"Thi kendes for ret..."

Alle i Østre Landsret holder vejret. De seks dommere står tavse med alvorlige miner, mens deres beslutning læses op.

Enkelte kigger på den 21-årige mand, hvis skæbne skal afgøres. Enten går han ud af døren som en fri mand og kan fortsætte sit ungdomsliv med job og nykøbt andelslejlighed i København.

Eller også skal han i fængsel og kan bære prædikatet dømt voldtægtsforbryder resten af livet.

Rebecca Raabo Revland har ventet halvandet år på dette øjeblik.

En vinternat i januar sidste år ændrede hendes liv sig. Da hun gik ind i mandens lejlighed, var hun en ung kvinde på 19 år, der havde travlt med værnepligt og et håb om at finde en kæreste at dele det hele med.

Da hun forlod lejligheden igen, var hun et voldtægtsoffer.

Hun er en af dem, som har fået sin sag vurderet efter den nye samtykkelov. Den trådte i kraft, blot 16 dage før Rebecca blev voldtaget. Før da kunne et offer kun få sin gerningsmand dømt, hvis der havde været vold, trusler eller tvang involveret, eller hvis offeret var i hjælpeløs tilstand.

Nu handler det i stedet om samtykke. Begge parter skal sikre sig, at den anden har lyst til sex. Og hvis der ikke er styr på det, er der tale om voldtægt.

- Jeg så det som en kæmpe sejr. Før beskyttede man dem, der blev anmeldt, ved at offeret skulle sige "nej". Nu ser man det fra ofrenes vinkel, som er mere beskyttede. Jeg forventede, at folk ville blive dømt nu, siger Rebecca.

Debatten delte sig i to lejre: Nogen mente, at det ikke længere ville være "gratis" at voldtage. Og andre frygtede, at man risikerede at dømme uskyldige.

Siden er antallet af voldtægtsanmeldelser eksploderet. Sidste år var der rekordmange, der anmeldte en voldtægt. Alene baseret på dét udråber eksperter loven til at være en succes.

For Rebecca blev forventningen dog vendt til skuffelse.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at det ville blive lige så stor en kamp, og at man stadig skal kæmpe for at få sin historie igennem, siger hun.

Den 16. januar 2021 matcher Rebecca Raabo Revland med en fyr på Tinder, og de bliver enige om, at de gerne vil mødes.

Stemningen er god, da Rebecca kommer ind i lejligheden. Hun studser godt nok over, at han kun har morgenkåbe og underbukser på. Det er da en mærkelig påklædning, når man skal møde hinanden første gang, tænker hun.

Han smider morgenkåben og hopper ind under dynen. Hun lægger sig ovenpå med alt sit tøj på.

De ser film, ligger tæt og kysser undervejs. Rebecca falder i søvn, og manden pakker sin computer væk og lægger sig til at sove.

Indtil videre er de begge stort set enige om, at det er det, der er foregået. Men her stopper enigheden.

Rebecca vågner midt om natten. Hun har det varmt, for hun er faldet i søvn med alt sit tøj på. Hun tager sine bukser af og sover videre.

Tidligt om morgenen vågner hun ved, at manden er trængt op i hende. Hun trækker sig væk med det samme. Hun er forvirret. Føler sig misbrugt. Hun ved, at hun bare skal væk fra ham hurtigst muligt.

Hun vil rejse sig fra sengen, men hvor er trusserne? Hun finder dem nede om anklerne, hvor manden har trukket dem ned, mens hun sov. Hun sætter sig op på sengekanten og tager sine bukser på.

"Hvad har du gjort?", spørger hun ham imens.

"Hvad mener du?", svarer han.

Hun rejser sig fra sengen uden at sige mere og går ud i gangen for at finde sine sko. Han følger efter.

'Kom godt hjem', siger han, da hun forlader lejligheden.

I bilen rammer chokket hende. Hun græder og er helt ude af den. Efter hun har samlet sig, er hun ikke i tvivl om, hvad hun skal gøre. Hun sætter kursen mod politigården. På vej derhen ringer hun til sin veninde og fortæller hende, hvad der er sket. Veninden fortæller i retten, at hun aldrig har hørt Rebecca lyde sådan.

