Spies’ piger
Simon Spies havde alt det, den almindelige dansker kunne drømme om dengang i 1960’erne, 70’erne og 80’erne.
En svimlende formue, magt og en charme og karisma, der kunne forblænde snart sagt alle og enhver i det danske land.
Han var altid omgivet af et harem af kvinder, og så var han kendt for at sige sin mening, lige meget hvor kontroversiel den måtte være:
Mange elskede den fascinerende levemand med den ekstravagante og provokerende livsstil, hvis liv de kom helt tæt på i ugebladene.
Det var blandt andet takket være Simon Spies, at hr og fru Danmark kunne komme på charterrejser, og at hoteller på Mallorca blev næsten lige så tilgængelige som sommerhuse ved Vesterhavet for den danske middelklasse.
På den spanske ferieø kunne danskerne for en kort feriestund glemme alt om oliekrise, skattetryk og arbejdsløshed - og i stedet muntre sig til vilde grisefester med billig rødvin i litervis og sangria ad libitum.
Det var helt i tidens ånd på den måde at slå sig løs. Og ikke mindst i Simon Spies’ ånd.
Men Simon Spies' kontroversielle og til tider ekstreme holdninger gjaldt ikke kun de fattiges manglende økonomiske evner, og hans udskejelser var ikke bare muntre fester. Simon Spies havde en særlig tilgang til tingene. Også når det drejede sig om kvinder og sex.
Netop fordi Spies ofte kom med den slags bramfri udtalelser, var der tilsyneladende ikke mange, der lagde noget særligt i dem. Eller for den sags skyld tænkte på de mange kvinder, han rent faktisk købte "kærlighed" af.
Eller, mere korrekt, de mange piger, han købte "kærlighed" af. De fleste var mellem 15 og 18 år gamle, fortæller flere tidligere ansatte, der arbejdede tæt sammen med Simon Spies.
Når det gjaldt sex, sad pengene ifølge Spies’ omgivelser løst på rigmanden. Men der var også andre ting, han gerne betalte for.
Flere af hans tidligere ansatte og nære venner fortæller i en ny dokumentarserie, at Simon Spies også tilbød kvinder og unge piger penge for at få lov til at bruge vold mod dem. I nogle tilfælde var der tale om et større beløb på mellem 10.000 og 35.000 kroner, hvis han kunne få lov til at brække kvindernes eller pigernes arm, fortæller tidligere ansatte.
De unge piger, som Simon Spies ifølge kilderne betalte for at have sex med, kaldte han for morgenbolledamer, så det gjorde alle andre også. Aviserne, sladderbladene, pornobladene, alle.
Spies var helt åbenlyst og offentligt sammen med de meget unge piger. Det kunne han blandt andet, fordi begreber som MeToo og grooming slet ikke var opfundet dengang.
I dag tænker vi måske i højere grad end tidligere udnyttelse frem for frisind, når en velhavende mand op gennem både 50- og 60-årsalderen betalte unge piger for at dyrke sex med ham.
Og det er først i dagens Danmark, vi stiller spørgsmålstegn ved, at direktøren på en af landets mest succesrige arbejdspladser kunne få lov at fortælle om sin firmapolitik og sit kvindesyn på landsdækkende tv således:
I dokumentarserien “Spies og morgenbolledamerne” fortæller 15 personer om deres forhold til Simon Spies, mens flere end 200 har været kontaktet i forbindelse med arbejdet med programmerne.
De fortæller om, hvordan Simon Spies brugte unge piger. Og hvordan mange i Spies-koncernen kendte til det. Men ingen gjorde noget. En omgang med unge piger, som Spies Rejser i dag tager “skarpt afstand fra”.
Morgenbolledamer var en del af kulturen omkring Simon Spies. Det er dog en overdrivelse at kalde dem for “damer”. For der var tale om unge piger, som ifølge kilderne yderst sjældent var over 18 år.
Morgenbolledamerne havde efter sigende fået deres navn, fordi de skulle bage boller til Simon Spies om morgenen. Men ifølge Charlotte Nielsen, der startede som piccoline i Spies Rejser og efterfølgende blev udvalgt som morgenbolledame, var der én altoverskyggende opgave i det ansættelsesforhold:
Der var dog også rent praktiske arbejdsopgaver i den officielle jobbeskrivelse. Det kunne være at lægge tøj frem til Simon Spies, vaske hans hår, tørre ham på ryggen og spille tennis med ham.
Den slags mere huslige opgaver var dog kun en mindre del af arbejdsbyrden, fortæller Maja Lüchau. Hun blev ansat som piccoline i Spies Rejser i 1978 og valgte ikke at tage imod tilbuddet om at stige i løngraderne som morgenbolledame. Fordi hun godt vidste, hvad deres reelle funktion var:
Det kendte Charlotte Nielsen alt til. Hun fortæller, at det var mere end et fuldtidsarbejde at være morgenbolledame for Simon Spies.
