• 1. maj 2016
Scroll for at læse

Et succesfuldt vindeventyr folder sig ud, når Siemens Wind Power sætter ord på sig selv.

Det er historien om en virksomhed fra Brande, der er blevet en af klodens fem førende vindmølleproducenter.

Det er beretningen om et klimabevidst selskab, der med sine 13.000 vindmøller hjælper verden til at blive mere grøn.

Og det er fortællingen om et firma, der skaber job og i dag er Aalborgs største private arbejdsplads.

Men vindeventyret har en skyggeside.

Den mørke del af fortællingen afslører, at Siemens Wind Power har udsat arbejdere i vindmølleproduktionen for farlig kemi.

Kemien har gjort ansatte kronisk syge med astma eller allergisk eksem. Og nogle er blevet ramt af begge dele.

Det viser en aktindsigt, som DR Nyheder har fået i Arbejdsskadestyrelsens sager om erhvervssygdomme.

Selvom medarbejdere hos vindmøllefabrikanten har været udsat for kemien i årevis, har ingen af dem tidligere råbt op om det udadtil. Men nu stiller flere af dem sig frem:

En konsekvens af Siemens Wind Powers mørke historie ligger i lommen på Rene Tordrup Jensen. Dagligt går han rundt med en astmaspray. Og i skuffen på hans badeværelse ligger en hormoncreme mod udslæt.

- Det kunne jeg da godt have været foruden, siger han i sit hjem uden for Aabybro i Nordjylland.

Rene Tordrup Jensen har Arbejdsskadestyrelsens ord for, at jobbet hos Siemens Wind Power har givet ham astma og eksem. De to sygdomme vil han have resten af sit liv.

De seneste 10 år har Arbejdsskadestyrelsen i mindst 64 sager afgjort, at medarbejdere som Rene Tordrup Jensen er blevet syge af farlig kemi, som de er blevet udsat for i deres job hos Siemens Wind Power.

DR Nyheder har fået tre eksperter i arbejdsmiljø til at se på sagen. De vurderer alle, at 64 kemiskader er et højt antal. Også når de tager højde for, at Siemens Wind Power er en stor virksomhed.

- Efter min vurdering er der tale om en arbejdsmiljøskandale, fordi der er så mange syge, og fordi det har stået på i så mange år, siger Peter Hasle, professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet

- Det er chokerende højt og meget alvorligt. Når man er blevet syg af de her stoffer, er man det resten af livet, lyder det fra Hans Jørgen Limborg, arbejdsmiljøforsker og leder af virksomheden TeamArbejdsliv

Og fra Jeanne Duus, medicinsk professor og leder af Videnscenter For Allergi, lyder det:

- Man skulle tro, at det var historisk og ikke noget, man så på en arbejdsplads i dag.

Langt de fleste af de tidligere ansatte, DR Nyheder har været i kontakt med, har arbejdet hos Siemens Wind Powers afdeling i Aalborg. Det er her, at vingerne til møllerne bliver fremstillet.

I en af hallerne i Aalborg byggede Rene Tordrup Jensen forme til at støbe vingerne i. Samtidig var han arbejdsmiljørepræsentant og fik flere henvendelser fra kollegaer, der var bekymrede for deres helbred. Han fortæller:

Folk kan mærke en svie omkring øjnene. Man kan smage noget syntetisk på læberne. Slimhinderne tørrer ud i næsen, og man får næseblod.

På fabrikken i Aalborg bliver der brugt epoxy sammen med blandt andet glasfiber, når vingerne skal støbes. Når ansatte arbejder med epoxy i flydende form, skal man være særlig godt beskyttet.

Men ifølge flere tidligere medarbejdere og afgørelser fra Arbejdsskadestyrelsen kunne de ansattes arbejdstøj og udstyr ikke holde kemien ude.

- Vi havde ikke en lukket dragt på, hvor det ikke kunne trænge igennem. Det var sådan en papirsdragt, som man bruger, hvis man isolerer på loftet, husker tidligere vingestøber, Clemens Bornefelt.

- Når man tog dragten af, kunne man have epoxyen på benene eller armene. Så epoxyen trængte igennem dragten, fortæller Rene Tordrup Jensen.

I 2010 begynder Rene Tordrup Jensen selv at få symptomer på, at han er udsat for noget, han ikke kan tåle. Ligesom flere af sine kollegaer er han blevet allergisk over for epoxy:

Ifølge flere af de eksperter, DR Nyheder har talt med, er det et brud på arbejdsmiljøloven, hvis man som virksomhed ikke beskytter sine medarbejdere ordentligt.

