Storm P-maskiner og robot-burgere.<br>Velkommen til nutiden</p>

Storm P-maskiner og robot-burgere.
Velkommen til nutiden

  • Af Sole Møller
  • 23. sep. 2018
Scroll for at læse

Robotter har altid haft en stærk tiltrækningskraft på os mennesker. Vores forhold til dem bliver nu endnu mere intimt, for i Silicon Valley i Californien er robotterne allerede begyndt at lave burgere, levere pakker og patruljere indkøbscentrene. Og det er kun begyndelsen.


Køen slanger sig 50 meter ud ad døren. En sitrende summen går gennem geledderne. Folk løfter deres smartphones i vejret for at få et skud af fremtiden, de puffer og forsøger at møde sig frem for at se.

Dér, i hjørnet, står stjernen. For en gangs skyld, er det ikke en eksklusiv iPhone, de står i kø for. Det er en helt almindelig burger men lavet af en gennemsigtig Storm P-agtig maskine, der tilbereder burgere på egen hånd.

Indenfor er den fedtede friturelugt det eneste, der minder om en fastfoodkæde. Lokalet er lyst og højloftet, og på reolerne er der grønne planter og bøger.

Burgerboller bliver skåret over, ristet og sendt på langfart på et transportbånd. Trin for trin bliver der sprøjtet dressing ud på bollen, skåret tomater, pickles og løg, hakket salat og revet ost og langsomt bliver burgeren til foran det ivrige publikum.

Der er på sin vis forbløffende enkelt, men alligevel er det så dragende at se maskinen klare hele svineriet af sig selv, at bejlerne sender længselsfulde blikke efter den smækre sag.

Kurdansen mellem menneske og maskine er begyndt.

Vi mennesker har længe været fascineret af robotter. I år 1900 fandt verdensudstillingen Exposition Universelle sted i Paris, og den franske kunstner Jean-Marc Coté markerede indgangen til det nye århundrede ved at forudsige, hvordan verden ville se ud i år 2000.

Dengang ville folk aldrig i deres vildeste fantasi have kunnet forestillet sig internettet, smartphones eller kattevideoer på Youtube, men med lidt god vilje er nogle af de håndtegnede postkort faktisk ikke helt galt på den. For Jean-Marc Cotés fremtid er fyldt med maskiner, der gør arbejdet for os.

Tager robotterne vores arbejde? En undersøgelse fra konsulentfirmaet McKinsey konkluderer, at der vil forsvinde 800 millioner jobs på verdensplan inden 2030 takket være robotter og automatisering, og 60% af alle jobs kan blive automatiseret til en vis grad.

Den billigste robotarm fra Universal Robots koster omkring 150.000 kroner, så der er stadig et stykke vej til, at vi alle har råd til at have en stående i køkkenet.

Der er robotarme, der barberer og trimmer herrernes overskæg og friserer og pudrer damerne, og robotten, der hjælper med at gøre rent på samme måde som robotstøvsugeren Roomba gør det i dag.

Der er maskiner, der skræddersyer tøj, og der er postbuddet på den lille flyvemaskine, som egentlig ikke er ulig de leveringsdroner, firmaer som Amazon tester for tiden.

Og i dag kommer tegningerne til live på en gade i San Francisco.

Vores forhold til robotterne bliver snart mere intimt i takt med, at de rykker fra fabriksgulvene og ud i gadebilledet.

Nu klarer robotterne ikke kun det beskidte og hårde arbejde, de forsøder derimod hverdagen for os, så forholdet holder til mere end en sommerflirt.

Og det er ikke kun baristaer, der har fået konkurrence. Postbuddet, piccoloen og sikkerhedsvagten i Rødovre Centeret kan også godt begynde at kigge sig over skulderen, for teknologien fra selvkørende biler kan nu proppes ind i små robotter, så de kan færdes i verden på egen hånd.

I et hotel i Cupertino, Californien, summer en robot rundt langs gangene til værelserne. Da den når elevatoren, åbner dørene, og som om robotten taler et stumt sprog, som kun maskiner forstår, får den elevatoren til at køre op på tredje sal (den kommunikerer med systemet over wifi).

Robotten fra Savioke leverer room service til gæsterne og gør det mindre akavet at få leveret pommes fritter eller et nyt håndklæde til værelset, når man kun er iført badekåbe.

Det er dog ikke kun hoteller, der har den slags maskiner kørende rundt, små budbringerrobotter er allerede begyndt at svirre rundt langs fortovene i en række byer verden over.

Starship Technologies, som den danske Skype-milliardær Janus Friis er en af grundlæggerne bag, producerer små leveringsrobotter, som minder om en køletaske på hjul.

Det er måske ikke Robocop endnu, men i fremtiden vil den slags robotter kunne patruljere lufthavne og grænseovergange og registrere mistænkelig adfærd, scanne folks ansigter og sammenligne dem med efterlyste forbrydere og folk på terrorlister.

