Rasmus er pædofil:
“Min største frygt er at gøre et barn fortræd”

Tegnet portræt


Sager om seksualforbrydelser mod børn på internettet er i stigning. Videoer og billeder af overgrebene bliver efterspurgt af pædofile, der deler og downloader dem.

ADVARSEL: STØDENDE INDHOLD OG SPROG

Når Rasmus kom hjem fra arbejde, gik der typisk kun et par timer, før han satte sig foran sin computer. Først gik han i køkkenet, lavede mad og spiste det foran fjernsynet. Til sidst trykkede han på computerens tastatur, så skærmen vågnede op. Han sad på Facebook, så på YouTube.

... Indtil han helt uden at tænke over det søgte hen mod de mørkere kroge af internettet, hvor han havde været utallige gange før. Han klikkede på mapper, som var fyldt af billeder og videoer af børn. Børn, der blev udsat for seksuelle overgreb.

Børnene var et sted mellem 11 og 13 år gamle, de var typisk lyse i huden, og han blev seksuelt opstemt af det, han så.

Sådan var de fleste dage for Rasmus i et langt stykke tid. Det blev først bremset den dag, politiet bankede hårdt på hans dør.

Men hvordan kunne Rasmus nå så langt ud?

Knap med teksten Download

Det er ulovligt at se, downloade eller dele det materiale, som Rasmus har set, ligesom det naturligvis er ulovligt at producere det. Alligevel konstaterer politiet, at der bliver produceret mere og mere materiale, hvor børn bliver misbrugt seksuelt, og hvor folk som Rasmus efterfølgende downloader det.

Antallet af anmeldelser om seksuelle overgreb begået mod børn og delt på internettet er også i stigning og har været det i de seneste år. Hos politiets særlige efterforskningsenhed NC3 ligger sagerne i kø for at blive gransket af enheden.

Hvor mange overgreb mod børn, der præcis bliver begået, vides ikke, men i takt med at internettet når ud til flere, ser enheden også en stigning i forbrydelser der. Forbrydelser, som kan ses af andre over hele verden, langt fra hvor det egentlige overgreb finder sted.

Tegning af vippe i svømmehal

For Rasmus begyndte det allerede i de tidlige teenageår. Længe før han selv begik noget kriminelt som følge af sine lyster.

Når han og klassekammeraterne for eksempel var i svømmehallen, lagde Rasmus mærke til, at han var tiltrukket af de andre drenge fra klassen. I takt med at han blev ældre, gik det op for ham, at det ikke kun handlede om, at han kunne lide personer af samme køn som ham selv. 

Han blev selv ældre, men det gjorde de børn, han kunne lide, ikke. Da han var i slutningen af teenageårene, var han stadig seksuelt tiltrukket af børn, der var omkring de 12 år.

Rasmus var fortvivlet. Han begyndte at tænke over, hvad han skulle gøre.

Tegning to ansigter i profil, der taler sammen

Der menes at være mellem en og tre procent af den voksne befolkning verden over, som har seksuelle fantasier eller tanker om børn, der enten endnu ikke er kommet i puberteten eller er lige i starten af den. Det peger internationale undersøgelser på.

For langt de fleste bliver det kun ved tankerne.
Sådan var det også for Rasmus. Dengang han var teenager, overvejede han ikke at handle på sine lyster, i stedet tænkte han på at gøre noget ved sig selv. At tage sit eget liv. Frygten for, at han ville gøre et barn fortræd, sad fast i ham. Det var hans største mareridt, for det var de historier, han hørte om i medierne.

Der gik nogle år, og han begyndte at få det rigtig dårligt med sig selv, begyndte at tage stoffer. Hash, svampe, stærkt smertestillende medicin, hvis han kunne få fat i det. For at lukke sig inde i sin egen verden.

Han gik kun udenfor en dør, når det var absolut nødvendigt. Hvis han bare hørte et barns stemme, kunne det nogle gange sætte noget i gang hos ham. Vække den lyst, der var i ham.

Tegning bærbar computer

I den periode begyndte han at se meget porno, almindelig porno, kalder han det selv. Men pornoen virkede ikke. Ligesom stofferne heller ikke gjorde. Det fik ikke de seksuelle tanker om børn til at forsvinde.