På et tidspunkt tikker en ny besked ind på Tinder.

- Jeg var megaked af det, og det sværeste var nok at skulle forklare mine forældre det. Jeg har aldrig set min far græde, men han græd der. Jeg græd bare i min mors arme, mens politiet hjalp mig med at forklare dem, hvad der var sket, fortæller Rebecca om timerne efter voldtægten.

Omvendt mener manden, at Rebecca selv ville have sex. Ifølge ham vågner de begge midt om natten og begynder at kysse og røre hinanden. Han forklarer, at Rebecca vender sig imod ham og hvisker "knep mig" i hans øre.

Han trænger op i hende uden kondom. Han afbryder dog samlejet kort tid efter, fordi det er 'kedeligt', som han selv beskriver det i retten. Han forklarer, at han lægger mere energi i det, end Rebecca gør.

Men da de vågner om morgenen, virker Rebecca panisk, forklarer manden. Hun sætter sig op på sengekanten for at tage sine bukser på. Imens tager hun sig til hovedet og siger: "Hvad har jeg lavet?", før hun forlader lejligheden.

Først tre måneder senere finder manden ud af, at han til sin store overraskelse er blevet anmeldt for voldtægt.

- Jeg var virkelig i chok. Det var frygteligt, forklarer manden i landsretten.

Rebecca Raabo Revland fulgte debatten om samtykkeloven, og da den blev stemt igennem i Folketinget, delte hun nyheden i sin story på Instagram.

Den var også afgørende for, at hun valgte at anmelde voldtægten.

- Jeg ved ikke, om jeg havde anmeldt, hvis den ikke var der. Det kan godt være, at jeg var kørt hjem så. For jeg tænkte på den, da jeg kørte til politigården. Jeg følte, at der var en større chance for, at der ville blive gjort noget ved det, fortæller Rebecca.

Hun var overbevist om, at han ville blive kendt skyldig, da de i juni sidste år mødte hinanden for anden gang i deres liv i byretten i København fem måneder efter voldtægten.

Derfor ramte det som et chok, da han blev frikendt. Én dommer mente, at han var skyldig. To mente, at der ikke var beviser nok.

- Jeg blev megaked af det. Jeg tænkte, at så kunne det hele være ligegyldigt. Jeg var forvirret, forstod det ikke, og jeg var virkelig sur på systemet, fortæller Rebecca.

Hun mener selv, at den heftige debat om samtykkeloven og fremstillingen af den i medierne og blandt aktører havde været med til at skrue hendes forventninger helt op.

Derfor provokerede det hende, da mange her til nytår gjorde status over samtykkelovens første år. Af mange blev den hyldet som en succes, især med afsæt i de eksploderede anmeldelsestal.

- Det provokerede mig helt vildt. Jeg blev nærmest sur, da jeg så det. For samtykkeloven var ikke en succes for mit vedkommende.

Har du været naiv i din forventning til samtykkeloven?

- Jeg har taget udgangspunkt i det, jeg har set i medierne og på sociale medier. Jeg vil ikke kalde det naivitet.

Det blev dog en kortvarig lettelse for den tiltalte. Dommen blev anket, og derfor blev det op til landsretten at afgøre, om han skulle i fængsel eller ej.

Spørger man eksperter på området, er der ingen tvivl om, at samtykkeloven virkelig har rykket ved meget. For eksempel bliver der anmeldt flere voldtægter.

Den kan også have en præventiv effekt på sigt, fordi den skaber så meget debat. Og den har skubbet på en kultur i retssystemet, hvor man nu i højere grad anerkender, at ofre for voldtægt reagerer vidt forskelligt.

Men flere peger på, at forventningerne, til hvad loven kan udrette, måske er skruet for højt op.

- Nogen tror måske, at lovændringen er en større nyskabelse, end det har været, siger vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich, som i mange år har arbejdet med voldtægtssager hos politi og anklagemyndighed.

