Sankt Petersborg, 13. marts 1881.

Efter en række mislykkede attentatforsøg er den russiske zar Aleksander 2. eskorteret af bevæbnede kosakker, da han om eftermiddagen er på vej mod Vinterpaladset i sin lukkede karet.

Hvad kortegen ikke ved, er, at medlemmer af den anarkistiske gruppe Narodnaja Volja (Folkets vilje) følger zarens vej gennem hovedstaden.

På et gadehjørne langs Gribojedov-kanalen slår en af anarkisterne til og smider en dynamitbombe mod sit mål.

Angrebet fejler, rammer kosakker og tilfældigt forbipasserende, men da zaren i panikken stiger ud af kareten for at tilse de sårede, kaster en medsammensvoren terrorist endnu en stang dynamit direkte mod Aleksander 2.

Eksplosionen dræber zaren og markerer starten på en ny form for verdensomspændende terror.

I dag er det angrebet på New Yorks tvillingetårne for præcis 15 år siden, der står som det mest ikoniske billede på den internationale terrorisme.

Men siden attentatet på den russiske zar i 1880’erne har terroren bevæget sig op gennem verdenshistorien i bølger næret af skiftende ideologier.

Hvor de revolutionære anarkister likviderede prominente magthavere for at bekæmpe den kapitalistiske stat, orkestrerer ultravoldelige grupper som Islamisk Stat i dag voldsomme anslag i religionens navn.

Den amerikanske terrorforsker og professor emeritus David C. Rapoport, 87, udviklede i årene efter 9/11 teorien om fire globale bølger af terror, der er blevet en af de mest udbredte inden for terrorstudier.

Dublin, 21. November 1920

Den irske uafhængighedskrig raser, og tidligt om morgenen denne søndag, der skal blive en af de mest blodige i den irske historie, indtager ni bevæbnede mænd lobbyen på det fashionable Gresham Hotel på O’Connell Street.

James Cahill har aftenen forinden fået udstukket ordrer, som han senere betegner som en 'ubarmhjertig udrensning'.

Mens staben holdes tilbage, afsøger Cahill og to af hans kampfæller hotellets gange. Her likvidere de to mål på deres værelser, mens et tredje navn fra deres liste undslipper.

Mændene er fra oprørsbevægelsen IRA, og da den irske hovedstad vågner, er 14 mænd, efterretningsofficerer og informanter for det britiske overherredømme, dræbt i en koordineret aktion.

Med den nye verdensorden efter 1. Verdenskrig er det separatistiske bevægelser i lande som Irland, Cypern og Algeriet, der indleder tidens terrorbølge i deres kamp mod kolonimagterne. Taktikken er også ændret.

- Terroristernes nye strategi var systematisk at ramme politiet, statens øjne og ører. Kolonimagterne svarede igen ved at indsætte militæret, og militærets voldsomme modsvar skabte oftest en folkelig opbakning om oprørerne, fortæller David Rapoport.

Den blodige novemberdag i Dublin i 1920 - kendt som Bloody Sunday - huskes da i dag også mest for reaktionen fra det britiske overherredømme.

I jagten på IRA-medlemmer åbnede de britiske styrker ild under en gælisk fodboldkamp på Croke Park og dræbte 14 uskyldige, herunder en af spillerne, og sårede op mod 70.

Den antikoloniale bølge ebbede ud i takt med, at flere af de separatistiske bevægelser fik deres egne stater.

Men nye politisk motiverede terrorister stod klar til at tage over.

Mogadishu, 18. Oktober 1977.

Lidt over klokken 2 om natten rykker kommandostyrker fra den tyske eliteenhed GSG 9 frem mod Lufthansa-maskinen, mens de fire gidseltagere fra den palæstinensiske PFLP-bevægelse er optagede af, hvad de tror er reelle forhandlinger med de tyske myndigheder.

Flykapringen har stået på i fem dage. Gidseltagerne har dræbt kaptajnen og truer med at sprænge flyet i luften, hvis ikke en række fængslede våbenfæller frigives, herunder ti ledende figurer i den tyske terrorgruppe Rote Armee Fraktion.

Via sortmalede aluminiumsstiger indtager elitesoldaterne deres pladser ved nøddørene over vingerne på begge sider af det store passagerfly.

På signal fra aktionslederen stormer soldaterne flyet og åbner ild mod terroristerne.

Da røgen har lagt sig, er de fire terrorister uskadeliggjort, to dræbt og to hårdt såret. Der er ingen omkomne blandt soldaterne eller de 86 passagerer.