Stort set alle eksperter er enige om, at vi lige så godt kan vænne os til, at robotterne sniger sig ind i vores hverdag. Det er ikke svært at forestille sig, at fastfoodkæder vil have pizzakastende og burgersamlende maskiner, men det er kun første skridt på vejen.

De kommer til at være allestedsnærværende i alle kommercielle miljøer lige fra restauranter til butikker til varehuse, forudser futuristen Martin Ford, der har skrevet bogen ’Rise of the Robots’.

På samme måde som computere engang var noget, som kun store virksomheder og forskningsinstitutioner havde råd til, så vil priserne på robotter styrtdykke, så de i fremtiden vil begynde at tage sig af vores huslige pligter akkurat som en god husmor (eller husfar).

Du kan for eksempel have en robotarm på køkkenbordet, der kan hakke grøntsager, røre i gryden eller nå fadet på øverste hylde. Giver du den ingredienserne, kan den endda bikse et måltid sammen til dig, og du kan give den ordrer ved bare at tale til den, som du ville til et menneske.

Danske Universal Robots er allerede i gang med at udvikle robotkøkkener og ifølge Martin Ford er der rygter om, at Amazon og Google arbejder på en hjemmerobot, der tager smarthøjttalerne Echo og Google Home skridtet videre.

Robotterne vil dog ikke give os det store modspil, som man kan forvente af et parforhold.

De vil nemlig stadig ikke have en bevidsthed og kan kun klare de ting, de er forudprogrammeret til, men til gengæld har de en klar fordel over os. De kan lære lynhurtigt.

I Human-Robot Interaction Laboratory på Tufts University i Massachusetts i USA eksperimenterer professor Matthias Scheutz og hans team med at lære robotter nye ting ved at vise dem handlingen en enkelt gang. Han er overbevist om, at din husrobot en dag kan lære at lave pandekager eller skære kartoffelbåde ved blot at downloade egenskaben lidt ligesom, når du henter en app til din mobil.

Vi mennesker er nødt til at lære ting fra bunden, men det behøver robotter ikke. Hvis en robot har lært en egenskab, kan den øjeblikkeligt dele den med andre robotter.

Robotterne ser måske imponerende ud, som de glider gennem gaderne på egen hånd eller skænker os en kop iste, men faktisk er de stadig ret dumme. De klarer sig bedst i afgrænsede miljøer og specifikke opgaver, og der vil gå mange årtier, før de er bevidste og intelligente som C3P0 fra Star Wars, Data fra Star Trek eller T-800 fra Terminator.

– Robotterne er bare blevet pænere og hurtigere. De er ikke intelligente, de er smarte, siger Jørgen Christian Larsen.

En dag vil vores hvedebrødsdage med robotterne være ovre, og de vil glide ind i hverdagens trummerum, hvor de kommer til at vække nogenlunde samme begejstring som en opvaskemaskine eller græsslåmaskine.

Og som i et ægteskab vil vores forventninger til dem stige.

– Når vi ser, at en robot bevæger sig på egen hånd, virker det som om, den har en bevidsthed, og så vil vi behandle robotten som et socialt væsen. Men det er svært at forberede en robot på alle slags scenarier og få den til at interagere med os, og hvis robotten ikke ved, hvad vi forventer af dem, så vil den ikke blot skuffe os, den vil også irritere os, siger professor Matthias Scheutz.

Det er ikke sikkert, at robotprofessoren er bedre til at forudsige fremtiden, end Jean-Marc Coté var i år 1900.

Men vores fascination af robotter og automatisering er ikke blevet mindre siden da – tværtimod. Om 100 år er det måske robotterne, der ser tilbage på den her artikel og morer sig over, hvor dårlige vi mennesker var til at forudse deres evner.

Og så er det dem, der er klar til at underskrive skilsmissepapirerne.

Men hvem har alligevel lyst til at have en hjemmerobot, der nægter at gøre rent, fordi den er i dårligt humør?

DR sætter i uge 39 fokus på teknologiforståelse og teknologi, der forandrer vores liv og samfund.

Indsatsen er en del af projekt ’Ultra:Bit’, der har til formål at udvikle børns digitale færdigheder gennem leg og undervisning.

Du kan læse mere om projektet HER og få mere at vide i videoen herunder.

Credit


Tekst, foto og video: Sole Møller


Intro-video: Benjamin S. Kodboel


Grafik: Esben Moe


Kode: Thomas Rix


Redaktør for digitale fortællinger: Kim Schou


Kilder: Matthias Scheutz, professor i computervidenskab og leder af Human-robot Interaction Laboratory på Tufts University.
Martin Ford, futurist og forfatter til bogen ”Rise of the robots.” Jørgen Christian Larsen, lektor i robotteknologi ved Syddansk Universitet.