Ulighedens banegård

Debatten om uligheden i USA raser, mens antallet af hjemløse er mere end tredoblet i New York.

Ulighedens banegård

Debatten om uligheden i USA raser, mens antallet af hjemløse er mere end tredoblet i New York.

  • 19. apr. 2016
Scroll for at læse

Den amerikanske valgmaskine er nået til New York.

Her er der rekordmange hjemløse, og debatten om den voksende ulighed i landet er igen blusset op.

I midten af det hele ligger det trafikale knudepunkt, Pennsylvania Station, Penn Station i daglig tale. Her mødes uligheden hver dag.

For når new yorkerne er på vej hjem, rykker de hjemløse ind for natten.

En af dem er Asa Jonathan Low.

Asa er blot en af de utallige hjemløse, som overnatter på Penn Station.

Stationen er en offentlig bygning, og derfor har de hjemløse ret til at opholde sig her i modsætningen til mange andre steder i New York.

Og så er politiet på stationen med til at gøre det til et sikkert sted at være:

Antallet af hjemløse er ifølge New Yorks organisation for hjemløse, Coalition for the Homeless, tredoblet inden for de seneste 30 år.

I dag er det på det højeste niveau siden den Store Depression i 1930erne.

Ifølge Coalition for the Homeless er de stigende husleje-priser i New York i dag den primære årsag til den rekordstore hjemløshed.

En rapport udarbejdet af administrationen i byen New York viser, at huslejen i New York i gennemsnit er steget med 75 procent i perioden fra 2000 til 2013.

Den største stigning i huslejepriserne er sket i Brooklyn, hvor Asa boede, indtil han ikke havde råd til det mere. Her er huslejepriserne mere end fordoblet.

Derfor har 43-årige Asa Jonathan Low levet på gaden, siden hans onkel døde for fem år siden:

Selvom de hjemløse gerne må opholde sig på stationen, ser hjælpeorganisationen BRC (Bowery Residents Commitee), som samarbejder med Penn Station, helst ikke, at de overnatter der.

- Penn station skal ikke være deres hjem. Det skal ikke være deres sidste stop, deres endestation. De skal hjælpes videre. De har en fremtid, siger Brian Moriathy, der er leder af BRC.

Sammen med ansatte på stationen forsøger BRC at hjælpe de hjemløse ved at henvise til varmestuer, men der kommer altid nye, og i gennemsnit er der dagligt omkring 80 hjemløse, som opholder sig på stationen.

Det tal er steget i løbet af de sidste par år, vurderer BRC og Penn Station.

Den stigende ulighed i den amerikanske befolkning er også blevet en politisk pointe i kampen om præsidentkandidaturet, hvor både de demokratiske og republikanske topkandidater gør det til en pointe i deres politiske kampagner:

Asa går ikke op i politik. Men han kunne godt tænke sig at have et job. Gerne et af dem, som kræver, at man kan gå med en attachemappe under armen.

Han drømmer om at arbejde i en af de store bygninger, som omgiver Penn Station midt på Manhattan.

Han vil gerne bruge Penn Station til det den er beregnet til. Gennemrejse:

Credit