- Arbejdsgiveren skal beskytte medarbejderne mod sundhedsfare. Og hvis man får eksem, er man jo ikke beskyttet mod sundhedsfare. Så det er helt klart i strid med arbejdsmiljøloven, siger Peter Hasle.

Er det ikke et tab, man må tage med?

- Nej, det er det ikke. Arbejdsmiljøloven i Danmark siger, at arbejdet skal være sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøforsker Hans Jørgen Limborg hæfter sig ved, at det er i mindst 10 år, at de ansatte er blevet udsat for farlig kemi.

- Det skriger til himlen, at en eksponering af farlige stoffer kan foregå over så lang tid. Man bryder loven, hvis man ikke sørger for at få eksponeringen stoppet, siger han.

Det er ikke kun epoxy, der har gjort medarbejderne syge. Siemens Wind Power har også brugt kemiske stoffer af typen isocyanater.


Dampe fra isocyanater kan give astma, og stoffet er på EU's liste over stoffer, der kan fremkalde kræft.

- Det kan strengt taget ikke blive farligere. Og det har man vidst i mange år. Siden 40’erne og 50’erne, siger Gunnar Skarping, der er professor ved Stockholm Universitet og en af verdens førende eksperter i isocyanater.

For at beskytte arbejdere har det siden 1978 været forbudt at sprøjte med isocyanater uden for særligt indrettede sprøjtekabiner i Danmark.

Men det er netop, hvad der er sket på Siemens Wind Powers fabrik i Aalborg. Gennem otte år fra 2003 til 2011 brugte vindmøllefabrikanten ulovligt isocyanater til at fremstille vindmøller. Det bekræfter Siemens Wind Power over for DR Nyheder i dag.

Tilbage i 2009 skriver virksomhedens kemiansvarlige i en intern mail:

- Der må ikke sprøjtemales med epoxy/PU-produkter.

PU-produkter består blandt andet af isocyanater. Hos Siemens Wind Power er den kemiansvarlige altså i 2009 klar over, at det er forbudt at sprøjte med det farlige stof.

Alligevel fortsætter den ulovlige brug af det sundhedsskadelige stof i yderligere to år, uden at myndighederne får besked.

- Det er en arbejdsgiver, som ikke har levet op til sin forpligtelse om at beskytte sine ansatte, siger professor Peter Hasle.

DR Nyheders undersøgende korrespondent, Line Gertsen, har besøgt arbejdsmiljøteknisk laboratorium i Hässleholm i Sverige for at se, hvordan en sprøjtning med isocyanater i skumform ser ud, og hvordan man bør være beskyttet:

På Siemens Wind Power er det en underleverandør, der sprøjter med isocyanter. Det foregår typisk om natten.

Da Rene Tordrup Jensen arbejdede på Siemens, foregik arbejdet i en hal uden nogen form for udsugning.

Han mindes, at de mødte ind om morgenen efter en sprøjtning uden at være iført sikkerhedsudstyr.

- Det var ligesom, når mosekonen brygger. Så kunne vi jo godt se alle sammen, at der var noget galt, siger han.

Renes Tordrup Jensens daværende kollega, Peter Christensen, kan også huske synet:

Der hænger en dyb, dyb tåge over det hele derinde. Men vi gik i gang med vores arbejde. Og så efter noget tid begynder vi at hoste. Ad helvede til, simpelthen.
Peter Christensen, tidligere ansat

Ifølge flere tidligere medarbejdere forsikrede ledelsen hos Siemens Wind Power i Aalborg, at der ikke var noget at være bekymret for.

Det undrer Marianne Dalene, der er lektor i arbejdsmiljø og kemi ved Stockholm Universitet.

- Al viden om emnet peger på, at hvis der er tåge i lokalet, og det kun kan være isocyanater, så er det jo farligt.

- Og det forfærdelige er jo, at de medarbejdere, som går ind og arbejder, ikke bliver informeret om den risiko, de tager, siger hun.

Først i 2011 søger Siemens Wind Power Arbejdstilsynet om lov til at sprøjte med isocyanat i vindmølleproduktionen. Dispensationen får Siemens Wind Power samme år. Men først efter at der er installeret mekanisk udsugning i hele hallen, hvor arbejdet med det sundhedsskadelige stof sker.

DR Nyheders aktindsigt hos Arbejdsskadestyrelsen viser, at isocyanater indgår i fem sager, hvor medarbejdere fra Siemens Wind Power har fået anerkendt astma som erhvervssygdom.

