Til årsskiftet var det et år siden, at den nye samtykkelov trådte i kraft. Før kunne man dømmes for voldtægt, hvis der havde været vold, trusler eller tvang involveret, eller hvis offeret havde været i hjælpeløs tilstand.

Nu handler loven i stedet om, at begge parter skal sikre sig, at den anden har lyst til sex. Og hvis man ikke har opnået et samtykke, er der tale om voldtægt.

For mange var det en stor sejr, da loven blev vedtaget, fordi den ville øge ligestillingen mellem mænd og kvinder.

Håbet var, at loven ville skabe mere retsfølelse for ofrene og få flere gerningsmænd dømt. Modsat frygtede andre, at den ville fængsle uskyldige.

Så derfor er det oplagt at undersøge: Hvordan er det så gået?

Mindst én sag, hvor gerningsmanden nu kunne dømmes

Indtil videre har der blot været i omegnen af en håndfuld 'rene' samtykkesager, som er nået igennem retssystemet.

Det vil sige sager, som udelukkende handler om påstand mod påstand om manglende samtykke, og hvor der ikke er vold eller trusler involveret.

Det fortæller vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich, som i mange år har arbejdet målrettet med håndtering af voldtægtssager i både politi og anklagemyndighed og har tilsynet på området.

Allerede nu kan hun sige, at der har været mindst ét eksempel på en sag, hvor gerningsmanden kun blev dømt, fordi vi har fået den nye lov. Havde han begået voldtægten før 2021, var han efter hendes vurdering gået fri.

Under afhøringerne afviser han, at han overhovedet havde sex med hende. Først i byretten erkender han, at det har han, men at det skete med samtykke.

Retten mener, at hans forklaring fremstår 'konstrueret og utroværdig', og at 'det må have stået klart for tiltalte', at hun ikke gav samtykke.

Han idømmes fængsel i et år og to måneder.

- Han ville ikke være blevet dømt tidligere. Hun var i stand til at gøre modstand, og der var ikke fysisk overlegenhed, hun var ikke bange for ham, og han holdt hende ikke fast. Der er simpelthen det manglende samtykke, forklarer Gyrithe Ulrich.

I en anden landsretsdom har samtykkeloven også haft afgørende betydning for, at gerningsmanden blev dømt.

Under den gamle lov var 'udnyttelse af hjælpeløs tilstand' også ulovlig, men:

- Tidligere har det været svært i nogle situationer at bevise, om man har været i stand til at gøre modstand eller ej. Der bliver man nu hjulpet af, at der også skal foreligge samtykke, forklarer Gyrithe Ulrich.

Sidste år var der rekordmange, som anmeldte en voldtægt.

Hele 2.126 anmeldelser er indtil videre registreret for 2021. Det er en stigning på over 50 procent sammenlignet med 2020. Kigger man længere tilbage, er der tale om en voldsom stigning.

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Trine Baumbach er da heller ikke i tvivl om, at samtykkeloven allerede nu har haft effekt, og at den kan kaldes en succes.

- Jeg synes, det er en kæmpe landvinding for os alle og demokratiet, at vi nu har en lovbestemmelse, der afspejler de værdier, vores samfund bygger på, altså at der er ligestilling imellem mænd og kvinder, siger hun.

Hun fortæller, at det i gamle dage - det vil sige før 2021 - var svært at få en gerningsmand dømt, hvis offeret for eksempel var 'frosset' eller stiv af skræk og derfor ikke havde sagt fra.

- Nu hedder bevistemaet: Var der samtykke? Og havde den tiltalte nogen grund til at tro, at hun samtykkede? Det betyder, at der sker domsfældelse i nogle af de sager, hvor der i gamle dage skete 'forkerte' frifindelser, siger hun.

Samtykkeloven betyder, at kvinderne ikke hele tiden skal gå og sige fra. Før fokuserede man meget på, hvad begge parter havde gjort i forløbet op til samlejet.

- I dag er det ligegyldigt, hvad der gik forud for samlejet. Det afgørende er, om hun samtykkede i samlejeøjeblikket. Hvis man tidligere på aftenen har danset, flirtet, kysset og lagt op til noget fra begge parters side, så er det ikke i sig selv et samtykke til samleje, siger Trine Baumbach.

Der er også flere personer, der er blevet sigtet eller tiltalt for en voldtægt.

Antallet af sigtelser er steget med 56 procent sammenlignet med 2020. For tiltaler - altså hvor anklagemyndigheden vurderer, at den mistænkte 'udover enhver rimelig tvivl' har begået forbrydelsen - er der sket mere end en fordobling.