Lise Lotte Breeden var i halvandet år ansat som direktørlærling i Spies-koncernen. Opgaven lød, at hun blot skulle suge til sig og lære om Spies-koncernen. Hun fik dog meget andet end indsigt i forretningsgang og salgsstrategier. Hun lærte om Spies’ piger:
Men hvad fik de unge piger til at være sammen med en mand, der var helt op til 30-40 år ældre end dem selv?
Svaret er ifølge flere tidligere ansatte enkelt: Penge. Og gaver i form af pelse, smykker, dyrt tøj og rejser rundt i hele verden på første klasse.
Flere af Simon Spies’ tidligere ansatte fortæller samstemmende, at det nemlig var en helt særlig gruppe af piger, som blev en del af det, som flere beskrev som “Simons harem”.
Lise Lotte Breeden var gennem sin stilling som direktørlærling i kontakt med flere af de unge piger. Hun vurderer, at pigerne i gennemsnit var 16 år og typisk kom fra ikke særligt velfungerende hjem:
Spies’ private tennistræner dengang, Ole Monberg, var heller ikke i tvivl om, at det var en helt ny verden, der åbnede sig for de unge piger:
Og Ken Richter, der i sit hverv som Simon Spies’ privatchauffør flere gange kørte med unge piger, som skulle besøge Spies, havde ligeledes et indtryk af pigernes baggrund:
For der blev på intet tidspunkt lagt skjul på overfor morgenbolledamerne, at de kunne tjene ekstra penge ved at servicere Simon Spies seksuelt.
Simon Spies havde da også altid kontanter på sig. Og ifølge Spies’ private ven og tidligere informationschef i Spies Rejser, Carl Bjerredahl, var der et helt særligt aflønningssystem, så de unge piger kunne supplere deres grundløn.
“Et lille knald” var dog ikke det eneste, der kunne give de unge piger ekstra penge på lommen.
Simon Spies havde ifølge flere af sine nærmeste venner og ansatte også andre mere grænseoverskridende lyster. Som for de involverede var ganske omkostningsfulde, men som Spies formåede at få tilfredsstillet ved hjælp af penge.
Ifølge Charlotte Nielsen var det alment kendt blandt Spies’ piger, at man kunne tjene 10.000 kroner, hvis man lod ham gøre fysisk skade på sig. Det kunne både være tæsk, der efterlod kvinden med blå mærker over hele kroppen. Eller, som Charlotte Nielsen beskriver, i mere ekstreme tilfælde at få lov til at brække armen på hende.
Charlotte Nielsen fortæller, at hun takkede nej, da hun fik tilbudt at få brækket sin arm mod betaling. Men hun kender til i hvert fald én, der sagde ja.
Men hun er ikke den eneste, der har oplevet Spies’ mere ekstreme sider. Simon Spies' tidligere privatchauffør, Preben, der kun ønsker at optræde med sit fornavn, fortæller, hvordan han satte spørgsmålstegn ved, om hans chef virkelig mente, at han ville brække armen på et menneske. Preben fortæller, at Spies svarede:
Også Carl Bjerredahl bekræfter, at Spies betalte for at få lov at slå kvinder. Sammen var de to venner hyppige gæster på den eksklusive stripklub Kakadu Bar.
Ifølge Carl Bjerredahl fik Spies stillet sine særlige behov hos escortpigerne.
En af de kvinder, der arbejdede på Kakadu dengang, har dog en lidt anden udlægning af historien. Susanne Krage var selv ansat som escortpige, men undgik helst at komme for tæt på Spies, fordi hun ikke brød sig om den måde, han behandlede sine morgenbolledamer.
Hun havde flere kolleger, som hun fortæller sagde ja til Spies’ tilbud - penge for tæv. Ifølge Susanne Krage var det mere end blot små tjat, der gjorde “av av av”. Det var decideret tæsk.
I ugebladene lignede det en fest at være en del af Simon Spies’ liv.
Men det var ikke sådan, Charlotte Nielsen oplevede det. Hun fik det dårligere og dårligere rent psykisk, mens hun arbejdede som morgenbolledame. At skulle stå til rådighed døgnet rundt og hele tiden være klar til at opfylde Spies’ seksuelle behov, satte sig i hende.
Og da hun en dag sagde nej til sex med Simon Spies, fortæller hun, at hun blev kasseret.
For lige så pludseligt, man som ung pige blev udvalgt til morgenbolledame af direktøren selv, lige så hurtigt kunne man blive smidt ud af ham.
Det vidste morgenbolledamerne, og det vidste man også i Spies-koncernen, fortæller direktørlærlingen Lise Lotte Breeden.