For det såkaldte "nykriminaliserede" område er snævert. Det er kun i de "rene" samtykkesager, at der er noget nyt, der er ulovligt. Det er for eksempel i de sager, hvor der er tale om påstand mod påstand uden håndfaste beviser.

Langt de fleste voldtægtssager dækker over forhold, som også var ulovlige under den gamle bestemmelse. for eksempel hvis der er vold eller trusler involveret, eller hvis offeret ikke er i stand til at gøre modstand.

- I den offentlige debat er det måske kommet til at spille en større rolle, end hvad samtykkeloven kommer til at betyde i praksis, og hvad der vil være realistisk, forklarer vicestatsadvokaten.

Dog har samtykkeloven i visse tilfælde gjort det nemmere at føre sagen i retten, understreger Gyrithe Ulrich. Blandt andet i de tilfælde, hvor offeret er passiv, hvis man for eksempel er "frosset", beruset eller sover.

Før skulle anklagemyndigheden nemlig bevise, at offeret var ude af stand til at modsætte sig. Nu kan man i stedet gå til den tiltalte og kræve svar på, hvorfor han mente, at offeret samtykkede.

I loven er det også fremhævet, at retten ikke længere må dømme ud fra, om offeret og gerningsmanden kendte hinanden, eller om de for eksempel har kysset tidligere på aftenen.

- Men generelt er bevisbyrden bare ikke blevet lettere, og det er nok det, man skal gøre sig klart; at det stadigvæk er svært. Det er bare svære sager, siger Gyrithe Ulrich.

Bliv klogere på, hvad samtykkeloven har betyder for voldtægtssager set fra alle vinkler. Klik på de forskellige aktører og læs, hvad de oplever.

Nu skal dommerne i Østre Landsret slå fast, hvad der skete den januarnat sidste år. Og det kan synes som en svær opgave, når der kun er to personer, der kender den fulde sandhed.

Rebecca Raabo Revland og den tiltalte 21-årige mand.

I retten argumenterer den tiltalte for, at hele formålet med at mødes med Rebecca var at have sex, hvis stemningen var til det. Han mener, at i og med at Rebecca tog hjem til en fremmed, hun lige havde matchet med over Tinder, og at hun kom i hyggetøj, så var det et signal om, at hun søgte sjov og ballade i form af sex.

Og formålet med at være på Tinder er at have sex, argumenterer han.

Det er et argument, som i høj grad provokerer Rebecca.

- Jeg bliver megaforarget. Selvfølgelig er det at være på Tinder ikke et samtykke til sex. Det er fuldstændig langt ude, og det er stik imod, hvad samtykkeloven siger.

I bemærkningerne til loven står der nemlig eksplicit, at man ikke længere skal lægge vægt på, hvad der skete i forløbet op til samlejet. Det afgørende er, om der var samtykke i samlejeøjeblikket.

Og så forklarer tiltalte også, at han "testede" Rebecca i deres Tinder-korrespondance.

På den måde ville hun nemlig have muligheden for at sige fra, forklarer den 21-årige mand i retten.

Han nævner også, hvorfor han ikke spurgte hende direkte, om hun ville have sex. Det skulle ikke fremstå som om, at han ville noget sexagtigt, fordi han var bange for, at det ville "skræmme hende væk", forklarer han.

Mandens oplevelse er langt fra Rebeccas.

Kan der være to opfattelser af samme hændelse, uden at den ene nødvendigvis lyver?

- Ja, det kan der i princippet godt, men ikke, når den ene opfattelse er så langt fra sandheden. Selvfølgelig kan man opfatte signaler forkert, men med udgangspunkt i, hvor forskellige vores opfattelser er, føler jeg ikke, det er realistisk, siger Rebecca.

Den tiltaltes forsvarer argumenterer for, at der er tale om påstand mod påstand, og at enhver rimelig tvivl må komme tiltalte til gode.

- Hvis man lægger min klients forklaring til grund, er det tydeligt, at der forelå samtykke, uddyber forsvareren.

Før de seks dommere går ud af lokalet for at træffe deres beslutning, får den tiltalte lov til at komme med det sidste ord.