Det var i den periode, han tog skridtet og for første gang handlede på sine lyster. En dag begyndte han at søge mod den del af internettet, hvor han kunne skjule, hvem han var, og hvilke hjemmesider han var på. Hvorfor han pludselig søgte derhen, ved han stadig ikke, han gjorde det bare.

Rasmus tænkte, at det måske kunne stoppe hans tanker, hvis han nu så videoer eller billeder, som viste nogle af de ting, som ellers kun eksisterede i hans hoved.

Men at se billederne af børn dæmpede ikke hans lyst. Som i overhovedet ikke. Før Rasmus vidste af det, så han dagligt på billeder og videoer af børn, der blev udsat for seksuelle overgreb og krænkelser. Det var store mapper med mange billeder og videoer i, som han downloadede én ad gangen. Han startede med at se det igennem fra en ende af.

Rasmus følte selv, han var “den værste person i live”, for han var godt klar over, at børnene ikke frivilligt var på billederne eller videoerne. Alligevel vægtede det ikke højere end hans trang til at se på seksuelle overgreb af børn på sin computerskærm.

Tegning to ansigter i profil, der taler sammen

Skrå streg

Det kan være svært for politiet at fange personer som Rasmus, fordi de skjuler deres færden på internettet. Men den særlige efterforskningsenhed NC3 har metoder, som gør, at de alligevel opdager mange. Helt præcis hvordan efterforskerne finder frem til gerningsmænd, kan de ikke fortælle af hensyn til deres fremtidige arbejde.

Men som noget helt nyt har de i år fået muligheden for at bruge digitale agenter i efterforskningen. Det betyder, at man kan risikere at møde en efterforsker fra politiet i de fora, hvor ulovligt materiale bliver delt. Den mulighed havde politiet ikke, dengang Rasmus så på seksuelle overgreb på børn, men en dag kom de alligevel på sporet af ham.

Piletaster på tastatur

Efterhånden blev Rasmus afhængig af at sidde og se på billederne og videoerne. Hver dag vendte han tilbage til computeren. Det satte gang i noget, han ikke følte, han kunne stoppe. Han ville finde den perfekte video, det perfekte billede, det perfekte barn. Han søgte hele tiden noget, der var bedre end det forrige. 

I den periode prøvede Rasmus at søge hjælp. Han ringede en dag til en rådgivningslinje, men da han blev mødt med beskeden om, at han skulle have en henvisning fra sin egen læge, droppede han det. Han havde ikke lyst til at have de her tanker og handlinger stående i sin journal.

I det øjeblik trangen var over Rasmus, tænkte han ikke over, at nogen fra politiet kunne følge med i, hvad han lavede. Han begyndte at tage flere chancer, downloade filer fra hjemmesider, han vidste, ikke var så sikre, og han var klar over, at det på et tidspunkt nok gik galt.

Tegning af vippe i svømmehal

En dag bankede det hårdt på døren til Rasmus’ lejlighed. Gennem dørspionen kunne han se, at der stod tre personer foran hans dør, klædt i civilt tøj, men han vidste med det samme, at det var politiet. Han åbnede døren, de havde en retskendelse og gik ind i hans lejlighed. Rasmus satte sig i sin sofa, gik lidt i stå, skulle samle tankerne og forstå, hvad der egentlig foregik.

Han viste politifolkene, hvor hans computer var, svarede ærligt på deres spørgsmål, for hvorfor skulle han lyve, tænkte han.

Da politiet havde forladt lejligheden igen, begyndte panikken at sprede sig. Hvad ville der ske med ham, hvis han kom i fængsel? Han vidste godt, hvad der skete med indsatte, der havde gjort noget ved børn, og selvom Rasmus tænkte, at han aldrig ville røre et barn, havde han stadig siddet og set på det. 

Tegning af person der sidder fortvivlet

Skrå streg

Når NC3 får en computer eller en harddisk ind, betragter de den som et gerningssted. Derfor skal alt gennemgås. Efterforskerne ser alle billeder og videoer igennem.

Det er derfor et arbejde, der kræver en stærk psyke. Billederne kan de distancere sig fra, fortæller en af efterforskerne, men når børn, der ikke er særlig gamle, begynder at skrige eller græde, er det svært.

Nogle gange kan der også gemme sig meget mere, end hvad politiet umiddelbart havde regnet med. Det kan være, at de pludselig finder ud af, at vedkommende, der er blevet anholdt, også har misbrugt sit eget barn eller et familiemedlem. Og så kan efterforskerne få fjernet barnet og “få reddet dem ud af det”, som en af efterforskerne formulerer det.