I 1970’ernes nye venstre-bølge, som Rapoport kalder den, var målrettede likvideringer af politiske modstandere igen den mest udbredte taktik.

Men kapringer af passagerfly blev også et effektivt våben i terroristernes arsenal. Det skyldtes især tidens mediebillede, forklarer David Rapoport:

- Særligt fjernsynet spillede en enorm rolle i den tredje bølge. Terroristerne var meget bevidste om de nye muligheder for at maksimere opmærksomheden, og de udførte spektakulære, tv-transmitterede missioner som flykapringer og angrebet på OL i 1972 i München.

Det var de revolutionære socialistiske strømninger, som blandt andet havde ført Mao og Fidel Castro til magten i henholdsvis Kina og Cuba, der blev den ideologiske drivkraft i den tredje bølge, og terrorgrupper så forskellige steder på kloden som Japan, USA, Colombia, Palæstina og Vesteuropa delte det marxistiske tankegods.

Den tredje bølge dør ud i 1980’erne og afløses af den aktuelle religiøse bølge.

New York, 11. September 2001.

Da Al Qaeda om morgenen sender 19 terrorister fordelt på fire passagerfly på selvmordsmission mod symbolske mål på den amerikanske østkyst, er det kulminationen på terrorbevægelsens kamp mod USA og et varsel om, hvad der venter af den nye tids terror.

Klokken 8.46 pløjer det første fly direkte ind i World Trade Centers nordlige tårn og sender en pulserende røgsøjle mod den blå septemberhimmel. Begivenhederne, der udspiller sig de næste timer, bliver de mest afgørende i nyere historie.

Hvor 1970’ernes marxistiske terrorister kaprede fly for at forhandle sig til en løsesum eller få frigivet fanger, ofrer terroristerne nu livet i Allahs navn og bruger flyene som missiler rettet mod sagesløse civile.

- De islamiske terrorbevægelser er helt klart de mest voldelige, vi endnu har set. Intet rammer så vilkårligt som selvmordsangreb, der er blevet jihadisternes taktiske varemærke, siger terrorforsker David Rapoport.

Det var udbredelsen den skrifttro salafisme og en række skelsættende begivenheder i den arabiske verden, herunder den iranske revolution og Sovjets invasion i Afghanistan i 1979, der skabte grobund for den internationale jihad.

Og i dag er det forestillingen om et kalifat og modstanden mod vestlig tilstedeværelse i den muslimske verden, der præger islamisternes kamp.

Den religiøse terror er dog ikke forbeholdt islam - i USA har kristne fundamentalister angrebet abortklinikker, og den buddhistiske kult Aum Shinrikyo gennemførte i 1995 et angreb med saringas i Tokyos undergrundsbane.

Det er i dag Islamisk Stat, der tegner sig for den største globale terrortrussel. Organisationen har gennemført en lang række blodige aktioner og truer med nye ødelæggende angreb på europæisk jord, men David Rapoport er overbevist om, at den religiøse bølge vil dø ud inden 2025, sådan som hans teori foreskriver det.

Men hvem vil fremtidens terrorister så være, og hvad vil de være drevet af?

Flere førende terrorforskere har med afsæt i Rapoports bølger arbejdet med det spørgsmål, og teorierne tæller cyberterror til en epoke præget af angreb fra soloterrorister.

Den amerikanske professor Jeffrey Kaplan ser en bevægelse mod dommedagsforherligende terrorgrupper, der trækker sig ud i vildnisset og bruger børn som krigere eller selvmordsterrorister, sådan som de afrikanske grupper Boko Haram og Lord’s Resistance Army har gjort det.

Rapoport selv er ikke meget for at pege på en bestemt ideologi eller taktik, men nævner den aktuelle flygtningekrise som en mulig katalysator for den næste terrorbølge. En ‘anti-fremmed terror’, som Rapoport kalder det.

- Rabiate kræfter på den europæiske højrefløj har vist, at de er parate til at gribe til vold mod flygtninge og indvandrere. Det er en bekymrende situation, som man må holde meget nøje øje med, siger han.

Der kan dog være lys for enden af tunnelen. Rapoport overraskende melding er nemlig, at næste terrorbølge vil være mindre voldelig, end hvad vi oplever i dag.

- Jeg tror, at volden vil eskalere i denne bølge, men den totalt vilkårlige og dødbringende karakter af tidens terror vil påvirke den næste bølge og gøre den mindre brutal.

- Selvmordsangreb har været en selvdestruktiv taktik, for det har aldrig genereret den store støtte hos den muslimske befolkning, terroristerne hævder at kæmpe for, siger terrorforskeren.