Det kunne altså også være, hvis man sagde fra overfor Simon Spies. Som Charlotte Nielsen. Eller piccolinen Maja Lüchau, som afviste Spies, efter han havde raget på hende og ville have sex med hende. Hun blev frosset ud.
En anden, der også oplevede Spies’ utilfredshed med at få et nej, var Heidi Kristensen. I en alder af 15 år blev hun ansat som piccoline i Spies Rejser, og hun blev kort tid efter morgenbolledame. På det tidspunkt flyttede hun ind i Simon Spies’ villa i Rungsted, og familien så hende nærmest ikke de næste tre år.
Ikke før Spies spurgte, om Heidi ville gifte sig med ham. Hun afviste frieriet, og så blev hun ifølge sin søster, Anika Barkan, smidt ud.
Heidi kom fra en socialt udsat arbejderfamilie. Hun havde brugt hele sin ungdom hos Spies, så da hun som 18-årig røg ud, havde hun intet at komme tilbage til. Hun blev afhængig af alkohol og stoffer og endte som prostitueret stiknarkoman på Vesterbro. I en alder af 25 år døde Heidi Kristensen af aids.
Heidi var langt fra den eneste pige, det ikke gik godt for, da hun blev smidt ud af Simon Spies. Der var flere piger, det var hårdt for, fortæller Charlotte Nielsen. Og for flere havde det store konsekvenser. Pigerne kunne ikke vende tilbage til det liv, de forlod i deres tidlige ungdom.
Ifølge Charlotte Nielsen måtte morgenbolledamer ikke bevare deres venner, mens de var hos Spies, så deres netværk var blevet stærkt begrænset. De havde ikke længere noget sted at bo og skulle klare sig selv, og den udfordring var for flere af de unge piger for stor. De endte på gaden, hvor flere havnede i stofmisbrug. Det fortæller Charlotte Nielsen, som også selv blev misbruger.
Hun kom dog ud af misbruget med livet i behold. I modsætning til Heidi.
Mange af de ansatte hos Spies og folk i Simon Spies’ omgangskreds kendte til morgenbolledamerne, deres alder og funktion og de mange kontanter. Det fortæller Lise Lotte Breeden, og Charlotte Nielsen kalder det “en del af rygraden på firmaet”. De to kvinder bakkes op af flere tidligere privatchauffører.
Men det var mere end viden, de ansatte højere oppe i koncernen havde. Ifølge en række kilder var de ligefrem med til at systematisere hele morgenbolledame-ordningen. Og der blev talt åbenlyst om det i firmaet.
Formandens sekretariat var den højeste afdeling i Spies-koncernen. Chefen for afdelingen hed Lene Christensen, og hun var også var Spies’ betroede privatsekretær. Og hun kendte alt til ordningen. Det fortæller Helle Barslev, der blev ansat som piccoline i formandens sekretariat som 17-årig.
Både Charlotte Nielsen og den tidligere privatchauffør Ken Richter siger også, at Lene Christensen spillede en stor rolle i hele arrangementet omkring morgenbolledamer. Hun var eksempelvis med til at sørge for, at der hele tiden var piger nok ansat.
Også Spies’ store korps af privatchauffører blev brugt til mere end at køre Simon Spies rundt og fragte unge piger til ham. De stod blandt andet for aflønning af pigerne ved at dele kuverter med kontanter ud til dem. Det fortæller flere af de tidligere chauffører.
At ingen gjorde indsigelser eller stoppede Spies’ praksis med morgenbolledamerne, var der flere grunde til, fortæller en række tidligere ansatte i dag.
Der er dog især én grund, der går igen. Det fortæller tidligere piccoline Helle Barslev.
Simon Spies’ tidligere tennistræner Ole Monberg forklarer også, hvorfor han i hvert fald ikke gjorde noget for at stoppe Spies i at betale unge piger for sex.
Lise Lotte Breeden har også et bud på, hvordan en kendt mand som Simon Spies kunne gøre, som det passede ham.
Og så var han jo bare Danmarks Rejsekonge, som Carl Bjerredahl beskriver det. Sådan én havde lang snor:
Maja Lüchau og Charlotte Nielsen siger begge, at Simon Spies overtrådte deres grænser. De siger også, at de ved, at andre unge piger gik længere, end de egentlig ønskede. Og at livet som morgenbolledame hos Spies havde alvorlige konsekvenser, som for eksempel hos Heidi Kristensen. Men det er ikke alle, der mener, Spies kan klandres for det. Eller at han overhovedet gjorde noget forkert.
En af dem er Simon Spies’ gode ven, Carl Bjerredahl. Ifølge ham var pigerne helt okay med ordningen.
En anden af dem, som i dag fortsat fastholder, at Simon Spies ikke bør kritiseres for hans brug af eksempelvis morgenbolledamer, er Inger Weile.