Skrå streg

Inden Rasmus’ retssag gik i gang, besluttede han, at uanset hvad ville han ikke i fængsel, så ville han hellere tage sit eget liv. Han tænkte, at han alligevel var dødsdømt, hvis han endte i en celle.

Rasmus planlagde selvmordet helt ned i detaljer, hvordan han ville gøre det, hvad han ville skrive til dem, han efterlod. Alligevel var der noget, der satte en stopper for hans planer. For en dag rakte han ud, tog kontakt til psykiatrisk skadestue og lod sig indlægge i to uger, mens han fik nogenlunde styr på sig selv.

Rasmus benægtede ikke på noget tidspunkt det, han blev anklaget for at have gjort. Det blev derfor en tilståelsessag i retten. Han blev dømt skyldig i at være i besiddelse af flere tusind billeder og videoer af pornografisk karakter af personer under 18 år. 

Tegning to ansigter i profil, der taler sammen

Han blev også dømt for at have udbredt materialet, for når han downloadede fra de programmer, han brugte, blev billederne og videoerne automatisk delt med andre brugere af programmet, hvis man ikke aktivt slog den funktion fra. Det havde Rasmus slet ikke tænkt på, sagde han i retten. 

På hans computer fandt efterforskerne videosekvenser og billeder i det, de kaldte kategori 1, 2 og 3. Kategori 3 var den kategori, hvor børnene på billederne og videoerne blev udsat for overgreb af meget grov karakter.

Straffen blev betinget fængsel og et behandlingsforløb i psykiatrien med en prøvetid på to år. Rasmus skulle derfor kun i fængsel, hvis han begik noget strafbart i prøvetiden, eller han ikke overholdt de aftaler, der var i forhold til behandlingen. Det forstod han først slet ikke. Han var sikker på, at straffen ville blive på halvandet år ubetinget, altså at han skulle direkte i fængsel.

Det var en lettelse for Rasmus at starte i behandling. Gradvist fik han det bedre og bedre med sig selv, og han fik talt om nogle af de ting, han havde gået med helt alene i flere årtier.

Tegning af mand der går

De værktøjer bruger han stadig i dag, når trangen virker overvældende. Nu ved Rasmus godt, at behandling ikke kan fjerne hans lyst til børn. I stedet har han lært at distrahere sig selv, når han får seksuelle tanker om børn.

Tegning to ansigter i profil, der taler sammen

Rasmus er mere glad nu, end han har været tidligere. Ingen kan se hans journal fra der, hvor han går i behandling, og det giver ham en tryghed.

Rasmus har en straf på sin straffeattest, har været indlagt på psykiatrisk afdeling og går løbende i behandling. Alligevel er det ganske få mennesker, der ved, at han er tiltrukket af børn. I dag er det kun hans advokat, dommeren, personalet på den psykiatriske skadestue og hans behandler, der ved det.

Sådan bliver det ved med at være, og han kommer til at dø med den hemmelighed. 

Alligevel håber Rasmus, at hans historie kan inspirere andre til at søge hjælp, hvis de har de samme lyster som ham. Inden de når så langt ud, som han har været.

Tegning af mand bagfra

Efterskrift

Rasmus er et opdigtet navn, da han ønsker at være anonym i fortællingen. Redaktionen er bekendt med hans rigtige identitet.

Hvis du har seksuelle tanker om børn, kan du få hjælp hos Bryd Cirklen, som kan kontaktes på 65 90 99 09. Det er anonymt at ringe, og hvis du skal i behandling, kan de hjælpe dig videre derfra.

Er du under 18 år, kan du kontakte JanusCentret på telefonnummer 33 69 03 69.

Hvis du vil se og høre mere om pædofili, politiets arbejde og Rasmus’ historie, kan du se mere i det afsnit af Kriminelt, der handler om lige netop det.

Kilder: Politiets efterforskningsenhed NC3 og Sexologisk Klinik.

Credit


Tekst: Thea Deleuran Müller


Redaktion: Marie Allerslev Eriksen og Trine Maria Ilsøe


Redaktør for Kriminelt: Trine Heilmann


Design og grafik: Clara Juliane Münnecke


Kode: Thomas Rix


Redaktør for digitale fortællinger: Kim Schou



Publiceret: 15/10 2020