var der tydelige spor efter fester. Blandt andet gulvet i stuen var ødelagt efter, hvad der lignede væske og cigaretter.

Selvom familien var lettet over endelig at have deres hus igen, var de chokerede over det, de stod tilbage med:

Politiet: Ingen beviser på et bordel

Den dag, kvinderne forlod huset, kom Københavns Vestegns Politi på besøg for første gang. Efter at have undersøgt huset og snakket med naboerne, ringede politiet til familien og fortalte, at der ikke var beviser nok til at bekræfte mistanken om bordeldrift.

På trods af naboernes oplevelser. Sexannoncerne, familien fandt på Google. Og på trods af denne sms, hvor familiens advokat får tilbudt en række tjenester på familiens adresse, da han forsøger at få bevis for bordeldriften:

Efterfølgende har Københavns Vestegns Politi beklaget meldingen, om at der ikke var nok beviser til at bekræfte mistanken om bordeldrift. Meldingen skulle egentlig have lydt, at der ikke var grundlag for at efterforske sagen om ulovlig bordeldrift yderligere.

I februar flyttede familien ind i huset igen. Efter en grundig rengøring og en renovering for over 100.000 kroner. Sofaen og mange af de andre møbler var byttet ud med nye.

Familien har stadig ikke fået de to måneders husleje fra deres lejer.

Housing Denmark fastholder fortsat, at de ikke har en juridisk forpligtelse til at hjælpe familien yderligere. Eller tilbagebetale de resterende 21.500 kroner af de penge, familien betalte for at få hjælp til at finde en lejer.

Familien måtte altså vende tilbage til deres hus med en noget lettere pengepung. Selvom de eneste spor efter lejeren er minderne, sidder det stadig i familien.

“En retsfølelse bliver simpelthen krænket i en sådan grad,” siger Jesper Schwartz.

“Hvis nogen før det her havde sagt, at hvis dit hus en dag bliver overtaget af nogle forbrydere, som driver bordel, men du kan ikke få dem ud, og de kan bo der i et halvt år. Og du kan ingenting gøre. Så ville jeg have grint og sagt, at det er virkelig en dårlig historie. For det kan jo ikke ske.”

Familiens råd til andre er aldrig at leje ud gennem et bureau. For dem var det bare penge ud af vinduet og ikke risikoen værd. Mød dem, du vil leje dit hus ud til.

Efterskrift

DR har kontaktet Københavns Vestegns Politi for at få en kommentar på sagen. De har i et skriftligt svar givet udtryk for, at de beklager familiens opfattelse af, at der ikke er gjort nok i sagen, og forstår familiens frustration over, hvad der er foregået i det udlejede hus.

De beklager samtidig, at familien i første omgang fejlagtigt fik at vide, at der ikke var beviser nok til at bekræfte mistanken om bordeldrift. Politiet har korrigeret udtalelsen til, at der ikke var beviser nok til at indlede en undersøgelse af, hvorvidt mistanken om ulovlig bordeldrift var korrekt eller ej.

Politiet skriver også, at man skal holde sig for øje, at tilbud om seksuelle ydelser og prostitution som udgangspunkt ikke er ulovligt. Det er heller ikke ulovligt for flere sexarbejdere at arbejde under fælles tag, dele udgifter med videre.

De skriver yderligere, at i den bedste af alle verdener ville Københavns Vestegns Politi have reageret på anmeldelsen tidligere og ransaget lejemålet for at undersøge mistanken om rufferi. Men forskellige årsager førte til, at det tog halvanden måned, før huset blev ransaget.

Til DR har lejeren svaret, at hun ikke ønsker at kommentere på sagen.

Credit


Tekst: Amalie Rokkedal Simonsen


Grafik: Emil Thorbjörnsson


Kode: Thomas Rix og Jonas Halgren Nielsen


Redaktør for digitale fortællinger: Kim Schou


Baseret på Kontant-udsendelsen "Lejere fra helvede" tilrettelagt af : Andreas Grynderup


Publiceret den 28/4 2022