Mændenes letvægtsdobbeltsculler

Klar til guldforsvar

Mændenes letvægtsdobbeltsculler

Klar til guldforsvar

Scroll eller brug piltasterne for at læse

I 2012 lykkedes det nemlig Mads Rasmussen og Rasmus Quist at vinde Danmarks første OL-guldmedalje i den engelske hovedstad. Førstepladsen blev dog først sikret efter et vildt ræs mod den britiske båd, som blev overhalet til allersidst.

Mads Rasmussen og Rasmus Quist har været et makkerpar siden 2001, da de blev sat sammen for at få et godt resultat ved det kommende OL i Athen tre år senere. Den plan viste sig at være god - i hvert fald på den lange bane.

Mads Rasmussen og Rasmus Quists triumfer:


OL 2004 Athen: 4. plads.

VM 2005: Sølv

VM 2006: Guld

VM 2007: Guld

OL 2008: Bronze

OL 2012: Guld

Rasmus Quist er 36 år og begyndte at ro, da han var 12. For 20 år siden fik han debut på landsholdet. Han er uddannet VVS-installatør. Et job han gik tilbage til efter OL-guldmedaljen i 2012. Efter et år i arbejdet blev han medaljesulten igen.

Mads Rasmussen er 34 år og begyndte at ro som 14-årig. 6 år senere fik han landsholdsdebut. Han læser til daglig medicin i København, hvor han bor med sine børn og sin kone, Juliane Elander Rasmussen, som også er OL-roer.

Her fortæller Mads Rasmussen, hvordan han efter OL i 2012 kunne mærke, at han slet ikke var færdig med at "træne hårdt og udfordre mig selv:"

Mads Rasmussen og Rasmus Quist skulle i maj i år kvalificere sig til deres fjerde olympiade. På Rotsee i Luzern var der to pladser at sejle om, og danskerduoen kom ind som nummer tre. Tre hundrededele efter Tyrkiet, og dermed missede de OL i Rio.

… troede de. For en regel betød, at Belgien, der sluttede som nummer et, kun måtte sende en af deres to kvalificerede både til Rio. Efter en uges betænkningstid valgte belgierne dobbeltsculleren, som havde vundet i Luzern. Og så blev der plads til danskerne.

De to danskere vil dog gøre alt for, at ingen tænker, at de er kommet med til OL på en billig baggrund:



- Vi er kommet med og er pisseglade for det. Men nu skal vi også vise, at vi fortjener det, siger Rasmus Quist i dette interview:

Det var nogle underlige dage, da belgierne skulle beslutte sig og vi ikke anede, om vi skulle til Rio. Det trak ud, og det var, som når hustruen har termin. Man venter og venter, uden at der sker noget. Det var en til tider meget frustrerende periode.
Rasmus Quist i en pressemeddelelse.

Optakten og forberedelserne til OL i Rio har været lang og hård for Mads Rasmussen og Rasmus Quist. Den har faktisk været vanskeligere, end duoen overhovedet havde regnet med, da de besluttede sig for at gå i gang.

Vi har været væk fra hinanden i to år og sidste sæson forsvandt på grund af skader, så vi har kæmpet med at finde formen. I år har været en vanvittig sæson, det kunne næsten ikke have været mere dramatisk.
Mads Rasmussen til DR

OL i Rio bliver dermed med al sandsynlighed den succesfulde duos sidste tur i dobbeltsculleren. Selv om Mads Rasmussen og Rasmus Quist skulle bruge hjælp fra en absurd regel, vil de gøre alt for at forsvare deres OL-guld.

Se de to "svede" sig klar til konkurrence (fra programmet "Rejsen til Rio")

Credit




Tekst: Casper Fauerholdt



Billeder: Scanpix / Olivia Harris, Scanpix / Henning Bagger, Scanpix/ Henning Bagger, Scanpix/ POOL, Das Büro for DIF og Team Danmark, Das Büro for DIF og Team Danmark, Das Büro for DIF og Team Danmark, Scanpix/Suhaib Salem, Das Büro for DIF og Team Danmark, Das Büro for DIF og Team Danmark, Scanpix/ Henning Bagger



Webdokredaktør: Maya Nissen