Dobbeltsculler

Den garvede og fodboldspilleren får OL-debut

Dobbeltsculler

Den garvede og fodboldspilleren får OL-debut

Scroll eller brug piltasterne for at læse

Selvom Lisbet Falch Jakobsen og Nina Hollesen kun har roet sammen i omkring seks måneder, så lykkedes det dem at sikre billetten til at vise de danske farver ved OL i dobbeltsculleren.

For begge udøvere er det deres første OL-deltagelse. Den blev sikret ved kvalifikationsstævnet i Luzern i Schweiz, hvor de formåede at slutte på en forholdsvis sikker andenplads, der gav den sidste billet indenfor roning.

Det er dog ikke eneste gang, de to har imponeret i denne sæson, trods de ikke har så meget erfaring sammen. I deres World Cup-debut hentede de nemlig en bronzemedalje mod flere af dem, de står over for ved OL.

Det var tredje gang, at Lisbet forsøgte at kvalificere sig til OL, da hun også prøvede i både 2008 og 2012 uden held. De gange var hun dog aldrig rigtig helt tæt på at komme med.

I 2008 hentede Lisbet dog ellers et af karrierens største resultater, da hun sammen med Cecilie Askov, Lea Jakobsen og Fie Udby vandt bronzemedaljer ved VM i dobbeltfirer.

Jeg ville give det en chance. Når man begynder på en ny sport og får at vide, at man kan blive rigtig god, virker det enormt motiverende.
Nina til Jyllands-Posten.

Det var faktisk ikke meningen i første omgang, at Lisbet skulle ro med Nina. I 2015 roede Lisbet nemlig sammen med Mette Dyrlund Petersen. Nina blev dog vurderet som en bedre match efter sin DM-titel i singlesculler.

Nina er 24 år og læser medicin på Aarhus Universitet. Lisbet er 29 år og arbejder med fødevareteknologi på en chokoladefabrik. Simply Chocolate er derfor navnet på den båd, der skal bære de to mod OL-medaljerne i Rio.

Credit




Tekst: Frederik Palle



Billeder: Das Büro for DIF og Team Danmark, Das Büro for DIF og Team Danmark, Getty/ Philipp Schmidli, Das Büro for DIF og Team Danmark, Das Büro for DIF og Team Danmark, Getty/ Philipp Schmidli, Das Büro for DIF og Team Danmark



Webdokredaktør: Maya Nissen