Fire af dem er blevet anerkendt, efter at Siemens Wind Power har fået lov til at sprøjte med isocyanater. En af de sager er Peter Christensens:

I afgørelser fra Arbejdsskadestyrelsen fremgår det, at ansatte hos Siemens Wind Power løbende har fået anerkendt arbejdsskader i samtlige år fra 2006 og frem.

En af dem blev afgjort den 3. september 2013 – dagen inden, at dronning Margrethe under stor bevågenhed indviede 111 gigantiske møller i Danmarks største havmøllepark ved Anholt.

Sagen handler om en byggetekniker, der har slebet vindmøllevinger. Han har fået eksem omkring øjnene, på hænder, håndled og ved anklerne. Slibestøvet har givet ham kronisk epoxyallergi.

Sidste år fik fire medarbejdere fra Siemens Wind Power Arbejdsskadestyrelsens ord for, at de er blevet syge af epoxy eller isocyanater.

Samme år blev der i alt anmeldt 60 mulige erhvervssygdomme fra vindmøllevirksomheden.

DR Nyheders research har ikke kunnet give det fulde billede af, hvor mange af dem der kan være blevet syge af epoxy og isocyanater. Men antallet af anmeldelser er det højeste tal i 10 år.

Vi har spurgt professor Peter Hasle, om Siemens Wind Power ikke kan lægge ansvaret over på medarbejderne, hvis de ikke har været ordentligt beskyttet:

- Nej, det kan de ikke. Det er Siemens som arbejdsgiver, der skal sørge for, at medarbejderne er beskyttet. Når de bliver syge, er det Siemens, der har ansvaret for det.

Pressechef hos Siemens Wind Power, Rasmus Windfeld, siger, at det er “fuldstændig uacceptabelt”, at medarbejdere i 64 sager er blevet syge af farlig kemi, som de er blevet udsat for hos vindmøllevirksomheden.

- 64 folk, der kommer til skade under arbejde hos os, er 64 for meget. Det skal vi ikke have. Vi arbejder meget med det, og vi kigger meget på det, og det skal ned på nul, siger han.
Ordene falder fredag den 29. april, hvor Rasmus Windfeld blev interviewet af DR Nyheders undersøgende korrespondent, Line Gertsen.

Hvorfor har I ikke sørget for at beskytte medarbejderne ordentligt?

- Det skal vi da også. Og hvis arbejdsdragterne ikke har været gode nok, er det kritisabelt. De skal holde epoxyen ude. Det er det, de er der for.

Hvordan vil du forklare, at den kemiansvarlige allerede i 2009 skriver internt ud i Siemens, at I ikke må sprøjte med det her uden for sprøjtekabine, når du samtidig siger, at I først vidste det i 2011?

- Jeg kender ikke det konkrete brev, jeg kender ikke de ting, du spørger ind til. Jeg kan ikke kommentere på det.

Hvad bliver konsekvensen af det her for Siemens?

- Jamen konsekvensen bliver det samme, som den har været hele tiden, at vi skal have det strammeste fokus på sikkerheden, som vi overhovedet kan have.

Så du sidder og siger til mig, at det her, som jeg har fortalt dig, det her, som nu er blevet rullet op. At det bare betyder, at I fortsætter sådan, som I har gjort det altid?

- Sådan, som vi arbejder, er, at vi gør os alle anstrengelser for, at ingen kommer til skade, når de arbejder, at der er fokus på sikkerheden, og at der er fokus på procedurerne. Det fokus vil vi fortsætte.

Sådan gjorde vi

Oplysninger i sagen ”Syg af Siemens” bygger DR Nyheder på interne dokumenter fra Siemens Wind Power. Afgørelser i arbejdsskadesager blandt ansatte hos vindmøllevirksomheden. Aktindsigter hos Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Interview og oplysninger fra en række nuværende og tidligere ansatte samt interview med førende eksperter på området.

TIP OS

Har du oplysninger i sagen, vil DR Nyheders undersøgende redaktion meget gerne høre fra dig.
Vi vil også gerne have tip, hvis du kender til farligt arbejdsmiljø i andre virksomheder. Skriv til os på tipos@dr.dk. Vi behandler henvendelser fortroligt.

Credit


Tekst og research: Laura Marie Sørensen, Line Gertsen, Mathias Friis, Maiken Steen Frederiksen og Astrid Fischer

Videoredigering: Troels Trier

Redaktør: Michael Ørtz Christiansen, Sabine Matz og Lars Steen Pedersen

Fotos: Scanpix, DR Nyheder, tidligere ansatte.

Opsætning af webdok: Mie Hvidkjær