Hun var fast kæreste med Spies, da hun var 18 år og han var 50. Og hun betragter stadig årene med Simon Spies som "de lykkeligste år" i hendes 69-årige liv. Også selvom han konstant var omgivet af sine morgenbolledamer, mens de var sammen.
Og når folk i dag kritiserer Simon Spies for at betale unge piger for sex, så glemmer de, at alle pigerne, ifølge Inger Weile, gjorde det af fri vilje.
Hvis man spørger andre fra Spies’ omgangskreds dengang, siger flere af dem den dag i dag, at de unge piger var der frivilligt. Blandt andet Spies’ gode ven, Carl Bjerredahl:
Den holdning deler Maja Lüchau til dels. Men ikke fordi hun fritager Simon Spies for ansvar.
For selvom ingen blev tvunget til noget, var det ifølge den tidligere piccoline ikke i orden, at en 30-40 år ældre berømt og feteret mand med sin rigdom lokkede unge, uvidende piger til sex.
For magtbalancen mellem millionæren Spies og de unge piger fra udsatte hjem var så ulige, at det ikke var en rimelig situation at stille dem i. Uagtet at de ikke direkte blev tvunget til at dyrke sex med ham, mener blandt andre Charlotte Nielsen.
For selvom der tilbage i 1960'erne og 1970'erne endnu ikke var noget, der hed MeToo, var der stadig forskel på rigtig og forkert. Og det var forkert af Simon Spies at lokke unge uvidende piger til sex, mener Maja Lüchau.
Simon Ove Christian Ogilvie Spies blev født den 1. september 1921. Han døde af en leversygdom den 16. april 1984 i en alder af 62 år.
Simon Spies var gift fire gange. De første tre ægteskaber varede alle under et år.
11. maj 1983 giftede han sig med piccolinen Janni Brodersen. Hun tog hans efternavn, og Janni Spies arvede ved Simon Spies’ død Spies Rejser og ægtemandens formue.
Jævnfør de presseetiske regler har vi forelagt kritikken, der fremkommer i dokumentarserien, for Simon Spies’ nærmeste pårørende, Janni Spies.
Janni Spies har ikke ønsket at kommentere kritikken eller medvirke i programmerne.
Simon Spies’ privatsekretær, Lene Christensen, døde i 2017. Hendes familie er blevet forelagt kritikken, der fremkommer i programmerne, men har ikke ønsket at udtale sig.
Spies Rejser ønsker ikke at stille op til interview om dokumentarserien, men skriver i en skriftlig kommentar:
”Vi tager skarpt afstand fra den omgang med unge piger, som beskrives i dokumentarserien. Det har intet til fælles med Spies Rejsers værdier.
Det er 38 år siden, Simon Spies døde. Siden da har vi haft fire forskellige ejere og er et helt andet sted i dag, i en helt anden tid.
Når vi siger, at Simons ånd lever videre, så er det missionen om at demokratisere ferieformen - at gøre det muligt for den almindelige dansker at rejse ud i verden enkelt, nemt og trygt. Hvis det er uklart, vil vi kommunikere dette tydeligere fremover.”
Credit
Tekst
Sola Kruchov Sørensen
Grafik
Emil Thorbjörnsson
Kode
Jonas Halgren Nielsen
Thomas Rix
Redaktør for digitale fortællinger
Annegerd Lerche Kristiansen
Fotos
Nf/Ritzau Scanpix, Von Cappelen/Ritzau Scanpix, Preben Niemeyer/Ritzau Scanpix, Willy Lund/Ritzau Scanpix, Aage Sørensen/Ritzau Scanpix, Allan Moe/Ritzau Scanpix, Allan Lundgren/Ritzau Scanpix, Palle Hedemann/Ritzau Scanpix, Vagn Hansen/Ritzau Scanpix, Erik Petersen/Ritzau Scanpix, Egon Engmann/Nf-Nf/Ritzau Scanpix, Polfoto/Ritzau Scanpix, Christen Hansen/Ritzau Scanpix, Jacob Maarbjerg/Ritzau Scanpix, Glargård Jens/Ritzau Scanpix, Haines Richard/Ritzau Scanpix, Thorsøe Casper/Ritzau Scanpix, Ulla Aue/Ritzau Scanpix, Jens Juncker-Jensen/Ritzau Scanpix, Børge Walther/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Privatfotos
Anika Kristensen, Inger Weile, Jørn Hamp, Ken Richter, Maja Lüchau, Theresa Bergquist, Charlotte Nielsen
Udklip fra aviser og blade
Aller, Berlingske Tidende, Billed-Bladet, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende, Se og Hør, Ugens Rapport
TV-klip:
“Før fyraften”, DR, “Unge spør' - Simon Spies”, DR
Baseret på dokumentarserien “Spies og morgenbolledamerne” produceret af Laud People
Publiceret: 21/8 2022