- Jeg kunne aldrig finde på at gøre noget mod nogens vilje. Det har fyldt rigtig meget, siger han.

Chokket over dommen rammer den 21-årige mand øjeblikkeligt. Han stirrer med øjnene vidt åbne op imod de seks dommere, hvoraf den ene læser afgørelsen højt.

Et øjeblik ligner det, at han er ved at miste balancen. Han er hvid i ansigtet og nærmest lilla rundt om øjnene. Da dommeren siger, at han skal i fængsel i et år og to måneder, sætter han begge hænder oven på hovedet og stirrer med gru i øjnene på sin familie, der sidder bagerst i lokalet.

Fire dommere mener, at det er bevist, at Rebecca Raabo Revland var passiv og sov og derfor ikke gav samtykke til samleje, og at det må have stået klart for manden. De forklarer, at Rebecca har givet en detaljeret og troværdig forklaring, som understøttes af Tinder-korrespondancen og det faktum, at Rebecca forlod lejligheden og straks henvendte sig til politiet.

Omvendt mener to dommere ikke, at det er bevist, at manden havde fortsæt til at begå forbrydelsen, og mener, at han skal frifindes.

I alt har ni dommere i by- og landsretten vurderet sagen. Fem mener, at manden er skyldig. Fire mener, at han burde frifindes.

Derfor skal manden nu i fængsel og betale 35.000 kroner i erstatning til Rebecca.

På Rebecca Raabo Revlands overarm er der en ny tatovering. Et billede af Medusa. Hun er symbolet på voldtægtsofre, efter hun ifølge myten blev voldtaget og forvist og blev forbandet med slangehåret - og ikke mindst evnen til at forvandle enhver mand, der kigger hende i øjnene, til sten.

For Rebecca symboliserer tatoveringen den empowerment, hun har her halvandet år efter voldtægten. Hun har brugt mange vågne timer i sengen om aftenen, hvor tankerne om voldtægten og retssagen har gjort søvn umulig. Men hun har vendt traumet til en styrke over, at hun har overkommet det.

- Det har haft stor indflydelse på mit liv. Det er ikke noget, jeg gemmer væk. Jeg er ikke bange for at vise det frem og fortælle om det, siger Rebecca.

Ligesom den 21-årige mand er Rebecca overrasket over dommen. Hun havde ikke turdet tro på, at han ville blive dømt.

- Jeg føler, at ret er sket fyldest. Retfærdighed er en rar følelse, og det er lang tid siden, at jeg har haft det sådan.

Selvom han endte med at blive dømt, er Rebecca stadig skuffet over den fremstilling af samtykkeloven, hun har oplevet. For frifindelsen i byretten føltes som et svigt, og det sidder stadig i hende.

Og derfor vil hun gerne stå frem og fortælle sin historie. Hun håber på, at det bliver lige så acceptabelt at tale højt om de tilfælde, hvor gerningsmanden bliver frifundet, og de følelser, offeret sidder tilbage med.

- Jeg gør det, så den negative side af samtykkeloven også får sit spotlight, for den er virkelig blevet romantiseret. Jeg gør det i håbet om, at det bliver hørt, og at der er flere, der har lyst til at tale om det, så det bliver et taleemne lige så vel som den gode side af det. Det vil jeg gerne være en forkæmper for.

Selvom det har været svære halvandet år, synes hun, det har været dét værd.

- Nu kan jeg leve livet igen. Det er sådan, det føles.

Sådan har vi gjort:
DR har givet den dømte mand muligheden for at kommentere sagen. Vi ville nemlig gerne give indblikket i, hvordan behandlingen af en voldtægtssag under den nye samtykkebestemmelse opleves fra begge parter. Han er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelser. I stedet har vi gengivet mandens forklaringer fra domsbøger fra by- og landsret, ligesom vi var til stede i landsretten og overhørte hans forklaring.

Tinder-korrespondancen er rekontrueret ud fra oplæsning i retten. Det vil sige, at den ordret kan adskillige sig den oprindelige, men betydningen er den samme. Ordlyden er desuden efterprøvet ved flere parter.