Der kan dog være flere årsager til den kraftige stigning. For eksempel har der været flere store sager, som har involveret mange ofre, men kun én gerningsmand.

Gået hul på mørketallet

Stigningen kan man langt hen ad vejen tillægge samtykkeloven, mener foreningen Voldtægtsofres Vilkår.

- Vi er taknemmelige for, at der er gået hul på mørketallet, og at vores samfund bliver klar over, hvor stort et problem voldtægt er, og hvor mange mennesker, det rammer, siger foreningens forkvinde Kirstine Holst.

Hun oplever, at flere voldtægtsofre kun har anmeldt overgrebet på grund af samtykkeloven. Ved den tidligere lov havde de været mere i tvivl, fordi de måske ikke gjorde modstand.

- Kvinderne gør på en eller anden måde altid modstand eller siger nej. Der er bare mange måder at gøre det på. Nogle forholder sig helt passivt, fordi man ikke kan overskue konsekvenserne af, hvad der vil ske, hvis man siger nej, siger Kirstine Holst.

Burde den nye lov ikke betyde flere dømte?

Men hvor mange er så blevet dømt for voldtægt under den nye lov?

Det er endnu for tidligt at komme med en tydelig konklusion på det. Lange sagsbehandlingstider gør nemlig, at der slet ikke er rejst tiltale i mange sager fra 2021 endnu.

Samlet set faldt der 248 domme sidste år. Kun 69 af dem dækker over voldtægter, der skete i 2021 og altså er dækket af den nye lov.

Når en person går til politiet og anmelder en voldtægt, venter der en lang proces forude, før den mistænkte eventuelt bliver dømt. Kigger man på de seneste seks år, er det i gennemsnit kun omkring 14 procent af anmeldelserne, der førte til en dom.

Hvis sagen når hele vejen og ender i retten, er det i omkring 60 procent af tilfældene endt med en dom, viser statistikkerne. 

Det er væsentligt lavere end ved andre forbrydelser, som typisk ligger på 90 procent, fortæller vicestatsadvokaten.

Men voldtægtssager er bare svære, understreger Gyrithe Ulrich.

- Vi har utvivlsomt ikke været gode nok til at få nogle sager behandlet godt nok i retten, og det skal vi blive bedre til. Men jeg tror ikke, vi på noget tidspunkt kommer op på 90 procent, som vi ser i andre sager, siger hun.

Hvis vi har fået en øget kriminalisering, hvor man nu kan straffe flere pga. samtykkeloven, burde det så alt andet lige ikke resultere i flere domme?

- Jeg kan sagtens forstå, at man tænker sådan. Men der er stadig meget skrappe beviskrav i voldtægtssager. Det er ikke blevet lempet ved samtykkeloven, for det skal stadig bevises udover enhver rimelig tvivl, at den tiltalte er skyldig. Det er nogle vanskelige sager, siger hun.

Forsvarsadvokater: Voldsomt belastende for den anklagede

Samtykkeloven har også direkte konsekvenser for dem, der anklages for voldtægt.

Det fortæller formanden for Landsforeningen af Forsvarsadvokater Kristian Mølgaard.

Især under afhøringerne kan man mærke, at der bliver gået hårdere til den mistænkte for at afdække, hvordan vedkommende har opfattet, om der var givet samtykke eller ej, fortæller han.

- Man nødsages til at spørge mere ned i detaljer og i det hele taget komme ret meget rundt i nogle meget personlige ting.

- Det er voldsomt belastende, tilføjer han.

I hans øjne er det ikke et udtryk for forøget grundighed, at man går ned i mindste detalje. Det er tværtimod en konsekvens af uklarhed, fordi loven ikke definerer tydeligt nok, hvad der kan være et samtykke, mener han.

Vil hellere lade ti skyldige gå fri end at dømme én uskyldig

Forsvarsadvokaterne var da også blandt dem, der var kritiske over for lovforslaget, da det kom til debat.

Blandt andet var der bekymring for, at samtykket ville resultere i en slags 'omvendt bevisbyrde'. Man mente, at det nærmere ville blive den tiltalte, der skulle bevise sin uskyld. Det ville risikere at betyde flere 'forkerte' domme. Med andre ord, at uskyldige ville blive dømt.

Det er en bekymring, Kristian Mølgaard stadig har. For det kan være svært for den tiltalte at forklare samtykket.

- Man risikerer at dømme nogen, som objektivt ikke burde være dømt, fordi de ikke var i stand til at fremstille på en tilstrækkelig overbevisende måde, hvorfor de ikke gjorde noget forkert i situationen, forklarer han.

