Viktor Axelsen

Verdens nummer fire: Der er jo andet i livet end badminton

Viktor Axelsen

Verdens nummer fire: Der er jo andet i livet end badminton

Scroll eller brug piltasterne for at læse

Viktor Axelsen har haft et forrygende forår. Først slog han Jan Ø. Jørgensen i herresingle-finalen ved EM.
Og kort efter var han med til at vinde Thomas Cup, også kaldet hold-VM for herrer, med Danmark.


Han er rangeret som nummer fire på verdensranglisten.

Han blev som 16-årig ungdomsverdensmester og er nu 22 år.



Den unge fynbo træner hårdt og dedikeret, men dovner ikke på sofaen, når han har fri fra træningshallen...

Han har i de seneste to år lært kinesisk. Han studerer det via en privatlærer i Beijing, der underviser ham en time om dagen.


Han kan nu føre en samtale på kinesisk og kan lytte med, når træneren coacher en kinesisk modstander på den anden side af nettet.

Jeg bruger det kinesiske til at få mine tanker væk fra træningen. Det er meget sundt for hovedet at slappe af.
Viktor Axelsen

Den kinesiske kultur har han lært meget af:


- Deres arbejdsmoral imponerer mig.Min lærer har fx online-undervisning med mig hver aften fra klokken 21-22 kinesisk tid. Og det er meget inspirerende, at hun ikke har noget imod det.


- Det betyder selvfølgelig også, at jeg laver mine ting ordentligt - jeg kan jo ikke tillade mig at aflevere dårlige opgaver, når hun bruger sin aften på det her i stedet for at sidde og slappe af.

Ved siden af sporten og sprogstudiet arbejder han med velgørenhed. Han støtter Danske Hospitalsklovne ved at donere trøjer og dele armbånd ud for at skabe opmærksomhed omkring dem.


- Jeg tjener jo ikke masser af millioner, så det er begrænset, hvad jeg kan gøre. Men jeg prøver, siger han.

- Der er sgu mere i livet end badminton. Jeg har ikke noget imod at lave noget herhjemme og bruge hovedet på en anderledes måde, så det hele ikke går op i sport og Playstation. Det er sådan, jeg ser på det.
Viktor Axelsen

Viktor Axelsen fik i 2011 prisen "Bestsellers Olympiske Håb."


Men først i år får han sin olympiske ilddåb. Selv om OL er en større turnering, end han er vant til, forsøger han at tage det med ro.

Jeg ved jo, at banen er lige så stor som til andre turneringer. Der er ingen grund til at køre en stemning op, selv om der nok bliver lidt nervøsitet.
Viktor Axelsen

Hør Viktor Axelsen fortælle om sine forventninger til OL i videoklippet her:

Hvis jeg spiller på højeste niveau, er der mulighed for at komme langt. Men jeg kan også tabe til mange, hvis jeg ikke spiller godt.
Viktor Axelsen

Credit


Tekst: Jens Gjesse Hansen


Billeder: 1: Getty/Robertus Pudyanto, 2: Scanpix/Liselotte Sabroe, 3: Scanpix/Andrew Boyers, 4: Scanpix/Thomas Lekfeldt, 5: Scanpix/Thomas Lekfeldt, 6: Scanpix/Asger Ladefoged, 7: Das Büro for DIF og Team Danmark, 8: Scanpix/Andrew Boyers, 9: Scanpix/Henning Bagger, 10: Scanpix/Andrew Boyers, 11: Scanpix/Asger Ladefoged.


Webdokredaktør: Maya Nissen