Mie Ø. Nielsen

Har fået klorvandet ind med modermælken

Mie Ø. Nielsen

Har fået klorvandet ind med modermælken

Scroll eller brug piltasterne for at læse

Mie Ø. Nielsen kommer til OL i Rio med et par friske EM-medaljer af guld og sølv i bagagen. Og ved det seneste VM på langbane tog hun bronze på 100 meter ryg.

Hun har ikke talentet fra fremmede: Både hendes mor og far var elitesvømmere.

Hendes mor, Lone Jensen, deltog ved svømme-VM i 1978.


Og hendes far, Benny Nielsen, har både vundet medaljer ved EM og VM og sågar OL. Han tog sølv på 200 meter butterfly i Seoul i 1988.

Mie Ø. Nielsens forældre efter Benny Nielsens OL-medalje i 1988.


Her kan du se ham vinde sølvmedaljen:

Det er dog ikke et forældrepar, der pacer deres datter frem.



- Hun har haft rigtig god opbakning fra familien på en positv måde. De blander sig ikke, men viser forståelse og bakker hende op, siger Mie Ø. Nielsens træner i Aalborg Svømmeklub, Eyleifur Johannesson.

Samme toner kommer der fra cheflandstræner Nick Juba:


- Mie har gode folk omkring sig. Benny har sin store erfaring at trække på, og hendes mor var jo også top-svømmer. Samtidig bliver der taget godt hånd om hende i Aalborg Svømmeklub, siger han.

Mie Ø. Nielsen fortæller i interviewet her, at hendes far ikke blander sig for meget i træningen:



- Min far var mit store idol, dengang jeg var lille. Jeg var altid fars pige. Men vi er blevet enige om, at han er min far og ikke min træner.

Mie Ø. Nielsen var blot 14 år, da hun vandt det danske mesterskab i rygcrawl. Det udløste en billet til VM.
Ved OL i London i 2012 var hun den yngste danske deltager.

I Rio deltager hun i favorit-disciplinen 100m ryg samt i 4x100m fri og 4x100m medley.

Der er mange om buddet ved OL, men i og med at hun blev nummer tre ved VM, så er hun da også blandt kandidaterne i Rio.
Eyleifur Johannesson, træner.

Credit


Tekst: Jens Gjesse Hansen


Billeder: 1-3: Das Büro for DIF og Team Danmark, 4: Scanpix/Henning Bagger, 5-6: Das Büro for DIF og Team Danmark, 7: Scanpix/Søren Bidstrup, 8: Scanpix: Claus Fisker, 9: Das Büro for DIF og Team Danmark


Webdokredaktør: Maya Nissen