- Jeg skal ikke kunne udelukke, at der sikkert forekom flere forkerte frifindelser (under den gamle lov, red.), men min bekymring retter sig imod, at folk risikerer at blive tiltalt for noget, som de risikerer en urigtig domsfældelse for. Det vejer tungt på min bekymringsskala, hvis man som samfund risikerer at dømme nogen forkert, siger han.

Vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich understreger, at kravet til beviser er meget strenge i voldtægtssager, og at man derfor ikke skal frygte, at tiltalte får krænket sin retssikkerhed.

- Der vil stadig være nogle skyldige, der går fri. Vi vil hellere lade ti skyldige gå fri end at dømme én uskyldig person, fastslår hun.

Ofrenes advokat er skuffet

Der er også skuffelse at spore over lovens første år. Helle Hald er bistandsadvokat for voldtægtsofre, og hun mener, at for få sager ender i retten, fordi de afsluttes på politiets bord. For når det handler om manglende samtykke, er der tale om påstand mod påstand.

- Hvem skal vurdere, om hun er mere troværdig end ham? Det er ikke politiet. Det er en domstol. Og så må man sende sagerne til retten, siger hun.

Derfor har hun indgivet flere klager, når politi eller anklagemyndighed har valgt ikke at gå videre med en sag.

Vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich mener dog, at anklagemyndigheden allerede arbejder i den retning.

- Vi er nødt til at udfordre domstolene for at få nogle grænser, ellers får vi ikke ny retspraksis på området, siger hun og tilføjer, at de anker mange domme til landsretten.

Dog understreger hun også, at anklagemyndigheden ikke skal rejse sager, hvis der er begrundet tvivl.

Samtykkeloven kan ikke stå alene, mener Helle Hald. Der er behov for, at befolkningens syn på voldtægt ændres. 

- Hvordan skal vi opdrage den danske befolkning til at forstå, at kvinder, der er passive, ikke har lyst til sex? Sagen er, at der er mange, der er passive, fordi de 'overrumples' af situationen. Det er en udfordring lige nu, som gør, at det her er meget mere end en diskussion om en samtykkelovgivning, siger hun.

I hendes sager kan hun se, hvordan mange ikke har forstået samtykket endnu.

- Det der: 'Ja, det kunne da godt være, hun sagde nej, men der skulle bare lidt smørelse til.' Nej! Det skal der ikke. Hvis hun har sagt nej, så har hun sagt nej. Så er det ikke et 'måske', fastslår Helle Hald.

Psykolog kan bruge loven til at afhjælpe skyld og skam

Hos Center for Voldtægtsofre i Aarhus kan man se samtykkelovens effekt i praksis. For det virker til, at flere henvender sig med overgreb, der har fundet sted for lang tid siden.

- Debatten i samfundet gør, at folk begynder at reflektere over, om det, der skete dengang, egentlig var en voldtægt, fortæller psykolog Britt Møller Christensen.

Ofte er ofrene i tvivl om netop dét spørgsmål, fordi mange ikke har gjort modstand.

- Man kan føle skyld og skam over, at man reagerede anderledes, end man selv troede, man ville gøre. Hvorfor slog jeg ham ikke?, forklarer hun.

Men der kan hun nu bruge samtykkeloven til at hjælpe ofrene.

- Jeg kan sige nu, at det kan godt være, at du ikke råbte nej og gav ham en lussing. Men det er faktisk sådan, at man ikke må have sex med folk, der ikke tilkendegiver, at de gerne vil, siger hun.

Hvad kan vi forvente af de kommende år?

Nu ved vi, hvordan lovens første år er gået. Men hvad er forventningerne så til den på sigt?

For Voldtægtsofres Vilkår er forventningerne store.

- Vi forventer, at loven vil give ofrene en langt bedre retsbeskyttelse, end de har i dag. Og at den vil have en stor præventiv virkning ud fra den kultur- og adfærdsændring, som den skaber, siger forkvinde Kirstine Holst.

Vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich håber allerede, at de forurettede vil synes, at retsfølelsen er blevet forbedret med den nye lov, og at deres møde med politiet vil give dem følelsen af retfærdighed.

For de mistænktes advokat Kristian Mølgaard er forventningen snarere en frygt for, at flere vil blive anklaget for voldtægt, og at man vil se flere forkerte domme.

For strafferetsprofessoren er forventningen, at kulturen bliver ændret og bliver det nye normale, så vi på sigt vil se færre voldtægter.

- Og at de voldtægter, der er, vil blive behandlet på den måde, de skal behandles, sådan så uskyldige bliver frifundet, og skyldige bliver dømt. Der tror jeg, vi vil ramme mere plet i fremtiden, end vi har gjort i fortiden, siger Trine Baumbach.